I St. Bededagsferien, weekenden efter Grejsdalsløbet, var der endnu flere højdemeter på programmet, da jeg havde forkælet mig selv med en tur til Harzen med Team Motionsfeltet.dk.

 

Den her tur var en slags belønning til mig selv, efter at have knoklet med at få træning og hverdag til at hænge sammen siden sidst i januar, hvor den har fået fuld skrue med intensiv og struktureret træning.

 

Et par dage med ”hyggecykling”, hotel, selvforkælelse og masser af røverhistorier, var lige hvad jeg kunne trænge til nu.

 

Desuden var det også en chance for at mærke, hvad stængerne kunne holde til, i et noget mere kuperet terræn end Vejles gode bakker kunne byde på.

 

Med blandt andet Brocken på programmet betød det, at jeg havde mit første rigtige bjerg i vente…

 

Turen til Braunlage i Harzen var arrangeret af Jakob, som havde stået for hotel og ruter, og vi var 14 ryttere fra alle dele af Danmark på tur.

 

Jeg fulgtes med Lene, som jeg efterhånden har været til en del arrangementer i Team Motionsfeltet.dk med, og efter en god lang tur, med noget tålmodighedskrævende STAU undervejs, havde vi i den grad ordnet verdenssituationen da vi ankom torsdag aften.

 

Vi nåede lige netop at komme med de andre ankomne ryttere ud at spise, da de var søde at vente på os.

 

Feriestemningen spredte sig så småt.

 

Team Motionsfeltet.dk er fællesskab på stor klinge

Inden jeg begiver mig ud i de cykelmæssige fortræffeligheder ved den her tur, vil jeg lige runde et andet perspektiv, nemlig fællesskabet.

 

Fællesskab må nemlig være det helt store kodeord for Team Motionsfeltet.dk, og jeg nyder det, hver gang jeg er af sted med de andre gode folk herfra.

 

Hvad enten det er til løb, eller i det her tilfælde en forlænget weekend, kommer jeg hjem fyldt af GOOOOOD VIBES og ny energi på fællesskabskontoen.

 

Jeg synes ganske simpelt, det er så mega herligt og livsbekræftende, at jeg kan drage af sted, sammen med mennesker jeg måske aldrig har mødt, og bare hygge mig, cykle, høre nye - og genfortælle mine egne gamle røverhistorier fra landevejen, grine, svede, lide en smule og have det skønt. I det vi mødes er kemien og den gode energi på plads - og det bliver jeg bare glad i låget af!

 

Både som ryttere og mennesker er vi vidt forskellige, og det ser jeg som en kæmpe kvalitet og som et meget givtigt element på sådan en tur.

 

GOOD VIBES ONLY!!

 

 

Dag 1: 128 km - 2035 hm

Med udgangspunkt i Braunlage, som efter min bedste vurdering ligger centralt og godt i Harzens bakkede cykelterræn, stod den fredag morgen på godt 130 km med ca. 2000 hm, og jeg var da en anelse spændt på, hvordan sådan en tur kom til at spænde af.

 

Ruten og profilen så således ud:

 

… og der var fint med udfordringer til cykelmosteren.

 

De første gange vi ramte stigningerne, der er noget længere end hjemme i Danmark, var tricket af finde mit eget tempo og finde en god rytme at træde op i, for jeg må ærligt indrømme at da vi mødte 9-10 % over 4 km første gang, havde jeg da en lille samtale med mig selv om, hvad pokker jeg egentlig lige lavede her.

 

Heldigvis kom jeg bedre og bedre efter det i løbet af dagen, og benene vænnede sig til at arbejde på en ny måde.

 

Jeg fløj stadig ikke op, men op kom jeg, og i forhold til mine allerførste erfaringer i Harzen for nogle år siden, var der trods alt fremgang at spore.

 

Tak for tålmodigheden til mine medryttere, der pænt ventede på toppen - og i bunden for den sags skyld… mere om det senere.

 

På den her tur i nyt terræn havde jeg valgt at køre med min Xplova X5 Evo cykelcomputer, der ud over at kunne filme, viste sig at have en anden ret smart feature. Den har en funktion, hvor den selv viser, hvor langt der er igen til toppen af den givne bakke/MEGA BJERG (!) man kører på, og den funktion blev jeg ret glad for. Det blev et fint redskab i forhold til at disponere mine kræfter.

 

Over middag og efter ca. 70 km blev det tid til frokost, og da vi jo var på en lille slags ferie, og havde hele dagen til vores rådighed, havde vi besluttet, at holde ind og spise. Vi fandt en græsk restaurant, der netop havde åbent så længe, at vi kunne nå at få lidt at spise.

