Fyen Rundt rykker helt ind til Odense
Foto: Nikolaj Jensen / Feltet.dk
30.11.2016 @ 17:32

Fyen Rundt bliver en del af et stort city-event i 2017, det blev i dag afsløret på et pressemøde på Fyn. 

Når verdens tredjeældste cykelløb, Fyen Rundt, afvikles lørdag den 10. juni 2017 for 107. gang, så kommer afslutningen på løbet til at foregå i helt nye rammer.
 

Cykling Odense, der i mange år har stået for afviklingen af Fyen Rundt er gået sammen med Sport Event Fyn samt Pro Cycling DK, der står bag cykelholdet Riwal Platform Cycling Team, om at løfte det årligt tilbagevendende arrangement op på et helt nyt og eventmæssigt mere tidssvarende niveau end hidtil.
 

Det betyder, at både motionsdelen samt det internationale UCI-løb vil få ny afslutning. De afsluttende kilometer bliver nemlig flyttet fra det hidtidige opløb ved idrætshallen i Højstrup til en rundstrækning i Odenses bymidte, hvor en lang række forskellige arrangementer vil ramme løbet ind og sørge for, at stemningen får karakter af folkefest.
 

”Cykelsporten er en af vores fynske styrkepositioner, blandt andet fordi vores ø kan noget helt særligt, når det kommer til cykling. Også når det gælder tiltrækningen af turister. Fyen Rundt er et af vores stolte flagskibe, der formår at bringe deltagere og oplevelser rundt på hele øen, og det vil vi gerne være med til at løfte," siger Jane Jegind, by- og kulturrådmand i Odense og næstformand i Sport Event Fyn

"Det synes vi sker med det nye partnerskab, som sikrer, at Fyen Rundt i fremtiden afvikles efter den model, som skaber størst værdi for Fyn," slår Jane Jegind fast.  

Kontinentalholdet bliver medarrangør

Hos Pro Cycling DK, som står bag Riwal Platform Cycling Team, glæder salgs- og marketingsansvarlig, Henrik Pabst, sig over den nye rolle som medarrangør af den store begivenhed.
 

”Som cykelløb er Fyen Rundt i en klasse helt for sig selv. Ruterne ude på øen fås ikke smukkere i Danmark og det varierede landskab byder på afvekslende udfordringer for alle deltagere. Lige fra de, der gerne vil teste formen for alvor, til de, der kører for motionen og oplevelsens skyld. Ved at lægge afslutningen ind i bymidten får Fyen Rundt en hel ny og anderledes identitet, som alle fynboer kan få uendeligt megen glæde af," lyder det fra Henrik Parbst. 
 

Årets mandlige fynske idrætsleder 2015, formand for Cykling Odense, Claus Rasmussen, hilser også det nye samarbejde velkommen.
 

”Med en historie, der rækker helt tilbage til 1894, er Fyen Rundt hvad man med rette kan kalde en markant institution i fynsk idræt. Det betyder dog ikke, at man skal undlade at udvikle på produktet. Hos Cykling Odense er vi glade for at have fået nogle stærke partnere, der vil være med i den proces. I 2015 kørte vi for første gang i løbets historie om lørdagen. Det har været en stor succes, og jeg er sikker på, at de nye tiltag vil gøre løbet endnu mere attraktivt - både for deltagere og for tilskuerne,” slutter Claus Rasmussen. 

Fyen Rundt blev i år vundet af talentfulde Mads Pedersen, som i 2017 kører for WorldTour-holdet Trek-Segafredo.

Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Nu inviterer vi dig til at være med til at præge, hvilken retning Motionsfeltet.dk's nye digitale cykelmagasin skal have.
Skovbrand hærger kendt stigning
Senest i marts satte en 18-årige dansker ny rekord på Coll de Rates.
Andreassen åbner World Cuppen med top 10-placering
I weekenden blev der i Brasilien taget hul på årets World Cup-sæson.
Amstel-fadæse: Se supersprinter juble for tidligt
Lorena Wiebes begik en enorm fejl, da hun jublede for tidligt i spurten i Amstel Gold Race. Det gjorde, at Marianne Vos kunne spurte forbi hende på stregen i en forkortet udgave af løbet.
Følg Amstel Gold Race på Feltet.dk's app
Følg Mattias Skjelmose, Andreas Kron, Alexander Kamp og Mathieu van der Poel i Amstel Gold Race.
Test: Elves Vanyar Pro Disc 2024
Vanyar-modellen fra Elves er et stærkt bud på en landevejs-racer til den performance-orienterede rytter, som er på jagt efter en sjov og hurtig cykel, hvor den samlede pakke står stærkt i billedet.
Køb eller bytte? Mulighederne er mange hos Bike4Sport - valget er dit!
Står du og mangler en kvalitetscykel til billige penge? Så har Bike4Sport helt sikkert den rette cykel til dig.
Danskere vinder VM med sammensat hold: Det var meget overraskende
Simon Nielsen og Aleksej Calmann sammensatte i starten af marts et hold bestående af otte ryttere uden nogen erfaring sammen. En måned senere havde de kørt ét løb - og var verdensmestre.
Kvinden bag kasket-kast identificeret
Det lignende en bevidst handling, men det var en uheldig episode, der næsten forårsagede et styrt for Mathieu van der Poel i Paris-Roubaix, fortæller hovedpersonens advokat.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet