VELUX er ny sponsor for en række store italienske cykelløb. Det skriver de på deres hjemmeside.
De har nemlig indgået et partnerskab med RCS, der gør sig i både mediebranchen, hvor de blandt andet står bag mediet Gazzetta dello Sport, og som løbsorganisation, hvor de ejer Strade Bianche, Giro d’Italia og Lombardiet Rundt.
Og netop disse store cykelløb skal altså i fremtiden arrangeres med firmaet VELUX om bord. VELUX er en stor international virksomhed fra Danmark, der producerer ovenlys-løsninger og ventilationssystemer.
Ifølge pressemeddelelsen stemmer VELUX visioner og værdier overens RCS’s ditto.
”Parterneskabet passer perfekt med kernen af VELUX’s brand og produkter, der handler om at bringe mere dagslys og frisk luft til folks hjem,” siger EVP i VELUX, Aliëtte van der Wal-van Dijk.
Også kvindeudgaverne af Strade Bianche og Italien Rundt bliver arrangeret i samarbejde med den danske virksomhed. Netop det er ligeledes en bevæggrund for det indgåede sponsorat.
”Derudover er det en mulighed for at støtte begivenheder for kvinder, hvilket stemmer overens med vores ambition om at skabe lige muligheder for alle i sport og i forretningslivet.”
RCS er også begejstret for samarbejdet. Ifølge deres Chief Revenue Officer, Matteo Mursia, er det et led i at udbrede kendskabet til deres løb til flere mennesker.
”Aftalen med VELUX flugter med vores mål og strategi, der ikke kun handler om sportsbegivenheder, men også om at styrke vores brand. Vi ønsker at udvide grænserne endnu mere og øge vores internationale popularitet.”
Partnerskabet sættes allerede i søen lørdag, når Strade Bianche for både mænd og kvinder løber af stablen.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger