15.09.2022 @ 10:05

Garmin har netop sendt en ny topmodel af deres Edge cykel computer på gaden. Og med den nye Edge 1040 Solar rykker Garmin lige en klasse op i form af flere funktioner, nyt layout og længere batteri tid. Meget længere batteritid!

Motionsfeltet.dk's vurdering:

(9/10)

Introduktion
Garmin er en af pionererne inden for GPS-baserede cykelcomputere, og har et meget bredt produktprogram, fra basiscomputere uden navigation og til de store topmodeller med farveskærm og navigation.

Og nu har Garmin præsenteret en ny topmodel med funktioner, der ikke er set i en cykelcomputer før, heriblandt avancerede træningsfunktioner og lynhurtig navigation.


 

Brugerinterface
Brugerinterfacet er blevet opdateret i forhold til forgængeren Edge 1030 Plus. Det skal retfærdigvis siges, at jeg ikke selv har kendskab til forgængeren, så jeg har svært ved at konkludere, om det skulle være bedre eller dårligere end Edge 1030 Plus.

Brugerinterfacet er meget overskueligt, og forsiden fungerer mest som genveje til dine forskellige funktioner. Øverst kan du vælge mellem dine forskellige køreprofiler. Jeg har en MTB- og en racerprofil og under disse profiler kan jeg sætte op hvilke oplysninger, jeg vil have vist, mens jeg kører: Hastighed, watt, tid, kortnavigation, højdeprofil og så videre.


Der er mulighed for at have mange sider med forskellige datafelter og kunsten ligger i ikke at have for mange sider med for mange oplysninger, for så mister man overblikket over, det der er vigtigt. Det er i hvert fald min oplevelse.
Når du har indlæst en ny rute fra din Garmin Connect app, vil den poppe op på forsiden, og når du trykker på den, starter den turen og gør klar til navigation. Det er rigtigt smart, så man ikke skal ind og lede efter den i rutebiblioteket.


Generelt er brugerfladen let at finde rundt i og kort og data er let at læse under kørslen.



Navigation

Garmin har på den nye Edge 1040 implementeret en meget præcis og hurtig GPS-teknologi kaldet Multiband GNSS, som både giver dig en lynhurtig opkobling til satellitterne og meget præcis lokation, selv når du kører inde i en tæt skov. Dette lyder næsten for godt til at være sandt, men efter jeg har testet det, er jeg virkelig imponeret over, hvor præcis og hurtig denne GPS er. Når jeg kigger på mine aktiviteter i Garmin Connect efter cykelturen, kan jeg tydelig se at Edge 1040 har tracket mig helt præcist inden for nogle få meter, den kunne se at jeg kørte i højre side af vejen på en smal landevej, og den kunne se der, hvor jeg kørte på vejen, selv om der var en cykelsti to meter til højre for mig.


I skoven, inden på et MTB-spor under træerne, havde den heller ikke nogen problemer med at følge min position helt præcist, og på intet tidspunkt har den tabt signalet, som jeg jævnligt oplever med min egen cykelcomputer.


Et sted, hvor der virkelig er ske store forbedringer i forhold til de tidligere topmodeller, er den tid den er om at beregne en rute. Når du har sendt en rute fra din Garmin Connect App på din telefon til Edge 1040 og du trykker på Ride-knappen for at starte på ruten, er ruten og navigationen klar på et til to sekunder. Hvis du befinder dig et stykke fra rutens startpunkt, vil Edge 1040 spørge dig, om den skal navigere dig til rutens startpunkt, og svarer du “Ja” til det, vil den hurtigere, end du kan nå at klikke i pedalerne, have fundet en rute og startet navigationen. Det er imponerende hurtigt og virkelig en fornøjelse, at man ikke skal vente på den.


Solopladning og batteritid.
Edge 1040 kommer i to udgaver, en med solopladning og 64 GB hukommelse og en uden solopladning og 32 GB hukommelse. Edge 1040 Solar er kendetegnet ved at man kan se et lille solpanel i toppen og bunden af skærmen, men selve skærmen er også dækket af et solpanel, dog med en lavere effektivitet end top- og bund-panelerne, da man skal kunne se igennem.


Hvor meget lader de så op? Ja, Garmin lover at solpanelerne kan give op til 42 minutter ekstra på batteriet for hver time du opholder dig i solen. Dette er under optimale forhold ved en lysstyrke på 75.000 lux og med GPS’en i energispare tilstand. På en dansk sommerdag er der ca. 80-100.000 lux, så det er ikke urealistisk, under forudsætning af at du ikke kører i skygge af træer, solen står højt på himlen, du ikke har solen i ryggen så du skygger for solpanelerne og så videre.


Kører du med Multiband GNSS slået til, og med sensorer (watt/puls) tilkoblet, lover Garmin dig 20 minutter ekstra på batteriet for hver kørt time. Min oplevelse er. at det faktisk ikke er urealistisk. På en fire timers tur under Mallorca’s sol, tankede solcellerne 60 minutter på batteriet, 15 minutter per time. Det er en ikke ubetydelig forlængelse af batteritiden.

Faktisk er det ikke kun, når du bruger Edge 1040 Solar, at den lader op ved hjælp af solen. Når du kommer hjem og har afsluttet din tur og sidder på terrassen og nyder en kold cola, kan du passende lade Edge 1040 Solar ligge på havebordet og tanke batteritid, da den også lader op, selv om den er slukket.


Hvad angår batteritid, så er den anslåede batteriholdbarhed mellem 45 timer og helt op til 180 timer i energisparetilstand på en opladning. De 45 timer er med mest præcise GPS-indstilling, telefonen parret, flere sensorer tilkoblet og kortvisning på skærmen. Om det lige bliver til 45 timer eller mere, skal jeg ikke kunne sige, men for mit eget vedkommende har jeg kørt alle mine ture i den mest strømforbrugende indstilling med watt og puls tilkoblet, og der gik adskillige uger imellem jeg skulle oplade den igen. Det er i den grad en fornøjelse, når man opdager, at man kun har 12-14 % tilbage på batteriet, men uden problemer kan tage ud på en tre-fire timers tur, uden at skulle være nervøs for at løbe tør for strøm.


Den lange batteritid er også vigtig, hvis du bikepacker, hvor du har begrænset afgang til lademuligheder. Slår du nogle af funktionerne fra, vil Edge 1040 Solar kunne holde til en uges bikepacking uden opladning.


MTB-funktioner
For en MTB’er som undertegnede, er der fedt at se, at der også er indbygget MTB-spor i navigations- delen, hvor der ligger MTB-spor som et selvstændigt punkt i menuen for navigation. Det er fint til at finde spor, hvis man er i et område, man ikke kender. Men jeg ville nok aldrig bruge navigationen til at guide mig rundt på et MTB-spor, da man sjældent har tid til at sidde og kigge ned på skærmen, når man kører spor.


’Grit’ og ’Flow’ er to brugbare funktioner, der kan fortælle dig noget om, hvor svært sporet er og hvor god du er til at bevare flowet på sporet.
’Grit’ er en score for, hvor teknisk svært sporet er, hvor meget det går op og ned, hvor mange sving der er og så videre. Det er en score, der akkumuleres gennem hele turen.

’Flow’ viser, hvor god du er til at holde flowet. Jo mere jævnt du kører gennem svingene, jo bedre du kan holde farten uden at bremse, jo lavere score får du (her er en lav score altså godt).

Dette kan du bruge til at sammenligne dine forskellige gennemkørsler af et spor og sammenholde det med dine tider og din egen fornemmelse af, om du kunne holde flow eller ej.
Min oplevelse er, at de ture, hvor jeg sad med en klar fornemmelse af at “i dag var du god til at holde flowet” - der fik jeg også en bedre score.


En sjov detalje er ’Jump’-funktionen. Den registrer dine hop, hvor langt du hopper, din air-time og den hastighed, du hoppede med. Hvor præcis den er, ved jeg ikke - jeg er ikke god til at hoppe og foretrækker at holde hjulene på jorden - men på en tur havde den registreret, at jeg havde fløjet samlet 40 meter med 8 sekunders air-time. En sjov feature, som kan give inspiration til at blive bedre til at hoppe.


Træningsfunktioner
Udviklingen inden for analysefunktioner på sports devices går rigtigt stærkt, og kommer man fra en ældre cykelcomputer og opgraderer til en Egde 1040 Solar, er der en verden til forskel. Garmin opkøbte for nogle år siden det finske firma firstBeat, som har forsket i analyse af variationer af hjerterytmen og på basis af disse data, har de udviklet værktøjer til af kunne give præcise analyser af træningseffekter hos atleter.


Det er denne teknologi, der er implementeret i Edge 1040, som er spækket med værktøjer til af monitorere din formudvikling. Disse funktioner bliver opdateret i Garmin Connect appen som er essentiel for at få det maksimale ud af Edge 1040 og jeg vil herunder beskrive nogle af de forskellige funktioner. Det skal siges, at mange af disse funktioner også findes på forgængeren Edge 1030 Plus.


Træningsstatus
Når du har kørt regelmæssigt med Edge 1040 i et par uger, begynder den at have noget data på dig, og derfra kan den så begynde at fortælle dig, om din træning har været opbyggende, vedligeholdende eller om du ikke træner nok til at vedligeholde din form.
Den kan også fortælle dig, om du har presset dig selv for hårdt og du er i gang med at overtræne, og du bør holde en pause.

Når du går ind på ’Træningsstatus’ vil man på forsiden kunne se sin aktuelle træningsstatus, som bliver ledsaget med nogle gode rå til, hvad man skal gøre fremover for at forbedre sin form.

Lidt flere detaljer får man, hvis man tilgår punktet ’Belastning’, hvor man kan se ens kapacitet i det lave aerobe, det høje aerobe og det anaerobe område i forhold til den optimale sammensætning. Herinde vil den også fortælle dig, hvad du skal gøre for at optimere din træning. Det optimale område er beregnet ud fra din FTP, køn, alder, vægt og træningshistorik.


Træningseffekt
Når man afslutter en tur, vil Edge 1040 give dig en score fra 1 til 5, for den effekt din træning har haft for din formudvikling i det aerobe og det anaerobe område. Derudover fortæller den dig i hvilket område (Basis, Tempo, Threshold, Sprint) turen har givet mest udvikling.
Mit indtryk af denne score er, at det giver en god rettesnor for om træningen har haft den ønskede effekt, og ofte har scoren passet rigtig godt med, den fornemmelse jeg selv har haft af træningsturen.


Cycling Ability (Ryttertype)
På baggrund af din træningshistorik, kan Edge 1040 klassificere dig som rytter-type: All-rounder, Fladbanespecialist, Enkeltstartsmonster, Bjergged og derudad.

Det er lidt en skæg gimmick, men jeg tror bestemt at Edge 1040 rammer rimeligt rigtigt, da den jo har al data på dig, samt kender din aerobe og anaerobe kapacitet og din udholdenhed.

Det gode ved alle disse data er, at når du loader en rute ind i din Edge 1040, vil den kunne fortælle dig om din rytterprofil passer til ruten, og hvor er du stærk, og hvor hænger du lidt i bremsen. Disse råd kan du bruge til at dosere kræfterne de rigtige steder på ruten.


Real-Time Stamina
En helt ny funktion er måling af din stamina i real-tid. Garmin måler konstant på din effekt (hvis du har wattmåler) og din puls, og på basis af din historik, beregner den konstant, hvor meget du har tilbage i tanken - helt konkret hvor mange kilometer du kan køre endnu, inden du rammer muren. Den beskriver det også som en procentværdi af det, du har tilbage i forhold til, da du startede.
Man starter nemlig ikke altid med at have 100 %. Det står i displayet, hvor mange procent du har fra start (Potentiel Stamina), og hvis du ikke har restitueret korrekt, vil man måske kun starte med 90 %.

Real-Time Stamina er altså en dynamisk funktion, hvor værdierne ændrer sig konstant.
Hvis du har kørt 2 x 5 min. VO2-max-intervaller med en kort pause imellem, kan du opleve at din stamina er helt i bund, måske er der kun 3 kilometer tilbage, selv om du kun har kørt i 25 minutter. Kører du så 10 minutters restitution, vil din stamina stige igen.

 


Konklusion
Med Edge 1040 Solar har Garmin introduceret en cykelcomputer, der er et seriøst godt redskab for motionisten, der ønsker at følge alle aspekter af sin træning på tætteste hold med en overflod af data. Derudover har den en virkelig god navigationsdel med en særdeles præcis og hurtig GPS-funktion med et kort, der er nemt at følge.


Den lange batteritid er rigtigt fedt, da man ikke behøver at være nervøs for at løbe tør for strøm, selv om man har glemt at lade - og så er det er virkelig god feature til bikepacking-ture.


Men en pris på næsten 6000,- kr. er meget høj, og dette ville nok skræmme nogle brugere væk. Men det er jo som alt andet cykeludstyr; vil man have det bedste, må man til lommerne.


Sådan har vi testet
Edge 1040 Solar er testet gennem sommeren 2022 - hvilket vil sige alt fra 12 grader og regn til 26-28 grader og høj sol - samt en uge på Mallorca. Testet på de nordsjællandske spor i Rude og Geels skov, samt på landevejene i Nordsjælland


Stillet til rådighed af: Garmin

 

Motionsfeltet.dk's vurdering: (9/10)

Sæt holdet til Baskerlandet Rundt - Satser du på Vingegaard?
Managersæsonen fortsætter med Baskerlandt Rundt (Itzulia Basque Country), som starter den 3. april og slutter den 8. april. Du har mulighed for at sætte dit eget managerhold til det stjernespækket etapeløb.
Fra regnjakker til Vingegaards uniform
Hollandske AGU er på vej frem i Danmark efter at have været en del af cykelsporten i mere end fire årtier. I dag nyder Jonas Vingegaard og Wout van Aert godt af mærket, der breder sig over langt mere end udstyr til professionelle.
Bag på sadlen af Feltet.dk’s historie
Du er måske en af dem, som har fulgt Feltet.dk igennem de seneste mange år, men kender du egentligt historien bag og bagmanden? 
Test: WTB Nano 700 graveldæk og TCS tubeless væske
WTB Nano 700 har efterhånden været på markedet i en del år, men det er stadig et virkelig godt gravel dæk. Vi har testet det sammen med WTB’s TCS tubeless væske, og det har bestemt været et positivt bekendtskab.
Feltet.dk fylder 20 år - det skal fejres!
Onsdag den 22. marts fyldte Feltet.dk 20 år - og det fejrer vi med en lille konkurrence og ekstraordinære gode tilbud!
Tour de Frances Grand Depart sætter fokus på Baskerlandet i 2023
Hvor Danmark og ikke mindst danske ryttere satte et stort præg på Tour de France i 2022, er det nu Spaniens tur. Hele tre etaper starter på den iberiske halvø og lokationerne er ikke tilfældigt valgt.
Test: Moon Nebula lygtesæt
  Et helt igennem lækkert sæt lygter med overvældende features, høj kvalitet og gode monteringsmuligheder.
Discovery+ udvider dækningen med studieprogrammer
Discovery+ udvider dækningen af deres enorme cykeldækning. Flere rettigheder og nu satser Discovery også på studieprogrammer fra de store klassikere startende med lørdagens Milano-Sanremo. 
Highend brand tilbyder 25% rabat på cykelsko
Spar 25% på italienske topcykelsko i flotte designs. Benyt dette tilbud og få cykelsko med en unik historie.

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

First Ride: Cannondale SuperSix EVO 4
Feltet.dk har eksklusivt testet den nye Cannondale SuperSix EVO i spanske Girona og vores høje forventninger blev indfriet til fulde!
I Mojn-land med flot udsigt til Fyn, Jylland og Tyskland
Als kom for alvor på cykelverdenskortet, da Tourens tredje etape i løbets 2022-udgave sluttede i Sønderborg. Den bølge af interesse, begivenheden kastede af sig, har turistmyndigheder fulgt op på ved at etablere en række cykelruter gennem det smukke landskab.
Jobannonce: Scott søger ny medarbejder
SCOTT Sports SA er en international sportsudstyrsvirksomhed. Vi udvikler, producerer og markedsfører cykel-, vintersport-, motorsport- og løbeprodukter på verdensplan. Er du vores nye medarbejder?
Twelve.Sixteen melder klar til forårsklassikerne: Spænd hjelmen og kør med
Vi kan mærke det. Det er i luften og det sniger sig tættere og tættere på. Foråret - og med det forårsklassikerne, hvor familiefrokoster og fuglefløjt søndag efter søndag behændigt må vige, når cykelsportens fremmeste kamphaner klikker ind til højspændte dramaer som Paris-Roubaix og alle de andre forårsklasikere, der nærmest ceremonielt hvert år blæser sæsonen i gang...
Live Podcast og Social Ride med Dan Martin på Copenhagen Bike Show
Når Skandinaviens største cykelmesse løber af stablen i weekenden lørdag den 25. marts og søndag den 26. marts kan du opleve én af cykelsportens mest vellidte topryttere på tætteste hold, når Argon 18 inviterer sin ambassadør, tidligere professionelle cykelrytter, dobbelte monumentvinder og etapevinder i alle tre grand tours, Dan Martin, til Copenhagen Bike Show til både live podcast med Forhjulslir og social ride med Mikkeller Cycling Club.
Produktnyhed: Cannondale SuperSix EVO 4
Cannondale lancerer den nyeste version af den ikoniske SuperSix EVO, som nu er nået til 4. generation. Kodeordene er mere aerodynamik og endnu større integration, mens de velkendte køreegenskaber skal bibeholdes.
Sæt dine managerhold til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico
Kan du forudsige, hvem der vinder Paris-Nice? Bliver det Jonas Vingegaard, Tadej Pogacar, Mattias Skjelmose eller? 
SIDSTE CHANCE: Tilmeld dig Feltet.dk's store sæsonspil
Er du klar til cykelsæsonen 2023? Nu er Feltet.dk's to store sæsonmanagerspil åbnet for tilmelding! Vi har puttet 20.000 kroner samlet i startpuljen, så hvis du vil sætte de andre manager af, så er det kontant afregning!
Test: Scott Shield (Light Sensitive) briller
SCOTT Shield er en stor, markant brille, som med det helt rigtige look og høj kvalitet er en sikker vinder.
Test: Scott Aqua GTX LF vinterhandsker
Få ting kan ødelægge fornøjelsen ved en cykeltur som våde og gennemfrosne fingre. Men med et par Aqua GTX LF, der er Scotts bud på en solid vinterhandske, er man godt rustet til den del af vinteren, hvor vejret er værst. Regnen kan bare komme an!
Test: Assos Equipe R Habu S9 vinterjakke
En virkelig lækker vinterjakke, med en lækker pasform og masser af teknisk formåen cementerer Assos som kongerne af vinterjakker.
Masterclass: Imponerende palmarès og kronen på værket
Kristian Jensen har noget, som kun de færreste i managerspillere kan matche: Et pokalskab med 3 x guld, 2 x sølv og 2 x bronze. Den sidste af fineste karat vundet i Feltet.dk's helårsspil 2022 uden kaptajn eller i daglig tale kaldet Manager Classic. Nok det spil man allerhelst vil vinde, hvis man er inkarneret virtuel cykelmanager!
Det danske landshold udtaget til cross-VM
Den 4.-5. februar er der VM i cross i hollandske Hoogerheide, hvor et ungt dansk landshold stiller til start. 
Fini og Degns hold med store nyheder
Malene Degn og Sebastian Finis hold skifter sponsorer, får nyt navn og et helt nyt cykelmærke.
Spilstart rykket til Tour Down Under-managerspillet
Er du klar til WorldTouren? Sæt dit managerhold inden tirsdag klokken 08.30!

ANNONCE

Seneste indlæg i debatten

Der er ingen etapeløb på 3. niveau, hvor superstjerner er et problem. Men det er et problem, når det er så svært at tiltrække hold, at enkelte hold bliver meget dominerende. Sådan var det også i Team Saxo Banks tid. Det er helt fint med angreb, således at den større forfølgergruppe tvinges til at enes om at optage forfølgelsen, hvis angrebet skal indhentes. Det er en del af dynamikken og psykologien i cykling. Men det må kunne forlanges, at rytterne i forfølgergruppen de fleste gange bliver desperate og slår pjalterne sammen for at ændre udviklingen i løbet. Der synes jeg, at kvindecykling ofte har de forkerte mekanismer, hvilket nok er udløst af, at især Benelux-rytterne længe har været et niveau bedre end de andre - det medførte en udbredt opgivenhed blandt forfølgerne i mange løb og ikke mindst en overdreven fokus på sekundære placeringer. Nu ser vi også dette hos herrerne, og jeg bemærkede det også i Mads Pedersens kommentar efter søndagens løb. Han lagde vægt på, at han ikke kunne følge med på Kemmelberg, hvilket hos mig efterlader det indtryk, at Pedersen har tænkt: "Nå, men når jeg ikke kan følge med på denne stigning, så er der ikke noget at gøre." Men der var faktisk 40 flade km at gøre godt med efter bakken, og der var kun to mand ude foran. Det vil normalt kunne hentes, når forfølgergruppen er så stor. Alligevel kørte de så langsomt, at enkeltryttere forsøgte sig med udbrud fra forfølgergruppen. Fuldstændig uhørt, når situationen var, som den var. Vildt at give op og gå efter sekundære placeringer med mere end en halv time tilbage af løbet. Man fristes til at sige: Hvorfor køre holdtidskørsler, hvis visse ryttere kan køre lige så stærkt som 5-6 mand? Der er noget naturstridigt i alt det her, og det giver en skæv psykologi i løbene. Som da Armstrong dominerede Tour de France i 00'erne. Tadej Pogacar ser frem til endnu et hårdt løb mellem ham og cross-duellanterne Wout van Aert og Mathieu van der Poel, når de søndag kører Flanderen Rundt.  Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/pogacar_er_klar_til_vildt_loeb_igen/Onsdag skulle Julius Johansen have kørt Dwars door Vlaanderen, men på grund af sygdom tidligere i marts til andre ryttere er han blevet skiftet ud. Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/julius_johansen_haaber_paa_roubaix_jeg_staar_et_godt_sted/Den flamske cykelsæson når sit klimaks i denne uge, når det på søndag går løs med Flandern Rundt, der som årets andet monument er et af årets allervigtigste løb. Det er dog kun højdepunktet i en uge, der også tæller onsdagens opvarmningsløb Dwars door Vlaanderen, lørdagens GP Miguel Indurain, der er en helt anden affære med et helt andet felt og er den sidste formtest inden næste uges Baskerlandet Rundt, samt Volta Limburg Classic, der er opvarmningsløbet til Amstel Gold Race. Du kan følge alle fire løb på Feltet.dk, hvor du også undervejs kan stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard. Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/foelg_mads_ps_jagt_paa_sejr_i_den_sidste_flandern-test/

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

ANNONCE

Sæt holdet til Baskerlandet Rundt - Satser du på Vingegaard?
Managersæsonen fortsætter med Baskerlandt Rundt (Itzulia Basque Country), som starter den 3. april og slutter den 8. april. Du har mulighed for at sætte dit eget managerhold til det stjernespækket etapeløb.
Fra regnjakker til Vingegaards uniform
Hollandske AGU er på vej frem i Danmark efter at have været en del af cykelsporten i mere end fire årtier. I dag nyder Jonas Vingegaard og Wout van Aert godt af mærket, der breder sig over langt mere end udstyr til professionelle.
Bag på sadlen af Feltet.dk’s historie
Du er måske en af dem, som har fulgt Feltet.dk igennem de seneste mange år, men kender du egentligt historien bag og bagmanden? 
Test: WTB Nano 700 graveldæk og TCS tubeless væske
WTB Nano 700 har efterhånden været på markedet i en del år, men det er stadig et virkelig godt gravel dæk. Vi har testet det sammen med WTB’s TCS tubeless væske, og det har bestemt været et positivt bekendtskab.
Feltet.dk fylder 20 år - det skal fejres!
Onsdag den 22. marts fyldte Feltet.dk 20 år - og det fejrer vi med en lille konkurrence og ekstraordinære gode tilbud!
Tour de Frances Grand Depart sætter fokus på Baskerlandet i 2023
Hvor Danmark og ikke mindst danske ryttere satte et stort præg på Tour de France i 2022, er det nu Spaniens tur. Hele tre etaper starter på den iberiske halvø og lokationerne er ikke tilfældigt valgt.
Test: Moon Nebula lygtesæt
  Et helt igennem lækkert sæt lygter med overvældende features, høj kvalitet og gode monteringsmuligheder.
Discovery+ udvider dækningen med studieprogrammer
Discovery+ udvider dækningen af deres enorme cykeldækning. Flere rettigheder og nu satser Discovery også på studieprogrammer fra de store klassikere startende med lørdagens Milano-Sanremo. 
Highend brand tilbyder 25% rabat på cykelsko
Spar 25% på italienske topcykelsko i flotte designs. Benyt dette tilbud og få cykelsko med en unik historie.

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet

x