Dette er et udtryk for skribentens egen holdning. 

Kære DCU-bestyrelse. 

VM i Schweiz blev desværre rammen om endnu en ubegribelig tragedie og satte på værst tænkelige vis igen fokus på det, der er den voldsomme virkelighed og store bekymring for alle os, der er aktive i sporten - enten som ryttere, frivillige eller forældre.

Dette er ikke tiden til at pege fingre, men for alle os - medlemmerne i DCU’s bagland - er der mere end nogensinde før brug for svar på, hvordan vi som forbund for alvor sætter sikkerheden før alt andet på øverste niveau både herhjemme og internationalt.

Mit åbne spørgsmål uden nogen anden agenda end et ærligt ønske om fælles fodslag er, hvordan vil DCU’s bestyrelse gøre noget for at øge sikkerheden herhjemme og sætte sikkerhed på dagsordenen over for de internationale organisationer - for hvornår vil UCI og UEC handle på baggrund af de mange voldsomme styrt og ikke mindst dødsfaldene?

Følgende er tydeligt for de fleste, der følger cykelsporten tæt:

- Antallet af styrt er og især alvorligheden af dem (hvoraf en del har haft dødelig udgang) er markant forøget de seneste 2-3 år

- Aerocykler, tøj og hjelme har hævet farten betragteligt

- Skivebremser har gjort, at rytterne agerer anderledes og bremser for sent

- Dæk med fokus på vægt og rullemodstand og ikke vejgreb, hvilket også hæver farten

- Vejene er blevet farligere - brændstofs- og støjreducerende asfalt har gjort vejene meget hurtigere og glattere, især i regnvejr

- Der er langt flere forhindringer på vejene i form af chikaner og vejbump m.m.

- Alt for mange motorcykler i felterne, der skaber farlige situationer

- Meget højere gearinger i eliten samt fri gearing i junior har også hævet farten til et uansvarligt højt niveau. Siden der er kommet fri gearing i juniorklassen (fra 2023) er antallet og alvorligheden i styrtene steget eksplosivt.

Der er langt færre alvorlige ulykker i sportsgrene, der på papiret burde være farligere. I Formel 1 er der sket en massiv udvikling i sikkerhed, men i cykling er det seneste reelle sikkerhedstiltag krav om hjelm, der blev indført for 20 år siden - og i dag ved vi, at hjelmene slet ikke er udviklet til styrt i den fart.

Hvis landevejscykling blev opfundet i dag, ville det være forbudt, men der kunne ret simpelt indføres en række tiltag for at hæve sikkerheden fx:

Gearbegrænsning i elite - på en nedkørsel vil man med 56/10 og 130 i kadence ramme 93 km/t, hvor man med 54/11 sænker farten til 82 km/t

Gearbegrænsning i U19, hvor mange kører med 56/11, hvor man på en nedkørsel vil med130 i kadence rammer 85 km/t, mens med 50/11 sænkes farten til 75 km/t. Med den tidligere junior gearing (frem til 2022) hvor man kørte max gear svarende til 51/14, ville man med samme kadence på 130 "blot" rammer 61 km/t, farten er altså alene pga. gearing i dette eksempel hæver med 24 km/t!

Styrbredde-begrænsning fx med en på minimumsbredde på 38 cm - det vil både øge vindmodstanden, sænke hastigheden og øge styreegenskaberne

Hæve vægtgrænsen på cyklerne til fx 7,3 kg, så de bliver mere stabile ved høj fart

Krav om handsker i alle løb. Især i regnvejr og høj varme vil det sikre bedre greb og beskytte bedre mod mindre håndskader

Stille højere krav til hjelme! Udtalelse fra den schweiziske cykeldirektør Thomas Peter vedr. det tragiske dødsfald pga. styrt til VM i Zürich:

”Det bør være muligt at styrke sikkerheden for rytterne. Rytterne kan køre op til ti kilometer hurtigere i timen, end hjelmene tager højde for.”

Stille højere krav til test/godkendelse af rammer, hjul og styr - er de overhovedet optimeret til fart på +90 km/t, når man ser cykler gå i svingninger ved de hastigheder?

Forbyde nedkørsler inden for de sidste 5 km af cykelløb

Forbedre mulighederne for U23/devo-klassen samt gøre den mere attraktiv, så U19 ikke satser liv og førlighed for at køre sig til en kontrakt direkte fra juniorklassen.

Teams, ryttere, forældre, arrangører, kommissærer og forbund har naturligvis også et ansvar for ikke at presse rytterne til at tage unødige risici, være ansvarlige i konkurrencesituationen og overholde og håndhæve regler, så farlig kørsel bliver stoppet.

Jeg er ikke naiv, og jeg er naturligvis klar over at der er mange interesser på spil, mange led og mange beslutningstagere, der skal tages i ed. Jeg ved også godt, at ikke alle er enige i alt, ej heller at det kan implementeres på 1 år, men hvis bare 2-3 af forslagene blev implementeret, så er jeg sikker på, at tophastighederne ville blive markant sænket og køreegenskaberne forbedret - begge dele vil øge sikkerheden for cykelryttere, der udover hjelm blot er beskyttet af 0,1 mm lycra ved hastigheder på +90 km/t.

I min verden skal det være den stærkeste rytter - den teknisk dygtige og den taktisk kloge rytter - der skal vinde og ikke den mest risikovillige. I gamle dage hed det i junior ”pokal eller hospital”, men i år har det udviklet sig til ”pokal eller kiste”, hvilket ikke blot er skræmmende, men noget vi skal ændre, hvis vi skal kunne se og selv i spejlet. Der SKAL ske noget i U19 - de unge mennesker kan ikke selv konsekvensberegne i den alder. Og de får ikke løn for det.

For mig er det utroligt, at rytterorganisationer og de internationale organisationer ikke allerede har reageret på de uhyggeligt mange meget alvorlige styrt. Ovenstående er et håb om at skabe en god, nuanceret og konstruktiv debat om sikkerhed i cykelsporten, så voldsomme styrt med invaliderende konsekvenser - eller i værste fald med døden til følge - kan minimeres. 

Jeg stiller mig gerne til rådighed, hvis I ønsker en uddybning af ovenstående.

Bh. Jan Louis Svenningsen.