Tadej Pogačar inviterer dig til unikt cykelløb

Af: Jesper Johannesen

Slovenien gør klar til en cykelbegivenhed ud over det sædvanlige, når verdensstjernen Tadej Pogačar inviterer fans fra hele verden til sit hjemland for at tage kampen op mod ham på hans yndlingsstigning, Krvavec.

Den slovenske cykelhelt Tadej Pogačar ønsker at give noget tilbage til sine fans – og han gør det på den mest spektakulære måde. Med eventet “S klanca v klanc – POGI CHALLENGE” får 1189 heldige cykelentusiaster mulighed for at cykle side om side med verdens bedste rytter og forsøge at slå ham på hans egen hjemmebane.

“Jeg vil gerne give noget tilbage til fællesskabet og mine fans,” siger Tadej og tilføjer, at han håber eventet vil blive en tradition.

BLIV MEDLEM AF MOTIONSFELTET.DK FOR KUN 16,58 KR PER MÅNED

“Kun” 1189 deltagere, fordi…
Deltagerantallet på 1189 er ikke tilfældigt – det svarer til højdeforskellen (i meter) fra startpunktet i Klanc nær Komenda til toppen af Krvavec. Det handler ikke blot om konkurrence, men om at skabe en oplevelse for livet.

Løbet starter som en fælles oplevelse, men bliver hurtigt til en jagt. Efter den rolige første del af ruten, stiller Tadej sig til siden, lader alle deltagere køre videre – og starter efter kort tid sin jagt op ad bjerget. Kan du nå toppen før ham?

Målområdet bliver en festplads

Når målstregen er krydset, venter der musik, meet & greet med Tadej, pressekonference, fan-zone og auktion af Tadejs cykeludstyr, hvor pengene går til Tadej Pogačar Fonden.

Datoer at huske:

  • Registrering åbner: 12. maj 2025 (først-til-mølle)
  • Løbsdato: 12. oktober 2025

Mere info og tilmelding: www.pogichallenge.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *