Det kan godt være, at det ikke har været muligt at få nummer på ryggen eller at komme til at prøve kræfter med bjerge eller brosten under fremmede himmelstrøg længe, men det betyder ikke, at jeg har ligget på den lade side.

Tværtimod er denne vinter nok den, hvor jeg har fået trænet mest struktureret og kontinuerligt nogensinde.

Min træning er blevet tilrettelagt, screenet og evalueret af Mads Frank fra Frank Institute of Sports i Odense, og den strukturerede plan har holdt mig på sporet og min kæde stram på trods af, at det ene mål efter det andet som bekendt er sejlet ud af kalenderen.

Da jeg startede mit forløb i oktober, var der masser af data at starte ud på i mine Trainingpeaks, og derfor startede vi ikke med en test på det tidspunkt. Men nu kunne jeg øjensynligt ikke trække den længere, og det var blevet tid til at få svesken på disken.

Hvad var det egentlig blevet til?

Hvad havde det hårde arbejde i de kolde og mørke vintermåneder resulteret i? Coach ønskede nye data at planlægge min videre træning ud fra.

TEST... Ikke just et af mine yndlingsord.

Ikke desto mindre en nødvendighed og en venlig men bestemt forespørgsel fra Coach.

Tiden var kommet til at få de tørre tal på bordet, og den her lille test havde spøgt i min træningsplan i noget tid.

Jeg havde luret på den af flere omgange og tænkt: “Godt det ikke er lige i dag, jeg HADER at køre test”.

Nå… men anden weekend i april skulle det så være. Jeg kunne ikke trække den længere.

Med sol på vejrudsigten lørdag og møgvejr søndag, kunne jeg ikke engang skyde den bare en enkelt dag længere.

Der var kun én vej frem - spænd hjelmen og afsted.

Og dog...

Det krævede en smule mere end bare at spænde hjelmen. Det skulle vise sig at "forberedelse" blev et vigtigt kodeord for både den fysiske, praktiske og ikke mindst for den mentale del.

Forberedelse, forberedelse, forberedelse…

Når jeg tænker tilbage på hele processen nu, startede den allerførste forberedelse faktisk midt i ugen med af se lidt frem mod weekenden. Hvornår kunne jeg køre de pas, der lå op til testen i forhold til arbejde osv., hvordan så meldingerne for weekendens vejr ud, hvilken dag var bedst at vælge?

I denne weekend, var der ikke så meget at rafle om, der blev som sagt lovet fint vejr lørdag og sne og slud søndag. Den beslutning var ikke svær at tage.

Lørdag var testdag!
 

Forinden havde jeg i øvrigt besluttet at køre testen udendørs, da min racer var gjort klar og taget af hometraineren. Nye hjul var monteret og desuden sønnikes watt-pedaler, som han ikke bruger længere.

Jeg havde kørt et par ture ude på de smalle dæk, og det slog helt klart hometraineren!

Så...

Fredag eftermiddag stod på let rulletur med kadenceøvelser (spin ups) for at få lidt gang i benene.

Herefter rengøring af cyklen, for jeg kan jo ikke køre test på en beskidt cykel, det siger sig selv ;-)

De sidste praktiske forberedelser fredag aften blev beslutning af mængden af energi til lommen, tøj, Garmin osv. blev lagt frem, ruten blev lagt og jeg fik aftalt med sønnike, at han gerne ville køre med og være mentalt backup.

Herligt!

De praktiske forberedelser var i øvrigt også en del af de mentale. Mens jeg fik styr på alle stumperne, indstillede jeg mig også mentalt på, hvad der lå foran mig, og det gav ro og god nattesøvn at vide, at der var orden i sagerne.

Lørdag morgen meldte sommerfuglene sig i maven. Den dér pokkers test altså, den skulle åbenbart spille mig et mentalt puds…

Og hvorfor nu det?

Vi er helt enige om, at det hverken er liv eller død - eller for den sags skyld mit levebrød der var på spil, og alligevel blev jeg pænt nervøs.

Hvad var der egentlig på spil denne lørdag formiddag med test på programmet?

Først og fremmest havde jeg gennem det sidste halve år gjort mig umage.

Jeg kan godt mærke, at der sker ting og sager i den rigtige retning, når jeg er ude at cykle, men det er jo fornemmelse mere end facts.
Jeg havde i de forgange måneder fået en del træning og hverdag til at gå op. Jeg havde presset mig selv og trådt mine watt. Slæbt mig op af sofaen på de helt trætte dage, hvor en lur nemt kunne have udkonkurreret træning.

Desuden har jeg lagt hvad der svarer til lidt over mit brændstofforbrug til arbejde i at hyre en personlig træner, med fuld opbakning fra gemalen i øvrigt, både i forhold til økonomi og tidsforbrug. Det er rigtigt ofte ham, der laver aftensmaden mens jeg får trænet efter arbejde. Kort sagt har jeg lagt en del tid, kræfter og økonomi i forhåbentlig at præstere et fremskridt.

Tilsidst havde jeg kun kørt test indendørs tidligere, så jeg havde heller ingen erfaring at trække på til dagens anstrengelser. Jeg ville bare SÅ gerne kunne præstere et godt resultat af alle mine anstrengelser!

Kl. 11:17 - Afgang fra Lundager

Det eneste der ikke var helt planlagt var faktisk afgangstidspunktet. Vi besluttede at køre, når vi var klar, og det var vi kl. 11:17. Stille og roligt af sted. No stress.

De første kilometer ud til startstedet for testen, brugte Magnus og jeg til at snakke testen igennem. Han har selv kørt en del tests, da han selv trænede intensivt, og han er en fin sparringspartner.

Planen blev at lægge forholdsvis konservativt ud, og så gradvist øge undervejs, alt efter hvad kræfterne rakte til i intervaller på 10 min. At dele tiden op i 3 x 10 min. kan være nemmere at overskue, end at skulle “tælle” hele vejen ned fra 30.

3-2-1 GO! 30 min. all out!

Som sagt, så gjort.

Jeg startede som sagt ud med at lægge mig lige over bunden af det på forhånd forventede niveau, og jeg var godt nok spændt på, om det overhovedet holdt.

Det gjorde det!

Og jeg havde faktisk en OK følelse i benene - en smule optimisme spredte sig i mit system.

De første 10 min. lå jeg umiddelbart en smule højere end først planlagt, og de gik væsentligt hurtigere ude i virkeligheden end inde på en hometrainer.

Det var nu tid til at øge en smule, da fornemmelsen i benene var OK. Der kom i øvrigt tilpas med opmuntrende og opbakkende kommentarer fra Magnus, der lå snorlige i mit baghjul.

De næste 10 min. handlede om at holde niveau, inden de sidste 10 min., hvor det virkelig handlede om at stramme balderne og få det sidste krudt fyret af.

“Det er tid til en gel” lød det pludselig omme fra bagsmækken - tak for påmindelsen, knægt! Jeg havde nok ikke husket det selv i kampens hede.

Om det var strengt nødvendigt skal jeg ikke kunne sige, men mentalt betød det noget lige at fylde lidt kulhydrater på. Så var jeg i hvertfald overbevist om, at det ikke skulle blive et issue at gå ned på dem ;-)

De sidste 10 min. var selvfølgelig ikke just en fornøjelse, men jeg fik disponeret, så jeg ikke gik kold inden de var gået, og jeg kunne træde en lille afsluttende finale an, med snot og savl hængende i guirlander.

Det var ikke et krav, at det skulle være kønt, vel!?!

Py ha!

Nu kunne jeg ikke gøre meget mere i dag, og mens vi rullede hjemad, kunne vi passende snakke forløbet igennem. Min egen følelse var god, den lagte plan holdt og Magnus godkendte umiddelbart også forløbet.

Det var vigtigt for mig, at jeg ikke hele tiden røg watt-mæssigt under niveau, og at jeg fik disponeret, så jeg ikke koldede undervejs.
Processen var hermed godkendt, nu skulle jeg hjem og trække lidt tal og have hele molevitten uploaded til Coach.

Kan du ramme mellem 190 og 210 watt?

Dette var den estimerede forventning og min rettesnor fra Coach.

Svaret blev: “JA! Det kan jeg faktisk godt!”

Jeg endte med et snit på 200 watt (rent!) over de 30 min., og det skulle vise sig at være min bedste test til dato.

Det var dejligt!

En skøn følelse at nå i mål med både forløb og resultat.

Da jeg fik kigget på min puls, kunne der måske endda have været vredet et par watt mere ud af cykelmosteren, og det skyldes nok mit lidt forsigtige udlæg, mit fokus på at kunne holde hele vejen, og at jeg havde valgt en rute med vendepunkter. Altsammen gode erfaringer til næste gang.

Min første og foreløbige melding fra Mads Frank lød som følger:

“KONKLUSION: Du har forbedret din FTP og din generelle form. Du er stærkere end hidtil antaget og vi skal justere intervallerne efter det (tak skæbne). Jeg vil påstå,at du kan køre endnu højere watt på en mindre teknisk rute. Vi bliver hele tiden bedre. Jo flere test, jo bedre bliver man også til teste.”

Så sandt som det er sagt!

Jeg lærer hele tiden noget om, hvad jeg kan byde min krop, og hvordan jeg bedst får den til at yde lidt mere. Jeg synes, det er fascinerende at rykke mine fysiske grænser, men i den grad også de mentale. I det her tilfælde handler det jo om cykling, men selve processen med at være lidt nervøs for noget, prøve at planlægge og gøre sit bedste, og så nå så godt i mål som muligt på dagen, tænker jeg fint, kan bruges i andre aspekter af livet.

Nu har jeg en ide om at skære kagen til en udendørs test. Jeg er blevet en lille smule klogere på hvad og hvordan min krop kan yde, og hvordan jeg bedst planlægger og udfører, og det er lige før jeg kunne overtales til at gøre det igen, for lige at se hvordan jeg kan optimere og bruge de erfaringer og den feedback, jeg har fået på min lille 30 min. seance på en landevej på Vestfyn.

Inden længe skal jeg til catch-up igen, og så skal vi have talt hele forløbet grundigt igennem og nørdet os ned i detaljerne. Og så er jeg helt sikker på, at der nok skal dukke masser af udfordrende træning op i min plan.

Flandern Rundt 2. april 2022 kan bare komme an!