12.01.2015 @ 11:30

Danskerne bruger flere penge på cykler end tidligere, men samtidig viser en ny undersøgelse, at hver femte har fået sin cykel stjålet i løbet af de seneste fem år. Den kedelige tendens har fået danskerne til at investere i forsikringer og bedre cykellåse.

Danmark er blandt de lande i verden, hvor der begås flest cykeltyverier per indbygger. Sidste år blev der stjålet mere end 61.000 cykler i Danmark, og ifølge en ny undersøgelse gennemført af Alm. Brand har hver femte dansker fået sin cykel stjålet i løbet af de seneste fem år. Udviklingen har fået danskerne til at forsikre cyklen som aldrig før.

 

"Det virker til, at danskerne har fået nok af cykeltyven. Siden 2010 har vi oplevet en uhørt stigning i antallet af solgte tillægsforsikringer på særligt dyre cykler på hele 376 procent. Sidste år udbetalte de danske forsikringsselskaber til sammen cirka 200 millioner kroner i erstatning for stjålne cykler," siger pressechef Kristjan Jørgensen fra Alm. Brand.

Når det gælder dyre cykler i prisklassen fra 17.563 kroner til 58.541 kroner, så har Alm. Brand Forsikring oplevet en kæmpe vækst i salget af forsikringer. I januar 2010 havde Alm. Brand 365 forsikringskunder i oktober 2014 var det antal øget til 1.739 kunder.

 

Cyklisterne bruger flere penge

Ifølge Danmarks Statistik bruger danskerne flere penge på cykler end tidligere. Siden 2010 er gennemsnitsforbruget på cykler i de danske hustande steget med 27,8 procent. Konsulent Ole Vidstrup fra brancheorganisationen Forsikring og Pension vurderer, at danskerne generelt køber dyrere cykler, og at det har medført et større fokus på sikring blandt de danske cyklister.

                                             

"Danskerne er gået cykel-amok, og flere køber dyre motions- og børnetransportcykler, men de dyre cykler er ofte mål for organiserede tyvebander. Derfor parkerer folk deres cykler indenfor eller også investerer de i særlig kraftige låse, der gør det vanskeligt for tyven at stjæle cyklen," siger Ole Vidstrup.

 

De sikreste låse vinder frem

Tendensen genkender ABUS-Gruppen Nordic A/S, der producerer cykellåse og sikringsudstyr. Her oplever man en øget efterspørgsel efter de mest sikre låse i sortimentet.

 

"I takt med at flere køber dyrere cykler, og at kostbare el-cykler bliver mere almindelige i trafikken, vælger flere at sikre sin cykel med en ekstra lås. Formentlig fordi politiet anbefaler, at man låser sin cykel fast til et gelænder, en lygtepæl eller en anden solid genstand. Investeringen i en stærk kædelås er også en mindre udgift end selvrisikoen på en indboforsikring," forklarer Category Manager Anders Holgaard fra ABUS-Gruppen Nordic A/S.

 

Tre råd mod cykeltyveri

1. Udstyr altid din cykel med en ekstra lås, så du kan låse cyklen fast til eksempelvis et træ, et cykelstativ eller en lygtepæl. Det forhindrer eller besværliggør tyvens arbejde.

2. Invester i en forsikringsgodkendt lås, så du er garanteret en lås af ordentlig kvalitet.
 

3. Tænk over, hvor du vælger at parkere din cykel. Der er generelt højere risiko for tyveri, hvis du lader cyklen stå ved et busstoppested eller en togstation. Vælg et oplyst sted, hvor tyven ikke kan arbejde uforstyrret.

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1005 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 7. - 8. oktober 2014.

Følg OL på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på OL på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp om OL-medaljer på landvejen, banen, mountainbiken og bmx'en. Kom tæt på danskerne og alle de øvrige stjerner.
Produktnyt: Nye aerohjul fra DT Swiss
DT Swiss har genopfundet deres højtydende ARC-hjul og gjort disse endnu bedre og hurtigere, skriver producenten i en pressemeddelelse. 
Her er overblikket over alt cykling ved OL
OL starter i næste uge. Feltet.dk har samlet overblikket over alle cykeldisciplinerne, så du ved, hvornår du skal følge med.
Danskernes Tour-historie: Én udgik, da cykelskoene forsvandt
Sådan er det gået danskerne i Tour de France igennem tiderne. 
Pogacar bryder en ny barriere
Tadej Pogacar og Slovenien sætter nye rekorder i Tour de France. Danmark indtager andenplads på én af listerne.
Vanvittige Pogacar slår flere Merckx-rekorder
Tadej Pogacar er nutidens kannibal, som går fra rekord til rekord. Slovenieren sætter nemlig den ene rekord efter den anden og har nu slået flere af Eddy Merckx's rekorder.
Test: Supreme sommertøj fra Re-Behave
Et lækkert sommersæt i god kvalitet og hvor Re-Behave demonstrerer god know-how ifølge med en grøn tilgang til cykeltøj.
Podcast: Hvem er den danske julemand ved Touren?
Har du set den danske julemand ved Giro d'Italia, Tour de France eller måske PostNord Danmark Rundt? Hvem er det? 
Cypern: Det oversete paradis for cykelryttere
Næsten 65% af Feltet.dk's læsere rejser med deres cykel, og måske hører du til de heldige, der har prøvet at cykle rundt i bjergene på en solskinsdag?

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

ANNONCE

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet