33 sejre har både Nino Schurter og Julian Absalon i World Cuppen, men søndag var det tæt på, at verdensmesteren endelig fik skovlen under rekorden og dermed blev den mest vindende World Cup-rytter nogensinde.
Nino Schurter var på hjemmebane i Lenzerheide, hvor også schweizeren Mathias Flückiger og Filippo Colombo var med til at køre om sejren.
Nino Schurter trak og angreb meget på de første omgange, men han kunne ikke komme afgørende fri. På sidste omgang forsøgte schweizerne, Schurter og Flückiger, igen og igen. De prøvede igen og igen at udfordre hinanden, mens italienske Luca Braidot og sydafrikanske Alan Hatherly sad med på hjul.
Foto: Sven Martin
Kort før målstregen styrtede Schurter og Flückiger. Det betød, Braidot og Hatherly fik et lille hul og skulle spurte om sejren, hvor Braidot vandt og tog sin første World Cup-sejr. Hatherly blev toer foran Flückiger og Schurter.
"Det er bare cykelløb, vi passerede hinanden flere gange. Vi styrtede, det er beklageligt for alle. Det er, som det er," forklarede Mathias Flückiger.
Schurter var rasende efter målstregen, hvor han sad længe og græd efter målstrengen. Set med de danske briller blev Sebastian Fini nummer 45 og Simon Andreassen nummer 91.
Samlet fører Nino Schurter dog World Cuppen med 1154 point, mens Alan Hatherly rykker op på andenpladsen 942 point og Mathias Flückiger har 936 point.
Sebastian Fini er nummer 22 samlet med 372 point.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger