For første gang udvider Motionsfeltet.dk sit fokus til også at omfatte sundhed. Vidste du, at celler i åreforkalkede blodkar kan opføre sig ligesom kræftceller? Ny dansk forskning fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital afslører, at mutationer i karvævets celler fører til ukontrolleret celledeling – præcis som vi kender det fra tumorer. For motionscykelryttere betyder det, at vores forståelse af hjerte-karsundhed kan være på vej til at ændre sig fundamentalt, og det kan åbne døren for helt nye behandlingsmetoder.
Af: Jesper Johannesen, Motionsfeltet.dk.
Nu peger ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH) på, at de celler, der opstår i åreforkalkningsramte blodkar, opfører sig på en måde, der minder om den uhæmmede celledeling, man ser i tumorer. Denne opdagelse giver ny biologisk forståelse og kan på sigt bane vejen for mere målrettede behandlinger af åreforkalkning, som i dag primært behandles med kolesterolsænkende midler og blodtrykssænkende medicin.
Celler fra én oprindelsescelle
Forskerne har analyseret vævsprøver fra patienter, der har gennemgået karkirurgi på OUH og Kolding Sygehus. De sammenlignede arvematerialet i selve karvæggen med patienternes blod-DNA. Resultatet viste, at en betydelig andel af cellerne i de syge områder delte den samme genetiske forandring (mutation). I flere tilfælde udgjorde denne celleklon over 10 % af de undersøgte celler – svarende til mange hundrede tusinde celler, som alle stammer fra én enkelt muteret celle.
“Det er slående, hvor mange celler i vævet, der har præcis den samme genetiske ændring. I adskillige prøver var det over 10 % af cellerne – mange hundrede tusinde celler – og det er svært at tolke anderledes, end at de må stamme fra én enkelt celle, som på et tidspunkt i sygdomsudviklingen fik mutationen,” forklarer Lasse Bach Steffensen, lektor ved Institut for Molekylær Medicin på SDU.
Det er netop dette vækstmønster, man i forvejen kender fra tumorer: Når én celle får en mutation, der gør den i stand til at dele sig uhæmmet, vil alle datterceller arve mutationen og fortsætte med at dele sig. Over tid opstår der en større og større celleklump – en tumor. I åreforkalkning vil det tilsvarende være en samling af celler i karvæggene, der kan bidrage til dannelsen af den såkaldte plaque, som er selve forkalkningen i karvæggen.
Ikke kun kolesterol og inflammation
Traditionelt har man tænkt på åreforkalkning som en kompleks proces, hvor kolesterolophobning og kronisk inflammation fører til dannelse af plaques i blodkar. Disse plaques gør karrene stive og indsnævrede, begrænser blodgennemstrømningen og øger risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne. Åreforkalkningen gør det altså sværere for blodet at nå frem til sit bestemmelsessted – på cykelturen er det musklerne og hjertet, der kommer til at mangle ilt til det hårde arbejde.
Den nye forskning tyder på, at der også kan være et genetisk aspekt i selve karvævet: Mutationer i cellernes DNA, som resulterer i omfattende celledelinger på samme måde, som vi kender det fra kræftforskning. Selvom forskerne endnu ikke kan sige med sikkerhed, om mutationerne direkte driver sygdommen, ser det ikke ud til, at mutationerne er tilfældige; flere af de berørte gener kan potentielt påvirke celleadfærd og dermed sygdomsudvikling.
“Vi kan ikke sige, at åreforkalkning er en ’blodkar-tumor’. Men vores data peger på et muligt samspil mellem genetiske forandringer og omfattende celledeling – noget, vi normalt forbinder med netop tumorer,” udtaler Lasse Bach Steffensen. “Det giver os en ny biologisk forståelse – og måske også nye idéer til behandling.”
For motionscykelryttere, der bruger mange timer på landevejene, understreger denne opdagelse vigtigheden af at tænke på åreforkalkning som mere end blot variationer i kolesteroltal. Fysisk aktivitet er fortsat et af de bedste redskaber til at forebygge aterosklerose, men i fremtiden kan man forestille sig, at viden om mutationer i karvæv også kan føre til lægemidler, som direkte hæmmer celledelingen i karvæggen.
Studieopbygning og patientbidrag
Det nye studie bygger på vævsprøver fra patienter, der har gennemgået karkirurgi enten på OUH eller Kolding Sygehus. Siden 2009 har en forskningsbiobank på OUH indsamlet materiale fra karkirurgiske indgreb, hvor patienter frivilligt har doneret karvæv til forskning.
Vævet blev udsat for omfattende DNA-sekventering, hvor forskerne søgte efter mutationer, der kun var til stede i karvævet – altså mutationer, som ikke fandtes i patienternes normale blod-DNA. Det gjorde det muligt at identificere mutationer, som var opstået i karvævets celler under sygdomsforløbet.
Samarbejdet har været tværfagligt: Kirurger og operationssygeplejersker har indsamlet prøverne under operationer, og biokemikere har analyseret DNA’et. Det er denne kombination af klinisk praksis og avanceret molekylærbiologi, der har muliggjort de nye fund.
Fremtidige perspektiver
Forskerne understreger, at det kun er et begrænset antal patienter, der indtil videre er analyseret. For at afklare, hvordan mutationerne bidrager til sygdomsudviklingen, er der brug for flere studier og supplerende laboratorieteknikker.
I næste fase vil de kortlægge vævsprøver fra langt flere patienter og sammenholde mutations-byrden med sygdommens sværhedsgrad og patienternes kliniske data (for eksempel alderen på diagnose, omfang af plaque, komorbiditeter og eventuelle livsstilsfaktorer). Målet er at finde ud af, om antallet af muterede klonceller korrelerer med, hvor fremskreden folkesygdommen er, og om man måske kan forudsige risikoen for fremtidige komplikationer.
For motionsryttere kan det på længere sigt betyde, at man får nye biomarkører, som afslører, hvornår karvævet er ved at ændre adfærd på celleniveau. Det kan i sidste ende føre til, at lægerne kombinerer eksisterende kolesterolsænkende og blodtrykssænkende behandlinger med mere målrettede lægemidler, der bremser eller modvirker klonal celledeling i blodkarrenes vægge.
“Det kan være, vi kigger på åreforkalkning på en ny måde i fremtiden,” siger Lasse Bach Steffensen. “Vi ved allerede, at livsstilsfaktorer som kost, rygning, motion og blodtrykskontrol er vigtige. Men måske kan vi snart også adressere de genetiske forandringer direkte.”
Hvad betyder det for din træning og hjerte-karsundhed?
- Fortsæt med regelmæssig træning
For motionscykelryttere er det velkendt, at konditionstræning forbedrer kredsløbet, øger antallet af små blodkar (kapillærer) og styrker hjertet. Selvom de genetiske opdagelser endnu ikke har givet nye behandlinger, er det fortsat vigtigt at holde pulsen oppe for at sænke inflammation, forbedre blodlipider og reducere risikoen for åreforkalkning. - Fokus på forebyggelse
Da de nye fund peger på, at mutationer kan bidrage til sygdomsudviklingen, bliver det endnu vigtigere at starte forebyggende indsatser tidligt i livet. Rygning, højt blodtryk, højt kolesteroltal, overvægt og fysisk inaktivitet øger alle risikoen for aterosklerose. I praksis betyder det:- Regelmæssig træning – gerne flere gange om ugen
- Sund, plantebaseret kost med begrænset mættet fedt
- Undgå rygning og reducér alkoholforbrug
- Jævnlig kontrol af blodtryk og kolesterol
- Vær opmærksom på symptomer
Hvis du som motionscykelrytter oplever uforklarlig træthed, brystsmerter ved anstrengelse, åndenød eller prikken i armene, kan det være symptomer på, at blodtilførslen til hjertet eller resten af kroppen er blevet forringet. Selvom symptomerne sagtens kan have andre årsager, bør de altid undersøges af en læge, så man i tide kan vurdere risikoen for hjerte-kar-sygdom. - Følg forskningen
Som motionseentusiast kan det være spændende at følge, hvordan forskningen udvikler sig. Hvis fremtidige studier bekræfter, at klonal celledeling i karvævet bidrager til åreforkalkning, kan det åbne op for nye blodprøver eller billeddiagnostik, der måler netop denne klonalitet. Det kan blive et ekstra redskab til at vurdere, om en blodåre er ved at udvikle sig farligt, eller om det stadig er muligt at bremse processen med livsstilsændringer og kendte medikamenter.
Kort om åreforkalkning
Åreforkalkning, eller aterosklerose, er karakteriseret ved ophobning af lipider (fedtstoffer), inflammatoriske celler og bindevæv i blodkarvæggene. Over tid fører denne ophobning til, at karvæggen bliver stiv og indsnævret, hvilket begrænser blodgennemstrømningen. Når en plaque brister, kan det hurtigt danne en blodprop, som kan forårsage hjerteanfald eller slagtilfælde. Sygdommen begynder ofte allerede i teenageårene, men symptomerne viser sig typisk først senere i livet.
Sådan påvirkes risikoen:
- Genetik: Arvelige faktorer kan disponere for højt kolesteroltal eller øget inflammation.
- Livsstil: Kost med højt indhold af mættet fedt, rygning, alkohol, inaktivitet og overvægt øger alle risikoen.
- Andre sygdomme: Diabetes, forhøjet blodtryk og kroniske inflammatoriske tilstande (fx leddegigt) spiller også en væsentlig rolle.
I dag behandler man primært med kolesterolsænkende medicin (statiner) og blodtryksnedsættende midler. Der findes endnu ingen medicin, der direkte retter sig mod den klonale celledeling i karvævet. Hvis fremtidige studier bekræfter betydningen af mutationer i åreforkalkning, kan det føre til, at vi får helt nye typer lægemidler, der angriber sygdommens kerneproces.
Perspektiver for fremtiden
Det er stadig tidligt i forskningen, men de første resultater peger på, at vi i årene fremover kan få en mere nuanceret forståelse af, hvordan åreforkalkning opstår og udvikler sig. For motionscykelryttere kan det betyde:
- Ny diagnostik: Biomarkører for klonale mutationer i blodkarvæv, som eventuelt kan måles i blodprøver.
- Målrettet behandling: Lægemidler, som hæmmer klonal udvidelse af muterede celler, kombineret med eksisterende kolesterolsænkende behandlinger.
- Personlig forebyggelse: Bedre risikostratificering, så man som idrætsudøver kan få skræddersyet rådgivning baseret på både genetisk profil og træningsvaner.
Indtil da er budskabet klart: Fortsæt med at cykle, hold fokus på sund kost og livsstil, og få løbende tjekket dit kolesteroltal og blodtryk. Samtidig kan du glæde dig over, at forskere i Danmark baner vejen for, at vi en dag får endnu bedre værktøjer til at forebygge og behandle åreforkalkning.
Om forskningen
Studiet er gennemført af forskere ved Syddansk Universitet i samarbejde med Odense Universitetshospital. Det er baseret på vævsprøver fra karkirurgiske indgreb siden 2009 og anvender avanceret DNA-sekventering til at identificere mutationer, der kun forekommer i karvævet. Det videre arbejde fokuserer på at analysere flere patientprøver og sammenholde mutationsmængden med sygdommens udviklingstrin og patienternes kliniske data.
Om åreforkalkning
Åreforkalkning (aterosklerose) er en af de hyppigste årsager til hjerteanfald og slagtilfælde i Danmark. Sygdommen udvikler sig over årtier og kan starte allerede i teenageårene, men symptomerne viser sig typisk først i voksenlivet. Risikofaktorer omfatter rygestatus, blodtryk, kolesteroltal, diabetes, overvægt og fysisk inaktivitet. Fysisk aktivitet som regelmæssig cykling mindsker risikoen betydeligt ved at forbedre blodkarrenes fleksibilitet, sænke blodtrykket, øge det gode HDL-kolesterol og reducere inflammation.
Tak til Lasse Wedege Penning og Lasse Bach Steffensen for at bidrage med inputs til artiklen.