28.10.2016 @ 13:08

Den første søndag i juni 2017 går startskuddet igen til Danmarks mest unikke motionscykelløb, når VM-ruten igen danner ramme om ’Cykelstafetten i Rudersdal’. Motionscykelløbet kombinerer den gode cykeloplevelse med socialt samvær, og alle kan være med. 

Mere folkefest end cykelløb

Deltagerne skal igen dyste i en holdstafet, som vi kender det fra DHL-Stafetten. Derfor indbyder cykelløbet til, at kollegaer, naboer eller venner kan stille op og dyste mod hinanden. Og mens holdkammeraten er på cyklen, bliver der rig mulighed for at hygge med andre deltagere og tilskuere i målområdet på Geels Bakke, som omdannes til en folkefest med masser af underholdning til både deltagere og tilskuere.

 

"For os har det været vigtigt, at det er mere folkefest end cykelløb. Der er plads til alle, og formen med at cykle i stafet giver en helt særlig synergi. For mange motionister er det motiverende at have et mål at træne frem mod. Vi er derfor glade, hvis ’Cykelstafetten i Rudersdal’ er med til at motivere flere til at bruge cyklen som motionsform," lyder det fra initiativtagerne Ole Reersted Egeblad og Henrik Andersen.

 

"'Cykelstafetten i Rudersdal’ i juni i år var en positiv oplevelse med mange glade deltagere og tilskuere. Arrangementet forener det sociale samvær med muligheden for at prøve kræfter med cykling. Det ligger i tråd med kommunens ønsker om at styrke fællesskabet og skabe initiativer, hvor alle kan være med. Vi er derfor positive overfor arrangementet igen i 2017 og håber, at mange vil benytte chancen til at få motion, more sig og nyde omgivelserne i vores smukke kommune," siger borgmester Jens Ive.  

 

Sikkerheden og cykeladfærd er i fokus

Afviklingen af ’Cykelstafetten i Rudersdal’ i 2016 forløb uden uheld. Næste år sætter arrangørerne lige så stort fokus på sikkerheden.

 

"I 2017 vil vi igen have et samarbejde med Rigspolitiets Idrætsforening, som stiller op med race marshals på motorcykler fra MC Task Force samt et stort antal uddannede trafik-officials. Det garanterer, at vi kan regulere trafikken og sikre afviklingen så sikkerheden er i top for deltagerne og borgerne oplever et minimum af gener.” fortæller Ole Reersted Egeblad og Henrik Andersen.
 

Som en del af aftalen mellem arrangørerne af ’Cykelstafetten i Rudersdal’ og Rudersdal Kommune er der etableret en cykelfremmende pulje. Hvert år efter afvikling af ’Cykelstafetten i Rudersdal’ bidrager arrangørerne til cykelfremmende formål. I år er indsatsen målrettet den gode adfærd.

 

"Vi er meget opmærksomme på det stigende antal motionscyklister, der bruger vejene i Rudersdal. Kommunen indbyder med den flotte natur og det kuperede terræn til cykling. Og det er vi glade for. Samtidig er det vigtigt, at træningen sker i harmoni med beboere og bilister. Vi arbejder derfor med initiativer, der skal fremme den gode adfærd og skabe en fælles forståelse for, at vi alle skal tage hensyn til hinanden. Vi arbejder for at skabe dialog med cykelklubberne, og i tæt samarbejde med arrangørerne af ’Cykelstafetten i Rudersdal’ er vi ved at udarbejde alternative motionscykelruter til de ruter, der går igennem meget beboede områder," fortæller borgmester Jens Ive.

 

Cykelstafetten får vokseværk

Efter succesen på den klassiske VM-rute i Rudersdal udvider arrangørerne i 2017 med to nye arrangementer i henholdsvis Kolding og i Rebild. Som noget nyt vil der i Kolding og Rebild også blive åbnet mulighed for at køre et traditionelt motionscykelløb dagen før, stafetten skydes i gang.


Fakta

- ’Cykelstafetten i Rudersdal’ afholdes søndag den 4. juni 2017

- Motionscykelløbet afvikles på den 14 km lange VM-rute, der blev brugt i 2011

- Der køres i hold á 3 personer (M/K/mix)

- Deltagerne skal minimum køre én omgang hver.

- Aldersgrænse 16 år.

- Hjemmeside: www.cykelstafetten.com

 

Første cykelmagasin på gaden
Første udgave af Motionsfeltet.dk's nye magasin er landet på gaden! Læs det nu og få også adgang til 7 tidligere magasinet, som er udgivet af Bikemania Magazine.
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Følg Kasper Asgreen, Michael Valgren, Andreas Kron, Johan Price-Pejtersen samt Christopher Juul-Jensen i Romandiet Rundt.
Produktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
I dag lancerer Cannondale en helt ny model af deres ikoniske Scalpel. Cannondales ultra lette nye cross-country mountainbike er på vej på markedet.
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Den 11. juni gæster Brian Holm, Rolf Sørensen og Bastian Emil Goldschmidt Det Ny Teater til en snak om cykelsportens barske storhed og varmer op til Tour de France 2024. 
Test: Ekoi Gara MIPS Air
EKOI Gara MIPS Air er en let, velventileret og komfortabel hjelm.
Hør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Simon Andreassen tog i går en af karrierens største sejre, da han vandt mountainbike World-Cuppen i Araxá i Brasilien. Efter sejren var han overvældet, men prøvede at sætte ord på triumfen.
Se Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Simon Andreassen vandt anden afdeling af World Cuppen - se hele den dramatiske sidste omgang.
Simon Andreassen vinder i World Cuppen
Danske Simon Andreassen vandt sensationelt anden afdeling af World Cuppen.
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Nu inviterer vi dig til at være med til at præge, hvilken retning Motionsfeltet.dk's nye digitale cykelmagasin skal have.

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

ANNONCE

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet