Lovudkastet, som ville begrænse kommunernes mulighed for 30 km/t‑zoner og andre trafiksikkerhedstiltag, er lagt på is efter massiv kritik. Det giver byer og cyklister et pusterum – men kampen er ikke nødvendigvis slut.
Af Jesper Johannesen.
En uventet kovending
Fredag den 11. april 2025 sendte Transportministeriet en kort, men opsigtsvækkende pressemeddelelse ud:
“Regeringen har besluttet, at lovforslaget er udskudt på ubestemt tid.”
Dermed parkerede minister Thomas Danielsen et lovudkast, der siden januar har skabt højlydt debat blandt kommuner, eksperter og interesseorganisationer – ikke mindst Cyklistforbundet.
Lovforslaget ville indføre faste, nationale kriterier for både hastighedsgrænser og fysiske vejomlægninger i byer. I praksis betød det, at kommunerne kun måtte sænke farten til 30 km/t i rene boligområder uden gennemkørende trafik, mens 40 km/t skulle forbeholdes veje med under 4.000 biler i årsdøgntrafik (ÅDT).
Samtidig ville det blive langt sværere at ensrette gader eller indføre indkørselsforbud – instrumenter, som mange byer bruger for at skabe roligere, grønnere og sikrere byrum.
»En katastrofe for vores byer«
Reaktionen lod ikke vente på sig. I sit høringssvar kaldte Cyklistforbundet forslaget “en katastrofe for vores byer og for kommunernes arbejde med at sikre mobilitet for alle”.
Direktør Kenneth Øhrberg Krag uddyber: “Hvis reglerne var blevet vedtaget i den form, ville hundredvis af eksisterende og planlagte projekter – fra trafikdæmpede skoleveje til livlige gågader – være blevet ulovlige på et øjeblik. Det harmonerer dårligt med regeringens egne mål om grøn transport og trygge byrum.”
Også storbykommuner som København, Aarhus og Odense kritiserede udkastet. De påpegede, at de fleste af deres nuværende 30 km/t‑strategier samt kommende cykelgader ville blive ramt.
Godstransportens brancheorganisationer hilste til gengæld de ensartede nationale regler velkommen af hensyn til fremkommeligheden.
Hvad betyder udskydelsen i praksis?
- Status quo fortsætter. Kommuner kan fortsat ansøge politiet om lavere fartgrænser, ensretninger og midlertidige spærringer, præcis som i dag.
- Igangværende forsøg slipper for at blive rullet tilbage. 30 km/t‑zoner i eksempelvis Rødekro, Valby og Vanløse kan fortsætte uden risiko for at skulle hæves til 50 km/t.
- Planlagte projekter kan sættes i gang. Har din kommune en cykelgade eller skolevej i pipelinen, er der ingen ny lov, der spænder ben – for nu.
For motionscyklister betyder beslutningen først og fremmest, at de eksisterende initiativer, der gør hverdagsruter mere trygge, ikke bremses.
Færre bilister i høj fart betyder mindre stress for ryttere, når de skal krydse byen på vej ud til landevejene. Og for hverdagscyklister – pendlere, børn og ældre – handler det om ren sikkerhed: Risikoen for alvorlige skader falder markant, når hastigheden sænkes fra 50 til 30 km/t.
Er loven død – eller kun i dvale?
Transportministeriet lægger ikke skjul på, at mængden af indsigelser kræver “markante ændringer og en ny høringsrunde”. Tidligst efteråret 2025 kan et nyt – formentlig revideret – forslag være klar. Indtil da er bolden tilbage hos kommunerne og interesseorganisationerne.
- Efteråret 2025: Mulig ny høring.
- November 2025: KL’s årlige trafiktopmøde kan blive en præsscene, hvor kommunerne samler sig om et fælles krav om større handlefrihed.
- Oktober 2025: Folketingets åbning. Hvis regeringen ønsker at genfremsætte forslaget på lovprogrammet 2025/26, skal det ske her.
Cyklistforbundet gør det klart, at kampen ikke er vundet for altid.
“Vi har fået et pusterum, men vi vil holde øje med, at eventuelle nye regler ikke hæmmer kommunernes fleksibilitet,” siger Kenneth Øhrberg Krag.
Sådan kan du som cyklist påvirke udviklingen
- Støt cykelsagen. Meld dig ind i Cyklistforbundet eller deltag i lokale netværk, der arbejder for mere sikre byrum.
- Følg høringerne. Offentlige høringer annonceres på høringsportalen (hoeringsportalen.dk). Alle kan afgive et høringssvar.
- Del dine erfaringer. Har du mærket forskel i en lavhastighedszone? Del dine input i kommunens borgerpanel eller på sociale medier.
Konklusion
Regeringens kovending er en foreløbig sejr for de danske cyklister – både motionisterne, der træner før eller efter arbejde, og de mange tusinde hverdagscyklister, som dagligt skal krydse byen.
Men diskussionen om, hvem der bestemmer farten og fordelingen af byrummet, er ikke slut. Når et nyt lovudkast kommer, vil slaget om fremtidens bytrafik blusse op igen. Indtil da gælder det om at holde pedalerne i gang og blikket rettet mod de næste milepæle.
Artiklen er baseret på Transportministeriets pressemeddelelse af 11. april 2025, Cyklistforbundets høringssvar (27. januar 2025) samt udtalelser fra kommuner og brancheorganisationer.
