Guide: Kom godt igennem vinteren med din cykel
rogermccallum – Flickr Creative Commons
13.12.2014 @ 20:02

Det er ikke altid lige ud af landevejen, når man skal cykle i det kolde vintervejr udenfor, og for mange er det mere end sur pligt, end en fornøjelse.

Hvis du allerede er kørt træt i at træde på pedalerne inden udgangen af år 2015, har vi her en række råd til, hvordan du bedst kommer igennem januar, februar og marts i selskab med din cykel.

 

Det behøver ikke at være så surt endda.

 

Husk på, at cykling er sundt for både krop og sjæl, også når det er koldt udenfor, og hvis du er forberedt godt kan det faktisk være sjovt - ligesom spil på sport inden for cykling.

 

Vær synlig

Det burde være en selvfølge for alle cyklister, at påmontere cykellygter og reflekser i de mørke måneder, for at være synlig over for bilister.

 

Men trods dette viser en undersøgelse foretaget af Codan og Børneulykkesfonden tidligere i år, at næsten 3 ud af 4 bilister i Danmark, har overset eller været tæt på at overse enten cyklister eller fodgængere i mørket.

 

Derfor: husk altid at gøre dig godt synlig over for de andre i trafikken og følg de officielle cykelregler, for din egen sikkerhed.

 

Klæd dig rigtigt på

Når du cykler om vinteren, skal din påklædning balanceres, så du hverken kommer til at svede eller fryse.

 

De fleste danskere trækker sig automatisk i tykkere, varmere tøj, når vinteren kommer. Men det er faktisk ikke en god idé, at have tykt tøj på, når man skal ud og cykle i kulden.

 

Det er derimod en rigtig god idé at have flere tynde lag tøj på, fordi det isolerer sved bedre, og det giver dig mere bevægelsesfrihed.

 

Husk at dække de steder på kroppen, som er mest kritiske for varmetab, godt til. Dette gælder især hoved, hals, hænder og fødder.

 

Her kan du læse flere tips om, hvordan du som cyklist bør klæde dig på i vintervejret.

 

Forbered og vedligehold din cykel

Det er krævende at få din cykel til at holde hele vinteren igennem - især på grund af det til tider ekstreme vintervejr, vi har i Danmark.

 

Hvis du og din cykel skal slippe helskindet igennem denne vinter, er det super vigtigt at du forbereder den godt samt løbende vedligeholder den.

 

1) bremser

Start med at tjekke bremserne, da de udgør den vigtigste del af cyklen. Skift bremseklodserne, medmindre de er helt ubrugte. Bremseklodserne bliver nemlig hurtigt slidt op, fordi de samler en masse snavs, grus og salt op fra vejene.

 

2) dæk

Efter bremserne er det nødvendigt at tjekke dine dæk. Hvis de er halvslidte, kan det være en god idé at få dem skiftet, inden du skal ud og køre på veje, der muligvis kan være snedækkede og glatte.

 

Hvis du vælger at få installeret nye dæk på din cykel, anbefaler vi at du skaffer et par kraftige et af slagsen, og gerne med udpræget mønster og indbygget anti-punktér indlæg.

 

3) kabel

Sidst men ikke mindst opfordres det, at du tjekker kablerne på din cykel, som får gear og bremser til at fungere.

 

Hvis kablerne udsættes for for meget fugt, kan de nemt fryse til. Husk derfor løbede at give dem en omgang oliesmøring - eller få dem skiftet til et par nye, hvis du har råd og mener det er nødvendigt.

 

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet