24.11.2020 @ 13:15

Slidstærk, rummelig og komfortabel rygsæk til pendleren med klare referencer til storbyens cykelbude.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

(8/10)

Fakta:

Producent: Rapha
Produkt: Roll Top Backpack

Farver: Sort (testet). Fås også i sort/pink og dark green

Pris: Kr. 950,- kroner


Introduktion

Engelske Rapha spænder bredt over både tøj og tilbehør, som kan bruger både på cyklen og i dagligdagen.

 

Roll Top-rygsækken er en allround rygsæk, som kan bruges overalt, men som (naturligvis) er forsynet med en række features og et design, som gør den cykelvenlig.


Den er oplagt som rygsæk til pendleren eller til hverdagen for livsstilsryttere.

 

Vi har gennemtestet tasken.

 

 

Test
Roll Top-rygsækken er født ud fra samme formel, som den traditionelle rygsæk, som mange cykelbude sværger til. Den er rummelig og firkantet, er let at fylde eller tømme og så kan den tåle vind og vejr.

 

Ægte Rapha-design

 

Det er egentlig lidt svært at sætte helt entydige ord på designet. For på den ene side er designet ret traditionelt, med klare linjer fra cykelbudenes verden, hvor rygsækkene er brede og firkantede.

 

På den anden side er der masser af særpræg og materialet giver et nyskabende udtryk.

 

Alt i alt et design, som er karakteristisk for Rapha - udgangspunktet er i noget traditionelt, med altid med et letgenkendeligt twist af moderne.

 

Der er klassiske linjer, det er underspillet men med et klart designmæssigt standpunkt. Tasken står ud i mængden uden at larme.

 

 

God rummelighed

Det firkantede design er lidt atypisk for en pendlerrygsæk, men det viser sig at give god mening, da tasken er enormt rummelig.

 

Der er et stort indvendigt rum og separat rum til computeren op mod ryggen. Her er der plads til en 15 tommer bærbar computer, så tasken kan let bruges til stort set alle computere på markedet. Computeren glider let ned i rummet og op igen, uden at man skal bakse med det.

 

På ydersiden af rummet til computeren - ud mod tasken store rum - er der en bred lynlåslomme, hvor der er plads til mindre ting, som man ikke vil have til at flyde rundt i tasken. Her er let plads til mus til computeren, pung eller toiletsager.

 

Taskens inderside er godt dimensioneret til allround-brug. Den er ikke større end at den kan bruges til hverdag som computertasken, men den kan omvendt let pakkes med tøj til en weekend.

 

Der er altså rigeligt med plads til alle sine ting, hvis man bruges tasken som pendlertaske og skal have tøj med til træning efter arbejde eller lignende.

 

Kapaciteten er 25 liter, men de er virkeligt godt udnyttet.

 

Det er også værd at nævne, at der er en lynlåslomme på siden af taskens ydersiden. Dermed kan man lægge telefon, nøgler eller kreditkort forsvarligt væk, men have let adgang til dem uden at skulle åbne tasken.

 

 

Let at gå til

Roll Top-mekanismen gør, at tasken ellers kun kan tilgås oppefra. Til gengæld får man en kæmpe åbning, så det er let at pakke tasken eller gå på jagt efter bestemte ting i den, når den først er pakket. Den fungerer rigtig godt og giver et godt overblik, hvis man har fået fyldt tasken godt op.

 

Når man har pakket tasken, så ruller man det overskydende stof sammen og trækker et bredt, elastikbånd hen over toppen af tasken og hæfter det i et spænde. Derved er tasken ret fleksibel og kan nærmest overfyldes, uden at det volder problemer at lukke den.

 

Omvendt lukker tasken altid tæt, på de dage hvor man pakker let. Man savner ikke en lynlås faktisk.

 

Se video af Roll Top-mekanismen.

 

En anden feature, som jeg sætter stor pris på er, at bunden er flad med en fast kant hele vejen rundt, så tasken står sikkert og fast, når man stiller den fra sig. Det er en fordel, når man skal have ting ud og ind af tasken igennem en hel dag eller hvis man vil stille tasken foran sig på gulvet, når man for eksempel kører i tog. Så står den stabilt uden at vælte rundt. Man undgår derved også, at den vælter og bliver beskidt.

 

Fin pasform

 

Ryggen er forsynet med tre bløde paneler i et par centimeters tykkelse. Det øger komforten væsentligt og det er fint, at panelerne er delt i tre, de tasken derved bevæger sig bedre med kroppen, når man læner sig fremover på cyklen.

 

Stropperne er også lavet med en blød inderside, så man kan spænde dem godt til og bibeholde den gode komfort hen over skuldrene og brystet.

 

Tasken er behagelig at have på og den kan let spændes ind, når der skal cykles.

 

 

Materialer

Taskens yderside er lavet i et kraftigt materiale, som er både vind og vandafvisende. Det er en lidt sjov størrelse. Det kan bedst beskrives som et yderst slidstærkt, gummimateriale, som er lidt ru i sin overflade.

 

Det er virkelig godt dimensioneret til at modstå vind og vejr.

 

Jeg har oplevet, at materialet er en lille smule spøjst at gøre rent, grundet den lidt ru overflade. Det samme gælder, hvis man støder tasken mod noget og den tager imod et lille mærke, så kan det godt være lidt svært at vaske hurtigt væk.

Tasken får altså lidt brugsmærker og patina, men det er ikke noget, som ødelægger looket. Nærmest tværtimod - det passer godt til tasken, at man kan se, at den er i brug.

 

Konklusion

En lækker og rummelig taske, som for alvor er rustet til at holde til hverdagsbrug under alle omstændigheder og forhold.

 

Tasken er virkelig rummelig og den åbne top gør det let at organisere sine ting, mens ens computere ligger forsvarligt i det dedikerede rum.

 

Den forstærkede ryg og stropper øger komforten betragteligt, så man får en taske der er let at justere og bruge.

 

Det hårdføre ydre gør den god som pendlertaske, men kan dog være svært at holde helt fri fra små mærker i takt med at tasken bruges.

Sådan har vi testet: Tasken er testet som hverdagstaske både på af cyklen samt i forbindelse med weekendture.

Stillet til rådighed af: Rapha


TESTRAPPORT

 

Hvad er produktet lavet til?

Tasken er lavet som en til dem som pendler på cykel eller med andre transportmidler og som gerne vil have en rummelig og slidstærk rygsæk.

 

Hvilke særlige tekniske features har produktet?

Ultra holdbar yderside, som afviser vind og vejr. Indvendig computerlomme til bærbare op til 15 tommer. To lynlåslommer. Roll Top-lukkemekanisme.

 

Bedøm konstruktion / udførelse

Kvaliteten er i top med et hårdført ydre i kraftige materialer, mens overgangen til en lækker inderside fungerer godt.

 

Bedøm produktets ydeevne

Adgangen fra toppen er god, da det gør det let at pakke tasken og overskue indholdet, selv hvos den er fyldt.  Flotte detaljer hele vejen rundt i øvrigt.

 

De kraftige materialer giver en taske, hvor man ikke skal bekymre sig uanset vejret.

 

Bedøm kvalitet/holdbarhed

Kvaliteten er høj og især kraftig, så produktet ,må forventes at have rigtig lang levetid, uanset om man udsætter tasken for daglige strabadser.

 

Bedøm ’Value-for-money’

Prisen er mere end fair for en god og slidstærk rygsæk.

 

Hvad kunne du især lide ved produktet?

Rummeligheden - som også hjælpes på vej a Roll Top-lukningen. Den slidstærke kvalitet. Referencerne til den traditionelle cykelbudtaske - med et twist.

 

Var det noget som du ikke kunne lide?

Det kunne være endnu bedre, hvis overfladen var knap så ru, så kunne man bedre tørre taksen over med en klud.

 

Konklusion

Nød du at benytte produktet?

 

Ja, det er en funktionel og veldesignet taske.

 

Om testeren:

Alder: 37
Højde: 183 cm
Vægt: 75 kilo

Jeg har cyklet i: 12 år 
Så ofte cykler jeg: 2-3 gange om ugen

Jeg kører disse discipliner: Landevej

Motionsfeltet.dk's vurdering: (8/10)

Test: Gaerne Ice-Storm MTB 1.0 Gore-Tex
Gaerne Ice-Storm MTB 1.0 Gore-Tex mountainbike-sko, er optimale til meget kolde temperaturer og sammen med en afbalanceret stivhed, et nemt betjeneligt BOA-spændesystem samt Gore-TEX, kan skoen hurtigt gå hen og blive din bedste ven gennem vinterens træningspas.
Test: Scott Road RC-landevejssko
Schweiziske Scott lancerer sin opgraderede Road RC-sko, hvor der er fokus på stivhed og justeringsmuligheder samt fin balance i forholdet mellem pris og kvalitet.
Manager: Vuelta-vinderen deltog for første gang - og vandt 8.266 kroner
”Og så er det for øvrigt slut med at satse på Sepp Kuss - for anden gang i træk scorer han et stort rundt nul.”
Test: Goodyear Vector Sport dæk
Nyt dæk fra Goodyear specielt udviklet til danske forhold. Lav rullemodstand og ekstra punkteringsresistens.
Test: Scott Trail Rocket FR’ 16 rygsæk
Virkelig fed terrænrygsæk i lækker kvalitet og med fede features, som kan bruges af alle,d er har brug for en behagelig rygsæk, når de cykler.
Hent Feltet.dk´s Vuelta-app
Feltet.dk lancerer en app til årets Vuelta a España, hvor du kan følge etaperne helt tæt. Kan Jonas Vingegaard skrive historie og blive den første dansker nogensinde, som vinder Vueltaen og to GrandTours det samme år? 
Test: Geosmina-tasker til bikepacking
Hvis man godt kan lide eventyr og at bevæge sig langsomt, er bikepacking en virkelig god måde at komme lidt væk fra hverdagen på. Men det gælder om at have sit udstyr i orden.  
Sidste chance: Vuelta-spillet starter i dag kl. 19.05
Deltag i årets Vuelta a España-managerspil, som starter lørdag den 26. august klokken 19.05 med en 16,6 km holdtidskørsel. Spillet slutter søndag den 17. september.
Test: GoodYear Eagle F1R Tubeless
Tubeless har i flere år vundet stort indpas, og kan tilbyde en god komfort og punkteringsbeskyttelse for motionister på ujævne danske veje. Vi tester de helt nye Goodyear Eagle F1R tubeless og prøver om de kan levere på løfterne.

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Test: Trek Ballista MIPS
Sæsonen mest hypede hjelm skuffer ikke og leverer god komfort og ventilation samtidig med at den er hurtigt. Nå ja, så ser den også virkelig hurtigt ud!
Test: Canyon Endurace CFR
Den moderne rytter kan være svær at definere, men Canyon har givet sig i kast med at fange dens opmærksomhed med komfort og integration.
Guide: Alt om tubeless
Tubeless på racercyklen er efterhånden ved at være almindeligt. Det forstår man godt, når man har prøvet den komfort, som følger med. Feltet.dk har derfor testet forskellige setup og vi vil se på fordele og ulemper, som trods alt følger med brugen af væske i dækkene.  
Nyt dansk cykelregister i kæmpe fremgang
Bliver din cykel stjålet er chancerne for at du får den tilbage nærmest ikke eksisterende - det vil Bikekey ændre på, og de danske cykelejere tager det til sig.
Ferrand-Prevot skriver VM-historie - Dansker kæmpede bravt
31-årige Pauline Ferrand-Prevot er verdensmester igen på den olympiske distance. Ferrand-Prevot skriver dermed historie og er den første kvinde nogensinde, der vinder fem VM-titler på den olympiske distance.
Feltet.dk kører Maratona Dolomites 2023
Jeg kæmper mig op af det sidste af løbets mange bjerge. 786 højdemeter bringer mig over Passo Valparola via Falzarego i over 2200 meters højde. Solen skinner og de flotte bjerge står lodret op omkring mig. Endelig er jeg oppe og nu går det stærkt ned mod mål i Corvara.
Nedtur: Sofie Heby misser VM-titlen efter styrt og dårlig dag
Sofie Heby Pedersen var kæmpe favorit til at vinde VM-titlen i mountainbike, men danskeren styrtede i starten af løbet - og det kostede dyrt.
Produktnyt: Specialized lancerer ny version af Tarmac
Specialized lancerer næste generation af den populære Tarmac-platform - Tarmac SL8 er på gaden nu.
Sidste chance: Efterårsspillet starter søndag kl. 12.00
Managersæsonen fortsætter efter Tour de France med et helt nyt spil - og anderledes spilformat!
Abu Dhabi bliver VM-værter i 2028 og 2029
VM i landsvejscykling finder sted i Abu Dhabi i 2028. Det blev annonceret i dag på en UCI-konference forud for verdensmesterskaberne i Glasgow. VM i banecykling i 2029 vil også blive afholdt i hovedstaden af De Forenede Arabiske Emirater.
Så du det? Det danske hold kører på vilde nye banecykler til VM
Canyon bliver ny cykelsponsor for det danske og amerikanske banelandshold med en banebrydende cykel, der jagter fart.
Man kan da ikke stoppe efter fire ture?
På trods af, at det blev en fysisk hård omgang på en ellers let tur og med flere mindre uheld, blev det samlet en stor oplevelse for Torsten Brix at cykle til Paris for femte gang. Her kommer hans dagbog!
Klar til weekenden!? Køb Tour-merchandise til nedsat pris!
Skal du have den officielle gule førertrøje? 
Vind 24 karats Tour de France-guldmønt til en værdi af 4.500 kroner!
Feltet.dk udlodder smuk og stærkt limiteret guldmønt i samarbejde med Mønthuset Danmark.
12 gode Tour-bøger - SPAR 15-50%
Feltet.dk har udvalgt 12 gode Tour de France-bøger - og givet store rabatter til dig! God læselyst, når du får Tour-feber.
Test: Gaerne Ice-Storm MTB 1.0 Gore-Tex
Gaerne Ice-Storm MTB 1.0 Gore-Tex mountainbike-sko, er optimale til meget kolde temperaturer og sammen med en afbalanceret stivhed, et nemt betjeneligt BOA-spændesystem samt Gore-TEX, kan skoen hurtigt gå hen og blive din bedste ven gennem vinterens træningspas.
Test: Scott Road RC-landevejssko
Schweiziske Scott lancerer sin opgraderede Road RC-sko, hvor der er fokus på stivhed og justeringsmuligheder samt fin balance i forholdet mellem pris og kvalitet.
Manager: Vuelta-vinderen deltog for første gang - og vandt 8.266 kroner
”Og så er det for øvrigt slut med at satse på Sepp Kuss - for anden gang i træk scorer han et stort rundt nul.”
Test: Goodyear Vector Sport dæk
Nyt dæk fra Goodyear specielt udviklet til danske forhold. Lav rullemodstand og ekstra punkteringsresistens.
Test: Scott Trail Rocket FR’ 16 rygsæk
Virkelig fed terrænrygsæk i lækker kvalitet og med fede features, som kan bruges af alle,d er har brug for en behagelig rygsæk, når de cykler.
Hent Feltet.dk´s Vuelta-app
Feltet.dk lancerer en app til årets Vuelta a España, hvor du kan følge etaperne helt tæt. Kan Jonas Vingegaard skrive historie og blive den første dansker nogensinde, som vinder Vueltaen og to GrandTours det samme år? 
Test: Geosmina-tasker til bikepacking
Hvis man godt kan lide eventyr og at bevæge sig langsomt, er bikepacking en virkelig god måde at komme lidt væk fra hverdagen på. Men det gælder om at have sit udstyr i orden.  
Sidste chance: Vuelta-spillet starter i dag kl. 19.05
Deltag i årets Vuelta a España-managerspil, som starter lørdag den 26. august klokken 19.05 med en 16,6 km holdtidskørsel. Spillet slutter søndag den 17. september.
Test: GoodYear Eagle F1R Tubeless
Tubeless har i flere år vundet stort indpas, og kan tilbyde en god komfort og punkteringsbeskyttelse for motionister på ujævne danske veje. Vi tester de helt nye Goodyear Eagle F1R tubeless og prøver om de kan levere på løfterne.

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet

x