Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

Af: Morten Andersen 08.06.2018 @ 11:20

Nyt dansk mærke imponerer med gennemtænkte detaljer, høj kvalitet samt funktionalitet og så et gennemgående design, som vi synes er helt i top på sommerens hitliste.

Introduktion:

Isolés er et nyskabt dansk brand, som hurtigt har skabt en masse opmærksomhed omkring sig selv med debutkollektionen af underspillede, moderne designs holdt i noget man bedst kan betegne som skandinavisk minimalisme.

 

Isolés var for mere end 100 år siden en officiel kategori i Tour de France for ryttere uden teams. Ryttere der var isolerede i feltet - heraf navnet isolés.

 

Bag mærket står Henrik Dahl, som har fundet en del af inspirationen til produkterne og brandet i sin tid som ung og håbefuld rytter, hvor han flyttede til Italien for at opsøge drømmen om at køre cykelløb på de største scener. Selv om drømmen om at køre professionelt braste, så bibeholdt han alligevel kærligheden til cykelsporten og lærte at sætte pris på de lange, ensomme træningsture, da skader forhindrede ham i at køre løb med holdkammeraterne.

 

Isolés er netop grundlagt ud fra princippet, at intet er vigtigere end den enkelte rytters oplevelse. En central del af oplevelsen er godt udstyr og her har brandet ganske enkelt et erklæret mål om at skabe tøj, som giver bedre ture for de ryttere som, bruger det. 

 

Eugène Jersey

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Farve: White / Brown Sugar (Fås i 7 farvekombinationer)
Størrelse: XS – 3XL
Pris: Kr. 749,-

 

 

Eugene-trøjen er i vores øjne en af de mest vellykkede trøjer i denne sæson rent designmæssigt.


Den hvide farve skriger sommer og er perfekt til de bedste dage herhjemme eller på turen sydpå.


Den hvide base er kombineret af den sikre vinder navy-blå, som er med til at give et underspillet og afdæmpet look, som har masser af klassisk karakter.

 

Der hvor Isolés brillerer for alvor er dog ved tilføjelsen den mørke ’Brown Sugar’-farve, som vi ikke tidligere mindes at have set i et marked hvor cykeltøjet ellers får mere og mere designmæssig attention.


Således er den øverste del af ryggen og området under armene udført i den bronze-agtige farve, som står virkelig godt til både den hvide og mørkeblå. Som et sidste tvist er der også blevet plads til en sort stribe på ryggen og som tynd og diskret afslutning på ærmerne.

 

Helt igennem gennemført og en af de trøjer, som høster allermest opmærksomhed ude på vejene, hvilket egentligt er paradoksalt, da den er så underspillet. Godt design fornægter sig aldrig!

 

Kvalitetsmæssigt er det også tydeligt, at Isolés trods sin unge lader har et team bagved, som har masser af erfaring. Forsiden af trøjen er holdt i et klassisk lycra-materiale, som strækker velvilligt i alle fire retninger. Bagsiden og sidepanelerne er gjort mere luftig ved brug af mesh – et tyndt, let perforeret materiale – som giver optimale muligheder for at komme af med varme og sved.  

 

Små detaljer som en blød og kraftig krave, masser af kvalitet i lynlåse og elastikker gør os trygge ved, at trøjen nok skal holde i masser af sæsoner, hvis du passer på den.

 

Pasformen er gennemtænkt og det betyder, at den vil passe de fleste uanset kropsbygning. Der er nemlig masser af strækbarhed i stoffet, som sætter sig tæt, men behageligt om kroppen.


Der er plads på bryst og under armene, så man får et tæt fit, men stadig kan tillade sig at have lidt mere robusthed end en typisk elitecykelrytter.

 

Brugen af materialer komplimenterer faktisk også pasformen – bevidst eller ej:


Forsiden er blød og lækker og smyr sig over kroppen på en behagelig måde, mens det virker som om, at der er en anelse mere fasthed i mesh-stykket bagpå. Det hjælper til, at trøjen kan sidde tæt uden at stramme.

 

Kombineret med den meget lækre blødhed i stofkvaliteten på forsiden, giver snit og pasform en trøje, som bare sidder som den skal og som man kan tåle at have siddende tæt til kroppen en hel dag.

 

Ærmerne er moderne i sit snit, hvilket betyder at de er lange og går helt til albuen.


Vi synes, at det giver et fedt snit, som ser hurtigt ud. Det har også den fordel, at ærmerne ikke kravler op under kørsel, hvilket er dejligt.

 

Ærmerne sidder godt til, men igen er stoffet så eftergivende, at der er plads til lidt overarm også og elastikken i enden har masser at give af, så ingen bør komme i problemer med afklemning her.

 

Sidste bemærkning skal falde om lommerne, som er en anelse til den lille side. Det betyder på positivsiden, at man kan have ting i lommerne og stadig bibeholde pasform og silhuet, men skal man på langfart, så skal tingene pakkes godt.

 

Konklusionen lyder på en trøje fra øverste hylde, som designmæssigt topper hitlisten, men også præsterer på alle parametre rent funktionelt.


Selv om den ligger i det øvre segment prismæssigt, så er der alligevel langt op til de allerdyreste trøjer, som vi faktisk mener Eugene trøjen sagtens kan måle sig med.

Ernest Bibshorts

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Farve: Navy (Fås også i sort)
Størrelse: XS – 3XL
Pris: Kr. 949,-

 

 

Bibshorts’ene viderefører looket fra trøjen og giver sættet en afdæmpet og mørk bund i navy-blå.

 

Det første man lægger mærke til, er at bukserne er ret kraftige i sin kvalitet og føles robuste i hånden.


Der er gods i kvaliteten.

 

Isolés har benyttet flere forskellige materialetyper på de respektive panelstykker.


Indersiden, som dækker inderlår, baglår og området omkring indlægget er udført i en lidt kraftigere, nærmest rillet kvalitet med en lidt mere ru overflade.

 

Det er helt sikkert for at give stoffet noget robusthed og dermed modstandsdygtighed. Især i området hvor stof møder saddel.

 

Ydersiden af lårene er lavet i et tyndere og mere fint materiale, som også går op bag på lænden.


Det har lidt kraftigere elasticitet og giver derved masser af struktur til pasformen og spiller en stor rolle i at shortsene bliver siddende på plads, når man bevæger sig i sadlen.

 

Første og fremmest er det værd at bemærke, at de kraftige materialer gør, at selv om stoffet strækker meget, så bliver det aldrig strakt tyndt. Derved beholder det sine egenskaber, selv om man skulle have kraftige lår og desuden spiller det naturligvis også en æstetisk rolle.

 

Selv om shortsene sidder tæt om lårene, så føles det som om, at der stadig er masser at give af om man får dermed et fit, som er tæt, men absolut ikke restriktivt.

 

Det samme gælder afslutningen i benene, som er et bredt og kraftigt elastisk bånd, som giver en naturlig og nærmest integreret afslutning. Igen bemærkes især den kraftige kvalitet.

 

Her er plads til de fleste benstørrelser og det er vores vurdering, at ingen vil føle sig afklemt eller generet af en for stram lukning. Vi kunne personligt godt have tænkt os, at afslutningen var lidt mere stram da stoffets kvalitet og ikke mindst elasticitet sagtens kan bære det.

 

Indlægget er ligeledes veludført og giver komfort til længere ture også.

 

Det er også værd at bemærke, hvordan Isolés har gjort sig umage med alle syningerne i bukserne, så de passer til formålet. Indlægget er fastgjort med nærmest integrerede syninger, så de på ingen måde kan genere, mens de øvrige paneler er sammensat med kraftige syninger, som sikrer lang levetid, men samtidig er helt flade, så de ikke generer mod huden.

 

Alt i alt et ganske veludført produkt, som holder høj kvalitet og hvor især materialevalg vidner om et gennemarbejdet forløb.

Ernest Vindvest

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Farve: Navy (Fås også i sort)
Størrelse: 2XS – 4XL
Pris: Kr. 749,-

 

 

Ernest vindvesten fuldender sættet og fortsætter de underspillede tendenser.

 

Udført i gennemgående navy-blå med den karakteristiske sorte stribe tilføjet henover ryggen og på venstre skulder er vesten både klassisk og praktisk, da den sagtens kan tage både jord og vand fra vejen i forbindelse med et uvejr.

 

På samme måde som trøjen, er vesten bygget op med et solidt stykke stof foran samt mesh på bagsiden for at optimere åndbarheden.

 

Stofkvaliteten er god og selv om den er tynd – og dermed let – så er stoffet så tætvævet, at det holder både vind og vand ude. På den måde får man en vest, som sagtens kan klare sig i det meste vejr og som giver fremragende beskyttelse på blæsende dage herhjemme, til de tidlige morgener eller en lang nedkørsel i mere sydligt terræn.

 

Pasformen er tæt, men som med trøjen oplever vi, at der er godt med plads hen over bryst og under armene, hvor den fitter godt og slutter til, så ingen vind kan finde ind.

 

Stoffet strækker sidevejs og sætter sig tæt om kroppen, så man heller ikke oplever noget der blafrer i vinden.

 

Detaljerne er der fint styr på med en lynlås der er skjult af et ekstra stykke stof, så den ikke kan tage vind ind, en høj krave som beskytter mod kulde og er belagt med lækker merinould på indersiden samt tre baglommer som gør, at man kan bruge vesten hele dagen og ikke kun som en gardering i baglommen.

 

Afslutningen i livet er forsynet med både silikonekant og kraftig elastik, men eneste kritikpunkt vi kan finde, er at vi gerne så, at vesten sluttede endnu mere til for et endnu bedre og tættere fit.

 

Ernest-vesten er pakkebar i stor grad, så den kan sagtens finde vej ned i en baglomme, hvis den ikke skal på fra start, hvilket er essentielt i stort set alle terræner og klimaer – det danske især.

Samlet konklusion:

Vi er meget imponerede over Isolés’ debut. Gennemtænkte detaljer, høj kvalitet samt funktionalitet og så et gennemgående design, som vi synes er helt i top på sommerens hitliste.

 

Produkterne holder højt niveau hele vejen rundt og det er kendetegnende for dem alle, at selv æstetiske detaljer er udført med et formål for øje. Her er ikke lavet noget smart for kun syns skyld – på cyklen skal alting have et formål.

 

Det er også værd at bemærke, at Isolés arbejder meget med ’Kit’-tankegangen, hvor delene sættes sammen for at skabe et fuldendt look. Det må man sige, at de i høj grad er lykkedes med her også, hvor sættet kan fuldføres med hvide sokker med detaljer i navy og ’Brown sugar’ samt en navy cykelkasket, som er sjældent veludført og lækker i kvaliteten med sine perforerede detaljer, som komplimenterer det gennemgående tema på jersey og vest.

 

Prismæssigt lægger Isolés sig i midtersegmentet, men kan sagtens hamle op med brands og produkter som ofte er set dobbelt så dyre.

 

Stillet til rådighed af: Isolés

 

Læs vores optakt og få oversigten over indholdet i denne stortest.

Touren til Gardasøen – 5 uger tilbage
Som medlem af Team Motionsfeltet.dk PREMIUM har jeg fået mulighed for at køre TransAlp i sommeren 2019. Min tanke er derfor, at jeg løbende vil opdatere på mit lille projekt, om at blive klar til Tour TransAlp her til sommer.
Det skal du være opmærksom på, hvis du skal have ny mountainbike
Trænger du til en ny mountainbike, der kan følge med dig, når du skal ud og opleve skovenes bakkede terræn og Danmarks fede mountainbikebaner? Eller er den gamle mountainbike ved at være lidt slidt i bremserne og kassetten? Uanset hvad der er tilfældet, så er det vigtigt, at du sætter dig godt ind i dine præferencer og ønsker, før du går ud og investerer i en ny mountainbike.
Produktnyt: Shimano GRX
Med udgangspunkt i den fremherskende gravel trend, har Shimano sendt en komplet drivetrain serie på markedet. Serien opfylder behovene for alle type ryttere, lige fra den seriøse gravelracer til motionisten, der foretrækker at nyde turen væk fra alfarvej.
Castelli og den danske forbindelse
Feltet.dk har været på Mallorca for at blive præsenteret for Castellis nyeste aerodynamiske landvindinger og for at mærke italienernes stærke passion for kompromisløst cykeltøj.
Test: Assos S9 bibshorts
Nyt selesystem giver bedre stabilitet og mærkbar komfort i Assos’ nyskabende S9-platform, som holder den høje kvalitet, som schweizerne er kendte for.  
SIDSTE CHANCE: Præmier for 73.055 kroner i Giro-spillet
Vind cykler, rabatkoder, managerhold og årsabonnementer på Eurosport Player m.m. Sæt dine Giro d'Italia managerhold nu!
Bynært, sjovt og sikkert MTB-spor i Vejle - perfekt til motionsrytteren
Feltet.dk har været til indvielse og gennemkørt et nyt otte kilometer langt mountainbike-spor i Søndermarksskoven, Vejle.
Hjulene ruller på Rydhave: Tidligere ligaprofil og cykelrytter bliver lærer
43-årige Kim Laursen er ansat som ny lærer for cykelrytterne på Rydhave Slots Efterskole, der også bruger verdensmester Dina Thorslund i træningen.
Produktnyt: Rapha lancerer shorts med lommer
Rapha udvider deres serie af Cargo-shorts med lommer til at inkludere den prisbevidste Core-kollektion.

Instagram #motionsfeltet

Nyt MTB-spor indvies i Vejle
VisitVejle har offentliggjort, at et nyt otte kilometer langt MTB-spor bliver indviet i Vejle i begyndelsen af maj.
Bliv inspireret af Team Motionsfeltet.dk - Touren til Gardasøen uge 12
Som medlem af Team Motionsfeltet.dk PREMIUM har jeg fået mulighed for at køre TransAlp i sommeren 2019. Min tanke er derfor, at jeg løbende vil opdatere på mit lille projekt, om at blive klar til Tour TransAlp her til sommer.
Se masser af video i Feltet.dks videosektion
Du kan fremover finde masser af videoreaktioner og sammendrag fra verdens største cykelløb. 
Ny cykelmesse i Ballerup Super Arena til november
Den første weekend i november omdannes Ballerup Super Arena til en kæmpe cykelmesse, når Bike Blowout slår dørene op for første gang.
Test: Bergamont Grandurance Elite cykel
Over 3 uger har jeg fået testet Bergamont’s Grandurance Elite. Jeg var heldig at have cyklen i en periode som mest bød på rigtig dårlig dansk forårsvejr. Masser af vand fra oven og meget få solstrejf.
Produktnyt: Garmin lancerer Edge 530 og Edge 830
Garmin har lanceret to nye produkter, som snart kommer i butikkerne. Det er Edge 530 og Edge 830 - GPS-cykelcomputere med avanceret navigation, sikkerhedsfunktioner og præstationsdata.
Aalborg MTB Marathon 2019 giver garanti for gåsehud
27. april 2019 er datoen, hvor det traditionsrige Aalborg MTB Marathon holder sit indtog i Aalborg - og byen fyldes med 3000 MTB-ryttere til en oplevelse, der sætter sig på nethinden.  
Tema om elcykler: Trek Powerfly
På en e-mountainbike kan man følge med uden at kunne køre med. En E-mountainbike kan gøre, at man som cykel-novice kan køre med sine mere rutinerede venner uden først at køre sig i form.
Ny MTB-bog: Slip for dårlige vaner på cyklen
Ny MTB-bog er udkommet: "Kom ud over kanten". Bogen er skrevet af Torben Iisager, som har erfaring med MTB-løb rundt om i verden og ikke mindst mange års undervisning i ind- og udland som personlig træner.
Tema om elcykler: Pininfarina E-volutione
Elcyklerne er over os og har gjort deres indtog særligt hos folk hvor lemmerne på den ene eller anden måde knager eller pendlerne som kan komme hurtigere og nemmere rundt i det daglige.
Tema om elcykler: Cannondale eMTB Moterra NEO 3
At bruge en elektrisk assisteret MTB til motionsformål, lyder måske ikke umiddelbart som en gennemtænkt ide. For man er jo ude for at motionere både ben og lunger, ikke?
Test: ABUS Moventor
Leder du efter en ny hjelm, i det prisgunstige segment, så læs med her. ABUS Moventor er en fornuftig MTB-hjelm, med masser af muligheder  for justeringer, og så er den hestehale-kompatibel.
Optakt: Tema om elcykler
Cykelbranchen udvikler sig hele tiden. Nye trends popper op og nye produkter udvikles hele tiden. En af disse sæsoners mest vedblivende trends er elcyklen.
Grejsdalsløbet åbner for paracykling i Parasportens år
Grejsdalsløbet fejrer parasportens år i Vejle ved at byde velkommen til paracyklister i Danmarks hårdeste motionscykelløb. Paracyklisterne får deres egen startgruppe til Grejsdalsløbet søndag den 12. maj 2019 klokken 11.15.
Test: Baselayer og uldsokker fra Pearl Izumi
Et par fine forårs-essentials fra Pearl Izumi, hvor især de kraftige uldsokker viser, at de nærmest er et must-have på disse breddegrader.

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

Touren til Gardasøen – 5 uger tilbage
Som medlem af Team Motionsfeltet.dk PREMIUM har jeg fået mulighed for at køre TransAlp i sommeren 2019. Min tanke er derfor, at jeg løbende vil opdatere på mit lille projekt, om at blive klar til Tour TransAlp her til sommer.
Det skal du være opmærksom på, hvis du skal have ny mountainbike
Trænger du til en ny mountainbike, der kan følge med dig, når du skal ud og opleve skovenes bakkede terræn og Danmarks fede mountainbikebaner? Eller er den gamle mountainbike ved at være lidt slidt i bremserne og kassetten? Uanset hvad der er tilfældet, så er det vigtigt, at du sætter dig godt ind i dine præferencer og ønsker, før du går ud og investerer i en ny mountainbike.
Produktnyt: Shimano GRX
Med udgangspunkt i den fremherskende gravel trend, har Shimano sendt en komplet drivetrain serie på markedet. Serien opfylder behovene for alle type ryttere, lige fra den seriøse gravelracer til motionisten, der foretrækker at nyde turen væk fra alfarvej.
Castelli og den danske forbindelse
Feltet.dk har været på Mallorca for at blive præsenteret for Castellis nyeste aerodynamiske landvindinger og for at mærke italienernes stærke passion for kompromisløst cykeltøj.
Test: Assos S9 bibshorts
Nyt selesystem giver bedre stabilitet og mærkbar komfort i Assos’ nyskabende S9-platform, som holder den høje kvalitet, som schweizerne er kendte for.  
SIDSTE CHANCE: Præmier for 73.055 kroner i Giro-spillet
Vind cykler, rabatkoder, managerhold og årsabonnementer på Eurosport Player m.m. Sæt dine Giro d'Italia managerhold nu!
Bynært, sjovt og sikkert MTB-spor i Vejle - perfekt til motionsrytteren
Feltet.dk har været til indvielse og gennemkørt et nyt otte kilometer langt mountainbike-spor i Søndermarksskoven, Vejle.
Hjulene ruller på Rydhave: Tidligere ligaprofil og cykelrytter bliver lærer
43-årige Kim Laursen er ansat som ny lærer for cykelrytterne på Rydhave Slots Efterskole, der også bruger verdensmester Dina Thorslund i træningen.
Produktnyt: Rapha lancerer shorts med lommer
Rapha udvider deres serie af Cargo-shorts med lommer til at inkludere den prisbevidste Core-kollektion.

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

AndetBoligadvokat