11.12.2019 @ 07:00

Et sæt skærme til både skoven og landevejen, som med sin lette montering og gode beskyttelse er blandt de allerbedste på markedet.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

(9/10)

Fakta:

Producent: SKS Germany
Produkt: SPEEDROCKER skærme
Farver: Fås kun i sort

Størrelse: Passer til 28” (700cc), og max dækbredde 42 millimeter

Vægt: 408 gram (vejet af tester)

Vejledende udsalgspris: 449,95,- kroner

 

Introduktion

SKS Germany (SKS) er et etableret brand inden for produktion af tilbehør til cykler til både landevej og mountainbikes. Jeg kender dem mest for produktion af skærme, men SKS producerer også pumper, værktøj, tasker og andet tilbehør til cykler.

 

Jeg har egentlig aldrig rigtig brudt mig om skærme på min racer/MTB. Det ser bare ikke rigtigt ud på cyklen.

 

Til gengæld er det rigtig praktisk hvis man pendler - og jo også en nødvendighed hvis man køre sammen med andre på landevejen i vinterhalvåret. Faktisk risikerer du at blive smidt hjem hvis du møder op til fællestræning uden skærme.

 

Så jeg har altid været på udkig efter et sæt skærme som er nemme at montere, men selvfølgelig også giver den nødvendige beskyttelse. Desuden så er der heller ikke mange racere / MTB, som ikke har beslag til fastmontering af skærme.

 

Test

Jeg har gennem årene haft en række SKS-skærme. Alle har været skærme som kunne monteres uden beslag på cyklen. Så skærmene har altid været monteret med medfølgende gummi-elastikker eller strips.

 

Generelt har det altid været et problem af få dem til at sidde helt godt. Enten kom de for tæt på dækket eller sad for løst.

 

Desuden så har den type skærme haft det med at have en alt for kort bagskærm. Det har især været et problem, hvis man vil skåne den bagvedliggende rytter hvis man ligger i felt.

 

Hvis du ser på skærmene i et cykelfelt på vintertræning, vil du kunne spotte mange kreative løsninger på at forlænge bagskærmen.

 

Drikkedunke skåret over på langs og sat fast med popnitter, eller forskellige stykker plastik i forsøg på at forlænge skærmen for at beskytte den bagvedliggende rytter.

 

Første gang jeg så SKS Speedrocker, syntes jeg, at det så ud som om der endelig var kommet noget som kunne tilpasses ordentligt til cyklen. Jeg var således rigtig glad for, at jeg kunne få muligheden for at afprøve den i virkeligheden.

 

Modtagelse

Her må jeg allerede indrømme at jeg havde sat forkerte forventninger til testen. Det var ikke SKS’s skyld - men min manglende evne til at læse op på lektierne.

 

Jeg havde tænkt, at skærmene primært skulle testes på min tur til og fra arbejde. Efter lidt frustrationer med at få skærmene til at sidde på raceren brugte jeg nu lidt tid til at  læse ordentligt på pakken (passer åbenbart til stereotypen, som bare går i gang uden at læse manualen først).


SKS Speedrocker er kun til cykler med skivebremser.

Så selvom de er designet til Road/Allroad - så er det altså kun til cykler med skiver.


Heldigvis er jeg også leveringsdygtig i cykler med diskbremser. Så på den igen, nu med en cykel af den rette støbning.

 

Montering

Jeg prioriter rigtigt højt, hvor nemt det er at montere skærmene. Cykelproducenter har jo hver deres løsning på hvordan for- og baggafler skal formes, og det passer ikke altid en den standard skærmproducenter har.

 

Det skal være nemt af få sat fast og skærmene skal sidde fast med den rette afstand til dækkene.

 

Jeg syntes, at SKS har fået lavet en rigtig god løsning på hvordan man kan få tilpasset monteringen bedst muligt på cyklen.

 

Forskærmen er delt i 2 - en del på hver side af forgaflen. Efter at have prøvet kræfter med manualen fik jeg monteret forskærmen og efter at have fumlet lidt med velcrobåndene gik det nu meget nemt.

 

 

Bagskærmen gik endnu lettere. Hurtigt og enkelt og med den ekstra detalje at længden på skærmen kan justeres.

 

Den kan således tilpasses, så den kan sættes fast på saddelrøret - uanset størrelsen på dit stel. Det er også muligt at tage forlængelsen af skærmen af hvis man f.eks. har gearkabel på bagsiden af saddelrøret.

 

Skærmene sættes fast på stellet med en blanding af velcro- og gummibånd.

 

Både velcro og gummibånd er godt lange og bør måske klippes lidt til. Jeg har dog kørt med dem som de er, da jeg også ville prøve at bruge skærmene til en anden cykel og det har ikke generet med de lange bånd.

 

 

Beslagene som sammen ved velcro/gummibåndene er lavet med den helt rigtige blødhed. Bløde nok til at de lige tilpasser sig stellets form, og hårde nok til at de ikke giver sig for meget under kørsel.

 

Det gør at de kommer til at siddet helt fast uden at kunne glide frem/tilbage eller op/ned. Selvom beslagene sidder virkelig godt på stellet, så medfølger der også transparente klistermærker, som du kan sætte på stellet for at beskytte lidt ekstra der hvor skærmene sidder. God detalje.

 

SKS har også gjort en del ud af, at du lige kan lave den sidste finjustering på skærmen.

 

Både for- og bagskærm har mulighed for at justere skærmstiverne, så de kommer til at sidde helt præcist. Med denne sidste justering, og lige lidt efterspænd af alle skruer, så sidder skærmene helt perfekt.

 

 

Funktion

Jeg monterede skærmene på min gravelcykel, som jeg nu både bruger til kørsel til og fra arbejde og når jeg skal have en tur i skoven, uden det skal være alt for teknisk.


Så jeg har haft muligheden for at se hvordan de fungerer på asfalt og med grus under dækkene.

 

Dækstørrelsen jeg har kørt med, har været 35 mm på landevejen og 47 mm i skoven.

 

Min første tur var i skoven. Det havde lige regnet, men underlaget var stadigvæk temmelig vådt. Normalt går der ikke mange minutter på sådan et underlag før man har de fine mørke striber op ad ryggen, og brillerne skal op på op på hjelmen, da de er blevet så mudrede, at man ikke kan se noget.


Men denne gang var det anderledes. Selvfølgelig blev jeg mudret men ikke så meget på ryggen men mest omkring sko og underben. Resten holdt sig pænt mudderfrit.

 

Jeg havde lige et problem første gang jeg kørte over nogle rødder i skoven.

 

Her røg den del af forskærmen, som sidder foran forgaffelsen ned på hjulet. Det var dog af den simple årsag, at jeg ikke havde været omhyggelig nok i min efterspænding af skruerne ved første montering.

 

Heldigvis ligger der altid et multi-tool i baglommen, så den udfordring var hurtigt klaret inden jeg var videre.

 

SKS har påpeget i deres salgsmateriale, at de har vinklet den sidste del af forskærmen som vender ind imod forgaflen for at forhindre at rytteren får vand/grus i hovedet.

 

Om det er et marketingsstunt, eller det virker ved jeg ikke helt. Jeg havde bestemt mindre grus i hovedet end normalt, men om jeg havde kunne mærke forskellen uden den lille vinkel på skærmen, ved jeg ikke.

 

 

På landevejen har de fungeret upåklageligt. De sidder helt stabilt, og der er ikke problemer med at skærmene svinger fra side til side når man står og træder og skærmene beskytter for det meste vand, som kommer fra underlaget.

 

Der har været dage, hvor jeg har været helt gennemblødt, men det har været på grund af alt det som kom fra oven - eller fra siden (når en bilist ikke helt var klar over at der var vand på vejene).

 

De dage hvor jeg har sat størst pris på skærmene har været om morgenen, hvor det har regnet hele natten og vejene stadigvæk er godt våde, men det reelt er opholdsvejr.


Der har skærmene været en fornøjelse.

 

Selvom SKS skriver, at skærmene er til dækstørrelsen mellem 28 og 42 millimeter har de også fungeret fint til mine lidt bredere gravel-dæk.

 

Som skrevet i indledningen, så er jeg helt fundamentalt typen, som ikke er meget for at køre med skærme.


Jeg syntes egentlig ikke rigtig det klæder cyklen. Så derfor har jeg også gået lidt op i hvor nemme skærmene er at få af og på. Her er Speedrocker-skærmene det bedste jeg nogensinde har prøvet.

 

Det tager et-to minutter at sætte dem på, og mindre en 30 sekunder at tage dem af.

 

Hernæst, men lige så vigtigt, så sidder skærmene helt stabilt. Jeg har tidligere brugt rigtig meget tid på at tilpasse andre skærmmodeller - både inden og under cykelturen, så Speedrocker sætter helt nye standarder for ikke fastmonterede skærme, ved at være så lette at montere og justere.

Konklusion
SKS har lavet en skærm som sætter nye standarder for skærme som ikke er fastmonteret på cyklen. De kan tilpasses nemt så de sidder helt perfekt på din cykel. Desværre så er det kun til cykler med skivebremser lige nu, at man kan få skærme som har denne monteringsform.

 

Skærmene funger godt på både landevejen og i skoven. Desuden så er de tilpas brede, så man kan bruge dem til forskellige dækstørrelser.


Sådan har vi testet: Skærmene er blevet testet i sensommeren og de første efterårsmåneder. Har brugt skærmene i alt slags vejr - undtagen snevejr, og de er blevet testet både på landevej og grus.

 

Skærmene har været monteret på 2 forskellige cykler. En gravel cykel med 47 millimeter dæk og en crosscykel med 33 millimeter dæk. Begge med skivebremser.

Stillet til rådighed af: HF Christiansen

 

TESTRAPPORT

 

Hvad er produktet lavet til?

SKS Speedrocker er lavet til landevejs- og all road-cykler med skivebremser.


De er ikke velegnede til cykler med affjedret forgaffel.

 

Hvilke særlige tekniske features har produktet?

SKS har lavet en opgradering af den sædvanlige måde hvorpå skærmene fastspændes på cyklen. Det er med de nye beslag, velbånd og gummibånd blevet langt lette af få skærmene tilpasset cyklen.

 

SKS har også fokuseret på at lave skærme som passer til cykler med disk bremser, og lavet en to-deling af forskærmen for bedre beskyttelse for rytteren imod vand og mudder og andet godt for underlaget

 

Endelig har SKS arbejdet med skjule monteringerne i selve skærmen for at give et enklere udtryk.

 

Bedøm konstruktion / udførelse

Produket er godt gennemført og der er tænkt over detajerne. Skærmene er i hård plastik, og beslagene som bruges til at montere skærmene på stellet er også plastik men i en lidt blødere udgave, så det fint tilpasses til stellet.

 

Skærmstivere er i aluminum for at give bedste mulig stivhed.

 

Bedøm produktets ydeevne

SKS Speedrocker leverer hvad de lover. Et skærmsæt som er enkelt at på- og afmontere og beskytter godt imod vand og mudder. Er brugt på forskellige cykler og det har været nemt at få tilpasset skærmene tid de forskelle der altid er mellem forskellge cykelmærker.

 

Bedøm kvalitet/holdbarhed

Skærmene virker rubuste. Jeg har ikke oplevet nogle problemer med dem i testperioden over 3 måneder. Jeg har dog ikke testet dem længe nok til at se hvordan det virker over længere tid, men SKS tror på deres produkt. SKS giver 5 års garanti!

 

Enkelte elementer som kunne volde problemer er følgende:

Skærmstivere/beslag: Ved justring er skærmstivere skal der spændes skruver i beslagene. Her angives i monteringsvejlednigen at man kun må spænde med et vist moment. Så beslagne til skærmstivere kunne gå i stykker hvis man er lidt for lemfældig med hvilken kraft man spænder disse skruer.


Gummibånd: Har tidligere oplevet at gummibånd fra SKS er blever ’sprøde’ med tiden, men det har taget et par år, før de har mister elastisitet og knækket ved påspænding. Grundet testens varighed her har det ikke været muligt at bedømme om SKS og her har forbedret det element. Tænker dog det er et generelt problem med levetid af plastic/gummibånd.

 

Bedøm vægt

Med 408 gram i angivet vægt at det et af de lettere skærmsæt på markedet. Jeg har heller ikke i testperioden tænkt på den ekstra vægt som et problem.

 

Bedøm ’Value-for-money’

Jeg syntes bestemt at man får et rigtig godt produkt til pengene her. Er klar til at købe et ekstra set hvis SKS laver et tilsvarnede produkt til cykler med fælgbremser.

 

Hvad kunne du især lide ved produktet?

SKS har taget det næste skridt i forhold at at få skærmene til at sidde godt på cyklen. Beslagene som brugers går at skærmene kommer til at sidde godt og præcist.

 

Var det noget som du ikke kunne lide?

Svært at sætte en finger på noget her. Eneste er at man efterhånden altid skal have en momentnøgle hvis man skal montere eller justere noget. Så du bør være lidt forsigtig når du spænder efter i beslagene til skærmstiverne.

 

Hvordan er prisen sammenlignet med andre, tilsvarende produkter?

Dette skærmsæt er lidt dyrere end andre skærme på markedet. Men pt. er SKS Speedrocker også lidt i en klasse for sig selv. De er lidt bredere og i min optik også lidt mere fleksibe og robuste på samme tid, så det er lidt svære at sammenligne 1:1 med andre skærme.

 

Konklusion

Nød du at benytte produktet?

 

Ja. De virkede langt bedre end forventet, og var nemme at på- og afmontere. Skærmene blev siddende som de skulle uanset om jeg kørte i skov eller på landevej.

 

Om testeren:

Alder: 51 år
Højde: 186 cm
Vægt: 78 kilo

Jeg har cyklet i: 15 år
Så ofte cykler jeg: 5 -7 gange om ugen

Jeg kører disse discipliner: Cross og Landevej (H50 Licens), men nyder også ture ud i det blå - nu også kendt som Gravel, (Fatbike, Gravelbike og MTB)

Motionsfeltet.dk's vurdering: (9/10)

Første cykelmagasin på gaden
Første udgave af Motionsfeltet.dk's nye magasin er landet på gaden! Læs det nu og få også adgang til 7 tidligere magasinet, som er udgivet af Bikemania Magazine.
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Følg Kasper Asgreen, Michael Valgren, Andreas Kron, Johan Price-Pejtersen samt Christopher Juul-Jensen i Romandiet Rundt.
Produktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
I dag lancerer Cannondale en helt ny model af deres ikoniske Scalpel. Cannondales ultra lette nye cross-country mountainbike er på vej på markedet.
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Den 11. juni gæster Brian Holm, Rolf Sørensen og Bastian Emil Goldschmidt Det Ny Teater til en snak om cykelsportens barske storhed og varmer op til Tour de France 2024. 
Test: Ekoi Gara MIPS Air
EKOI Gara MIPS Air er en let, velventileret og komfortabel hjelm.
Hør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Simon Andreassen tog i går en af karrierens største sejre, da han vandt mountainbike World-Cuppen i Araxá i Brasilien. Efter sejren var han overvældet, men prøvede at sætte ord på triumfen.
Se Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Simon Andreassen vandt anden afdeling af World Cuppen - se hele den dramatiske sidste omgang.
Simon Andreassen vinder i World Cuppen
Danske Simon Andreassen vandt sensationelt anden afdeling af World Cuppen.
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Nu inviterer vi dig til at være med til at præge, hvilken retning Motionsfeltet.dk's nye digitale cykelmagasin skal have.

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Skovbrand hærger kendt stigning
Senest i marts satte en 18-årige dansker ny rekord på Coll de Rates.
Andreassen åbner World Cuppen med top 10-placering
I weekenden blev der i Brasilien taget hul på årets World Cup-sæson.
Amstel-fadæse: Se supersprinter juble for tidligt
Lorena Wiebes begik en enorm fejl, da hun jublede for tidligt i spurten i Amstel Gold Race. Det gjorde, at Marianne Vos kunne spurte forbi hende på stregen i en forkortet udgave af løbet.
Test: Elves Vanyar Pro Disc 2024
Vanyar-modellen fra Elves er et stærkt bud på en landevejs-racer til den performance-orienterede rytter, som er på jagt efter en sjov og hurtig cykel, hvor den samlede pakke står stærkt i billedet.
Køb eller bytte? Mulighederne er mange hos Bike4Sport - valget er dit!
Står du og mangler en kvalitetscykel til billige penge? Så har Bike4Sport helt sikkert den rette cykel til dig.
Danskere vinder VM med sammensat hold: Det var meget overraskende
Simon Nielsen og Aleksej Calmann sammensatte i starten af marts et hold bestående af otte ryttere uden nogen erfaring sammen. En måned senere havde de kørt ét løb - og var verdensmestre.
Kvinden bag kasket-kast identificeret
Det lignende en bevidst handling, men det var en uheldig episode, der næsten forårsagede et styrt for Mathieu van der Poel i Paris-Roubaix, fortæller hovedpersonens advokat.
Skuffet Albert Philipsen reagerer på Paris-Roubaix
Juniorverdensmesteren var blandt favoritterne til det prestigefulde løb, men et brostensstyrt gjorde løbet sværere for ham.
Dansk endagsløb præsenterer ny finale: Giver holdene noget at tænke over
Grand Prix Herning har præsenteret en spændende ny rute til årets løb, som vil udfordre rytterne på de karakteristiske grusveje helt ind i finalen og forhåbentlig skabe endnu mere spænding i det danske UCI-løb.
Positiv opdatering på Vingegaard-operation
”Jonas har gennemgået vellykket operation” sådan skriver Team Visma Lease a Bike via mediet X. 
Test: ABUS Gamechanger 2.0
Aerodynamik, ventilation og komfort er i højsædet i den nyeste udgave af ABUS’ populære landevejshjelm Gamechanger. Hjelmen har store ventilationskanaler, flere aerodynamiske features, gode indstillingsmuligheder og er strippet for overflødige elementer, som er med til at holde hjelmens vægt godt nede. Feltet.dk har testet hjelmen - læs med her og find ud af hvordan hjelmen klarer sig i testen.
Startlisten til kvindernes Paris-Roubaix - 3 danskere med
I dag køres kvindernes Paris-Roubaix, og der er tre danskere blandt de deltagende.
Flere brosten end i 30 år: Her er pavéerne i Paris-Roubaix 2024
Pavéerne til årets Paris-Roubaix er blevet præsenteret.
Tour des Stations et cykelløb for motionister med gode bjergben
Er du til højdemeter og stigninger, så er Tour des Stations præcis et løb for dig! Prøv kræfter med en benbrækker.
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Gennem de seneste år er salget af elcykler steget markant, og det kan ses på elcyklernes kvalitet. I år lancerer producenten Gazelle en ny version af deres populære model, Eclipse, som sætter nye standarder og giver bilen kamp til stregen som det foretrukne transportmiddel.
Første cykelmagasin på gaden
Første udgave af Motionsfeltet.dk's nye magasin er landet på gaden! Læs det nu og få også adgang til 7 tidligere magasinet, som er udgivet af Bikemania Magazine.
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Følg Kasper Asgreen, Michael Valgren, Andreas Kron, Johan Price-Pejtersen samt Christopher Juul-Jensen i Romandiet Rundt.
Produktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
I dag lancerer Cannondale en helt ny model af deres ikoniske Scalpel. Cannondales ultra lette nye cross-country mountainbike er på vej på markedet.
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Den 11. juni gæster Brian Holm, Rolf Sørensen og Bastian Emil Goldschmidt Det Ny Teater til en snak om cykelsportens barske storhed og varmer op til Tour de France 2024. 
Test: Ekoi Gara MIPS Air
EKOI Gara MIPS Air er en let, velventileret og komfortabel hjelm.
Hør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Simon Andreassen tog i går en af karrierens største sejre, da han vandt mountainbike World-Cuppen i Araxá i Brasilien. Efter sejren var han overvældet, men prøvede at sætte ord på triumfen.
Se Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Simon Andreassen vandt anden afdeling af World Cuppen - se hele den dramatiske sidste omgang.
Simon Andreassen vinder i World Cuppen
Danske Simon Andreassen vandt sensationelt anden afdeling af World Cuppen.
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Nu inviterer vi dig til at være med til at præge, hvilken retning Motionsfeltet.dk's nye digitale cykelmagasin skal have.

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet