Matti Breschel formår at føre læseren ind i de professionelle cykelrytteres verden, men uden at falde for den fristelse, det er at fokusere på glamour, eksorbitante bonuspræmier og international berømmelse. Glamourøse øjeblikke er der ellers nok af.

Breschel kan prale af hele to podiepladser ved landevejs-VM, sin egen belgiske fanklub samt en fortid som international model, der blev fløjet ind til jobs i Milano og New York. Disse ting er naturligvis med i hans selvbiografi, men en stor del af bogens tekst handler også om hverdagen, skaderne og alle refleksionerne under de lange træningsture i rusk og regn.

Et modigt valg, men Breschel er befriende ærlig!

Kontant cykelopdragelse

Allerede fra barnsben indvies Matti Breschel i de barske betingelser, der hersker blandt konkurrenterne i feltet. Breschels far, der samtidig er hans træner i ungdomsårene, indpoder mantraet ”dræb, dræb, dræb” i den unge lærling, og han lærer sønnen, hvordan man - ved at gribe fat i konkurrentens frempind - kan tvinge denne til at køre i grøften.

Faren viser også, hvordan man stanger med hovedet og bruger albuer, og kan den unge drengerytter Breschel ikke følge tempoet på træningsturene, bliver han sat og må selv finde hjem, også om vinteren.

Men samtidig er Matti Breschels far også en kæmpe inspirationskilde, og han får stor betydning for sønnens senere udvikling, ærgerrighed og konkurrenceinstinkt.

Med den rigtige attitude, en formidabel træningstilstand og en professionel kontrakt i hånden flytter Breschel som 20-årig til Toscana for at tilslutte sig Bjarne Riis’ daværende hold Team CSC. Og herefter går det stærkt med resultater som internationale etapeløbssejre, VM-medaljer og et dansk mesterskab.

Anmeldelsen fortsætter under artiklen

Turbulent tid

Bogen igennem beretter Breschel levende om sine oplevelser i cykelmiljøet, og læseren præsenteres blandt andet for kontrasten mellem den systematiske Riis og den flamboyante samt uforudsigelige russer Oleg Tinkoff, som senere køber holdet. Matti Breschel husker det således: 

”Da Oleg Tinkoff overtog styringen af holdet, så jeg hurtigt hans grimme side. Det var tydeligt, at manden havde psykopatiske træk og var fuldstændig empatiforladt. Vi ryttere, eller hans boy toy, som han kaldte os, blev udsat for en bizar mandskabspleje. På et tidspunkt kom han hen til mig, fordi han lige ville spørge mig om noget. Han lagde armen om min skulder og spurgte, om jeg ikke kunne høre min mor, om han var min rigtige far, for han kunne altså ikke selv huske det. Derefter brød han ud i en ukontrolleret latter.”

Og Breschel fortsætter: ”Jeg ved ikke, om det var hans humoristiske niveau, eller om han bare gerne ville provokere. En gang blev jeg også kaldt for et dansk socialistisk svin, der havde det for godt. Jeg var kun på holdet, fordi jeg var Bjarnes lille ven, lod han mig tydeligt forstå."

"Før Bjarne forsvandt i begyndelsen af 2015, havde vi forlænget min kontrakt med en højere løn, og det tror jeg, russeren blev bitter over, eftersom det var ham, der skulle betale. Generelt blev alle truet med en fyreseddel, hvis vi ikke vandt cykelløb, og selv mekanikerne og massørerne blev presset til kanten og ud over den. Vores polske buschauffør fik sparket foran flere folk, fordi han ikke kunne skaffe Oleg en bestemt pølse under Schweiz Rundt. Han fik lov til at komme tilbage, men ydmygelsen var langt ude.”

Gode historier er der således rigeligt af, og bogens sidste del handler om den svære beslutning, det er at stoppe karrieren. Også her er Breschel reflekterende og ærlig.

Indre synsvinkel og jeg-form

Sproget i bogen er ligetil. Man behøver ikke kende til cykelmiljøets jargon eller fagudtryk for at læse med, så en bred målgruppe vil kunne få noget ud af bogen. Og korrekturlæsningen har været grundig - jeg fandt i hvert fald ingen forstyrrende formulerings-, skrive- eller tegnsætningsfejl. 

Breschel skriver i jeg-form, hvilket gør stoffet levende, og det er eksempelvis meget intenst at følge de sidste meter hen mod målstregen ved VM i 2010 i Australien, hvor Breschel først til allersidst overspurtes af norske Thor Hushovd og vinder sølv. Det er beskrevet, så man næsten føler, man selv kører med i finalen.

Forfatteren anvender desuden indre synsvinkel. Herved kan man som læser følge hans tanker og refleksioner, og da Breschel skriver råt for usødet, får man et usminket indblik i de professionelle rytteres verden. Jeg slugte bogen i ét hug.

Fakta

Titel: Væddeløber

Forfatter: Matti Breschel
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Antal sider: 248
Pris: 250 kroner

KØB BOGEN "VÆDDELØBER" HER