TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Cykelhotel midt mellem Italiens berømteste Alpetoppe

 

I norditalienske Bormio kan man inden for få kilometer få tre af Alpernes mest eftertragtede stigninger på cykel-cv’et, og hver sommer strømmer tusindvis af cykelturister til byen for at prøve kræfter med områdets bjerge. Midt i det hele ligger et populært cykelhotel, der forkæler gæsterne med solid mad og god vin

 

”Det er den hårdeste stigning, jeg nogensinde har kørt, og på de stejleste steder led jeg frygteligt,” fortalte Lance Armstrong, da han i 2004 første gang stiftede bekendtskab med Mortirolo.

 

Den tolv kilometer lange tur til toppen stiger med 10,5 % i gennemsnit, og enkelte steder når stigningen op på 18 %. Mortirolo er et af de tre berømte bjerge, man finder ved Bormio. De to øvrige er sagnomspundne Stelvio samt Gavia, der begge er kendt fra Giro d’Italia. Hvor Stelvio er Alpernes næsthøjeste pas, indtager Gavia tiendepladsen. Der er således rigeligt at gå i gang med, hvis man er i området og har en svaghed for store stigninger, så under årets sommerferie har min kone og jeg sat os for at prøve kræfter med Stelvio.

 

Stelvio er anlagt på næsten ufremkommelige bjergskråninger. Foto: Roby Trab

 

Ikoniske billeder

Der er tre veje til toppen af Stelvio. De fleste vælger opstigningen fra Bormio, andre starter i Prato, som ligger på Stelvios nordside, mens opkørslen fra Schweiz er mindre kendt. Bjergene er rå, stejle og ufremkommelige, flere vandfald strømmer ned over klippesiden, og det virker helt naturstridigt, at man for knap 200 år siden kunne konstruere en vej til toppen. Men den kæmpe ingeniørmæssige bedrift lykkedes, og uanset hvor man kører op, byder Stelvio på dusinvis af snævre serpentinersving - mange af dem er foreviget på ikoniske Stelvio-fotos med cykelryttere, der kører over og under hinanden i otte-ti forskellige niveauer. 

 

Efterhånden som vi arbejder os op, falder temperaturen, og da vi passerer trægrænsen, er der kun de nøgne klipper tilbage. Det næste, vi kan se over os, er et par imponerende gletsjere, som trods sommertemperaturerne indhyller toppen i kulde. Den sidste strækning mod toppen er meget spektakulær. Vi cykler ad serpentinervejene med ryttere både over og under os, og vi krydser frem og tilbage hen over den stejle bjergside, hvor man har sprængt store klippepartier væk for at få plads til den smalle vej. Vi er nu i højde med gletsjerne og kan se toppen, der nærmer sig. 

 

Efter godt to timer er vi oppe, og den lange ensomme køretur afløses af en hektisk stemning på toppen. Musikken drøner ud af højttalerne, og souvenir-butikkerne sælger alt fra kilometersten til ”I did Stelvio-jerseys”. Der er kø ved ”The Original Stelvio Pass Bratwurst-standen”, for her fås solide pølser med sauerkraut, og for nogen er det en passende belønning efter den lange opstigning. Man kan naturligvis også købe vindtætte jakker, så man kan trille de næste 22 kilometer ned uden at risikere forkølelse.

 

Stelvio er både en stor udfordring og en god oplevelse. Det er specielt at køre på et bjerg, der gemmer på så mange myter - Stelvio er det højeste punkt, Giro’en nogensinde har passeret, og stjerner som Coppi, Hinault og Fuente har triumferet på det berømte bjerg.

 

Alle tre bjerge på samme dag

Mens Stelvio mere end rigeligt dækker vores behov og evner, har vores søn, Thomas, planlagt at tage The Stelvio Loop - en rundtur, der indebærer både Stelvio, Mortirolo og Gavia på én gang. Der lægges ud med Stelvio, hvorefter Mortirolo følger. Turen op - med Stelvio siddende i benene - er hård. Fra tredje til niende kilometer ligger stigningen konstant mellem 11 og 14 %, så vi kobler os på som følgebil og langer frisk vand, energibarer og sandwiches ud gennem vinduet.

 

Vejene er smalle, og op ad Gavia er der kun få steder, to biler kan passere hinanden. Flere steder er vi nødt til at bakke eller parkere hjulene faretruende tæt på kanten, når der kommer modkørende. Men ud på eftermiddagen er turen gennemført, og vi kan alle sætte hak ud for nogle flotte og berømte bjerge, der - i hvert fald for os - har været store udfordringer.

 

Selv om sommeren kan der ligge sne på Gavia. Foto: Roby Trab

 

Mountainbiking i historisk område

Selv om Bormio-området primært lægger op til landevejsudfordringer, er der også tænkt på mountainbikerne. I bjergene har man anlagt flere spor på de gamle transportruter, der blev brugt under første verdenskrig, hvor området var en regulær krigszone.

 

Cykler man ad sporene, er der garanti for spektakulære udsigter krydret med ”historisk vingesus”, men mange kommer også til Bormio for at køre downhill, og det kan man flere steder - blandt andet på nedkørslerne, der er anlagt i forbindelse med byens centrale kabinelift, der starter få hundrede meter fra Bormios centrum.

 

Rigtigt cykelhotel

De gæster, der ferierer i Bormio, kommer næsten udelukkende for at dyrke aktiviteter. Et af Europas bedste skiterræner ligger lige uden for døren, og om sommeren flokkes vandrere og cyklister på vejene samt i Nationalpark Stelvios kuperede terræn. Alt dette afspejles også i udbuddet af hoteller, for mens antallet af wellness- og luksushoteller er begrænset, råder byen over utallige ”rigtige” sportshoteller, hvor maden er rigelig, og hvor der er cykelværksted i kælderen.

 

Hotel Adele er sådan et typisk sportshotel. Den daglige leder, Stefano, er tredje generation på hotellet, og han er selv passioneret sportsmand. Stefano cykler, klatrer og løber på ski, og han har en fortid på det italienske landshold i skiskydning. Langt de fleste gæster indtager morgenmaden iført cykeltøj, og når man samles hver aften klokken halv otte til spisning, går snakken livligt mellem bordene omkring dagens udfordringer.

 

Hotel Albergo Adele tager imod byens cykelgæster. Foto: Peter Christiansen

 

I højsæsonen kan man bo på Albergo Adele for omkring 500 kroner i døgnet, og både morgen- og aftensmad er inkluderet i prisen. Der serveres tre retter hver aften, og der bydes rundt flere gange, så man går ikke sulten fra bordet. Samtidig er drikkevarepriserne yderst beskedne - en hel liter vin koster under 100 kroner - så hvis formålet med opholdet i Bormio er aktiviteter kombineret med ægte italiensk atmosfære, kan Hotel Adele klart anbefales.

 

Termiske bade og højalpint terræn

Der er masser af aktiviteter og seværdigheder at kaste sig over, når cyklen er sat i kælderen. Bormio er især kendt for sine varme kilder, som blandt andre Leonardo da Vinci og romerne nød godt af. I Bormio findes tre bade, og det ældste af dem - Bagni Vecchi - er det mest klassiske. Bagni Vecchi byder på perfekt afstressning ovenpå en Stelvio-bestigning.

 

En anden aktivitet er vandring i de nærliggende bjerge, der går op i mere end tre kilometers højde. Liftene kører sommeren over, og har man lyst til at stifte bekendtskab med den højalpine verden langt over trægrænsen, venter en stor oplevelse i Bormio 3000.

 

Læs mere om cykling i Bormio på BormioBike.

 

I Bagni Vecchi kan man slappe af oven på anstrengelserne. Foto: Peter Christiansen

 

TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Kæmpe graveloplevelse i Finland - Formel 1-kører stod bag!
Et nyt verdensklasse cykelløb så i weekenden dagens lys. På grusstierne udenfor Lahti i Finland blev der kørt gravelløb både for de professionelle herrer og damer. Feltet.dk var med før, under og efter løbet. Masser af billeder og video nederst i artiklen.
Tag cyklen med til Alperne og oplev Tour-feberen tæt på
Hvem kunne ikke tænke sig at opleve stemningen, når Tour de France-feltet kæmper sig op over de høje pas i Alperne - eller måske endnu bedre - hvem drømmer ikke om selv at bestige et af de ikoniske bjergpas, man kender fra sommerens tv-transmissioner fra Touren. Denne sommer kan begge dele lade sig gøre i franske Serre Chevalier-Briancondalen.
Når de franske bjerge skiftes ud med ruter langs vandet
Cykelferie kan være andet end stejle alpeveje, skarpe kurver og dagsruter på plus hundrede kilometer. Vil man opleve en mere afslappet form for cykelferie, hvor der også er plads til en god frokost og et koldt glas vin, er området syd for Bretagne - det hedder Atlantique-Loire - det perfekte sted.
I Mojn-land med flot udsigt til Fyn, Jylland og Tyskland
Als kom for alvor på cykelverdenskortet, da Tourens tredje etape i løbets 2022-udgave sluttede i Sønderborg. Den bølge af interesse, begivenheden kastede af sig, har turistmyndigheder fulgt op på ved at etablere en række cykelruter gennem det smukke landskab.
Kom på billig cykelferie på Mallorca
Har du lyst til at køre på lækre racercykler på skønne Mallorca, så er Python Camp Mallorca måske lige noget for dig?
Oplev det bedste af Sierra Nevada på cykel
Det lyder som opskriften på den perfekte cykeldestination; masser af bjerge med hårnålesving og panoramiske udsigter, hyggelige tapasbarer i de små landsbyer og endelig mulighed for at slutte dagen med en svømmetur i Middelhavets blå bølger. Alt det kan man opleve, hvis man besøger ”Cycle Sierra Nevada” i det sydlige Spanien.
Managers på tur 3: Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj afsted
For de fleste er det blevet hverdag igen og ferien er forbi - også for sypigen og den pensionerede overlærer, som hver især skal tilbage til deres respektive jobs bag katederet og på spinningscyklen. Den sidste uge af ferien har vi brugt på 6 cykeldage i det vestjyske -  en kombination af historie, geografi og ikke mindst gastronomi - garneret med masser af frisk luft i okay dansk sommervejr.
Managers på tur 2: Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj afsted
For de fleste er det blevet hverdag igen og ferien er forbi - også for sypigen og den pensionerede overlærer, som hver især skal tilbage til deres respektive jobs bag katederet og på spinningscyklen. Den sidste uge af ferien har vi brugt på 6 cykeldage i det vestjyske -  en kombination af historie, geografi og ikke mindst gastronomi - garneret med masser af frisk luft i okay dansk sommervejr.
Managers på tur 1: Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj afsted
For de fleste er det blevet hverdag igen og ferien er forbi - også for sypigen og den pensionerede overlærer, som hver især skal tilbage til deres respektive jobs bag katederet og på spinningscyklen. Den sidste uge af ferien har vi brugt på 6 cykeldage i det vestjyske -  en kombination af historie, geografi og ikke mindst gastronomi - garneret med masser af frisk luft i okay dansk sommervejr.

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Seneste indlæg i debatten

Amy Pieters har stævnet SD Worx i en sag om udestående løn. Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/pensioneret_toprytter_hiver_storhold_i_retten/Alex Carera ville ikke blive overrasket, hvis Tadej Poga?ar kørte hele karrieren hos UAE Team Emirates. Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/pogaars_agent_melder_ud_kan_koere_hr_hele_karrieren/> har ikke tidligere bemærket Lipowitz, men generelt er der en verden til forskel på 1-uges etapeløb og 3-ugers dittoer. Heller ikke jeg har bemærket ham tidligere ... og om der er forskel på en uge og tre kan man jo bare spørge Skelmose om:grin: (nå! nu langer jeg igen ud efter en Dansk rytter, sorry) ... men på kongeetapen virker det som om han kører afventende og kigger sig over skulderen efter Vlasov, hvis de havde satset på ham tror jeg faktisk godt han kunne have vundet samlet (selvfølgelig spekulation) ... men du kan se den ekstremt kraftfulde afslutning han levere her: https://www.eurosport.dk/cykling/tour-de-romandie-1/2024/richard-carapaz-vinder-kongeetapen-i-romandiet-rundt-se-afslutningen-her_vid2125802/video.shtmlJeg kommer ikke til at se ret meget af den, men derfor kan man jo godt have en mere eller mindre kvalificeret mening om den, især før den køres! Her er to relevante links, og om det første må man sige at Cummings sælger sin og holdets sag godt, og i øvrigt har da ret i at alt kan ske. https://www.globalcyclingnetwork.com/racing/news/tadej-pogacar-is-a-bit-of-a-freak-but-hes-beatable-at-the-giro-ditalia-says-cummings https://www.globalcyclingnetwork.com/racing/analysis/giro-ditalia-2024-five-key-stages-that-will-decide-the-winner?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTEAAR3yEQRNA13ErdDTp_GDBorWIsm6ARRfGWM60w0TXkfNFf_GRXCtYBSX6GM_aem_AUQjv9Z7V8mh5lnfk9Yl36OoRq0Ge7UWF59FOlRi_2-0hpTRRI4xzMdC6chQf-BxkjS_ehB3CwLgvPATZEh6sqsV

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

ANNONCE

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet