12.09.2019 @ 11:20

Denne tester kan stadig huske sin første cykelcomputer, som kunne vise hastighed, distance og hvor langt man havde kørt total. Bevares den kunne også tage tiden, men det er alligevel kvantespring fra der hvor udviklingen i dag har taget os hen indenfor denne kategori. Om det er mest sigende i forhold til denne testers alder eller den hurtighed, hvormed tingene i vore tider udvikler sig, skal vi lade stå i det uvisse.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

(9/10)

En cykelcomputer i dag er i lige så høj grad også en navigationsenhed og træningspartner, der fortæller en næsten alt hvad man skal vide før, under og efter turen.

 

Garmin er uden at overdrive velsagtens en af de største spillere på markedet for cykelcomputere og GPS-enheder. Garmin har med en meget bred vifte af produkter gående fra diverse GPS-produkter over watt-målere, kameraer og armbåndsure til buesigter.

 

En af de ting Garmin gør fornuftigt er deres evne til at ”binde” deres produkter sammen, og sørge for en let brugerplatform, hvor alle ens produkter nemt og let kan administreres.

 

Garmin taler i høj grad om en Connected cykel og et Connected træningsunivers, hvor computeren udover at levere aktuelle data også kan analysere på det og derved assistere rytteren med træningen.

 

Fakta

Producent: Garmin

Model: Garmin Edge 530 og Garmin Edge 830

Pris: henholdsvis 2.499.- og 3.199 kroner

Vægt: 75,8 eller 79,1 gram

 

Introduktion

Garmin har altid været kendt for at lancere nye modeller løbende og 2019 er ingen undtagelse. Vi har her hos Feltet.dk fået fingrene i en række af Garmins nyeste produkter. Det drejer sig om Garmin Edge 530 og Garmin Edge 830, som vi vil teste sammen med Garmin Vector 3 pedalerne. Fokus er dels at holde de to computere op mod hinanden, men også at teste interaktionen med en ekstern sensor, som Vector 3 pedalerne.

 

Lad det være sagt med det samme. Den nye Edge 530 og 830 kan enormt meget, deler mange funktioner og er nærmest en hvepserede af forskellige funktionaliteter.

 

Hvis du vil have et hurtigt overblik, er det godt sted at starte her: 

 

 

Edge 530

I en tid hvor langt de fleste elektroniske enheder går fra knap-betjening til ren touch-skærm, trækker Garmin med Edge 530 i den anden retning med 100% knap-betjening. I en antagelse om, at det er for at holde prisniveauet på deres entry-level nede, er det slet ikke så tosset en tilgang.

 

Den nye Edge 530 er en æstetisk flot computer med et minimalistisk design og en knivskarp skærm. Med seks knapper fordelt med to knapper på hver side og to i bunden, skal man slet ikke bekymre sig om at skærmen ikke reagerer, når man sveder, har handsker på eller andre forhold, for det er slet ikke en mulighed. Det gode ved knapper er som bekendt, at man kan bruge dem uanset forhold, og hvor meget ”Anna og Lotte fingre” man nu har i sine vinterhandsker.

 

Edge 830

Storebroren 830 er i design og dimensioner nærmest identisk med 530’eren med den undtagelse at der ingen knapper er på siderne, men kun to knapper i bunden. Forskellen er primært ”under hjelmen” da 830’eren er med touchskærm og derfor også en anden brugerflade.

 

Forskel mellem de to modeller

Hvordan adskiller de to modeller sig så fra hinanden? Lad det værre sagt med det samme - de er meget ens. Basalt set er det den samme enhed i dimensioner, vægt og design.  Bortset fra knap-betjening (530’eren) kontra touch-skærm betjening (830’eren) er det ud fra vores viden kun to ting, der adskiller de to modeller. Søgning af interessepunkt og ruteplanlægning på selve enheden kan kun Edge 830 prale af. 

 

Henset til at den ene knapbetjent (530’eren) og den anden er touch-screen betjent adskiller brugerfladen sig også på de to modeller.

 

Brugerfladen på 830’eren virker en anelse hurtigere og mere lækker, hvilket nok skyldes den større alsidighed i en touchskærmsvariant kontra en knapbetjent enhed.

 

Vector 3

I en tid hvor effektmålere så småt er ved at blive allemandseje, er Garmin’s Vector pedalbaseret effektmåler et meget stærkt bud på hurtigt at få adgang til ”watt-universet” og lægge ekstra lag på træningen.

  

Vector 3 er Garmin’s bud på en pedalbaseret effektmåler. Pedalen monteres som enhver anden pedal og kan hurtigt flyttes fra én cykel til en anden. Garmin Vector 3 måler samlet effekt, højre/venstre balance, kadence og cykledynamik. 

Vector 3 har et strømlinet design, ligesom den er nem at opdatere med kompatible Edge cykelcomputere. Pedalen har naturligvis ANT+ tilslutning, men kommunikerer også via Bluetooth med Garmin Connect. Det gør det enormt nemt at opdatere software og datasynkronisere enheden. 

 

Den holder ligeledes styr på siddende og stående stilling for at bestemme, hvornår og hvor længe du var i hver stilling. På den måde kan du måle stillingens effektivitet og effektfase for at se, hvordan du i øjeblikket producerer effekt i en pedalbevægelse. Desuden giver det mulighed for at se, hvordan din midterforskydning er på pedalen, så du kan sikre dig, at klamperne er positioneret korrekt.

 

 

Test

Skulle man have den mindste bekymring for om at det er avanceret eller bøvlet at komme i gang med produktet, så kan man godt gemme denne bekymring væk, for i Garmin’s univers er opkobling, parring og opdateringer en leg. Med udgangspunkt i Garmin Connect App’en er det meget nemt at sætte enhederne op og få dem parret med ens Computer, Iphone eller diverse tilbehør.

 

Det tog os maksimalt 15 minutter at få sat de to Edge computere og Vector pedalen op, samt få dem parret med Iphone og pulsmåler. Processen er enkel og man bliver lige så elegant hjulpet igennem processen af Garmin’s software.

 

Eftersom der er et meget stort overlap Edge 530 og 830 imellem, vil vi i dette tage udgangspunkt i begge enheder og oplevelsen af dem samlet set.

 

Hvis man tidligere har haft en Garmin Edge enhed, så er der som sådan ikke meget nyt under solen i selve brugeroplevelsen, på de nye Edge enheder. Brugerfladen og softwaren er et opdateret layout, men er stadig ganske intuitivt og enkelt at betjene. Henset til hvor mange funktioner og store mængde data som enheden indeholder, formår Garmin i deres brugerflade at gøre betjening og håndtering af dette, så enkelt som muligt. Resultatet er en simpel og velfungerende brugeroplevelse.

 

Hvis man ligesom langt de fleste mennesker i DK har en smart phone, skal man lige vænne sig til at man ikke skal røre skærmen på Edge 530. Den virker fint og brugerfladen er velfungerende, men ærligt talt så står man en anelse uforløst hen, når man er vant til touch skærm, og igen og igen kommer til at trykke på skærmen inden man husker at det er knapperne, som skal anvendes.

 

Når det er sagt, så virker det ganske godt kun med de seks betjeningsknapper på enheden. Man vænner sig ret hurtigt til det, og med en intuitiv brugerflade er der ingen ”ko på isen”.

 

Konfigurering af visninger i displayet er som man kender det fra Garmin Edge meget enkelt og der er en lang række muligheder for opsætning af ”emne-skærme”. Eksempelvis effektdata visning, som giver en alverdens watt data live.

 

Begge modeller imponerer på batterilevetiden, og opladning bliver en lidt sjældnere øvelse end man er vant til fra Garmin større modeller. Med en angivet batterilevetid på op til 20 timer, kan der være til en del ture inden opladning.  

 

 

Funktioner

Edge enhederne indeholder et hav af funktioner, så en gennemgang af disse ville nok resultere i en test på tykkelse med en lille bog, så derfor fokuserer vi på de nye funktioner eller funktioner, som har gjort brugeroplevelsen endnu bedre.    

 

En af de ting som Garmin før har fået kritik for er navigationsdelen, men med 530’eren og 830’eren er særligt denne del blevet forbedret med sving-for-sving-navigation og navigationsvarsler, der informerer ryttere om skarpe sving forude. Ruteberegningshastigheden er ligeledes blevet forbedret, således at navigationsdelen som helhed fungerer hurtigere og mere dynamisk end tidligere.

 

Navigationsvarsel funktionen er uden tvivl en af de fedeste funktioner i den nye enhed og giver værdi for rytteren. Denne tester havde Edge enhederne med i Dolomitterne i Italien, og særligt her var navigationsvarslerne nyttige. Når man kommer ”flyvende” ned af bjerget på ukendt vej, er det en rigtig fed feature med advarsler som dukker op på skærmen og varsler et skarpt sving. Det kan helt sikkert bidrage til at afhjælpe farlige situationer og højne sikkerheden.

 

Alt i alt fungerer navigationsdelen fremragende med en mærkbar hurtigere beregning og dynamik i navigationen i forhold til tidligere modeller. Formentlig godt hjulpet på vej af at kortdataene på cykelruter og cykelstier bliver bedre og bedre.

 

 

Garmin Vector 3

Bare for god ordens skyld så er vi temmelig pjattede med Vector 3 pedalerne. De fungerer forrygende, er lette at parre med Edge enheden og Connect App’en. Muligheden for at man kan flytte pedalerne nemt fra den ene cykel til den anden giver en meget mere fleksibel anvendelse sammenlignet med krankbaserede effektmålere.

 

Pedalerne leverer nøjagtig og detaljeret data, både når du sidder på cyklen, men i høj grad også når du sidder med ”professor-brillerne” på hjemme i sofaen. Man kan bruge mange aftener på at nørde effektdata og det er velsagtens kun en selv der sætter grænsen for detaljeniveau og analysering af data.

 

Der kan siges meget om pedalerne, men helt grundlæggende virker de bare optimalt, enkelt og overskueligt og vil kunne give næsten alle cykelryttere en ekstra dimension til deres træning og give værdi i forhold til træningsudbytte. 

 

Garmin Connect

Garmin Connect og den telefonbaseret App er uden tvivl en af Garmin’s helt store styrker. Den skaber et enkelt univers for alle ens forskellige enheder. Man kan simpelt få adgang til alle ens træningsdata og historik.

 

Med et Garmin ur bliver ”cirklen” sluttet og du har adgang til data fra alle døgnets 24 timer, alt sammen enkelt og let samlet i Garmin Connect App’en. Så hvis man er ude efter et 24 timers billede af ens forbrænding, søvnmønster og træningsindsats, så er Garmin

 

 

Konklusion

Garmin leverer med Edge 530 og 830 en fremragende, simpel og intuitiv computer. Det giver rytteren et nemt overblik både før under og efter træning, ligesom det giver rig mulighed for at kunne individualisere de visninger man har behov for.

 

Batterilevetiden er rigtig fin, og vil være rigeligt for de fleste, medmindre man gør sig indenfor ultracykling.

 

Brugeroplevelsen er sublim og gør det meget nemt at bruge produktet optimalt. Særligt navigationsdelen kan fremhæves da denne med sin hastighed og dynamik giver ekstra værdi til et i forvejen stærkt produkt.

 

Garmin’s connect App skaber et univers enkelt og overskueligt integrerer alle enheder og data for brugeren.  

 

Når man kigger på prisforskellen mellem 530’eren og 830’eren ville vi til hver en tid betale de ca. 700 kr. mere for Edge 830, og herved få touchskærm og tilhørende brugerflade, som bare er en anelse mere lækkert.

Motionsfeltet.dk's vurdering: (9/10)

Første cykelmagasin på gaden
Første udgave af Motionsfeltet.dk's nye magasin er landet på gaden! Læs det nu og få også adgang til 7 tidligere magasinet, som er udgivet af Bikemania Magazine.
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Følg Kasper Asgreen, Michael Valgren, Andreas Kron, Johan Price-Pejtersen samt Christopher Juul-Jensen i Romandiet Rundt.
Produktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
I dag lancerer Cannondale en helt ny model af deres ikoniske Scalpel. Cannondales ultra lette nye cross-country mountainbike er på vej på markedet.
Test: Ekoi Gara MIPS Air
EKOI Gara MIPS Air er en let, velventileret og komfortabel hjelm.
Hør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Simon Andreassen tog i går en af karrierens største sejre, da han vandt mountainbike World-Cuppen i Araxá i Brasilien. Efter sejren var han overvældet, men prøvede at sætte ord på triumfen.
Se Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Simon Andreassen vandt anden afdeling af World Cuppen - se hele den dramatiske sidste omgang.
Simon Andreassen vinder i World Cuppen
Danske Simon Andreassen vandt sensationelt anden afdeling af World Cuppen.
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Nu inviterer vi dig til at være med til at præge, hvilken retning Motionsfeltet.dk's nye digitale cykelmagasin skal have.
Skovbrand hærger kendt stigning
Senest i marts satte en 18-årige dansker ny rekord på Coll de Rates.

