Buksefedt, varmecreme, massageolie og mange andre plejeprodukter har de seneste år vundet stort indpas i sportsverdenen og især i cykelverdenen, hvor rytterne udsætter sig selv og deres kroppe for alverdens udfordringer.
Vi har set lidt nærmere på et par produkter til både herrer og damer. Læs med her om Antifriction Cream + & Energizing Shower gel
Senere kan du læse med om produkter til kvinder.
Introduktion
QM Sportscare står for “Quality in Massage” og som navnet indikerer laver de produkter til blandt andet massage, men også produkter der kan øge komforten for den til tider hårdt plagede cykelrytter.
QM Sportscare startede i 2003 og leverer i dag produkter til flere store cykelhold. Blandt andet Katusha-Alpecin, Bora-Hansgrohe og det mest vindende cykelhold i år; Quickstep-Floors.
Vi har haft fingrene I et par produkter i 14 dage, for at se lidt nærmere på kvalitet og umiddelbare indtryk.
Antifriction Cream+
Producent: QM Sportscare
Størrelse: 200 ml
Vejledende udsalgspris: 119,95,- kroner
Første product er Antifriction Cream+.
Det er et produkt, der som navnet indikerer, skal smøres på huden eller på skindet i cykelbukserne inden cykelturen, for at forebygge slidsår.
Som en ekstra bonus er cremen fra QM Sportscare udelukkende fremstillet af naturprodukter - faktisk er den 100 % vegetabilsk / plantebaseret. Med andre ord helt fri for parabener, parfume og farvestoffer.
Indholdet af bøtten er lidt anderledes end det buksefedt, man som oftest får fingrene i. Konsistensen er mere klæbrig og knap så fast. Det er også muligt at købe en mere ‘almindelige’ buksefedt fra QM - den hedder blot Antifriction Cream.
Denne version er lavet specielt til at udmærke sig på længere distancer - hvilket er indikeret ved plusset i produktnavnet.
QM anfører ikke nogen specifik beskrivelse af, hvor meget fedt man skal bruge, men det er i høj grad også en personlig præference.
Vi har således prøvet lidt forskellige mængder, hvor den største mængde var cirka to fingerfulde og den mindste mængde var lige omkring en.
Det fungerer klart bedst med en lidt større mængde. Selve massen er nem at smøre på, selvom den er meget klæbrig. Og det er nemt at vaske resten af fingrene, hvilket er en stor fordel - ligesom at overskydende fedt let vaskes ud af bukserne efter brug ved en almindelig maskinvask. En heller ikke uvæsentlig faktor, som QM har styr på.
Vi har som tidligere nævnt benyttet os af produktet i 14 dage. Efter vores mening, så fungerer cremen rigtig godt. Vi har ikke mærket nogen gener under cykelturen og vi har oplevet fin beskyttelse mod de gnidninger, som opstår i sadlen.
Denne buksefedt er særlig egnet til langdistanceture. Vi har prøvet den på ture på op til 3 timer og her er den i den grad godkendt.
Shower gel men
Producent: QM Sportscare
Størrelse: 250 ml
Vejledende udsalgspris: 89,95,- kroner
Udover buksefedt, så var der også en Showe Gel i kassen fra QM Sportscare. Navnet på produktet er Energizing Shower Gel Men.
Produktet er til kroppen og velegnet til at blive helt ren igen, når man har svedt, mudderet har sprøjtet og haft godt med varme på i hjelmen.
Når man åbner flasken, så har den en kraftig duft af citrus. Duften er både forfriskende og sød.
Selve indholdet er meget mildt og gør faktisk, at huden bliver meget blød, efter at man har brugt produktet. QM Sportscare reklamerer selv med, at man får en følelse af velvære af og ny energi.
Denne Shower Gel er god til følsom hud. Samtidig er den lækker med sit indhold af olie og andre naturprodukter.
I forhold til lignende produkter, er denne i den lidt dyre ende og altså et high-end produkt som QM her præsenterer. Vi synes, at produktet har sin berettigelse på markedet, for dem som vil have lidt ekstra efter en hård omgang på cyklen.
Stillet til rådighed af: QM Scandinavia
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger