Danmark har sat ny rekord i type 2-diabetes. Ifølge Diabetesforeningen lever 348.500 voksne danskere nu med sygdommen, og tallet er steget med 44 procent på bare 10 år.
Det er en udvikling, der også bør vække opmærksomhed blandt alle, der interesserer sig for motion, sundhed og en aktiv hverdag.
Når man har type 2-diabetes, handler det i høj grad om at holde blodsukkeret stabilt. Her spiller både kost, søvn og motion en vigtig rolle. Men ifølge Diabetesforeningen mangler mange danskere et afgørende redskab til at forstå, hvordan kroppen egentlig reagerer i hverdagen.
Kun omkring 1 procent af voksne danskere med type 2-diabetes har i dag adgang til en glukosesensor, som løbende måler blodsukkeret.
Motion påvirker blodsukkeret
For personer med type 2-diabetes kan fysisk aktivitet have stor betydning. En gåtur, en cykeltur eller anden regelmæssig motion kan være med til at forbedre kroppens evne til at regulere blodsukkeret.
Men uden løbende målinger kan det være svært at se, hvordan kroppen reagerer.
En glukosesensor placeres typisk på armen og måler blodsukkeret døgnet rundt. Resultaterne kan aflæses på en mobiltelefon og give brugeren indsigt i, hvordan blodsukkeret påvirkes af eksempelvis måltider, søvn, stress og motion.
Ifølge Diabetesforeningens administrerende direktør, Claus Richter, går det for langsomt med at tage teknologien i brug.
“Forestil dig at køre gennem Europa uden kort eller GPS. Du ved nogenlunde, hvor du skal hen, men du navigerer lidt i blinde. Du opdager først, at du er kørt forkert, når du er langt ude af kurs. Sådan er det for mennesker med type 2-diabetes, som ikke har en sensor til at måle deres blodsukker,” siger Claus Richter.
Forebyggelse frem for behandling
Diabetesforeningen peger på, at bedre adgang til sensorer ikke kun kan give mere viden til den enkelte. Det kan også være med til at forebygge alvorlige følgesygdomme som hjertekarsygdom, nyresygdom, øjenskader og amputationer.
En ny analyse fra Diabetesforeningen viser, at det vil koste 118 millioner kroner årligt at give sensorer til 190.000 mennesker med type 2-diabetes i kortere perioder. Til gengæld vurderes gevinsten at være mindst 135 millioner kroner årligt i form af færre behandlingsudgifter og mindre fravær fra arbejdsmarkedet.
“Hvis vi kun ser forebyggelse som en udgift, får vi ikke høstet de kæmpemæssige gevinster, der er i at sikre flere gode leveår til danskerne. For ikke at tale om øget livskvalitet,” siger Claus Richter.
Et vigtigt signal til aktive danskere
For motionsaktive danskere understreger tallene, hvor vigtig en aktiv livsstil er. Motion er ikke en mirakelkur, men regelmæssig fysisk aktivitet kan være et centralt redskab i forebyggelse og håndtering af type 2-diabetes.
Samtidig viser debatten om glukosesensorer, at sundhedsteknologi kan give den enkelte langt bedre indsigt i kroppen. Ikke mindst i forhold til, hvordan motion faktisk påvirker blodsukkeret i praksis.
Fakta: Type 2-diabetes og glukosesensorer
– 348.500 voksne danskere lever med type 2-diabetes.
– Tallet er steget med 44 procent på 10 år.
– Kun omkring 1 procent har adgang til en glukosesensor.
– En glukosesensor måler blodsukkeret løbende og placeres typisk på armen.
– Sensoren kan vise, hvordan blodsukkeret påvirkes af blandt andet kost, søvn og motion.
– Diabetesforeningen vurderer, at bedre adgang til sensorer kan give både sundhedsmæssige og økonomiske gevinster.
