Fredag d. 7/6 -2019 blev sidste dag i mit træningsforløb hos Frank Institute of Sports, og det betød at der var sluttest på programmet.

 

Eftersom jeg havde været på hometraineren hos Mads Frank i januar, var jeg nu helt klar over, hvad jeg gik ind til, og sådan en Critical Power Test er absolut ikke en dans på roser.

 

Ud over at jeg havde en times hårdt arbejde foran mig, var jeg faktisk også en anelse ramt af præstationsnerver… for hvad ville tallene sige?

 

Kunne jeg præstere i forhold til den træningsindsats jeg havde leveret de sidste 4 måneder?

 

Ville der mon være sammenhæng mellem min egen fornemmelse for, at jeg havde forbedret mig, og de tørre tal på Mads computer?

 

Der var kun én vej frem… op på cyklen og i gang!!

 

En led omgang

Af hvilken årsag denne her test blev en ekstra led omgang, kan jeg ikke helt give et præcist svar på, men fy for pokker den sved. Jeg fandt aldrig rigtig en god rytme, synes ikke jeg havde noget i benene, og tiden synes uendelig lang denne fredag sidst på eftermiddagen. Jeg måtte virkelig gå dybt denne gang for at blive ved, for jeg havde godt nok lyst til at stå af mange gange.

 

 

 

Efter 54 minutter og 51 sekunder var jeg færdig… HELT færdig, og nu var der blot tilbage at vente på, at Mads havde kigget på tallene.

 

Jeg kørte hjem mod Vestfyn med en lidt blandet fornemmelse, for som sagt synes jeg ikke rigtigt at tingene kørte for mig. 

 

Da rapporten kom på mail, havde jeg ærlig talt svært ved at tyde de store fremskridt, men heldigvis ville Mads gerne uddybe tallene og gennemgå dem med mig.

 

Efter en grundig tilbagemelding på skrift, og en snak over en god kop kaffe ude hos Mads på instituttet, så tingene heldigvis bedre ud end jeg forventede, og der var sørme sket fine fremskridt for cykelmosteren på flere planer, mere om det senere.

 

Til vores møde lavede vi denne her lille video-blog, som er en samtale om hvad vi har arbejdet med, hvad coaching kan, og hvad jeg har fået med mig.

 

Vloggen kan ses i dele eller i sin helhed, da den er delt op i afsnit om forskellige elementer af forløbet.

 

 

Oplevelsen af et målrettet og struktureret træningsforløb

Som totalt nybegynder i det her projekt, var jeg som bekendt noget spændt på, hvad jeg gik ind til, og det var med en del sommerfugle i maven, at jeg kastede mig ud i det.

 

Set i bakspejlet anede jeg ikke, hvor lang tid det ville tage, hvad det ville gøre ved min krop, og hvor meget træning jeg skulle klare alene.

 

Men hold nu op, det har været fedt!

 

Jeg er faktisk blevet helt pjattet med at træne på den måde.

 

Jeg har lært rigtig meget, som jeg kan tage med mig videre i min cykelmosterkarriere, og det var da ærlig talt lidt nedslående, da min TrainingPeaks-konto pludselig var helt tom, og jeg var overladt til mig selv igen.

 

Et mål at gå efter, nye træningsformer og nyt mindset

Min træning efter Mads’ program startede som bekendt i januar, og da jeg ikke har en vintercykel blev det på hometraineren hjemme på matriklen i de første kolde vintermåneder, og det giver sig selv, at det var solotræning.

 

 

Men da foråret meldte sin ankomst, og det blev tid til at komme på landevejen, måtte jeg også sande, at med intervaller af forskellig art i bestemte pulszoner og tidsrammer på programmet, rimede det ikke på fællestræning i klubben.

 

Jeg var hermed overladt til mig selv, min coach og mit program dette forår.

 

Jeg var faktisk ret spændt på, om jeg blev træt af at træne alle de timer alene, for jeg sætter enormt stor pris på den sociale del af cyklingen, hvor røverhistorier fra landevejen og en god skiltespurt er en del af gamet.

 

Heldigvis blev jeg faktisk ret glad for at træne selv, men det har også været helt afgørende, at der var en plan og en mening med galskaben.

 

Når man som jeg aldrig har intervaltrænet, er omstillingen ganske betydelig for både krop og hoved, og når jeg har skullet tæve mig selv godt og grundigt i et hårdt intervalpas, har det været af afgørende betydning, at der var en plan med anstrengelserne, og at jeg havde tillid til, at det kom til at give pote i den sidste ende.

 

Jeg har gennem hele forløbet fået en god og grundig forklaring på, hvad de enkelte træningspas skulle gavne frem mod det endelige mål med at vinde over bakkerne til Grejsdalsløbet, og det har helt klart været en vigtig faktor for min motivation til at blive ved og holde på - også efter en lang arbejdsdag i knap så fedt cykelvejr.

 

En anden vigtig faktor har været, at jeg ikke selv skulle tage stilling til, hvor længe, hvornår eller hvordan jeg skulle træne.

 

Opgaven var ”bare” at kigge i planen, og gå i gang fra en ende af - lægge hjernen og træde pedalerne rundt til jeg var færdig.

 

For en lettere stædig cykelmoster var der nu også en vis tilfredsstillelse i at gennemføre de enkelte træningspas, presse krop og psyke, og vinde den mentale kamp over mig selv, når jeg bare havde lyst til at kyle cyklen i grøften, og så i øvrigt sende dataene til coach bagefter, og bevise at jeg godt kunne klare det.

 

 

 

En kvalitet jeg fandt ved at træne alene, var den mentale ro, der var i at køre alene ud og bare udføre den plan, der var lagt.

 

Det kan altså også noget i en hektisk hverdag at have noget tid på cyklen med sig selv og sin plan, synes jeg.

 

Nu hvor jeg ikke længere har planen at følge, kan jeg for alvor mærke, hvor stor indflydelse de indre samtaler med mig selv, kan have på, hvilke træningsmæssige beslutninger jeg tager. Pludselig er både sofa, joyride og intervaller i spil… og så kan det jo ske, at det ikke er intervallerne der vinder hver gang.

 

I forhold til mit mindset og troen på, at en cykelmoster kan vinde over en pokkers bakke, har det her forløb været med til at rykke en del.

 

Når jeg, efterhånden som Mads har udfordret mig, har rykket mine grænser for, hvor hårdt jeg kunne træne eksempelvis drønhårde dødsintervaller, eller hvor mange gange jeg kunne sprinte op af en bakke, har det helt sikkert flyttet min tro på, at det godt kan lade sig gøre at blive stærkere og overvinde overbevisningen om, at det der med bakker slet ikke er noget for sådan en som mig.

 

Jeg er faktisk helt sikker på, at alene måden jeg går til bakkerne på nu, er med til at løfte min rumpet med noget af vejen mod toppen.

 

 

Den her dag var jeg for eksempel 8 gange op af Vissenbjergbakken, det havde jeg aldrig troet muligt på samme dag.

 

Sluttelige er jeg i det her forløb også kommet i gang med styrke og stabilitetstræning, og selv om det var lidt af en overvindelse at træde ind i den del af motionscentret første gang sammen med en flok mænd, der så meget stærkere ud end mig, har jeg erfaret, at der egentlig også er en god mental ro i den måde at træne på, og så skader det jo ikke at blive stærkere og anelse strammere rundt omkring.

 

 

I forhold til hvor meget jeg skulle styrketræne, og ikke mindst hvordan, har det igen haft afgørende betydning for en rookie som mig, at have én i ryggen til at guide og vejlede mig undervejs.

 

For mig ville styrketræningsprojektet hurtigt blive uoverskueligt, ganske simpelt af den grund, at jeg ikke ville ane om det jeg lavede, var de rigtige øvelser, om jeg lavede dem længe nok, tungt nok osv.

 

Med en plan var det igen bare at gå i gang fra en ende af, og så ellers være tilfreds og vide at jeg var færdig, når de angivne øvelser var lavet.

 

At eliminere tvivlen om hvorvidt jeg var på rette spor, var endnu engang essentiel for motivationen.

 

Ups and Downs

 

 

… har der været masser af, både fysisk og mentalt.

 

Der har været dage, hvor jeg har været flyvende, og hvor min eneste kommentar under mit  træningspas til Mads har været: ”DIAMANTER!” eller BUM! (Hvilket betyder at træningspasset har siddet lige i skabet).

 

Og så har der været dage, hvor kroppen var træt, og jeg slet ikke har kunnet få pulsen eller stængerne til at samarbejde.

 

De fleste nedtursdage er det lykkes mig at gennemføre træningspasset uden at give op, men én enkelt dag, måtte jeg give fortabt og køre langsomt hjem MED VILJE, da jeg simpelthen blev så stiktosset, at jeg nær havde taget bussen…

 

 

Det viste sig, at jeg den dag havde kørt en såkaldt ”Crash Circle” - og jeg skal da lige love for, at jeg crashede både fysisk og mentalt, men med en tilbagemelding fra coach fik jeg så forklaringen.

 

Lange ture i Harzen havde stresset kroppen, og der skulle lidt mere restitution og et par dage med de almindelige rutiner til, så skulle jeg gerne være på sporet igen.

 

Vigtig viden når verden vælter, og man ikke aner, hvordan man skal komme videre!

 

Se, det er netop det coaching kan.

 

Det var selvfølgelig rigtig rart og motiverende med ros og anerkendelse, når jeg havde kørt et stærkt træningspas, men jeg vil sige, at den største forskel for mig, har ligget i opmuntring og guidning, når tingene ikke lige har kørt for godt.

 

Her har Mads viden om træning og om de forskellige tilstande i løbet af sådan et forløb gjort en kæmpe forskel, for hvordan dælen skal en helt almindelig cykelmoster vide, hvad der er godt eller skidt i den givne situation.

 

Når Mads har kunnet høre på mig, og se på tallene, at nu var jeg lige rigeligt udfordret, har han tilpasset og justeret træningen, så jeg kunne komme godt igen, i stedet for bare at træne mig selv helt ud i grøften eller modsat smide håndklædet i ringen.

 

Samtidig er jeg også overbevist om, at han også har strammet skruen lidt ekstra indimellem, for at finde ud af, hvad hende cykelmosteren egentlig var gjort af - uden at sige det til mig i forvejen.

 

Forløsningen ved at nå sit A-mål - bedre tid til Grejsdalsløbet 2019

Nå, men nu var det jo som sagt ikke kun for sjov, jeg knoklede rundt på de vestfynske landeveje. Der skulle jo gerne komme en forbedret form og styrke på bakkerne ud af det, så jeg ville være i stand til at gå lidt hårdere i krig med bakkerne til Grejsdalsløbet.

 

Min egen fornemmelse inden løbet var god, der var fremgang at spore hos cykelmosteren, og uagtet at det nok stadig vil være at prale, at kalde mig QUEEN of Mountain, havde jeg en klar fornemmelse af, at have rykket mig ud fra mit EGET udgangspunkt.

 

På dagen kom jeg mærkbart bedre med over bakkerne, og det er da også det min STRAVA viste, da der var gule PR-medaljer på langt de fleste af bakkesegmenterne. Desuden havde jeg klart mere overskud på toppen af bakkerne til at komme videre med denne gang. En indikation på, at både styrke og kondition var forbedret.

 

Det var da også usandsynligt dejligt og MEGA fedt at nå mit mål og sætte en væsentligt bedre tid, for jeg synes dæleme jeg havde knoklet for det.

 

GOOD VIBES ONLY!

 

Godt så…. Fornemmelsen for fremskridt var på plads, men hvad med de tørre tal??

 

Sluttest og det endelige resultat - hvad siger tallene

 

 

Som billedet her illustrerer med den grå/blå graf, er min formkurve steget støt og roligt gennem mit forløb med Mads’ coaching. Da min træning blev struktureret og kontinuerlig, gav det langsomt men sikkert et løft til min grundform.

 

Selv om der er toppe og dale i grafen, især op til løbene, hvor jeg skulle være frisk, er den samlede kurve opadgående uden de store dyk, der ses i 2018.

 

Min indsats målt i træningstimer kan ses her:

 

Når jeg kigger tilbage over ugerne, har jeg trænet mellem seks og otte timer om ugen, de fleste uger fordelt på fem træningspas om ugen inkl. et - to styrkepas på ca. 30 min. Her har mine spinnighold i vinter og mit kvindelandevejshold været en del af den planlagte træning.

 

I det hele taget, har det gennem hele forløbet været et mål i sig selv, at få min træning til at passe med resten af min hverdag, hvilket er ret vigtigt, når man nu ikke kan leve af at køre på cykel.

 

I forhold til mit mål om at blive bedre på bakkerne, og få rumpen med over toppen i det rigtige ryk, har træningen blandt andet været målrettet min 1 min. all-out power.

 

Her præsterede jeg således:

Inklusiv mit vægttab på 2,3 kg i løbet af perioden, svarer det til en forbedring på 26,6% over de 4 måneder, og det kan jeg da godt være ganske fint tilfreds med.

 

I forhold til min syregrænse (FTP) ser resultatet således ud:

 

 

Dette resultat svarer til en forbedring på 6%, og i mit uvidende perspektiv, så denne forbedring ikke ud af meget, men ifølge Mads er det en ganske fin forbedring i forhold til den tid, vi har arbejdet. Og det vælger jeg selvfølgelig at stole blindt på.

 

Så….

 

Konklusionen må helt klart være, at missionen er lykkes. Træningen og indsatsen har båret frugt, og det havde Mads faktisk også lovet mig allerede til vores første møde.

 

Og ville jeg så gøre det igen??

 

JA for dælen!

 

Hvis jeg igen skal arbejde mod et større mål, ville jeg helt klart foretrække at komme i et struktureret og coachet forløb, og gerne hos Frank Institute of Sports, for det har vist sig, at i den verden er der altså også plads til en cykelmoster med lidt motionistambitioner.

 

Jeg havde aldrig selv fundet ud af, hvordan og hvor meget jeg skulle træne, hvornår jeg skulle geare op eller ned osv. osv.

 

Desuden synes jeg, at Mads har ramt den spot on i forhold til at udfordre mig til grænsen, uden at jeg var ved at dø af stress over det. Han har lyttet, justeret, motiveret og delt ud af sin viden, så tingene gav mening, og så er Frank Institute of Sports i øvrigt et rigtigt rart hus at komme i.

 

GOOD VIBES ONLY!

 

Faktisk har forløbet vakt en nysgerrighed hos mig for, hvor langt jeg egentlig ville kunne rykke min form og udfordre min krop og psyke, hvis jeg blev ved med at træne målrette og struktureret, for den proces - kampen med mig selv - er jeg ærligt talt blevet lidt bidt af.

 

Nå… den må jeg lige sove lidt på, som man siger.

 

Læs også de andre Good Vibes Only beretninger:

GOOD VIBES ONLY - Hygge og højdemeter i Harzen med Team Motionsfeltet.dk

GOOD VIBES ONLY - Hold kæden stram og ren med Muc-Off

GOOD VIBES ONLY - Fra cykelmoster til Queen of Mountain?! (Part 2): GREJSDALSSLØBET

GOOD VIBES ONLY - Long slow distance - fra øvmorgen til supertur

GOOD VIBES ONLY - FRA CYKELMOSTER TIL QUEEN OF MOUNTAIN?! (PART 1)

GOOD VIBES ONLY - VM i cykelcross - cykelturist i Bogense

GOOD VIBES ONLY - Hjerterdametouren - Cykelløb med hjertet på det rette sted

GOOD VIBES ONLY - En Cykelmosters Bekendelser

GOOD VIBES ONLY - Virtuel Vintertræning - Slip dit indre legebarn fri

GOOD VIBES ONLY - Stjernetramp - En forårsdag i ..... Solskin

GOOD VIBES ONLY - Fællestræning med Team Motionsfeltet.dk

GOOD VIBES ONLY - Grejsdalsløbet fra nedtur til optur

GOOD VIBES ONLY - Kvinderne på vej ud af skyggen

GOOD VIBES ONLY - Helnæs Vestfyns Tour - når tid bare forsvinder

GOOD VIBES ONLY - Fra Vestfyn til Hærvejen

GOOD VIBES ONLY - Cykelstafetten Kolding - fællesskabet sejrede

GOOD VIBES ONLY - DGI Kaptajnkursus med ønsket om at give noget igen

GOOD VIBES ONLY - På tur til Giro Rosa

GOOD VIBES ONLY - Refleksioner over kørsel på bakker

GOOD VIBES ONLY - For women only - På tur med cykelmostrene

GOOD VIBES ONLY - Fra Vestfyn til Hærvejen - Raceday

GOOD VIBES ONLY - Louison Bobet - Good looking and great feeling

GOOD VIBES ONLY - Balancen mellem cykelliv og hverdagshamsterhjul

GOOD VIBES ONLY - Glædeligt gensyn med Gran Fondo Jennum