14.03.2016 @ 09:17

Du har måske selv diskuteret det med dine cykelvenner: Hvor i Danmark er der mest bakket? Well, det er faktisk et spørgsmål, som er undersøgt af eksperter. Og hvis du har gået og påstået, at det er Jylland, der er mest kuperet, ja så er der dårligt nyt.

Det er hjemmesiden Danskebjerge.dk, der har fundet frem til undersøgelsen. Den har ligget og samlet støv i 30 år, men landets terræn har ikke ændret sig meget i den tid, så resultaterne er relevante endnu i dag.

 

Det var Miljøministeriet, der i 1986 bad om nogle tal for, hvor kuperet den danske landbrugsjord er. 80% af Danmarks areal blev derfor gennemgået med tættekam og opgjort pr. amt.

 

Af de 14 amter har Bornholms Amt den højeste koncentration af stejle flader. 6,5% af det bornholmske terræn skråner med mindst 6 grader, viser opgørelsen. (6 grader svarer til en hældning på 10,5%.) Århus Amt og Vejle Amt indtager anden- og tredjepladsen, mens Frederiksborg Amt i Nordsjælland måske lidt overraskende er det fjerdemest kuperede område.

 

Også når det gælder ekstremt hældende terræn, er Bornholms Amt nummer et. Ingen andre steder er der så lille afstand mellem arealer, der skråner med over 12 grader (eller hvad der svarer til 21,3%). Det vil alt andet lige betyde, at det er hårdere at cykle på Bornholm end noget andet sted i Danmark, selvom den konkrete placering af landevejene jo også har en vis betydning.

 

Men hvad så med Jylland? Ja, gennemsnitligt betragtet er hovedlandet ikke særlig kuperet. Ganske vist er det i den nordlige halvdel af Jylland, at man finder broderparten af det danske bakketerræn, målt i kvadratkilometer. Men i sydvest er der gennemgående fladt som en pandekage, så sammenligner man det samlede Jylland med eksempelvis Sjælland er der dødt løb.

 

Læs mere om undersøgelsen hos www.danskebjerge.dk.

Giant søger ryttere til talentprogram
Har du lyst, talent og ambitioner om at gå hele vejen til WorldTour niveau? Så vil Giant gerne hjælpe dig på vej!
Sæt holdet til Baskerlandet Rundt - Satser du på Vingegaard?
Managersæsonen fortsætter med Baskerlandt Rundt (Itzulia Basque Country), som starter den 3. april og slutter den 8. april. Du har mulighed for at sætte dit eget managerhold til det stjernespækket etapeløb.
Fra regnjakker til Vingegaards uniform
Hollandske AGU er på vej frem i Danmark efter at have været en del af cykelsporten i mere end fire årtier. I dag nyder Jonas Vingegaard og Wout van Aert godt af mærket, der breder sig over langt mere end udstyr til professionelle.
Bag på sadlen af Feltet.dk’s historie
Du er måske en af dem, som har fulgt Feltet.dk igennem de seneste mange år, men kender du egentligt historien bag og bagmanden? 
Test: WTB Nano 700 graveldæk og TCS tubeless væske
WTB Nano 700 har efterhånden været på markedet i en del år, men det er stadig et virkelig godt gravel dæk. Vi har testet det sammen med WTB’s TCS tubeless væske, og det har bestemt været et positivt bekendtskab.
Feltet.dk fylder 20 år - det skal fejres!
Onsdag den 22. marts fyldte Feltet.dk 20 år - og det fejrer vi med en lille konkurrence og ekstraordinære gode tilbud!
Tour de Frances Grand Depart sætter fokus på Baskerlandet i 2023
Hvor Danmark og ikke mindst danske ryttere satte et stort præg på Tour de France i 2022, er det nu Spaniens tur. Hele tre etaper starter på den iberiske halvø og lokationerne er ikke tilfældigt valgt.
Test: Moon Nebula lygtesæt
  Et helt igennem lækkert sæt lygter med overvældende features, høj kvalitet og gode monteringsmuligheder.
Discovery+ udvider dækningen med studieprogrammer
Discovery+ udvider dækningen af deres enorme cykeldækning. Flere rettigheder og nu satser Discovery også på studieprogrammer fra de store klassikere startende med lørdagens Milano-Sanremo. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet

x