Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Cykelhotel midt mellem Italiens berømteste Alpetoppe

 

I norditalienske Bormio kan man inden for få kilometer få tre af Alpernes mest eftertragtede stigninger på cykel-cv’et, og hver sommer strømmer tusindvis af cykelturister til byen for at prøve kræfter med områdets bjerge. Midt i det hele ligger et populært cykelhotel, der forkæler gæsterne med solid mad og god vin

 

”Det er den hårdeste stigning, jeg nogensinde har kørt, og på de stejleste steder led jeg frygteligt,” fortalte Lance Armstrong, da han i 2004 første gang stiftede bekendtskab med Mortirolo.

 

Den tolv kilometer lange tur til toppen stiger med 10,5 % i gennemsnit, og enkelte steder når stigningen op på 18 %. Mortirolo er et af de tre berømte bjerge, man finder ved Bormio. De to øvrige er sagnomspundne Stelvio samt Gavia, der begge er kendt fra Giro d’Italia. Hvor Stelvio er Alpernes næsthøjeste pas, indtager Gavia tiendepladsen. Der er således rigeligt at gå i gang med, hvis man er i området og har en svaghed for store stigninger, så under årets sommerferie har min kone og jeg sat os for at prøve kræfter med Stelvio.

 

Stelvio er anlagt på næsten ufremkommelige bjergskråninger. Foto: Roby Trab

 

Ikoniske billeder

Der er tre veje til toppen af Stelvio. De fleste vælger opstigningen fra Bormio, andre starter i Prato, som ligger på Stelvios nordside, mens opkørslen fra Schweiz er mindre kendt. Bjergene er rå, stejle og ufremkommelige, flere vandfald strømmer ned over klippesiden, og det virker helt naturstridigt, at man for knap 200 år siden kunne konstruere en vej til toppen. Men den kæmpe ingeniørmæssige bedrift lykkedes, og uanset hvor man kører op, byder Stelvio på dusinvis af snævre serpentinersving - mange af dem er foreviget på ikoniske Stelvio-fotos med cykelryttere, der kører over og under hinanden i otte-ti forskellige niveauer. 

 

Efterhånden som vi arbejder os op, falder temperaturen, og da vi passerer trægrænsen, er der kun de nøgne klipper tilbage. Det næste, vi kan se over os, er et par imponerende gletsjere, som trods sommertemperaturerne indhyller toppen i kulde. Den sidste strækning mod toppen er meget spektakulær. Vi cykler ad serpentinervejene med ryttere både over og under os, og vi krydser frem og tilbage hen over den stejle bjergside, hvor man har sprængt store klippepartier væk for at få plads til den smalle vej. Vi er nu i højde med gletsjerne og kan se toppen, der nærmer sig. 

 

Efter godt to timer er vi oppe, og den lange ensomme køretur afløses af en hektisk stemning på toppen. Musikken drøner ud af højttalerne, og souvenir-butikkerne sælger alt fra kilometersten til ”I did Stelvio-jerseys”. Der er kø ved ”The Original Stelvio Pass Bratwurst-standen”, for her fås solide pølser med sauerkraut, og for nogen er det en passende belønning efter den lange opstigning. Man kan naturligvis også købe vindtætte jakker, så man kan trille de næste 22 kilometer ned uden at risikere forkølelse.

 

Stelvio er både en stor udfordring og en god oplevelse. Det er specielt at køre på et bjerg, der gemmer på så mange myter - Stelvio er det højeste punkt, Giro’en nogensinde har passeret, og stjerner som Coppi, Hinault og Fuente har triumferet på det berømte bjerg.

 

Alle tre bjerge på samme dag

Mens Stelvio mere end rigeligt dækker vores behov og evner, har vores søn, Thomas, planlagt at tage The Stelvio Loop - en rundtur, der indebærer både Stelvio, Mortirolo og Gavia på én gang. Der lægges ud med Stelvio, hvorefter Mortirolo følger. Turen op - med Stelvio siddende i benene - er hård. Fra tredje til niende kilometer ligger stigningen konstant mellem 11 og 14 %, så vi kobler os på som følgebil og langer frisk vand, energibarer og sandwiches ud gennem vinduet.

 

Vejene er smalle, og op ad Gavia er der kun få steder, to biler kan passere hinanden. Flere steder er vi nødt til at bakke eller parkere hjulene faretruende tæt på kanten, når der kommer modkørende. Men ud på eftermiddagen er turen gennemført, og vi kan alle sætte hak ud for nogle flotte og berømte bjerge, der - i hvert fald for os - har været store udfordringer.

 

Selv om sommeren kan der ligge sne på Gavia. Foto: Roby Trab

 

Mountainbiking i historisk område

Selv om Bormio-området primært lægger op til landevejsudfordringer, er der også tænkt på mountainbikerne. I bjergene har man anlagt flere spor på de gamle transportruter, der blev brugt under første verdenskrig, hvor området var en regulær krigszone.

 

Cykler man ad sporene, er der garanti for spektakulære udsigter krydret med ”historisk vingesus”, men mange kommer også til Bormio for at køre downhill, og det kan man flere steder - blandt andet på nedkørslerne, der er anlagt i forbindelse med byens centrale kabinelift, der starter få hundrede meter fra Bormios centrum.

 

Rigtigt cykelhotel

De gæster, der ferierer i Bormio, kommer næsten udelukkende for at dyrke aktiviteter. Et af Europas bedste skiterræner ligger lige uden for døren, og om sommeren flokkes vandrere og cyklister på vejene samt i Nationalpark Stelvios kuperede terræn. Alt dette afspejles også i udbuddet af hoteller, for mens antallet af wellness- og luksushoteller er begrænset, råder byen over utallige ”rigtige” sportshoteller, hvor maden er rigelig, og hvor der er cykelværksted i kælderen.

 

Hotel Adele er sådan et typisk sportshotel. Den daglige leder, Stefano, er tredje generation på hotellet, og han er selv passioneret sportsmand. Stefano cykler, klatrer og løber på ski, og han har en fortid på det italienske landshold i skiskydning. Langt de fleste gæster indtager morgenmaden iført cykeltøj, og når man samles hver aften klokken halv otte til spisning, går snakken livligt mellem bordene omkring dagens udfordringer.

 

Hotel Albergo Adele tager imod byens cykelgæster. Foto: Peter Christiansen

 

I højsæsonen kan man bo på Albergo Adele for omkring 500 kroner i døgnet, og både morgen- og aftensmad er inkluderet i prisen. Der serveres tre retter hver aften, og der bydes rundt flere gange, så man går ikke sulten fra bordet. Samtidig er drikkevarepriserne yderst beskedne - en hel liter vin koster under 100 kroner - så hvis formålet med opholdet i Bormio er aktiviteter kombineret med ægte italiensk atmosfære, kan Hotel Adele klart anbefales.

 

Termiske bade og højalpint terræn

Der er masser af aktiviteter og seværdigheder at kaste sig over, når cyklen er sat i kælderen. Bormio er især kendt for sine varme kilder, som blandt andre Leonardo da Vinci og romerne nød godt af. I Bormio findes tre bade, og det ældste af dem - Bagni Vecchi - er det mest klassiske. Bagni Vecchi byder på perfekt afstressning ovenpå en Stelvio-bestigning.

 

En anden aktivitet er vandring i de nærliggende bjerge, der går op i mere end tre kilometers højde. Liftene kører sommeren over, og har man lyst til at stifte bekendtskab med den højalpine verden langt over trægrænsen, venter en stor oplevelse i Bormio 3000.

 

Læs mere om cykling i Bormio på BormioBike.

 

I Bagni Vecchi kan man slappe af oven på anstrengelserne. Foto: Peter Christiansen

 

TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Facts om rejseguiden - bliv en del af den!

Skandinaviens førende portal for cykelsport besøges dagligt af tusindvis af mænd, kvinder, drenge og piger – i alle aldre. Mange af disse er selv aktive ryttere og søger mod spændende udenlandsk cykelterræn, hvor de ønsker at overvinde sig selv, klargøre sig til den kommende sæson eller blot få sig en cykeloplevelse med hjem.

I 1. januar 2013 lancerede Motionsfeltet.dk en Rejseguide for at gøre denne voksende gruppe opmærksomme på de tilbud og muligheder, som findes. Frem for at søge i timevis kan man her danne sig et overblik over spændende og attraktive cykelrejser/udbyder. Rejseguiden er inspireret af den Skoleguide, som allerede findes på Motionsfeltet.dk.

Motionsfeltet.dk har gennemsnitligt ca. 33.000 daglige besøgende, hvoraf 60% er i alderen 30-60 år og dermed blandt de mest cykelrejselystne. De får på Rejseguiden en unik mulig for at finde og læse om cykelrejser og – muligheder – samlet på ét sted.

Ønsker du at blive et del af Motionsfeltet.dks rejseguide - så kontakt Bjarne fra Motionsfeltet.dk på Mail: bjarne@feltet.dk eller 22 25 89 66

Sidste chance - slå til nu: Cykelferie i Harzen
Tag en tur med Risskov Bilferie til det naturskønne Harzen, hvor der er masser af muligheder og udfordringer for cykelture for motionister og mere krævende ruter med mountainbikes og racercykler.
Cykelrejse til Kroatien i uge 43 - Slå til nu!
Det er ikke længere nogen hemmelighed, at Kroatien er blevet et kæmpe hit blandt især europæiske rejsende. Landet har oplevet en eksplosiv fremgang i turismen i de sidste 5-6 år - og sidste år blev der endnu engang sat rekord for antallet af turister og overnatninger i Kroatien. 
På tur til Vejlsøhus og MTB i Silkeborg
Vejlsøhus ligger i smørhullet midt i det fantastiske mountainbikeområde, som Silkeborg byder på. Hotellet er et perfekt udgangspunkt for et aktivt ophold for venner, familie eller kollegaer, som elsker at hoppe på den tohjulede med god affjedring.
På tur til Tysklands førende cykelby
For mange er Bremen og Bremerhaven blot to byer, man passerer på sin vej mod Nordfrankrig, de belgiske brosten eller det flade Holland. Men området, der blot ligger 280 kilometer fra den dansk-tyske grænse, er et besøg værd, for her har cykler førsteprioritet.
Hotel Hafen Flensburg - Cykelferie og forkælelse
De fleste forbinder Flensborg med grænsehandel og med byen, man kører forbi, inden turen fortsætter sydpå. Med under et ophold på Hotel Hafen Flensburg vil man dog hurtigt opleve, at byen summer af liv, byder på små hyggelige brostensbelagte gader samt smukke sejlture på fjorden, og så er byen udgangspunkt for nogle gode og anderledes cykelture.
På cykel i franske alpine omgivelser
Franske Annecy hitter på alle parametre - uanset om man kommer for at cykle, bade eller nyde de smukke alpine omgivelser - og samtidig er priserne på et niveau, hvor de fleste kan være med.
Smukke og mondæne schweiziske fristelser
Om det er det varierede cykelterræn omkring Geneve, der har skabt grundlaget for Jacob Fuglsangs karriere, er uvist. Men sikkert er det, at bjergene, vandet og de flotte omgivelser i Fuglsangs fødeby indbyder til både cykling og storbyferie.
Gmunden – cykling, sejltur og konditori
I den nordligste del af de østrigske alper, finder man den smukke sø Traunsee, og her er Gmunden den første by, man støder ind i.
Via Panoramica, sejltur og hyggelig middelalderby
Den gamle middelalderby Malcesine, der ligger i den nordøstlige del af Gardasøen, er et perfekt udgangspunkt for cykelture nede langs søens klare vand, og samtidig har du muligheden for komme lidt op i terrænet, hvor de smukkeste panoramaudsigter udfolder sig. Malcesine byder på ægte italiensk stemning, vasketøj hængende i gaderne og gode muligheder for afslapning. Byen er bestemt et besøg værd for cykelinteresserede. 

Instagram #motionsfeltet

Seneste indlæg i debatten

https://youtu.be/_SRIIrAr7ss Her kan man så læse begrundelsen for dommen (helt interessant læsning og virker til at der er lavet et grundigt stykke arbejde): http://www.domstol.dk/aarhus/nyheder/domsresumeer/Documents/ARH%20SS%209121-2019%20Dom%20(Redacted).pdf Vil man læse dommen så brug fx google maps og find byen Balle vest for Odder. Det gør det noget lettere at finde ud af hvem har været hvor. Kort fortalt så er der uoverensstemmelse mellem forklaringerne fra posterne i krydset, hvor bilisten begynder at køre imod ensretningen. Plus at der manglede et indkørselforbudt skilt, som var et krav fra politiets side, for at have lov til at afvikle løbet.Hej :) Jeg oprettede en film, der viser hele EuroVelo10 (R10) -ruten fra ?winouj?cie til Nowa Karczma, og koblet til Hel. Alt i høj opløsning med et kort, der hjælper med placeringen. Jeg sætter et link til de bedste øjeblikke;) Optagelsen fra hele turen er opdelt i 13 dele. Materialet vil helt sikkert være nyttigt for folk, der vil overvinde denne rute om sommeren. Nyd at se :) P.S. Hvis du kan abonnere på kanalen, vil det hjælpe dig med at vokse og motivere dig til de næste ture :) https://www.youtube.com/watch?v=jzEPKvfgXes&feature=youtu.beDen tredobbelte verdensmester slutter sig til koret af ryttere, der er imponerede over den 19-årige Remco Evenepoel. Den nu 30-årige Sagan føler selv det er sværere at vinde, end det plejede at være. Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/sagan_evenepoel_er_speciel/

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

Andet