Introduktion

Det er nok gået de færreste næser forbi, at gravelcykling i øjeblikket nyder enorm popularitet, og at denne genre indenfor cykling har udviklet sig med kvantespring i udbredelse. Danmark er ingen undtagelse, hvilket har resulteret i flere aktive gravel-ryttere på vejene og flere gravel-events/løb i kalenderen.

Samtidig har gravelcykler også for alvor fået en central rolle i langt de fleste producenters modelportefølje. De fleste mærker med respekt for sig selv har en gravelcykel på programmet.

Der er nok også en del motionister eller nybegyndere som med interesse følger denne stigning i popularitet, og selv går med tankerne om at anskaffe sig en cykel til gruset og kaste sig ud i denne disciplin. Her har vi også valgt en tester, som aldrig har siddet på en gravelcykel, selvom han nok er en erfaren rytter i andre cykeldiscipliner.

Feltet.dk har derfor fået stillet en gravelcykel til rådighed sammen med muligheden for at deltage i Dirty Jutland - et af landets absolut førende gravelløb. I denne artikel vil man således kunne læse nærmere om vores testers erfaringer med gravelcyklingen. Nærmere bestemt en moderne gravelcykel og deltagelse i et af Danmarks bedste gravelløb.

Hvad er gravel?

Tja, det er der nok mange definitioner og holdninger til, men vi vil mene, at det at ”udforske” i alle terræner er omdrejningspunktet. Med fare for at lyde alt for højtsvævende, er det i høj grad et spørgsmål om frihed. Frihed til at vælge henved hvilken som helst vej og terræn på præcis det tidspunkt, man har lyst til det.

På feltet.dk’s gravelsektion er følgende omkring gravelcykling tidligere blevet nævnt: "Gravel er blevet sin egen disciplin i den internationale cykelverden. Gravelcykling har fået sit helt eget særpræg, hvor de overordnede emner er: Frihed i naturen, sociale ture på cyklen, mindre stress, væk fra den tunge trafik og jeg kunne blive ved,"

Gravel er ikke nyt på Feltet.dk og du kan gøre dig endnu klogere i Feltet.dks gravelsektion 

Der skal ikke herske nogen tvivl om at det at køre gravel er en fantastisk oplevelse, hvilket den massive interesse også afspejler meget fint. 

Gravelcyklen

Gravelcyklen har efterhånden fået sin egen kategori indenfor de producenternes modelstruktur. Det der umiddelbart kendetegner en gravelcykel, er lidt længere afstand mellem ”akslerne”, en mere afslappet geometri, mulighed for montering af cykeltasker og ikke mindst bredere dæk end hvad man kender fra eksempelvis cross-cyklen.

Disse designelementer er med til at gøre gravelcyklen ideel til lange ture, mulighed for at medbringe oppakning, ligesom den kan begå sig i tæt ved alle underlag og terræner. Denne cocktail må siges at hænge fint sammen med den grundidé at gravelcykling ikke har et konkurrencefokus, men derimod et udforskende fokus.

Fart og terrænegenskaber er samlet i en rigtig fin cocktail.  

Så alt i alt lidt en cyklingens ”schweizerkniv”, der kan det meste af det fleste.

Hvad der kendetegner en gravelcykel contra en crosscykel kan du blive lidt klogere på her.

Testcykel

Vi har været så heldige at få stillet en Ridley Kanzo Gravel cykel til rådighed af Belgian Cycling Club, som har været med på rejsen ind i gravelcyklingens verden.

Denne Ridley Kanzo er et carbonstel med Shimano GRX 600-geargruppe og må vurderes at være entry-level for Ridley’s carbonmodeller.
Den er sat op med 1x11 speed og tubeless dæk i øvrigt - meget kendetegnende for gravel.

Brugeroplevelse

Åbner hele verden sig så i revolutionerende omdrejninger første gang man kører en tur på en gravelcykel? Ikke rigtig, men man fornemmer lynhurtig mulighederne denne cykel rummer. Du kan skyde en rigtig fornuftig fart i alle terræner, ligesom den virker robust, meget retningsstabil og komfortabel.

Selv på meget tekniske spor som eksempelvis ”single-track”, er den overraskende let at styre, ligesom den er utrolig ”tilgivende”, når man enten kommer skævt eller med for meget fart ind på de snørklede passager.

Alsidighed - beskriver meget rammende den overordnede fornemmelse man får, når man bevæger sig rundt i de forskellige terræner og underlag på denne cykel. Den kan det meste, og understøtter fint ens kørestil.

I forhold til specifikationerne på den pågældende model, så fungerer geargruppe og hjul fortrinligt. GRX-geargruppen, som er specielt udviklet til gravel/cross, skifter let og hurtigt ligesom man godt fornemmer de gravel/cross-specifikke designelementer.

Særligt de store greb og udformningen af gearskiftebevægelsen fungerer optimalt til off-road-kørsel. Man har godt greb, kan let bremse samt skifte gear - selv når man ”kæmper” for at holde fat i styret.   

Når man anskuer denne cykel for en entry-level model i Ridley’s program, så imponerer den med value-for-money. Nuvel - det kan altid blive lettere, lidt stivere og elektronisk, men hvis ens ambitioner alene er at kunne udforske alle terræner og have en robust samt holdbar cykel, så løser denne model det til et 12-tal.    

Dirty Jutland

Som navnet ganske smart antyder så er der her tale om et gravelløb (Dirty) i Jylland (Jutland). 2021 udgaven var den fjerde udgave af løbet. 

Dirty Jutland er en gravel-motionoplevelse, på den jyske vestkyst i nord. Start i enten Blåvandshuk, Klitmøller og Slettestrand og mål på Danmarks top - i Skagen.

Ruten er unik med en fantastisk natur. Omkring 80% af ruten cykles på grusveje og stier, og arrangørerne forsøger hvert år at præsentere deltagerne for særligt smukke udsigtssteder og steder med historisk betydning.

De tre ruter er henholdsvis:
ONE-THIRTY på 130 km.
GRINDER på 210 km.
XL på 420 km.

XL-ruten starter fredag aften, hvorfor man cykler natten igennem. De andre to ruter starter lørdag klokken henholdsvis 07.00 og 10.00 og er designet ud fra at man ”står på ruten”, i takt med at løbet bevæger sig op af den jyske vestkyst.

Så der er altså ruter og distancer, der passer til de flestes niveau og ambitioner. 

Selve konceptet er baseret på, at man selv finder vej ud fra de udleverede GPS-spor, som man hver især kører efter. Der er et par depoter hvor man kan få fyldt energi på, men hyppigheden er ikke massiv, så man må derfor også sørge for delvis selv-support.  

Du kan her læse mere om løbet Dirty Jutland.

Man skal dog væbne sig med tålmodighed, da 2022 udgaven blev udsolgt på to dage. Vel egentlig et meget godt udtryk for disciplinens og ikke mindst løbets popularitet. 

Løbsberetning

Denne testers eventyr på en gravelcykel startede således i Slettestrand kl. 10.00 sammen med cirka 50 deltagere i startgruppe 1, hvor vi inden start henset til covid-19 blev talt hver og en, så alle forholdsregler blev overholdt.

Tørt og delvis solrigt vejr, mens temperaturen lå omkring otte grader ved starten. Vinden kom fra nordøst, så den hurtige læser vil bemærke, at det betød modvind hele dagen. Alt i alt en rigtig flot forårsdag, og vind - ja, det er der altid ved vestkysten!   

Fra starten gik de første små 20 kilometer på grusstier og enkelte single-tracks med stram kæde og gruppen blev løbende reduceret indtil vi sad cirka 6 mand, som fulgtes sammen det meste af den resterende del af løbet.

Når man som denne tester ikke har kørt på grus og single-tracks i næsten 24 måneder og med debut på en gravelcykel, blev de første 20 kilometer om noget brugt til at pudse teknikken af. Heldigvis bar de mange års mountainbike erfaring frugt og der kom styr på teknikken, så kræfterne kunne bruges på at træde fremfor at styre cyklen.

Den første større udfordring var en strækning på 10 kilometer på stranden op til Løkken. Strækningen er åben for biler som transportvej imellem byerne syd for Løkken. Derfor var underlaget også ret hårdt, men ikke desto mindre vil selv hårdt sand have en betydelig rullemodstand. Sammen med en hård modvind, blev dette flade stykke forholdsvist hårdt, og der blev kørt rigtig fint rundt af alle i gruppen.  

Det var en hel befrielse at komme ind på asfaltveje og grusstier i Løkken. Herfra gik turen i fuld fart mod nord. På et tidspunkt kommer vi ind på et forholdsvist langt stykke single-track som snor sig igennem landskabet indtil man pludselig står foran et bjerg af sand. Rubjerg Knude Fyr skulle således passeres på bedste beskub. Enormt fedt naturelement, som skulle forceres gående med cyklen på nakken.

Et overraskende og finurligt element, som bidrager til alsidigheden indenfor gravelcyklingens muligheder.  

Området fra Hirtshals til Tversted gik igennem en masse plantager uden de store tekniske udfordringer. Ved indgangen til Tversted skulle Uggerby Å forceres hen over en nyetableret gangbro, hvorefter turen gik primært på asfalt ud til Tversted-Søerne.    

Fra Tversted til Skagen startede et meget afvekslende stykke af ruten. Ud over at gå igennem fascinerende hedelandskaber, klitplantager og et populært ”ferieland”, bød turen ikke på de store udfordringer, men derimod lange grusstræk, som bidrog til langsomt, men sikkert at tømme benene for energi.

På det her tidspunkt, var vi kun tre personer tilbage i forreste gruppe. Indtil nu var der egentlig blevet kørt jævnt godt til, men i tæt følgeskab i gruppen. Nu begyndte mål dog at nærme sig, og selvom det ikke er et løb med officiel tidtagning, går der efter erfaring altid cykelløb i den. Derfor kunne jeg heller ikke undertrykke væddeløbshesten, og planlagde stille og roligt hvordan jeg kunne angribe bedst muligt, og få skovlen under de to andre i gruppen.

Jeg kunne fornemme, at jeg havde en lille fordel på de tekniske passager, men dem var der meget få af tilbage på ruten. Med lange lige grusstykker i modvind og efterhånden trætte ben, skulle der nok ret mange kræfter til for at køre væk på disse stræk.  

De sidste ti kilometer går igennem hedelandskabet syd for Skagen. Sidste udfordring var Den Tilsandede Kirke, hvor der var et længere stykke med små spor og derfor også en gave til at presse de andre deltagere en anelse.

Dette tekniske stykke kom som en overraskelse for mig, men jeg tøvede ikke og gav den et skud. Jeg fik hurtigt et ok hul til de to andre, men kørte kort efter forkert hvorfor jeg blev hentet af en af de andre. Nu to mand samlet med mindre end 1000 meter til mål blev jeg fanget af ikke at kende ruten, svingene eller hvor målet lå henne. Derfor blev jeg desværre slået med ti meter.

Trods alt godkendt med en andenplads i mit første gravelløb nogensinde. Og alt i alt en fuldstændig fantastisk oplevelse.

Hvem vandt?

Ja, det er jo det sjove ved gravel. Det er ikke konkurrencemomentet, der er det altoverskyggende, men derimod oplevelsen af at udforske forskellige terræner på cykel. Når det er sagt, er der stadig mulighed for at køre ræs, hvis man stiller op typisk i første startgruppe og holder sig til i fronten. Der næsten altid nogen der heller ikke kan gemme deres væddeløbshest væk.

Dog stadig befriende, at det hele ikke går op i konkurrence og det at vinde.   

Naturen og terrænet

Det er uden tvivl naturen og terrænet samt ruten, som er omdrejningspunktet i Dirty Jutland. Og her skuffer ruten bestemt ikke.

Særligt de sidste 100 km. tager deltageren igennem noget af den mest alsidige, øde og vindblæste områder vi har i DK. De sidste mange kilometer op mod Skagen er fantastisk med store og øde vidder, som forkæler deltageren med en række naturmæssige overraskelser, såsom strandkørsel, Rubjerg Knude Fyr, Tversted Klitplantage og Den Tilsandede Kirke. Højdemeter er der ikke voldsomt mange af på ONE-THIRTY-ruten, men på de to andre distancer er højdemeterne mere til at føle på, selvom det nok aldrig bliver et bjergløb.

Alt i alt levede ruten, naturen og terrænet i høj grad op til forventningerne.

Ruten

Om ruten præcist levede op til de 80% af ruten foregår på grus og skovstier, kan vi ikke umiddelbart vurdere, men vi kan dog berette at alle de steder, hvor det var muligt, foregik det i terræn. Asfaltstykkerne var primært nødvendige transportstykker fra en off-road-passage til en anden. 

Ruten var velplanlagt, GPS-filen fejlfri og nem at navigere efter.

Refleksioner

Er gravel den store hype værd? JA!

Min umiddelbare reaktion er meget positiv, og jeg kan sagtens forstå, hvorfor det er blevet så populær en disciplin. Alsidigheden er klar det største plus, for en gravelcykel giver bare mulighed for en lang række aktiviteter på cyklen.

Som nybegynder indenfor gravelcyklingens verden, er det bestemt ikke en uoverskuelig rejse. Det er utrolig nemt at give sig i kast med, og er i min optik en eminent disciplin, hvis man gerne vil have den fulde cykeloplevelse på tværs af terræn og turens varighed.

Hvis Dirty Jutland er et bare nogenlunde retvisende billede på kvaliteten af gravelløb her i landet, så er det bestemt ikke det sidste løb, jeg kunne finde på at prøve kræfter med.
 

Hvis du er bare en anelse fristet eller tiltrukket af at kaste dig over gravelcykling, skal rådet herfra lyde: Skynd dig at komme i gang!