På syvende etape af Tourens 1986-udgave kom Jørgen V. Pedersen ind på en fjerdeplads, og Mogens Jacobsen, der dengang skrev for Politiken, mente at det var nok til at komme i den gule trøje. 

”Det troede jeg ikke på, før mit navn blev råbt op,” mindes Jørgen V. Pedersen. ”Normalt venter ens sportsdirektør eller mekaniker i servicebil, når man skal på podiet, men der var ikke et øje fra Carrera. Det var satans. Men jeg havde jo min cykel, så jeg kørte lidt rundt i den gule trøje med min præmiebamse fra Lyonnais i den ene hånd og spurgte folk, hvor hotellet lå.”

Personlige fortællinger fra Touren

Tre uger i juli er bygget op om omkring 22 kapitler, og i hvert af disse møder man en dansk Tour-rytter. Egentlige portrætter er der ikke tale om, men hver enkelt rytter fortæller om sine personlige erfaringer og oplevelser med Touren. 

Mødet med de enkelte ryttere er stærkt underholdende. Brian Holm mindes sit første møde med en række østtyskerne, der som nyprofessionelle kom til Team Telekom i 1990-erne, og han beretter om en fedtknude, han havde fået i skridtet op til Tour de France i 1994. ”Når vi trænede og havde tissepause, skulle alle lige se den. Fy for Satan.” 

I kapitlet med Bjarne Riis, hører man om datidens træningsmetoder - ”Bjarne, du tager lige hjem og kører 1.000 kilometer på fem dage,” sagde hans teammanager Guimard - og Jesper Skibby erindrer, hvordan det var at køre med stjernen Dietrich Thurau, der førte sig frem med Rolex i guld, egne natklubber og stor Mercedes.

Danske pionerer

Mens de fleste kender til nutidens danske Tour-stjerner, er det nok de færreste, der har hørt om mejeristen Christian Christensen, der som den første dansker deltog i Touren i 1913. Christensen var tilmeldt som ”isoleret” - altså på eget initiativ og uden støtte - og på første etape, der bød på 388 kilometer, kom han i mål over midnat. På en senere etape kørte han forkert og faldt for tidsgrænsen.

Det blev Hans E. Andresen, der som den første dansker gennemførte Touren. ”Hønsefarmeren fra Høsterkøb” vandt i 1954 VM-sølv for amatører, og fire år senere blev han inviteret til at deltage i Tour de France på et internationalt hold. Men uden egen servicevogn var løbet en udfordring, og med en hyre på 70 kroner om dagen var det heller ingen guldrandet forretning.

KØB BOGEN MED 20% RABAT

Billeder

Bogen byder naturligvis på masser af billeder af de medvirkende, men indimellem har redaktøren anbragt en række flotte motiver fra forskellige Tour-etaper. Personligt bliver jeg aldrig træt af at se Lacets de Monvernier i fugleperspektiv, og sceneriet har da også fået en fremtrædende plads en tredjedel inde i bogen. Billedet af Tour-feltet hen over en grusvej - inkl. en rytter, der får en sticky bottle - er ligeledes flot, mens mit favoritmotiv er CSC-holdet på vej gennem et nordfransk kornmarklandskab. 

Den gode historie er i fokus

Tager man de kritiske briller på, kan de enkelte interviews virke lidt ustrukturerede. I kapitlet om Jesper Worre hører man om alt fra kontraktforhandlinger og gnidninger med værelseskammeraterne til fællessang med Skibby og litteratur til de lange pauser i lufthavnene. 

Men læseren præsenteres også for en masse små hverdagssituationer, der sjældent nævnes i en ”traditionel” cykelbog, men som alligevel er med til at ramme den professionelle rytters tilværelse ind. Hermed kommer bogens forfatter, Tonny Vorm, også vidt omkring, men frem for at være bundet af en bestemt struktur har han ladet den gode historie dominere.

Bagsidens appetizer, hvor der blandt andet loves ”et festfyrværkeri af cykelhistorier” om blandt andet farverige sportsdirektører samt danske og udenlandske stjerner holder bestemt, hvad den lover.

Fakta

Titel: Tre uger i juli

Forfatter: Tonny Vorm

Forlag: Politikens Forlag

Antal sider: 255
 

KØB BOGEN MED 20% RABAT