Jeg tog til Odder for at køre DM i cykel cross i håb om en god dag med en hård fight om podiet. Jeg vidste, at formen var bedre end sidste år i januar, men hvordan jeg var kørende i forhold til de andre, var jeg ret usikker på.

Søndag kom og jeg stod på startstregen. Sporet var mudret, og de glatte off-camber sving var lige noget for mig. Jeg følte mig derfor komfortabel på både ruten og cyklen. Da starten gik fløj Caroline Bohe afsted, og jeg følte lidt, at jeg kun trådte med det ene ben i forhold til hende, haha.

Hun fik hurtigt 15-20 sekunder på mig, vil jeg tro (underligt som sekunder og afstande er så utrolig svært at bedømme, når man er derude i kampens hede). Første omgang er altid hektisk, men jeg forsøgte, så godt jeg kunne at finde min egen rytme og fart. Ved slutningen af anden omgang henter jeg Bohe, og rykker forbi så godt jeg nu kan.

Jeg vidste, at jeg havde en fordel igennem den tekniske del af ruten, så jeg panikkede ikke, men forsøgte at koncentrere mig om linjevalg. Det virkede, og jeg holdt føringen lige til mål. DM guld er altid specielt, men for mig betød det også meget at føle farten i benene, og det gav motivation og en pejling om, at jeg er på rette vej.

Hvad med VM i cross?
Et par dage efter ringede Kim (cykel cross-landstræner) og sagde, at han gerne så mig til VM, hvis jeg ville. Jeg blev selvfølgelig glad for beskeden, det jo ikke hver dag man får chancen for at køre et VM. Men jeg vidste alligevel ikke helt. Havde jeg virkelig lyst til at tage til Luxemborg og få prygl af cross-pigerne?

Da pladsen var egenfinansering, skulle jeg jo også lige skaffe pengene et andet sted fra. Jeg tog en snak med min træner Benjamin Justesen (AimHigh), og vi blev hurtigt enige om, at den plads skulle jeg takke ja til. Jeg følte farten var god, og et VM ville være stort at få lov til at deltage i. En hård omgang træning lå forude, og et stort event som VM var en god motivationskilde for det hårde arbejde og et godt mål.

Derudover kunne jeg godt tænke mig at prøve at køre et internationalt crossløb, at det så kunne blive VM var jo en bonus. Det er altid en ære at stille op i de rød-hvide farver.

Så på torsdag flyver jeg med min (altid tro-hjælper i hastesituationer) far til Luxembourg, hvor vi vil prøve at få det bedste ud af det, så godt, som vi nu kan. Hvem ved? Måske er jeg godt kørende? Måske overhovedet ikke? Hihi, det føles faktisk lidt fedt bare at stille til start og give alt, hvad jeg har uden at have forventninger trukket ned over hovedet.

Det bare mig, min Ghost, og en eller anden crossrute i det sydlige Luxembourg. Kan da kun blive en fest! 

Ha’ en forsat god dag

Malene Degn

...

Blå bog:

Navn: Malene Degn

Disciplin: Mountainbike

Alder: 20 år

Uddannelse: Virum Gymnasium

Yndlings ret: Pasta med tun

Bedste resultat: VM sølv, EM guld, 4. plads U23 VM

Familie: Mor, far og storesøster

Andre interesser: Kreative projekter