TEST: Cannondale SuperSix EVO 1

Det er en af de smukkeste stigninger i Rebild Bakker. Den gamle landevej snor sig op gennem skoven. Det er en varm sommerdag, og jeg passerer de første 500 km på den nye Cannondale SuperSix EVO 1. Det er en fornøjelse at klikke ned i gear og mærke, hvordan cyklen bare vil op over bakken. Det er lige så fedt at mærke, hvor hurtigt den kommer op i fart, når vi accelererer ned mod dalen.

Af Jesper Mølbak.

SuperSix EVO 1 er Cannondales nyeste topmodel. Stellet er i samme familie som det, EF Education-EasyPost kører Tour de France på i 2026. Her er det dog i en lidt anden carbon kombination. Jeg kommer helt sikkert aldrig selv til Tour de France, men jeg har haft mulighed for at teste den nye Cannondale. Det er en rigtig fin cykel. Så lad os se, hvad den kan.

Cannondale beskriver selv den nye SuperSix EVO 1 som en “rendyrket racercykel”, der er bygget til at køre hurtigt. SuperSix EVO 1 følger samme trent som flere af konkurrenterne. Man kombinerer den lidt tungere aero-cykel med den lette bjergracer. Resultatet er en cykel med de bedste egenskaber fra begge verdener. Den er bygget op omkring en let ramme med tydelige aero-tiltag i både formgivning og hjulteknik.

Hvem er Cannondale?

Med hovedkontor i Connecticut i USA, betragtes Cannondale som et amerikansk firma, selvom ejerforholdet i dag er på andre hænder. Firmaet startede i 1971 og har produceret cykler (og andre ting) lige siden. De har på hjemmesiden en lang og illustrativ fortælling om firmaets historie.

Cannondale SuperSix EVO 1 kan naturligvis leveres i forskellige opsætninger og prisklasser. Du kan finde de detaljerede specifikationer for den testede model ved at følge dette link. Cyklen er til salg på flere danske hjemmesider. I denne konfiguration står den til 67.999 kr.

Rundt om SuperSix EVO 1

SuperSix EVO er Cannondales femte og nyeste generation af dette stel. Cannondale kalder det selv en “Gen 5 Hi-MOD carbon frame”. Det er let, stift og responsivt.

Rammens udformning er en opdatering af den forrige generation. Stellet har slope, og både overrør og sadelrør er ultratynde, når man ser dem fra siden. Formen følger baghjulet tæt. Kronrøret har lidt ekstra dybde for bedre aerodynamik, og området omkring kranken er mere aflangt.

Man ser også tydeligt de mange forskellige aero tiltag. Det smalle styr, det aerodynamiske cockpit, de vinklede skiftegreb, de brede dæk, smalle drikkedunke, de brede fælge, den skjulte sadeljustering og den meget smalle sadelpind.

Den testede cykel var stillet til rådighed af Cannondale Europa. Den var sat op med tubeless-dæk fra Vittoria Corsa Pro. Dækkene er 29 mm brede, og det giver mulighed for at køre med lavere dæktryk. Jeg kører normalt med 4,2/4,4 bar i for- og baghjul. Det giver en god balance mellem komfort og lav rullemodstand.

Et dæktryk ned omkring 2,5 bar er muligt. Det giver endnu mere komfort, og man fornemmer næsten ikke hullerne i vejen. Det er værd at overveje på længere ture, men det giver naturligvis lidt mere rullemodstand.

Tubeless har også sine negative sider. Undervejs i testen fik jeg en punktering, som væsken ikke kunne lappe. Så bliver det hurtigt bøvlet og en smule grattet. Det skal dog naturligvis ikke påvirke anmeldelsen. Omvendt var dækkene fra Vittoria Corsa Pro nemme at sætte på. De “popper” let på fælgen, når de får lidt overtryk. Så fik vi også testet det.

Hjulsættet er fra RESERVE, som er et amerikansk brand. Fælgene er meget brede, og der er officielt plads til dæk op til 32 mm i stellet. Jeg vil dog påstå, at SuperSix sagtens kan køre med dæk op til omkring 35 mm.

Man kunne derfor fristes til at kalde den en gravelcykel. Men nej. Dertil er kørestillingen for aggressiv, og det er ikke noget, jeg vil anbefale. Cyklen har desuden en vægtgrænse på 115 kg.

Sammen med dækkene fra Vittoria Corsa Pro vil jeg ikke kalde hjulsættet lydløst. Der er en konstant “snakken” eller “snurren” fra hjulene. Om lyden kommer fra de brede aero-fælge og deres hule form eller fra dækket, tør jeg ikke sige.

RESERVE 64/57-hjulene kører med nav fra DT Swiss 240, som er deres topmodel. Navet har det moderne ratchet-system med 36 indgrebspunkter. Det er et lækkert system og et friløb, der “siger noget mere”. Det er en trend, jeg har observeret ved flere nye hjulsæt. Fordelen er, at det næsten kan erstatte en ringeklokke. Kommer man op bag andre, skal man bare træde pedalerne baglæns. Det giver så meget støj, at de fleste hører, at man kommer 🙂

RESERVE er i øvrigt også et amerikansk selskab, og mest kendt er de nok for, at Team Visma-Lease a bike kører på hjulene. På RESERVES hjemmeside kan man se, at Jonas Vingegaard bruger præcis dette hjulsæt.

Smukt design og rigtig flot farvekombination

Farver, design og formgivning er naturligvis subjektivt, men jeg synes, at denne cykel skiller sig ud. Det flotte cockpit med rå, lakeret kulfiber og en smal, diskret farvelinje går igen på overrørets rå carbonoverflade. Det er en smart lille detalje.

Den blanke sorte basisfarve i rammen og den bronze-/guldlignende farve, Platinum, på fronten og dele af stellet er efter min smag rigtig flot.

Det er ikke bare to farver i et tilfældigt mønster. Designet er pænt og overgangene vidner om flere processer og en omhyggelighed, der betaler sig. Bemærk billedet, hvor man ser cyklen bagfra. Lakeringen slutter med EVO-navnet malet på sadelstræberne. Det er altså cool.

Dertil kommer et sæt højprofilhjul med skinwall-dæk, som samlet giver et lækkert indtryk.

En rigtig flot cykel, der også giver anerkendende blikke fra dem man møder.

Som gearsystem kommer denne model med SRAM Force AXS 12-speed og indbygget wattmåler i carbonkranken. Pedalarmene er 170 mm lange og følger dermed tidens trend med lidt kortere arme.

Det er første gang, jeg kører med SRAM. Jeg måtte lige ringe til en ven for at få afklaret, hvordan man skifter mellem klingerne på forskifteren. Forklaringen var enkel: Man trykker bare i begge sider på samme tid. Derefter gik det som en leg.

Systemet har et lille batteri på både for- og bagskifter. Batterierne tages af og oplades i en ekstern oplader. Nemt og ligetil. Der skulle efter sigende være strøm nok til 2-3 måneders almindelig motionskørsel.

Systemet skifter præcist, og kæden holdes stramt på tandhjulene både foran og bagpå. Wattmåleren og gearsystemet parres nemt med min Garmin-cykelcomputer. På Garmin kan man også se batteriniveauet på for- og bagskifter samt de to håndtag, hvor der sidder knapcellebatterier.

Cykeldynamik – hvordan kører den?

Noget af det første, jeg lægger mærke til, er cyklens styring i svingene. Den vil rigtig gerne med rundt, når man drejer og lægger den lidt ned. Det er ikke overdrevet, men det giver en præcis og nem styring.

Med en højde på 176 cm ligger jeg midt i intervallet for en 54 cm-udgave ifølge Cannondales størrelsesguide. Siddende på cyklen er der god afstand til styret, og hænderne ligger naturligt i de store og brede greb fra SRAM.

Grebet på det 42 cm brede styr er fint. Man har mest naturligt fat i gearskifteren, som giver god og solid støtte. Hvis du holder oven på styret, går styrbåndet ikke så langt ind. I praksis er det dog ikke et problem.

Accelerationerne er præcise, og jeg fornemmer, at cyklen hurtigt leverer kraften ned i hjulene. Farten kommer hurtigt. Fælgene er ikke de stiveste, jeg har kørt på. Det kan også skyldes de brede dæk og den komfort, der følger med.

Selve stellet føles stift og giver god respons på dine bevægelser. Cyklen føles lille og kvik. Det er også det, man forventer af en cykel bygget til race og fart.

Gearingen er 48/35 foran og 10-33 bagpå. Det er et ganske fint valg til kørsel her i Danmark. Op ad Rebild Bakker kan man holde den på stor klinge, men man får mere ud af den høje kadence på den lille klinge. I højeste gear kører cyklen 55 km/t ved en kadence på 90. Er du blandt de hurtigste i feltet, kan det være for lille en gearing. Man kan naturligvis få større klinger, men for almindelige motionscyklister er det et godt kompromis.

Kørestillingen føles aggressiv. Man sidder ganske foroverbøjet, og de korte pedalarme er med til at give plads til knæene, når overkroppen ligger lavt. I mit setup er der et fald fra sadel til styr på 7,5 cm. Den kan skæres cirka 2,5 cm længere ned i forgaflen, men for min ikke helt unge ryg er det fint.

Cyklen er middel i længdestabilitet. Det betyder, at den kører fint ligeud, men den er også levende og villig i sving og hurtige sideskift. Det ligger i racergenet. Man kan køre uden hænder, men lad nu være. Her er den ikke helt så retningsstabil som en endurance-cykel. Det er helt som forventet.

RESERVE-hjulene på 57/64 mm er til den høje side i kraftig vind. Det er ikke kritisk, men 57 mm på forhjulet kan godt mærkes på en blæsende jysk landevej. Det er prisen for aero i høj fart. Er du til bjerge eller knap så høj fart, bør du overveje et lavere hjulsæt. Jeg synes dog, at det ser hamrende godt ud 🙂Når det går stærkt, skal det også kunne stoppe. Heldigvis er bremserne rigtig gode. SRAM leverer en præcis og let doserbar bremseeffekt. Trykker du til, stopper cyklen også meget hurtigt. Det hele kan styres med en finger og det virker rigtig fint afstemt. Det kan vi godt lide

Alt det praktiske

Jeg modtog cyklen i en standard papkasse og skulle selv montere styr, sadel og naturligvis forhjul. Det var nemt og ligetil og krævede ikke meget snilde. Cyklen var stillet til rådighed for Motionsfeltet.dk af Cannondale Europa. Den var monteret med front mount til Garmin samt to drikkedunkholdere. Jeg monterede selv et lygtemount og et sæt pedaler, som var lidt tunge wattpedaler. På min bagagevægt vejede SuperSix præcis 7,50 kg.

Til en Garmin radar baglygte passer det normale mount nogenlunde på sadelpinden, men du skal forvente, at den kan dreje lidt.

Cyklen var monteret med en Fizik Vento Antares R-sadel. Under testen har jeg kørt omkring 1000 km, og sadlen er ganske fin. Sadler er en meget individuel ting, så vær opmærksom på bredde og udformning. Brug det, der passer dig.

Cannondale har i mange år arbejdet med rektangulære drikkedunke. I dag hedder de “Gripper Aero bottles and cages”. Formålet er at sænke bredden og dermed få lavere luftmodstand.

Dem er jeg ikke fan af. Det kræver simpelthen for meget opmærksomhed og koncentration, at dunken skal vende rigtigt. Heldigvis kan en almindelig rund drikkedunk godt sidde i holderen, men det er ikke optimalt.

Efter Rebild Bakker cykler vi på langtur

Cannondale SuperSix EVO 1 er absolut en cykel, man naturligt kører både hurtigt og langt på. De korte pedalarme giver en lidt hurtigere kadence i trådet, og det giver mere kraft til at drive cyklen frem.

På lange ture oplevede jeg, at man naturligt havde fat i toppen af skiftegrebene og hvilede underarmene på det flade styr. På den måde kommer man langt ned og skaber mindst mulig vindmodstand.

I en lidt mere oprejst siddestilling har man naturligt fat i skiftegrebene. Gearskifterne ligger godt i hånden, og sammen med de små hurtigskifteknapper sidder man rigtig fint på cyklen.

Der er god plads til knæene. Selv når man er oppe at stå i en spurt eller bare skal strække lidt ud, fungerer dimensionerne på cyklen rigtig godt. Der er gode justeringsmuligheder på sadlen, men med integreret cockpit kan man naturligvis ikke justere frempinden. Sørg derfor for at få den rigtige længde.

Under testen har jeg kørt ture op til 150 km. Jeg har også været til træning med høj intensitet, høj fart og masser af bakker. Jeg oplever hverken træthed i hænderne eller ondt i ryggen. Man kan derfor sagtens finde sig til rette på cyklen, både på hurtige langture og til hårde træninger.

Konklusion

Cannondale SuperSix EVO 1 er en let, hurtig og gennemført racercykel. Den føles skarp i svingene, reagerer hurtigt, når man træder til, og har samtidig nok komfort til lange ture på ujævne danske landeveje.

Kørestillingen er klart til den aggressive side, så det er ikke en cykel for alle. Men hvis du gerne vil have en moderne racer med lav vægt, aero-detaljer, lækkert gear og et design, der skiller sig ud, rammer SuperSix EVO 1 rigtig flot.

RESERVE-hjulene, SRAM Force AXS-gearet og det lette stel giver samlet en cykel, der føles klar til fart fra første pedaltråd. Den er ikke billig, og de dybe hjul kan mærkes i sidevind, men helhedsindtrykket er stærkt og prispunktet synes at være rigtigt.

Efter omkring 1000 km står jeg tilbage med en cykel, jeg rigtig gerne ville køre videre på. Den er hurtig, smuk og sjov. Ikke helt Tour de France for mig, men mere end rigeligt til Rebild Bakker og lange dage med fart i benene.

Karakter: 9/10

Om testen

Cyklen blev testet i juni og juli 2026 på landevejene omkring Aalborg. Jeg har kørt cirka 1000 km fordelt på omkring 25 ture i blandet terræn. Jeg har både kørt alene og med gutterne i klubben med fuld knald på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *