Introduktion

Alle rytterne på World Touren har flere cykler at vælge imellem, da cykelproducenterne laver forskellige rammer, der er optimeret til varierede forhold.

Derfor ser man oftest rytterne skifte mellem to landevejsmodeller afhængigt af rutens beskaffenhed.

Det gælder også holdene, der kører på Cannondale, hvor logikken siger SuperSix til terræn med højdemeter og SystemSix til de flade og hurtige dage.

SystemSix er en ultramoderne aerocykel, selvom den har et par sæsoner på bagen.

Men hvis man har fulgt med de sidste sæsoner, så har det skarpe øje måske fanget, at Magnus Cort altid sværger til SystemSix-modellen - altså den aerodynamiske ramme optimeret til fladbanetons.

Også i bjergene og på varierede dage med mange højdemeter, selvom han med SuperSix’en kunne opnå et lettere setup.

De fleste ryttere foretrækker en cykel med mere allround-egenskaber på dage med mange højdemeter, så hvad er det, der gør, at Magnus Cort sværger til den markante aerocykel?
 

Vi er gået på jagt efter svaret. Det åbenlyse svar er - selvfølgelig - fart. Rendyrket fart.
Men er det også andre ting som gør, at ryttere som Cort nærmest eksklusivt vælger denne cykel?

Æstetikken er præget af moderne, aerodynamiske linjer.

Cannondale SystemSix Hi-MOD Dura Ace Di2

Vi har fået fingrene i den topudstyrede SystemsSix-model, som kommer med komponenter fra øverste hylde - meget lig den version, som Magnus Cort triller rundt på.

Ramme er Hi-MOD udgaven med det eksklusive carbon-layout og så er cyklen forsynet med KNOT 64 SL hjul og de nye Dura Ace Di2-gruppe. Altså en cykel helt uden smalle steder!

Med al den snak om diverse cykelmodeller, så er det nok også på sin plads at introducere SystemSix lidt nærmere til en start.

Da aero-bølgen rullede ind over cykelmarkedet, lod Cannondale faktisk vente en smule på sig inden de udviklede en decideret aero-racer. Til gengæld var resultaterne til at føle på og det gav især genlyd, da den blev kåret til verdens hurtigste cykel i en uafhængig vindtunneltest foretaget at det tyske cykelmagasin Tour. Tyskerne er netop anerkendte for at foretage objektive tests baseret på objektive standarder.

SystemSix er da også en fuldblods aero-racer. Den er lavet uden at indgå kompromisser, når det kommer til at lave det hurtigste design, med fokus på at være hurtig og effektiv på landevejen i fladt, rullende terræn, men faktisk også på stigninger op til 6 %, hvor Cannondale påstår, at de aerodynamiske fordele udligner den vægtstraf, man som oftest får med en aerodynamisk ramme, hvis rørformer fylder mere end en spinkel bjergcykel.

Radikalt design

Ved første øjekast er det heller ikke svært at konstatere, at SystemSix skiller sig væsentligt ud, hvis man sammenligner den med mere traditionelt cykeldesign.

Faktisk er den nok noget af det mest radikale på markedet, også selvom den nu har et par år på bagen.

Jeg vil gå så langt at kalde den for cyklingens F-16.
Selvom der selvfølgelig er langt til et fly, så kan fantasien med lidt god vilje godt bevæge sig lidt derhenad. Æstetikken er nemlig præget af store overflader, flade, kantede rørtyper og dimensioner som nærmest er - ja, overdimensionerede.

Cyklen er en lille smule ekstrem i forhold til mere klassiske geometrier - især samlingen mellem sadelrør og overrør, som er kæmpe. Det moderne udtryk flankeres også af markant sænkede sadelstræbere, et kraftigt skrårør og ikke mindst en integration af kronrør og forgaffel, som tydeligvis er aero-optimeret i voldsom grad.

SystemSix er præget af store, flade overflader optimeret til at glide igennem vinden.

Kodeordet er ’System’
Cyklen bærer i høj grad præg af at være så ’glat’ som muligt, som det hedder i fagsprog, når luftstrømmen slipper rammen let og derved mindsker luftmodstanden. Det skyldes også cyklens integrationer, som får komponenterne til at spille flot sammen med selve rammen.

Mest markant er nok forgaflens sammenspil med rammen, hvor de to mødes i en integration i kronrøret.
Der er lavet et indhak i rammen, så de to slutter helt tæt og fremstår som en enhed, til forskel fra den traditionelle metode, hvor bunden af kronrøret og det øverste af forgaflen blot mødes overflade til overflade.

Det betyder også, at når man drejer styret, så kan det faktisk ikke komme helt så langt, som på en mere traditionel cykel, hvor forgaflen og rammen ikke overlapper. Man får dermed en lidt forkortet styrvinkel.

Vores testcykel er monteret med Cannondales in-house cockpit fra deres eget brand: KNOT.
Styret er egentligt todelt, men fremstår som et samlet system.

Forgaflen og kronrøret er føjet sammen i en markant integration.

Effektiv på landevejen

SystemSix’en lever op til sit førstehåndsindtryk som en hurtig bandit!

Og man mærker hurtigt, hvor effektiv den er, når man drøner ud på rammen. For når først den er trådt op i fart, så er den helt klart noget af det mest effektive, jeg nogensinde har kørt på. Cyklen er ingen letvægter, selv om den heller ikke er tung, men det er sådan heller ikke meningen her, da en smule mere vægt bidrager til, at den holder farten fantastisk og ruller særdeles effektivt.

Cyklen er udstyret med Cannondales eget KNOT-hjulsæt, som med sin fælgdybde på 64 millimeter også er en fryd i høj fart og hjælper med at holde tempoet høj.

Teoretisk er rammen jo tidligere kåret som verdens mest effektive ved høj fart på lige vej og om det er sandt, kan vi af gode grunde ikke afgøre, blot konkludere at den føles vanvittig effektiv - nærmest som en enkeltstartscykel, når den først er trådt op over 35 km/t.

KNOT 64 SL-hjulsættet forstærket det aerodynamiske udtryk.

Køregenskaber

Én ting er, at rammen føles særdeles effektiv i høj fart, noget andet er, at den også giver en rigtig god følelse af sikkerhed. Den er nemlig meget stabil og rolig, så man ruller klippefast afsted.

Retningsstabiliteten er fremragende uanset om man sidder og gemmer sig for vinden i bukkene eller oppe i bremsegrebene. Det afføder masser af selvtillid og inviterer igen på fart.

Fronten er som sagt en smule speciel, da den måde forgaflen og rammen er integreret på, begrænser den vinkel styret kan drejes med. En begrænsning, som afslører den kompromisløse tilgang, hvor fart og effektivitet prioriteres over alt andet. Så må man give lidt køb på adrætheden i helt skarpe sving, selvom man nok skal ud i noget gadeløbs-race med masser af helt skarpe sving før det reelt giver anledning til nogen problemer.

Cyklen navigerer generelt godt i sving og er ret præcis i sin styring, som det kan forventes af denne type. Den er ikke den kontante og livlige type, som man ultra-smidigt smider ind og ud af små sving, men det er et forventeligt kompromis, når man vil have verdens hurtigste ramme og snyde vinden.

Omvendt er Systemsix heller ikke doven, det er trods alt en fuldblodsracer!

Det understreges også af Stack/Reach-ratioen på 1.43, som indbyder til en lav og aggressiv kørestilling.

Integrationer og udstyr

Fronten er et integreret system, hvor alle kabler er skjulte. Styr/frempind-kombinationen er in-house fra Cannondales KNØT. Det betyder masser af aerodynamik, men også lidt mekanikerhovedpine, da det kræver lidt snilde at fjerne spacere og afkorte kabler.

Styret er todelt, men fremstår nærmest integreret. Det giver mulighed for at skifte fempindslængde eller styrbredde uden at skifte det hele.

Til gengæld er det en ret elegant og iøjnefaldende løsning, som passer perfekt til rammen.

 
Med 12 gear bagpå, kan man lege med tanken om at fjerne forskifteren og køre med et ét-klinge setup, hvis man vil spare lidt vægt og være ekstra aerodynamisk. Skal man kun køre herhjemme, er det afgjort en mulighed.

Hvorfor vælger Magnus Cort kun at kun på SystemSix?

Svaret på det spørgsmål ved kun Magnus Cort, for der kan være mange faktorer i spil.

Det kan være, at han blot føler sig 100% tryg på sin cykel og føler, at han mister for meget fornemmelse, når han skifter mellem flere modeller. Komforten er også en faktor, for det kan være afgørende at finde en position, som er helt rigtig og som ikke kan repliceres nøjagtigt på andre cykler.

Men det er også lige så sandsynligt, at Magnus Cort kører på sin SystemSix i alle terræner fordi det er en lynhurtig cykel, som han føler giv ham et par procenter i forhold til den måde han kører på og vinder på.

Han gør sig oftest gældende i fladere terræn og der er der ingen tvivl om, at en meget aerodynamisk cykel giver ham lidt ekstra.

Men hvad så når det går op ad? Det er et godt spørgsmål, som Cort faktisk selv besvarede på tiende etape i årets Tour. For her vandt han nemlig en vanvittig sejr på en etape med tonsvis af højdemeter.
Faktisk er det sådan, at cykler som er meget aerodynamiske, men måske vejer nogle hundrede gram mere end en bjergcykel, faktisk udligner vægtstraffen med de aerodynamiske fordele på stigninger helt op til 6 %. Og Cort har i hvert fald bevist, at det ikke altid nødvendigvis handler om at hente de allersidste hundreder af gram for at vinde opad.

Udgaven som Magnus Cort kørte til en etapsejr i 2022-udgaven af Tour de France.
 

Konklusion

Cannondales første aerocykel er lidt af et monster. Den er nærmest lige så effektiv som en enkeltstartscykel, når den er trådt op i fart og man har en fornemmelse af, at den bare bliver ved, medmindre man trækker i håndbremsen.

Er man til landevejstons og høj fart, så er den en fornøjelse og leverer en rolig og stabil køreoplevelse trods tilbøjelighederne til høj fart.

Er der kompromiser, når man vælger denne type cykel? Helt klart og det er Cannondale helt åbne omkring. Vil man klatre eller køre gadeløb med massser af sving, så er der andre mere lette og smidige rammer.

Men på danske landeveje er SystemSix nok noget af det hurtigste, man kan sætte sig i sadlen på og med det terræn vi har her, så går man ikke rigtig på kompromis med noget.
Når der er fuldt fokus på fart, så koster det altid en anelse på komforten, og SystemSix’en er heller ikke den mest komfortable cykel på markedet. Så det er en maskine til landevejsrytteren, som satser alt på at køre stærkt.

Hvis den er god nok til Magnus Cort, så er den helt sikkert god nok til de fleste.