Danskere vinder VM med sammensat hold: Det var meget overraskende
Øverst fra venstre: Simon Nielsen, Vidar Mehl, Aleksej Calmann og Pim Van Diemen. Nederst fra venstre: Kjell Power, Arne Jacobs, Håvard Gjeldnes og Rasmus Bertelsen
10.04.2024 @ 12:05

Simon Nielsen og Aleksej Calmann sammensatte i starten af marts et hold bestående af otte ryttere uden nogen erfaring sammen. En måned senere havde de kørt ét løb - og var verdensmestre.

”Jeg havde faktisk ingen anelse om, hvorvidt vi nåede det eller ej. Så jeg går ind på hjemmesiden, mens de andre venter, og så råber jeg nærmest bare ind, at vi har vundet.”

 

Det er ikke tit, at en rytter uden hold stiller op ved VM i holdtidskørsel. Men det var, hvad Simon Nielsen i sidste uge gjorde. Og det med store ambitioner.

 

En måned forinden havde den tidligere Fusion-rytter talt med sin tidligere holdkammerat og dobbelte VM-deltager Aleksej Calmann. Emnet var det kommende uofficielle VM, arrangeret af WTRL i samarbejde med Zwift, hvortil man kunne sammensætte et hold frit efter eget ønske.

 

Derfor kontaktede de to danskere Movistar-rytteren Håvard Gjeldnes, og snart var også nordmandens tre holdkammerater Kjell Power, Pim Van Diemen og Vidar Mehl klar. Hollandske Arne Jacobs og danske Rasmus Bertelsen fuldendte holdet.

 

”Det var et helt komplet mix-hold. VI havde aldrig kørt sammen før. Alt forberedelse var for at køre det her ene løb,” fortæller Nielsen til Feltet.dk.

 

Forberedelsen bestod naturligvis blandt andet i at lægge en taktik for de 31 kilometer. Der skulle tages føringer af 30 sekunder med over syv watt per kilo, men forud for løbet den 4. april forblev det nemmere sagt end gjort.

 

”Mange af de andre har kørt rigtig mange holdtidskørsler, så de vidste godt, hvad det drejede sig om på Zwift. Men vi ville gerne prøve at køre sammen inden løbet. Men det var simpelthen så svært at finde et tidspunkt, hvor alle kunne, så det endte faktisk med, at vi ikke nåede at køre sammen. Vi blev kastet direkte ud i det på dagen,” forklarer Nielsen.

 

Hjerteflimmer og neglebider

VM-løbet foregik på den måde, at holdene havde et 24 timers vindue til at sætte en tid. Dette tillod deltagere fra alle tidszoner verden rundt.

 

Klokken 11 om formiddagen dansk tid havde den danske verdensmester Bjørn Andreassen kørt med sit hold, og deres tid står fortsat som den bedste, da Nielsen & co. sætter i gang.

 

”Det går egentlig rigtig godt til at starte med. Jeg havde set, at Bjørns hold havde kørt 53 kilometer i timen på flad vej, så inden løbet sagde jeg, at vi skulle køre endnu hurtigere end planlagt. Vi holder den aftalte pace, og i midten af løbet betyder det så også, at der kom lidt mindre splittelser,” fortæller Nielsen.

 

De otte formår dog at samles igen, indtil Nielsen efter små 20 kilometer bliver ramt af hjerteflimmer, der på mindre end et minut sender hans puls i vejret med 40 slag i minuttet.

 

”Jeg kan mærke, at der sker noget med hjertet. Jeg har en makspuls på omkring 183, og på det tidspunkt ryger den op omkring 210. Så det pumper og genererer meget mere, end det egentlig skal kunne. Det gør, at man bare bliver ekstra træt, og hvis man ikke stopper, kan man også få det dårligt. Så det er meget vigtigt, at man lytter efter.”

 

Nielsen har tidligere kørt for Fusion-holdet. Foto: Fusion ECT.

 

Nielsen forklarer, at han rammes af hjerteflimmer omkring én gang om måneden, men at lægerne har konkluderet hans tilfælde som mildt og uden alvorlige risici. Når det indtræffer, bliver det hårdere for ham at køre, men dårligt får han det ikke, og ved at stoppe med at træde kan han hurtigt sænke pulsen til det normale.

 

Sidstnævnte er præcis, hvad danskeren gør under VM-løbet. Men derfor er hans ræs ikke forbi. Med sin avatar ude af billedet indtager Nielsen rollen som virtuel sportsdirektør, hvor han skal forsøge at piske sine holdkammerater frem til sejren.

 

Han ved, at holdet efter al sandsynlighed kører lignende tider til Andreassens. Men han ved også, at verdensmesterens hold kun var fire mand tilbage efter den sidste mindre bakke med omkring fem kilometer til mål.

 

”Efter bakken fik jeg råbt og skreget på de andre. Hvis vi skulle vinde, så skulle det være nu. Det gav et kæmpe boost. Der lå de og kørte 7,5 til 8 watt per kilo i føringerne hele vejen til mål. Der vandt de sekunderne.”

 

1,3 sekund sikrer VM-titel og håneret

Gispende efter vejret krydser Van Diemen, Mehl, Jacobs og Calmann stregen, hvor fjerdemanden sætter tiden 36 minutter og 45 sekunder. Men den præcise tid er der ingen, der på dette tidspunkt kender.

 

Mens de andre puster ud, er Nielsen den første mand, der tjekker resultatet på WTRL´s hjemmeside. Der er stadig otte timer tilbage af de 24, men i næste øjeblik råber han ud i Discord-kanalen, som havde holdet allerede vundet.

 

”Vi følte lidt, at det var en sejr. Vi havde slået en af favoritterne, men vi kunne jo ikke vide, om der ville komme nogen senere, der ville køre hurtigere.”

 

Efter at have været bagud med otte sekunder på den sidste mellemtid efter 22 kilometer havde holdet under navnet ”Mix 8” slået Andreassens ZDR-hold med sølle 1,342 sekund. Og da ingen andre siden kørte hurtigere end 37.09, kunne Nielsen næste morgen fejre sejren.

 

”Den fedeste følelse er faktisk, da vi kommer i mål og kan se, at vi er 1,3 foran de andre. Der råber og skriger vi. Alle er vildt overraskede og glade for, at det kunne lade sig gøre, fordi alle var fuldstændig færdige og med blodsmag i munden. Det var en superfed følelse,” beskriver han.

 

Trods sejren mener Nielsen ikke, at de otte kørte perfekt. Qua holdets manglende træning sammen var det på forhånd en svær opgave, hvilken kun blev gjort sværere af det faktum, at ingen af rytterne kunne finde en velegnet leder til at styre tropperne udefra, indtil Nielsen pludselig befandt sig i den rolle med 12 kilometer igen.

 

Ikke desto mindre havde Mix8 altså poweren til at overkomme den manglende erfaring som hold.

 

”Jeg havde ikke regnet med, at vi ville vinde, selvom vi havde nogle sindssygt stærke ryttere. Det var virkelig svært. Der er mange ting, der skal spille sammen, og det var første gang, at vi kørte sammen. Så det var meget overraskende, at vi vandt. Der var utroligt mange stærke ryttere med, også professionelle ryttere der kører for forskellige hold derude,” siger Nielsen.

 

Calmann under opvarmningen til VM 2022. Foto: DCU.

 

Hvad betyder det for dig at have været med til at vinde det her?

 

”Det betyder alligevel en del, for det var så overraskende, at vi gik hen og vandt med et helt nyt sammensat hold. Så det var en ekstra fed følelse.”

 

”På forhånd vidste vi godt, at vi kunne komme derop af, men jeg havde ingen anelse, om vi ville blive nummer to eller otte. Så derfor var det ekstra fedt at vinde det, specielt når der er så mange deltagere og stærke hold. Det er det, der gør det spændende.”

 

Der er en endnu uafklaret præmie på vej til de otte vindere, men sejren (i et løb udenfor UCI-regi) vil hverken give regnbuestriber eller afspejle sig direkte på nogen formel måde.

 

Har det nogen betydning fremadrettet, at I har vundet?

 

”Nej, ikke andet end at vi har et års håneret overfor alle andre. Vi er verdensmestre i holdtidskørsel på Zwift. Men vi har da snakket om, at vi skal prøve at holde det ved lige og øve os lidt i løbet af året, så vi er klar til at prøve at forsvare det næste år. Det kunne være mega fedt.”

 

Efter VM-løbet skulle samtlige deltagere indsende højde og vægt til validering. Den proces er færdiggjort, hvorfor Mix8´s sejr er officiel.

 

Du kan her se hele resultatlisten.

Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 
Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Verdensstjerne har besluttet sig om fremtiden
38-årige Nino Schurter har taget en beslutning, om han vil fortsætte eller stoppe karrieren.
Officielt: Her afholdes EM i Gravel
Det er lige blevet annonceret at Finland bliver værtsnation for Europamesterskaberne i Gravel i 2027. 
Nyt cykelmagasin på gaden
Motionsfeltet.dk har sendt et nyt efterårsmagasin på gade. 160 sider med masser lækkert stof til motionisten eller pendleren.
Mørkøv vil have fingrene i Vingegaard: Jeg håber selvfølgelig utrolig meget
Den kommende landstræner i landevejscykling, Michael Mørkøv, vil have Jonas Vingegaard med til diverse mesterskaber.
Læserbrev: Pokal eller kiste?
Den teknologiske udvikling har gjort cykelsporten langt farligere, argumenterer Jan Louis Svenningsen i dette læserbrev. Han kræver derfor handling for at øge sikkerheden. 
Danmark får ny landstræner
DCU har skiftet landstræner.
Simon Andreassen bliver verdensmester
Simon Andreassen vinder VM i mountainbike på marathondistancen.
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
Vild træningstur: Evenepoel er klar til VM
Remco Evenepoel ligger ikke på den lade side her halvanden uge før VM.
”Det var så grotesk” – store sikkerhedsproblemer til dansk licensløb
Sikkerheden var ikke i orden til licensløbet i Lejre i weekenden, melder flere sportsdirektører.
Som en gazelle på savannen – testkørsel af Gazelle Eclipse T11
Feltet har prøvekørt en elcykel fra hollandske Gazelle. En ”neutral” indstilling til elcykler fra testerens side blev vendt til decideret begejstring.
Test: Envy Light sommertøj fra Re-Behave
Et lækkert sommersæt med fine features og med en holdning til miljøet.
Dansker snupper anden medalje ved MTB-VM
Tobias Lillelund har vundet sin anden medalje ved mountainbike VM i Andorra. 
Ny bog: Cykelsportens historie
Bogen "Cykelsportens historie" udkommer den 13. september 2024. 
Asgreen afslører sjov Roglic-historie
Kasper Asgreen har en sjov fortid med stjernen Primoz Roglic, som igen blusede op på gårdagens etape af Vuelta a España.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 
Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet