Kendetegnet for disse løb er, at der virkelig er styr på tingene: Aflukkede veje, depoter af høj kvalitet, hjælpebiler ved mekanisk defekt og et ekspoområde med masser af aktiviteter.

Da Team Motionsfeltet udbød en gratis start til dette løb, bød jeg straks ind. Løbet blev afholdt i juli måned med start og slut i Cardiff.

Distancen er 140 kilometer og 1400 højdemeter. Dette gav mulighed for at lave en ferie på en uges tid og med billige flybilletter fra København til Bristol, gav det luft i budgettet til at leje en bil og få lavet en masse udflugter i området i dagene efter løbet. Hermed var sommerferie planlægningen i fuld gang for min kone og jeg.

Op til løbet modtog jeg en masse e-mails fra arrangøren med praktiske ting, træningsprogrammer, et interaktivt kort over ruten samt en masse turist information. Så allerede inden løbet var man klædt godt på, til hvad der venter.

Om lørdagen tog jeg ind for at hente mit startnummer og få styr på byen inden starten søndag morgen. Selve stævnepladsen var umiddelbart overfor rådhuset og indeholdt en masse boder med både mad, nummerudlevering, cykeltøj, cykeldele og alskens andre ting.

Desuden var der en merchandise butik, hvor man kunne købe alt fra bamser, kopper, caps, trøjer og cykeltøj til nattøj med Velothons logo.

På området var der et hav at hjælpere som var meget imødekommende omkring de spørgsmål jeg måtte have.

Tidligt søndag morgen fik jeg, på hotellets morgenmadsbuffet som mest indeholdt scrampled æg, backed beans og hvid brød, fundet noget havregrød så mavsen kunne være i topform til løbet. Solen skinnede og vejret var helt klart til kort/kort outfit. Vi fik parkeret et godt stykke fra centrum, på et prebooket parkeringsområde og fik fisket cyklen ud af bilen.

På turen fra p-pladsen til stævnecentrum, var der placeret guider som viste vej. Igen - der var styr på selv de små detaljer.

Med 15.000 (!) deltagere, var man blevet tildelt en startboks i området omkring startsstregen. Hver boks blev sendt af sted med 20 minutters mellemrum og det foregik i god ro og orden. De første kilometer gik gennem centrum af Cardiff som var udsmykket efter alle kunstens regler med Wales hvid grønne flag.

Efter at vi kom ud af byen, fik jeg hurtigt fundet et felt som kørte med en passende hastighed. Jeg havde frygtet lidt, at køre rundt i et felt, hvor alle er vant til venstrekørsel, men syntes ikke det var noget problem, når man først kom i gang. Det var nok især de lange nedkørsler jeg havde tendens til at ligge i højresiden af vejen. Som sagt,  var det jo på totalt afspærrede veje, så der var ingen fare for at møde modkørende trafik. Jeg oplevede, at selv på de mindste veje stod der vagter, som sikrede at der ikke kom trafik ud på ruten.

Da vi kom ud af byen og ud på de små veje var rytterne spredt godt ud. Vi kom igennem små idylliske walisiske landsbyer, hvor stort set hele byen var rykket ud på gaden for at heppe. Dette foregik med gryder, pander og andet som kunne lave spektakel. Og især i de mange rundkørsler var det masser af publikum. Arrangørerne regnede med at omkring 20.000 folk havde overværet motionsløbet.

Jeg var selvfølgelig inde i forplejningen for at se hvad de kunne byde på. Ud over det vanlige gel og energidrik var der også kager som lignede fiskefrikadeller, men var en lokal specialitet, nemlig walisiske småkager. Selv om der var mange i forplejningen foregik alt i god ro.

Landskabet i Wales består af en masse ”bløde” bjerge, hvor stigningerne er lange og på minimum 8-10 %. Rutens bjerg mødte vi efter 85 kilometer og startede med 10-12 % stigning og med fare for får på kørebanen. Undervejs kørte der hjælpebiler op blandt rytterne og chekkede at alle som stod i vejkanten var ok.

Velankommen til toppen, som også var tæt besat af tilskuere, gik det nedad og gennem minebyer med stejle gader og høj musik fra pubberne. Ved alle skarpe sving stod der hjælpere med gule flag for at advare rytterne.

Ruten hjemad forgik de sidste 30 kilometer på lange hovedveje og gik op og ned, så der virkelig kunne komme fart på. Skiltningen var et kapitel for sig selv: Selv om man regner med miles i England var alt angivet i meter og km. Desuden var der advarselstavler før alle rundkørsler og andre forhindringer. Og så et par advarselstavler, om at det ikke var tillad at tisse i vejkanten hvis der var andre tilstede.

Velankommen i mål blev vi mødt af en række hjælpere, hvor alle fik et ”well done” og en medalje.

Herefter fortrak jeg til expo området for en gang frokost og lidt hygge. En sjov ting som jeg bemærkede var at man ”parkerer” sin cykel ved at stille den på hovedet.

Løbet er virkeligt velorganiseret og kan kraftigt anbefales, eventuelt i forbindelse med lidt ferie, nu når man endelig er kommet afsted.

Velothon afholdes blandt andet i Berlin, Hamburg og Stokholm henover sommeren.

Startnummeret var sponsoreret af Team Motionsfeltet.dk PREMIUM, som jeg er en del af.