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Andreassen åbner World Cuppen med top 10-placering
I weekenden blev der i Brasilien taget hul på årets World Cup-sæson.
Amstel-fadæse: Se supersprinter juble for tidligt
Lorena Wiebes begik en enorm fejl, da hun jublede for tidligt i spurten i Amstel Gold Race. Det gjorde, at Marianne Vos kunne spurte forbi hende på stregen i en forkortet udgave af løbet.
Test: Elves Vanyar Pro Disc 2024
Vanyar-modellen fra Elves er et stærkt bud på en landevejs-racer til den performance-orienterede rytter, som er på jagt efter en sjov og hurtig cykel, hvor den samlede pakke står stærkt i billedet.
Køb eller bytte? Mulighederne er mange hos Bike4Sport - valget er dit!
Står du og mangler en kvalitetscykel til billige penge? Så har Bike4Sport helt sikkert den rette cykel til dig.
Danskere vinder VM med sammensat hold: Det var meget overraskende
Simon Nielsen og Aleksej Calmann sammensatte i starten af marts et hold bestående af otte ryttere uden nogen erfaring sammen. En måned senere havde de kørt ét løb - og var verdensmestre.
Kvinden bag kasket-kast identificeret
Det lignende en bevidst handling, men det var en uheldig episode, der næsten forårsagede et styrt for Mathieu van der Poel i Paris-Roubaix, fortæller hovedpersonens advokat.
Skuffet Albert Philipsen reagerer på Paris-Roubaix
Juniorverdensmesteren var blandt favoritterne til det prestigefulde løb, men et brostensstyrt gjorde løbet sværere for ham.
Dansk endagsløb præsenterer ny finale: Giver holdene noget at tænke over
Grand Prix Herning har præsenteret en spændende ny rute til årets løb, som vil udfordre rytterne på de karakteristiske grusveje helt ind i finalen og forhåbentlig skabe endnu mere spænding i det danske UCI-løb.
Positiv opdatering på Vingegaard-operation
”Jonas har gennemgået vellykket operation” sådan skriver Team Visma Lease a Bike via mediet X. 
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Den 11. juni gæster Brian Holm, Rolf Sørensen og Bastian Emil Goldschmidt Det Ny Teater til en snak om cykelsportens barske storhed og varmer op til Tour de France 2024. 
Test: ABUS Gamechanger 2.0
Aerodynamik, ventilation og komfort er i højsædet i den nyeste udgave af ABUS’ populære landevejshjelm Gamechanger. Hjelmen har store ventilationskanaler, flere aerodynamiske features, gode indstillingsmuligheder og er strippet for overflødige elementer, som er med til at holde hjelmens vægt godt nede. Feltet.dk har testet hjelmen - læs med her og find ud af hvordan hjelmen klarer sig i testen.
Startlisten til kvindernes Paris-Roubaix - 3 danskere med
I dag køres kvindernes Paris-Roubaix, og der er tre danskere blandt de deltagende.
Flere brosten end i 30 år: Her er pavéerne i Paris-Roubaix 2024
Pavéerne til årets Paris-Roubaix er blevet præsenteret.
Tour des Stations et cykelløb for motionister med gode bjergben
Er du til højdemeter og stigninger, så er Tour des Stations præcis et løb for dig! Prøv kræfter med en benbrækker.
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Gennem de seneste år er salget af elcykler steget markant, og det kan ses på elcyklernes kvalitet. I år lancerer producenten Gazelle en ny version af deres populære model, Eclipse, som sætter nye standarder og giver bilen kamp til stregen som det foretrukne transportmiddel.
Første cykelmagasin på gaden
Første udgave af Motionsfeltet.dk's nye magasin er landet på gaden! Læs det nu og få også adgang til 7 tidligere magasinet, som er udgivet af Bikemania Magazine.
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Følg Kasper Asgreen, Michael Valgren, Andreas Kron, Johan Price-Pejtersen samt Christopher Juul-Jensen i Romandiet Rundt.
Produktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
I dag lancerer Cannondale en helt ny model af deres ikoniske Scalpel. Cannondales ultra lette nye cross-country mountainbike er på vej på markedet.
Test: Ekoi Gara MIPS Air
EKOI Gara MIPS Air er en let, velventileret og komfortabel hjelm.
Hør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Simon Andreassen tog i går en af karrierens største sejre, da han vandt mountainbike World-Cuppen i Araxá i Brasilien. Efter sejren var han overvældet, men prøvede at sætte ord på triumfen.
Se Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Simon Andreassen vandt anden afdeling af World Cuppen - se hele den dramatiske sidste omgang.
Simon Andreassen vinder i World Cuppen
Danske Simon Andreassen vandt sensationelt anden afdeling af World Cuppen.
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Nu inviterer vi dig til at være med til at præge, hvilken retning Motionsfeltet.dk's nye digitale cykelmagasin skal have.
Skovbrand hærger kendt stigning
Senest i marts satte en 18-årige dansker ny rekord på Coll de Rates.

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet