Test: Prince QB105 forlygte 1300 lumen og baglygte 100 lumen

Kraftige lygter til landevej eller ture på grusveje. Lygterne gør det godt i test og er til en skarp pris.

Vejledende pris: Forlygte: 289,- kr. Baglygte: 159,- kr.

Introduktion Motionsfeltet.dk har testet cykellygter fra firmaet Easy-Ligt, der er en online forretning der udover at gøre sig i cykellygter også gør sig i andre LED lysprodukter til både private og erhvervskunder. Hvis man kigger nærmere på firmaets hjemmeside, så har de mange forskellige produkter. Dette gør sig også gældende indenfor cykellygter. Vi har fået mulighed for at teste en helt ny for og baglygte, der kan være særdeles brugbar når den mørke tid er over os. (Lygterne skal dog købes hver for sig).

Test

Ud af kassen oplevelsen er god. Forlygten fremstår i en god kvalitet. Både forlygte og baglygte er lavet af aluminium, hvilket virker som et holdbart og godt materiale. Selvom det er lavet af aluminium, så er hverken forlygten eller baglygten specielt tunge.

oplus_0

Begge lygter var allerede ladet en lille smule op fra starten af, men jeg fulgte vejledningen i forhold til, hvor længe de skulle lades op inden brug. Begge lygter lades bagfra og skal cirka lades i 3-4 timer for, at de er fuldt ladet op. Begge lygter er naturligvis vandtætte.

Funktioner og batterilevetid

Forlygten QB105 kan lyse op til 1300 lumen og det betyder, at den i følge beskrivelsen kan lyse 190 meter frem, og denne tester er positivt overrasket over den lyskegle den giver. Når man kører på max, kan den holde 3,5 time. Jeg har kørt i 2 timer ovenikøbet i 0 grader, hvor batteriet typisk ikke holder lige så lang tid, og her var der i hvert fald ingen problemer.

oplus_16

Den har tre funktioner, på det laveste kan den holde 5 timer, hvilket må siges at være godkendt, og på det mellemste niveau, hvor de lyser 640 lumen, kan den faktisk holde batteri lige så lang tid som ved det højeste.

Forlygten har ikke flash-funktion, som mange lygter efterhånden har. Dette synes jeg ikke har den store betydning her, da lygten her er til at man kan lyse mørke landeveje eller grusveje op og ikke kun skal blive set.

Jeg har kørt både på landevejen og på grusveje med lygten og jeg skiftede lidt op og ned for lysstyrken i forhold til hvilket underlag jeg kørte. Man kan sagtens køre en tur på landevejen med det mellemste lysniveau, men det synes jeg ikke man kunne på grusveje, hvor der ofte er huller og alt muligt andet man skal navigere uden om. 

oplus_16


Baglygten har til gengæld flash-funktionen. Man tænder baglygten ved at holde knappen inde i få sekunder, hvorefter den lyser, herefter kan man justere ved at trykke igen, hvor den så blinker langsomt, og en gang til, hvor den blinker lidt hurtigere. Man slukker den ved at holde knappen i bund.

Baglygten lyser 100 lumen, det er svært at vurdere, hvor meget man bliver set, men jeg synes den lyser fint op. De tre funktioner gør også, at der er forskellige batterilevetider. På det højeste kan den lyse i 2,5 time, mellem 6 timer og det laveste 12 timer. Jeg vil altid vælge flash-funktionen, fordi den hjælper bedre på, at man bliver set og så holder batteriet også længere tid. Det er lidt trælst at skulle lade lygterne efter hver tur.

oplus_16

Montering

Montering af cykellygter er der, hvor lygter virkelig kan score topkarakter eller bundkarakter. Man skal helst ikke skulle bruge meget mere end et par minutter for at montere en forlygte.

På det punkt scorer både forlygte og baglygte topkarakter. Begge lygter er nemme at montere. Forlygten monteres uden værktøj og spændes med fingrene. Beslaget er nemt at montere på styret, hvis man har et rundt styr. Jeg har dog ikke prøvet andre styr, så måske det kan give problemer. Her kunne man måske ønske, at det var muligt at montere den under sin Garmin mount, som mange lygteproducenter efterhånden har gjort, dette trækker lidt ned min optik.

Baglygten monteres med et lille beslag der bliver sat fast med et gummibånd, supernemt og hurtigt og det er også nemt at få lygten af og på beslaget.

Konklusion

Overordnet set er det nogle fine lygter. Prismæssigt synes jeg absolut begge lygter ligger godt. Man kan måske godt få billigere lygter der kan det samme, men oftest vil man nok se lygter der er lidt dyre. Så jeg synes faktisk, at man får meget lygte for sine penge her. Begge lygter er robuste og virker som om de kan holde til lidt af hvert.


Jeg synes det har være en god oplevelse at teste begge lygter. Forlygten lyser kraftigt med et godt lys og den er nem at betjene. Jeg synes dog, at det trækker lidt ned, at man ikke kan montere den under sin Garmin mount, men måske sådan et beslag kommer.

oplus_48

Baglygten gør det også fint. Nem at betjene og gør sit job. Generelt set et par gode produkter, der kan tilfredsstille rigtigt mange forskellige behov. Pris/kvalitet hænger rigtig godt sammen. Læs mere om baglygten 


Om testen

MTB lygtesæt er stillet til rådighed af Easy-Light.dk. Læs mere om produkterne her.

Lygterne er testet i skov, på grusveje og landeveje i november/december måned.



Motionsfeltet.dk vurdering 7 ud af 10



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *