Søvnmåling kan hjælpe dig med at følge din restitution. Men forskere advarer om, at teknologi til bedre søvn også kan åbne døren for overvågning og pres fra arbejdspladsen.
Et ur på håndleddet kan samle oplysninger om dine nætter, mens du sover. For motionister rejser det et spørgsmål, der rækker ud over næste træningspas: Hvem skal kunne se tallene?
Tre bioetikere tager den diskussion op i en kommentar i Nature, offentliggjort 25. august 2026. Københavns Universitet fremhæver deres advarsel i en pressemeddelelse.
Når et tilbud bliver en forventning
Ifølge forskerne kan teknologier til bedre søvn være attraktive for arbejdsgivere, især hvor træthed kan påvirke sikkerheden. Risikoen er, at et frivilligt tilbud med tiden bliver noget, medarbejdere forventes at deltage i.
“Det kan hurtigt komme til at ligne et omsorgstilbud,” siger Sebastian Porsdam Mann, bioetiker og juridisk forsker ved Københavns Universitet.
Forskerne peger også på en hollandsk sag fra 2016 om virksomheders indsamling af aktivitets- og søvndata. Den illustrerer konflikten mellem medarbejderens privatliv og arbejdsgiverens interesse i oplysningerne.
Søvnmåling er ikke det samme som bedre søvn
Kommentaren skelner mellem udstyr, der registrerer søvn og teknologi, der forsøger at påvirke den. Sidstnævnte kan eksempelvis bruge lyde eller svage elektriske impulser til at påvirke hjernens aktivitet.
Forfatterne understreger, at dokumentationen for praktiske gevinster fortsat er begrænset. Mange forsøg er udført i laboratorier, og resultaterne varierer mellem metoder.
Artiklen er en etisk analyse, ikke et nyt træningsforsøg. Den dokumenterer derfor ikke, at en bestemt søvnteknologi gør dig hurtigere på cyklen eller løberuten.
Tre spørgsmål, før du deler dine tal
For Motionsfeltet.dk’s læsere er en praktisk konsekvens at undersøge datadelingen, før en app kobles til andre tjenester: Hvem får adgang? Hvad skal oplysningerne bruges til? Og kan delingen slås fra igen?
En personlig søvnlog og et program, hvor andre kan følge dine data, er forskellige valg. Forskerne argumenterer for, at den sovende selv skal kontrollere adgangen, og at retten til at sige nej beskyttes.
Kommentaren er skrevet af Brian D. Earp, Sebastian Porsdam Mann og Effy Vayena. Den fremlægger ikke nye danske regler eller et generelt juridisk svar på, hvad en arbejdsgiver må kræve.
Mest læst denne uge
Det læser andre lige nu
