Første etape har sit udgangspunkt i Ribe, hvor det ældre ægtepar lader sig installere på Hotel Dagmar, som efter sigende skulle være Danmarks ældste af slagsen. Man har på stedet gjort en del for at leve op til det renommé: med sine skrånende gulve, tunge gardiner og møblement, slidte gulvtæpper og mørke, stejle trapper virker hotellet alt andet end moderne og up-to-date.

Dog er der på værelse 202 installeret en aldeles udmærket seng og den obligatoriske fladskærm. Og så ligger det ualmindelig centralt lige ud til byens torv og genbo til domkirken, så på første parket og endda helt gratis får man lov til være med til Ribe Jazz Festival, som løber af stablen den sidste weekend i juli.

Og søndag formiddag får man mulighed for at komme til gudstjeneste. Vel at mærke udendørs jazz gudstjeneste med salmesang, prædiken, altergang og alt dertil hørende. Selv om man ikke er verdens største jazz-fan og ej heller medlem af folkekirken, bliver man overtalt af den mere troende bedre halvdel til at deltage. Og det er faktisk en rigtig fin oplevelse, så nu kan man også sætte flueben ved ”udendørs-jazz-gudstjeneste”. Hvor mange kan prale af det, siger jeg bare?

Men vi skal jo også ud i Guds fri natur, og der er Ribe et rigtig godt udgangspunkt. Cykelrute 1 ( Vestkystruten ) går gennem byen, og via den og et langt stræk ude ved diget, får man et rigtig fint indtryk af det nærliggende meget flade marskområde - faktisk så fladt at man på hele vejen af de cirka 40 kilometer cykeltur aldrig slipper domkirken helt af syne.

Heller ikke når man sidder på digets øverste trappetrin og kigger ud over Kongeåen og spiser en sammenklappet rugbrødsmad. Og der er fuldstændig stille. Det er helt fantastisk ( for nu at bruge et af de mest anvendte udtryk i forbindelse med tour på cykel ).

De forskellige cykelruter er meget fint afmærkede med masser af muligheder, hvad enten man vil køre langt eller blot tage en mindre sviptur inden eftermiddagskaffen og det sønderjyske kagebord.

Sypigen er fortrøstningsfuld - det kan simpelthen ikke gå galt. Man skal bare føle skiltningen, så ender man enten ved den dansk-tyske grænse eller i Skagen.

På trods af det noget bedagede indtryk er opholdet på Hotel Dagmar en fin oplevelse; flinke personaler og god og professionel betjening i restauranten, som også præsterer rigtig fin gastronomi i perfekt afmålte portioner.

Men vi skal videre nordpå. 

Læs også Managers på tur afsnit 2 og afsnit 3