20.12.2020 @ 19:00

Assos presser citronen maksimalt med den nye Equipe RS-serie, hvor især jakken er et mindre vidunder af tekniske detaljer. Har man budgettet, så er det ultimativ luksus og komfort.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

(10/10)

Indledning

Schweiziske Assos er en dominerende spiller på markedet for cykeltøj, når det kommer til kvalitet og komfort. Med et betragteligt udviklingsbudget har firmaet for vane at lancere tekniske materialer og presse ydeevne til kanten.

 

Nu lancerer de så denne vinters helt store nyheder i Equipe RS-serien. En luksuriøs kollektion, som er lavet til den allermest kræsne rytter, som gerne vil betale for at køre i nyeste teknologi.

 

Vi har testet den vanvittigt tekniske jakke og de tilhørende bibtights i den begyndende, danske vinter.

 

 

Fakta

Producent: Assos
Produkt: EQUIPE RS WINTER JACKET JOHDAH
Farver: Sort

Størrelse: Medium (fås i XS-XLG)

Vejledende udsalgspris: 4999,- kroner

 

 

Som på stort set alle andre fronter, så racer udviklingen af vintertøj af sted i disse år.

 

En af de producenter som ikke er blege for at gå i et udbrud, er Assos, som bestemt ikke spilder tiden i laboratoriet i Lugano, hvor firmaets innovative ry er grundlagt.

 

Nu har schweizerne så lanceret deres ultimative vinterjakke ifølge eget udsagn. Fyldt med teknologi, features og med en pris, som skruer forventningerne helt op i de høje luftlag.

 

Det er en af den slags produkter, som man virkelig ser frem til at teste!

 

Selv om jakken hører hjemme i Assos’ Equipe RS-kollektion, så går den i daglig tale blot som Johdah. Den er egentlig en del af et tre-lags-system, men den er også i høj grad også lavet til at blive benyttet på egen hånd.

 

Forvirret - det skal du ikke være, det med de tre lag skal jeg nok vende tilbage til. Lad os først se på Johdah-jakken som en selvstændig størrelse.

 

Jakken er en softshell-jakke, hvilket i bund og grund betyder at den kan tåle vind og vand og samtidig kan ånde fordi materialerne har en indbygget membran.


Det betyder også, at den er forholdsvis tynd og desuden er fleksibel, så den kan følge kroppens bevægelser. Det lyder simpelt, men jeg kan love jer, at der ikke er noget som helst simpelt ved jakken her.

 

Assos har udviklet en helt ny linje af softshells, som er lettere og ifølge Assos også mere åndbare. SPHERE kalder Assos materialet. Dette er så yderligere forarbejdet i tre forskellige tykkelser, som er brugt forskellige steder på jakken, afhængigt af hvor meget beskyttelse man behøver på et givent sted:

 

Forsiden er lavet i materialet 3L Light, som er tyndt, men har en let isoleret inderside.


Underarmene og den øverste del af ryggen er kraftigere, tættere og med mere indvendig isolering. Materialet kaldes 3L Sphere Medium.


Det sidste softshell-materiale sidder på overarmene og hedder 3L ZigZaggy. Tykkere, endnu blødere og mere fleksibelt med en lækker, opbørstet inderside.

 

Brugen af materialer er naturligvis meget gennemtænkt og logikken giver sig selv:
Der er beskyttelse og isolering, der hvor den kolde vind bliver brudt med kroppen og så er der tænkt meget på pasform og bevægelighed i materialerne, der hvor man bevæger sig på cyklen.

 

Det betyder også, at den nederste del af ryggen ikke er lavet i softshell, for den kommer aldrig til at vende ud med den kolde vind, som man rammer i sin fremdrift.

 

 

Vanvittig kvalitet

Det er ikke kun logikken, der er på plads for Assos, for man behøver ikke lang tid med jakken for at konstatere, at kvaliteten også er ekstraordinær. Den er enormt let for en fuldblods vinterjakke selvom softshell-materialerne er kraftige.

 

Brugen af de forskellige typer af stof, overgange, syninger og generel udførsel leder nærmest tankerne hen på et stykke udstyr, som er lavet til noget andet end cykling. Rumfart, redningsarbejde, ekstrem skisport eller andet.

 

Det lyder lidt vildt måske, men det er det indtryk jakken giver. Som om at den nærmest er for god til en almindelig vintertur på raceren. Man får en klar fornemmelse af et produkt som tager sin metier alvorligt!

 

Vægtbalancen

Er der noget, som cykelryttere går op i, så er det hvad tingen vejer. Kigger man på en fuld vintermundering og en tung vintercykel, så kan det synes trivielt at gå op i en jakkes vægt. Men det betyder bestemt noget fornemmelsen på cyklen.

 

En tung og kluntet jakke tynger og føles mærkbart langsommere ude på rammen. Her må man sige, at Johdah-jakken for alvor udmærker sig, for den er både let i vægt og helt tætsiddende, så man føler sig strømlinet.


Det gør en kæmpe forskel for mig, at selv om jeg er pakket ind, så har jeg stadig fornemmelsen af at være ’hurtig’.

 

Det svære regnestykke er så at balancere vægt, varme og beskyttelse. For hvis jakken kun er let, så er der også ballade.

 

Kan jakken så levere på varmen og holde vand og vind stangen?

Veltempereret ydelse

Ifølge Assos så er jakkens føromtalte opbygning og nøje udviklede tekstiler lavet på en måde, som skal få jakken til at ’aktivere’ alt efter rytteren output. Smider man en masse intensitet i pedalerne, så ånder jakken mere, mens den holder mere på varmen, når intensiteten går ned.

 

Det er som sådan ikke noget nyt - det er en helt central del af ideen med at bruge materialer med membran. Men Assos har selvfølgelig taget et par ekstra skridt her ved at bruge krudt på at udvikle så nøje materialer og placere dem så præcist og strategisk som muligt.

 

Jakkens minimalistiske natur gør, at den jo ikke har et tykt lag til at varme, så når man er ude på en kold dag, så skal der først genereres noget kropsvarme før jakken er behagelig.

 

Man siger populært, at i en funktionel vinterjakke, så fryser man de første ti minutter. Så har kropsvarmen opfyldt det tynde luftlag mellem jakken og krop. Det er også tilfældet her, helt som forventet.

 

To af de mest markante ture, som jeg har kørt for at teste jakken, har til gengæld vist mig, at den holder sine løfter og at Assos har ramt noget virkeligt godt her.


Jeg kørte en træningstur på et par timer i regnvejr og cirka seks-syv grader. Som baselayer benyttede jeg kun en tynd sommersvedtrøje uden ærmer. Altså bare arme under jakken og et lag som på ingen måde varmede, kun fjernede sved fra kroppen.

 

Træningsturen var en fornøjelse. Trods konstant regn, så slap der ikke en dråbe igennem og tekstilerne blev på ingen måde gennemvædede, fugtige på indersiden eller tunge. Første test bestået med glans!

 

Tempereringen var ligeledes en kæmpe fornøjelse. De tykke(re) ærmer bliver hurtigt lune, mens min kropskerne hele tiden var beskyttet og veltempereret, trods et ultratyndt baselayer.

 

Anden tur, som er værd at bemærke, var en tur, hvor temperaturen blot var på en grad eller to - en ægte, dansk vinterdag, hvor luften er iskold og nærmest føles sprød. Her valgte jeg et lidt tykkere inderste lag og havde igen fornemmelse af at være komfortabel og at jakken var i kontrol uanset intensitet.

 

Det er nemlig også en vigtig ting at få med, og som jeg synes skiller fårene fra bukkene, når vi snakker vinterjakker: Jakken skal kunne ånde tilpas til, at man kan køre intervaller, men omvendt er det helt essentielt, at man kan holde på noget varme, mellem sine udladninger.


Johdah er nærmest bygget til netop det med sine materialer, men også med to indbyggede kanaler på hver skulder, hvor fugt og varme effektivt kan finde vej ud af jakken, når det hover sig op.

Mulighed for tre lag

Som sagt, så er jakken egentlig lavet som en del af et tre-lags-system.

 

Starter vi indefra, så har Assos lavet et mellemlag, som de kalder ThermoBooster. Det er et polstret mellemlag, som kan bruges under jakken på de helt kolde dage. Det købes løst, men Assos har også syet en ThermoBooster del ind i Johdah-jakken. Der er nemlig en ThermoBooster indbygget i brystpartiet, som sidder fast i jakken, til at beskytte en vigtig del af ens core - hjerte og lunge-regionen.

 

Yderst har Assos lavet en decideret regnjakke - kaldet Alleycat Clima Capsule - som kan trækkes over, når vejret er værst.

 

Dermed er Johdah den centrale del, men kan altså flankeres med øget isolering og varme eller yderligere skjold udadtil.

 

Som en smart feature, så har Assos lavet en tværgående lomme øverst på ryggen - den såkaldte ThermoBooster Pod - hvor et af de ekstra lag kan være i, hvis man er ude i forhold, hvor man har brug for færre eller flere lag.

 

 

Producent: Assos
Produkt: EQUIPE RS WINTER BIB TIGHTS S9
Farver: Sort
Størrelse: Medium (fås i XS-XLG)

Vejledende udsalgspris: 2999,- kroner

 

Underdelen på et vintersæt er altid lidt mere simpel, for benene indeholder ingen vitale organer, som stiller store krav til temperatur og så arbejder de jo som bekendt hele tiden, så varmen kommer lidt mere naturligt.

 

Alligevel så er Equipe RS-bukserne en ret teknisk størrelse. Assos har udviklet på deres forhenværende platforme og fokuseret på at tilføje mere målrettet beskyttelse, øge stabiliteten og fjerne overflødig vægt.

 

Stabiliteten er der arbejdet med ved at tilføje A-Lock-rammen via selerne og opbygningen omkring hoften. Du kan læse mere om systemet her, hvor vi tidligere har belyst det i detaljer.

 

Det skal give en mere tætsiddende og vedvarende fornemmelse, hvor også indlægget holdes bedre på plads.

 

Så er bukserne forstærket omkring knæ, lår, skridt og hofter, hvor der er to lag til at beskytte der hvor vinden rammer hele tiden.

 

Et af disse lag er det nyudviklede SPHERE Ultra-tekstil, som går igen fra jakken. Det sidder yderst, hvor membranen kan arbejde.

Inderst er der et lag med opbørstet inderside, så det føles lunt og rart mod huden.

 

Selve indlægget går igen fra Equipe RS-sommerkollektionen bare uden ventilationshuller i materialet. Det er Assos seneste - og allerede anerkendte - teknologi, hvor puden kun er syet fast i stoffet langs kanten af skummet. Dermed ’svæver’ det frit og kan bevæge sig med rytteren og sadlen.

 

Assos har også foretaget en ændring i benene, som nu afsluttes med et lag af neopren, som dækker det meste af underbenet. Det har nogle ret ekstreme beskyttelsesegenskaber, men ånder til gengæld ikke ret godt.

 

 

Ude på cyklen

Der er kun en ting at beskrive bukserne her med og det er høj kvalitet! Eller - det var faktisk to ord, men det er fortjent.

 

Bukserne er lækre bløde og den fleeceagtige inderside giver et lunt indtryk fra det øjeblik de trækkes på. Pasformen er tæt, men materialerne er så bløde og luksuriøse, at det virkelig er en fornøjelse. Her topper komfortskalaen virkeligt.

 

Ude på cyklen kommer ydersiden i spil. Den forstærkede forside er mærkbar og det mærkes tydeligt, at denne del er forstærket, når man kører hånden henover.

 

Derved er der også masser af varme og værn for vinden. Også i skridtet, som er ret vigtigt for komforten også!

 

Puden er med sikkerhed en af de bedste i branchen og hele setuppet med ekstra støtte omkring hofte og selesystemet, giver en stabil fornemmelse.

 

Bukserne er varme og egner sig bedst til de koldere dage, for de kan virkelig holde til noget og komfortzonen går ned til de helt lave temperaturer. 

 

Benafslutningerne i neopren giver god mening. De holder vandet ude og det er godt, for man tager imod rigtig meget vand fra vejen, når den er våd. En afledt effekt er, at de sidder tæt og behageligt og på den måde - måske uventet - hjælper med pasformen, da de holder buksebenene lige og tætte.

 

Ulempen er, at neopren ikke ånder og derfor ophober der sig meget varme i området. Så forvent gennemblødte skafter på sokkerne, når du har været ude. Varmeophobningen gør ikke mig noget, for det er ikke et område, hvor man mærker det. Til gengæld hjælper det måske med at holde varmen omkring fødderne.

 


Konklusion

Equipe RS-vintertøjet er helt i topklasse og Assos viser igen, at de er et af pejlemærkerne, når det gælder vintertøj, som er funktionelt.

 

Både over- og underdel er i den absolutte top og der er absolut ingen kompromiser at finde. Materialerne er dyrkede i en grad, som er sjældent set og både pasform og funktionalitet går op i den berømte højere enhed og der er ikke noget, som der ikke er tænkt på.

 

Den eneste anke: Prisen er (meget) stejl og det snævrer målgruppen væsentligt ind. Er den for høj?

 

Det er kun forbrugeren, der kan kaste dom over den del, men har man budgettet, så får man med garanti noget af det mest tekniske og komfortable, som markedet kan byde på.

 

Og så plejer teknologien jo at finde vej ned igennem mere prisvenlige kollektioner med tiden.

 

Stillet til rådighed af: Assos

 

TESTRAPPORT

 

Brand: Assos

Model:  Equipe RS vintertøj

Hvad er produktet lavet til?

Tøjet er lavet til at modstå selv de hårdest vintertræninger.

 

Hvilke særlige tekniske features har produktet?

Jakken er en del af et muligt tre-lags system og er udført i forskellige kvaliteter af nyudviklet softshell. Bukserne benytter sig af avancerede tekstiler såvel som Assos’ A-Lock selesystem.

 

Bedøm produktets konstruktion

Alt er udført til perfektion.

 

Bedøm ydeevnen

Sættet er perfekt til alle vinterforhold. Konstruktion og materialer aktiveres effektivt alt efter rytterens kropsvarme. Sublim balance mellem åndbarhed, lethed og beskyttelse.

 

Bedøm kvalitet/holdbarhed

Overlegen kvalitet på samtlige materialer. Især jakken imponerer med brugen af forskellige typer softshell.

 

Bedøm pasform

Pasform er tætsiddende og sættet er lavet til at være et ’hurtigt’ vintersæt. Materialernes kvalitet gør, at sættet ikke behøver at fylde unødigt for at levere.

 

Bedøm størrelse

Er tro mod naturlige størrelser - køb den størrelse du plejer.

 

Bedøm komfort

Komforten er i top - både fra materialer, pasform og den gode balance mellem varme og åndbarhed.

 

Bedøm ’Value-for-money’

Sættet er suverænt det dyreste jeg har prøvet og man kan sagtens finde vintertøj, som klarer opgaven til mindre pris. Her betaler man for ultimativ luksus.

 

Hvad kunne du især lide ved produktet?

Alt - især jakken er et ultimativt produkt til vores breddegrader.

 

Var det noget som du ikke kunne lide?

Prisen er stejl og sorterer mange fra. Lad os håbe at teknologien finder vej ned igennem Assos’ hierarki i løbet af de kommende sæsoner.

 

Konklusion

Nød du at køre med tøjet?

 

Ja - som sagt er det ultimativ luksus.

 

Om testeren:

Alder: 37
Højde: 183 centimeter
Vægt: 75 kilo

Jeg har cyklet i:  12 år
Så ofte cykler jeg: 2-3 gange om ugen

Jeg kører disse discipliner: Landevej

Motionsfeltet.dk's vurdering: (10/10)

Tour de France-spillet er åbnet!
Deltag i årets største managerspil, som starter lørdag den 1. juli! Tour de France køres frem til søndag den 23. juli. 
Tag cyklen med til Alperne og oplev Tour-feberen tæt på
Hvem kunne ikke tænke sig at opleve stemningen, når Tour de France-feltet kæmper sig op over de høje pas i Alperne - eller måske endnu bedre - hvem drømmer ikke om selv at bestige et af de ikoniske bjergpas, man kender fra sommerens tv-transmissioner fra Touren. Denne sommer kan begge dele lade sig gøre i franske Serre Chevalier-Briancondalen.
SIDSTE CHANCE: Skal Vingegaard på dit managerhold?
Det er nu muligt at sætte dit managerhold til Critérium du Dauphiné. Jonas Vingegaards sidste forberedelsesløb før Tour de France-forsvaret.
Giro-manager: Vinderne er fundet
Årets Giro d'Italia er slut og dermed er det tid til at gøre status på årets første grand tour managerspil.
Heby: Kørte jo nærmest solo hele vejen
Sofie Heby er Danmarks pt. bedste kvindelige MTB-rytter.
Sejrende Fini afslører: Havde siver i afslutningen
Sebastian Fini er dobbelt dansk mester anno 2023. Den seneste titel blev vundet trods en punktering til allersidst. Det afslører han overfor Feltet.dk kort efter løbet.
Den erfarne stjerne besejrer opkomling i spurten
Endnu en dag, endnu en DM-titel for Sebastian Fini, der i dag kunne lade sig hylde som danmarksmester på XCC-distancen.
To DM-sejre på to dage: Heby overlegen i Aalborg
Sofie Heby kunne i dag følge op på gårsdagens DM-sejr på den lange distance med endnu en på den korte af slagsen.
Ny vild DM-duel imellem Fini og Andreassen
Sebastian Fini genvinder DM-titlen i en tæt duel imod Simon Andreassen.

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Heby og Vedersø kæmpede om U23-titlen
Gustav Heby Pedersen blev dansk mester i U23-klassen i mountainbike, da Danmarks største talenter dystede om XCO-titlen.
DM-tronen skifter: Bohés stime brudt
22-årige Sofie Heby Pedersen er ny dansk mester i mountainbike!
MAD,ONE: Slip dit indre bæst løs med innovativt cykeltøj
Den danske cykelrytter, Jakob Fuglsang, står bag et nyt cykeltøjsmærke, som Feltet.dk kigger nærmere på i denne artikel.
Feltet.dk lancerer en ny Giro-app
Feltet.dk lancerer en gratis app til årets Giro d'Italia. Det er en gratis beta-version, hvor du kan følge Giro-etaperne helt tæt.
Test: WTB Gravelier-sadel
For en cykelrytter som har rigtig svært ved at finde en sadel, som føles komfortabel, så vil begejstringen ingen ende tage, når man finder en sadel, som giver timevis på cyklen uden ubehag. WTB Gravelier har været netop den oplevelse og er en meget komfortabel sadel med nogle fede gravel specifikke features.  
Test: Assos R Bibshorts S9
Virkelig lækre bibs med vanlig Assos-teknologi, god materialekvalitet, lækre materialer og en pris som er yderst fair i et marked, hvor prisen for bibshorts ellers er stukket af.  
Produktnyt: Nyt dæk fra Pirelli - det hurtigste nogensinde
Mads Pedersen og Mattias Skjelmose kan se frem til at rulle bedre i 2023, da dæksponsoren Pirelli har gode nyheder til dem.
Danmarks Højeste Motionscykelløb fejrer jubilæum Kr. Himmmelfartsdag - skal du køre?
Danmarks Højeste Motionscykelløb afholdes igen i år Kr. Himmelfartsdag den 18. maj 2023.
Sidste chance: Deltag i årets Giro-spil! Præmier for over 40.000 kroner
Deltag i årets Giro d'Italia managerspil starter lørdag den 6. maj og slutter søndag den 28. maj 2022.
Test: Northwave gravel-tøj
Et afslappet sæt tøj til gravel-turene hvor udseende, funktion og komfort går op i en højere enhed.  
Langtidstest: Principia Gravel Carbon
Feltet.dk langtidstester Principia Gravel Carbon med HiRide Suspension forgaffel. Følg med de kommende måneder. 
Når de franske bjerge skiftes ud med ruter langs vandet
Cykelferie kan være andet end stejle alpeveje, skarpe kurver og dagsruter på plus hundrede kilometer. Vil man opleve en mere afslappet form for cykelferie, hvor der også er plads til en god frokost og et koldt glas vin, er området syd for Bretagne - det hedder Atlantique-Loire - det perfekte sted.
Talenterne kæmpede om sejrene i MTB Ligaen
Tobias Lillelund og Caroline Bohe triumferede i årets første afdeling af Shimano MTB Ligaen i Randers.
Test: Northwave Crossland Plus
Den trend, der lige nu buldrer frem i Sydeuropa, med all mountain-sko, som både kan bruges på cyklen, til og fra arbejde eller på café, er ved at vinde indpas i Danmark. Northwave introducerer nu Crossland Plus-modellen, der kan det hele.
Vind en signeret Jonas Vingegaard-trøje
Du kan vinde en signeret Jonas Vingegaard-trøje i Feltet.dk's Giro-managerspil. Tilmeld dig nu!

ANNONCE

Seneste indlæg i debatten

Fra onsdag til søndag køres det fem dage lange ProSeries-løb ZLM Tour, der med sin prolog og fire helt flade etaper er en ganske speciel sag, der ofte er blevet brugt som Tour-forberedelse for de helt rene sprintere. I disse Dauphiné-tider tillader tiden ikke store optakter til hver etape, men vi vil hver dag komme med en kortere lynoptakt til den efterfølgende dags etape. Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/lynoptakt_4_etape_af_zlm_tour_2023/Sidste års udgave var en undtagelse, men normalt er det tempospecialisterne, der har det første ord i Tour de Suisse, og det gælder i særlig grad i år, hvor åbningsetapen er historisk vigtig. Med en distance på hele 12,7 km er der nemlig tale om den længste indledende enkeltstart i mands minde, og dermed vil der med det samme blive gjort væsentlige forskelle på en flad tur rundt om søen Sihlsee, hvor specialisterne vil slikke sig om munden over udsigten til flade veje uden tekniske udfordringer. Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/optakt_1_etape_af_tour_de_suisse_2023/Sidste års udgave var en undtagelse, men normalt er det tempospecialisterne, der har det første ord i Tour de Suisse, og det gælder i særlig grad i år, hvor åbningsetapen er historisk vigtig. Med en distance på hele 12,7 km er der nemlig tale om den længste indledende enkeltstart i mands minde, og dermed vil der med det samme blive gjort væsentlige forskelle på en flad tur rundt om søen Sihlsee, hvor specialisterne vil slikke sig om munden over udsigten til flade veje uden tekniske udfordringer. Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/optakt_1_etape_af_tour_de_suisse_2023/For Robin Juel Skivild kommer næste uges Baby-Giro til at handle om at jagte personlig succes, så drømmen om VM på både banen og landevejen kan realiseres.  Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/ung_dansker_jagter_vm_paa_baade_landevejen_og_banen_til_baby-giroen/

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

ANNONCE

Tour de France-spillet er åbnet!
Deltag i årets største managerspil, som starter lørdag den 1. juli! Tour de France køres frem til søndag den 23. juli. 
Tag cyklen med til Alperne og oplev Tour-feberen tæt på
Hvem kunne ikke tænke sig at opleve stemningen, når Tour de France-feltet kæmper sig op over de høje pas i Alperne - eller måske endnu bedre - hvem drømmer ikke om selv at bestige et af de ikoniske bjergpas, man kender fra sommerens tv-transmissioner fra Touren. Denne sommer kan begge dele lade sig gøre i franske Serre Chevalier-Briancondalen.
SIDSTE CHANCE: Skal Vingegaard på dit managerhold?
Det er nu muligt at sætte dit managerhold til Critérium du Dauphiné. Jonas Vingegaards sidste forberedelsesløb før Tour de France-forsvaret.
Giro-manager: Vinderne er fundet
Årets Giro d'Italia er slut og dermed er det tid til at gøre status på årets første grand tour managerspil.
Heby: Kørte jo nærmest solo hele vejen
Sofie Heby er Danmarks pt. bedste kvindelige MTB-rytter.
Sejrende Fini afslører: Havde siver i afslutningen
Sebastian Fini er dobbelt dansk mester anno 2023. Den seneste titel blev vundet trods en punktering til allersidst. Det afslører han overfor Feltet.dk kort efter løbet.
Den erfarne stjerne besejrer opkomling i spurten
Endnu en dag, endnu en DM-titel for Sebastian Fini, der i dag kunne lade sig hylde som danmarksmester på XCC-distancen.
To DM-sejre på to dage: Heby overlegen i Aalborg
Sofie Heby kunne i dag følge op på gårsdagens DM-sejr på den lange distance med endnu en på den korte af slagsen.
Ny vild DM-duel imellem Fini og Andreassen
Sebastian Fini genvinder DM-titlen i en tæt duel imod Simon Andreassen.

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet

x