 

Herligt med lidt pause til stængerne og ny energi til kroppen.

 

 

Jeg valgte en forholdsvis let anretning, ud fra en teori om, at et kæmpe tungt måltid, nok ikke ville gavne min præstation resten af dagen.

 

 

 

Noget om nedkørsler…

For øvrigt lå vores pause så vidt jeg husker, efter en over 8 km lang nedkørsel, og de der nedkørsler er altså noget af en overvindelse, skulle jeg hilse at sige.

 

Pyha, der kommer fart på, og jeg blev aldrig helt tryg ved det. Den her toppede jeg på omkring 65 km/t, og det er alt rigeligt til mig, indtil jeg har lært at mestre den disciplin bedre. Faktisk ruller min gode Canyon ret godt, og med en cykelmoster ovenpå med god ballast, er rulleegenskaberne lige i overkanten til mit temperament, og der er ingen tvivl om, at jeg bruger mine bremser alt for meget på vej ned.

 

Der er i det hele taget meget hurlumhej med alt den cyklen op og ned igen.

 

Heldigvis komme jeg hel ned alle gange, men mit flow var nok ikke til UG med kryds og slange, og det kunne være sjovt at få det lært, for det ser faktisk ret fedt ud, når de andre giver los og bare svinger sig ned gennem svingene i velformede kurver.

 

Efter et par ”knolde” mere, 5 timer og 48 min. aktivt i sadlen, var vi godt og sikkert hjemme ved vores lille hotel igen.

 

En smule brugt, vil jeg godt indrømme, men når der kun var hygge og aftensmad nede i byen på programmet for resten af dagen, var det egentlig også helt OK.

 

 

Dag 2: 100 km - 2100 hm

Friske og veludhvilede og efter en god gang morgenmad, var vi ved at være klar til at tage hul på turens anden dag - i solskin!

 

GOOD VIBES ONLY!

 

 

Team Pink melder klar!

 

 

 

Med samme mængde højdemeter som gårsdagens længere tur, var det ikke plads til mange flade transportstykker i dag… jeg tror faktisk slet ikke der var nogen!

 

Vi startede lige op i himlen på kolde ben, og så var vi da i gang - og hurtigt varme efter de første 4 km med lange stykker på 9-10 %.

 

Dagens rute så sådan her ud, og bød som sagt på det første vaskeægte bjerg i min cykelmosterkarriere…

 

 

Det blev som forudset en dag, hvor vi stort set kun kørte opad eller nedad, og jeg tror faktisk, det er en af de hårdeste ture jeg har kørt. Rent fysisk, men også i forhold til koncentration. Især på alle nedkørslerne, hvor jeg heller ikke denne dag fik skovlen under teknikken på dem, og dermed også var en anelse for anspændt undervejs.

 

Dagens tur gik blandt andet til Sankt Andreasberg, og her fejler hverken stigningsprocenter eller udsigten noget, på en solbeskinnet dag.

 

 

Og når nu det absolut HELE tiden skal gå op eller ned, har man da fortjent en pause med god kaffe og en lille kage.

 

 

 

 

På trods af, at jeg godt nok synes, vi fik noget af en omgang ”bakketæv” på denne dag to, evnede jeg heldigvis at lægge mærke til det smukke landskab, og huskede også at få filmet lidt undervejs.

 

 

Next stop Brocken

Efter godt 65 km, havde vi en kort tissepause, inden vi nåede foden af Brocken, og på det tidspunkt var jeg ved at være en anelse stegt.

 

HVEM POKKER LÆGGER OGSÅ ET BJERG SIDST PÅ TUREN??

 

Denne geniale disponering af ruten måtte jeg undre mig lidt over i mit stille sind, alt imens jeg fik drukket en slat energidrik og suget en gel, inden der var afgang mod bjerget.

 

På det sidste stykke mod Brocken indtrådte en efterhånden velkendt mental tilstand, hvor jeg lige trak mig et øjeblik fra snak og fællesskab, og holdt et lille møde med mig selv om de forestående strabadser. Jeg var godt træt, men også fast besluttet på, at jeg VILLE på toppen, meeeen den lille tvivlende djævel havde indfundet sig på min ene skulder, og jeg havde brug for en mental plan…

 

Min aftale med mig selv blev at tage det HELT stille og roligt op at bjerget. Jeg anede jo ret beset ikke, hvad der ventede mig, så jeg ville heller komme sikkert på toppen, end at ende med at løbe tør for kræfter og stå af.

 

Så af sted  det gik… tråd for tråd i adstadigt tempo - op og op og op mellem andre cykeltosser, vandrere og hestevogne i en stor pærevælling.

 

 

Efter godt 52 minutter ifølge Strava, fik jeg kæmpet mig på toppen. Især den sidste del sved noget i lårbasserne, og jeg er ikke i tvivl om, at man både kunne høre og se, at der blev knoklet for at komme helt op.

 

 

Årh! Det var dejligt at komme på toppen og blive modtaget med highfives og en krammer.

 

 

For pokker da også… jeg skal virkelig huske at lyne den cykeltrøje op, når der skal tages billeder!

 

 

Nu manglede blot de samme godt ni kilometer ned igen, inden der var velfortjent frokost på programmet.

 

Denne her nedkørsel krævede i den grad at jeg holdt tungen lige i munden, for der var rigtig mange, der havde fundet vej til Brocken i det fine vejr, så ud over at holde styr på en hurtigt rullende Canyon, skulle der også navigeres mellem masser af andre turister på hjul eller gåben, hunde, børn og hestevogne, og jeg tænker ikke, at min stil har været noget at skrive hjem om.

 

Med alle ryttere godt nede igen, fandt vi hurtigt et sted at spise, for vi var ved at være godt sultne - og en lille bitte smule brugte nu.

 

 

Efter en yderst velsmagende iskold cola og noget at spise, manglede vi nu blot de sidste kilometer hjem… mest OP af bakke selvfølgelig, og med lidt over 5 timer i sadlen og 2111 hm på tælleren, var det helt rart at være hjemme på hotellet igen til evaluering af dagen, snolder og lidt at drikke inden den stod på bad og aftensmad nede i byen.

 

 

Det blev en hård, men smuk og god dag på cyklen, og jeg var ved at være godt brugt.

 

Jeg begyndte så småt at overveje om både cykling og en lang køretur hjem var en god kombination søndag, og den beslutning var egentlig ikke svær for mig. Min krop gav mig svaret. Jeg havde haft et par super dage på cyklen, og nu var det nok for mig i denne omgang. Søndag skulle ikke være cykeldag for mig.

 

Med de her billeder fra vores sidste aften, har jeg nu blot tilbage at sige tusind tak for turen. Det var både cykelmæssigt og socialt en super god tur, og jeg er nok ikke helt færdig med Harzen, der i øvrigt udover rigtig lækkert cykelterræn byder på yderst rimelige priser for både overnatning og restaurantbesøg.

 

 

 

 

 

Nårh ja…. og kæmpe gode is og masser af grin!

 

GOOD VIBES ONLY!

 

Læs også de andre Good Vibes Only beretninger:

GOOD VIBES ONLY - Hold kæden stram og ren med Muc-Off

GOOD VIBES ONLY - Fra cykelmoster til Queen of Mountain?! (Part 2): GREJSDALSSLØBET

GOOD VIBES ONLY - Long slow distance - fra øvmorgen til supertur

GOOD VIBES ONLY - FRA CYKELMOSTER TIL QUEEN OF MOUNTAIN?! (PART 1)

GOOD VIBES ONLY - VM i cykelcross - cykelturist i Bogense

GOOD VIBES ONLY - Hjerterdametouren - Cykelløb med hjertet på det rette sted

GOOD VIBES ONLY - En Cykelmosters Bekendelser

GOOD VIBES ONLY - Virtuel Vintertræning - Slip dit indre legebarn fri

GOOD VIBES ONLY - Stjernetramp - En forårsdag i ..... Solskin

GOOD VIBES ONLY - Fællestræning med Team Motionsfeltet.dk

GOOD VIBES ONLY - Grejsdalsløbet fra nedtur til optur

GOOD VIBES ONLY - Kvinderne på vej ud af skyggen

GOOD VIBES ONLY - Helnæs Vestfyns Tour - når tid bare forsvinder

GOOD VIBES ONLY - Fra Vestfyn til Hærvejen

GOOD VIBES ONLY - Cykelstafetten Kolding - fællesskabet sejrede

GOOD VIBES ONLY - DGI Kaptajnkursus med ønsket om at give noget igen

GOOD VIBES ONLY - På tur til Giro Rosa

GOOD VIBES ONLY - Refleksioner over kørsel på bakker

GOOD VIBES ONLY - For women only - På tur med cykelmostrene

GOOD VIBES ONLY - Fra Vestfyn til Hærvejen - Raceday

GOOD VIBES ONLY - Louison Bobet - Good looking and great feeling

GOOD VIBES ONLY - Balancen mellem cykelliv og hverdagshamsterhjul

GOOD VIBES ONLY - Glædeligt gensyn med Gran Fondo Jennum