05.12.2015 @ 21:10

Flere og flere cykelforhandlere går andre veje for at fastholde relationerne med kunderne. Flere cykelforhandlere åbner nu MTB-teknikbaner i forbindelse med deres butikker. Så sent som i dag er en ny teknikbane blevet åbnet i Hjørring.

Det havde regnet hele formiddagen, og blæsten var næsten af stormstyrke, men det afholdte ikke omkring 100 nysgerrige nordjyder i at dykke op til den store åbning af en ny MTB-teknikbane hos Vendelbo Cykler. I Nordjylland går de nu nye veje for at lokke kunder til butikken for at prøve det store sortiment af cykler og udstyr, hvilket gerne i sidste ende skulle kaste ordrer af sig. Tidligere har vi kunne rette om, at Dania Bikes i Rødekro også har lavet en lignende bane.

I dag blev en 600 meter lang teknikbane åbnet, som indehaver Jens Peter Palmblad har fået opført lige bagved butikken på Fugsigvej 58 i Hjørring. Hovedpersonen gør det naturligvis ikke for egen skyld, men det er en drøm, som han længe har haft, og det er der flere grunde til, afslører han, da Motionsfeltet.dk møder op til åbningen.

”Det er til, at vores kunder kan teste cyklerne og afprøve cykler inden køb. Vi kan også selv teste cykler, som har været til reparation, så vi er sikre på, at de virker, som det skal i det rette miljø. Desuden giver det os mulighed for afholde teknikkurser  for begyndere,” forklarer Jens Peter Palmblad til Motionsfeltet.dk ved dagens åbning.

”Jeg har altid haft en ide om, at man skulle have mulighed for at træne sine færdigheder, inden man kommer til skade ude i skoven. Desværre sker der alt for mange uheld, når folk kører i skoven, fordi de ikke har teknikken på plads, før de prøver kræfter med udfordringerne.”

Banen består af et hav af elementer, som f.eks. op- og nedkørsler, balanceøvelser, passage af rødder og træstammer, drops, vandløb med flere broer, bunnyhops, pumptracks, slalombane imellem træer, rockgarden med tre spor, samt masser af steder hvor balancen udfordres med mere. Ikke nok med det, så er der også lavet en stor vippe, som de modige ryttere kan prøve kræfter med.



Roser fra en erfaren MTB-rotte
En af de mere erfarne MTB-ryttere, Henrik Nielsen fra den lokale cykelklub CC Hjørring, var også mødt op til dagens åbning, og han havde faktisk snydt lidt. Allerede tidligere på ugen havde han afprøvet banen, og han havde kun roser til initiativet.

”Vi kørte tidligere på ugen to timer på banen og det var rigtig sjovt. Faktisk kom vi op på godt otte kilometer selvom den var så teknisk. Selvom du er meget øvet MTB-ryttere, så er der masser af teknik i banen, som erfarne ryttere også kan få noget ud af at prøve,” forklarer Henrik Nielsen, mens han lystigt delte ud af gode råd til de fremmødte, som havde brug for hjælp til at tackle banen ren teknisk.

Efter arrangementet kunne Jens Peter Palmblad glæde sig over, at der var et flot fremmøde trods vejret ikke viste sig fra sin bedste side.

”Alle er meget nysgerrige og glade for at prøve banen. De siger, at det er dejligt, at man ikke skal køre fire kilometer imellem hver forhindring, men det hele ligger indenfor ganske få meter,” forklarer en glad og tilfreds indehaver.

Hos Vendelbo Cykler mener man, at banen umiddelbart vil passe til at 10-20 ryttere kan køre på banen på samme tid, men ved dagens arrangement var der på flere tidspunkter 30-50 ryttere på banen samtidig, og det gik uden problemer. Der var flere styrt, men ingen alvorlige.

Vendelbo Cykler tilbyder to teknikkurser
Vendelbo Cykler kommer altså også til at afvikle MTB-teknikkurser på banen. De første kurser er allerede planlagt den 19. og 30. december 2015, mens der i 2016 afvikles kurser den 16. og 30. januar.

Første modul handler om sikkerhed og udstyr, opførsel på MTB, sving- og bremseteknik, op- og nedkørsler, balanceøvelser, passage af rødder og lignende. Modulet giver også seks måneder gratis adgang til teknikbanen og varer cirka to timer. Prisen lyder på 599 kroner.

Anden modul giver repetition af modul af 1. Derefter bliver man instrueret i bunnyhops, pumptrack, drop teknik, udvidede balanceøvelser, nødreparation af MTB, tur rundt i Hjørrings skove, cykelvask og smørring. Modulet er også inklusiv frokost og energiprodukter og giver ligesom første modul seks måneders gratis adgang til teknikbanen. Modulet varer cirka fem timer og koster 899 kroner.
 

Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Nu inviterer vi dig til at være med til at præge, hvilken retning Motionsfeltet.dk's nye digitale cykelmagasin skal have.
Skovbrand hærger kendt stigning
Senest i marts satte en 18-årige dansker ny rekord på Coll de Rates.
Andreassen åbner World Cuppen med top 10-placering
I weekenden blev der i Brasilien taget hul på årets World Cup-sæson.
Amstel-fadæse: Se supersprinter juble for tidligt
Lorena Wiebes begik en enorm fejl, da hun jublede for tidligt i spurten i Amstel Gold Race. Det gjorde, at Marianne Vos kunne spurte forbi hende på stregen i en forkortet udgave af løbet.
Følg Amstel Gold Race på Feltet.dk's app
Følg Mattias Skjelmose, Andreas Kron, Alexander Kamp og Mathieu van der Poel i Amstel Gold Race.
Test: Elves Vanyar Pro Disc 2024
Vanyar-modellen fra Elves er et stærkt bud på en landevejs-racer til den performance-orienterede rytter, som er på jagt efter en sjov og hurtig cykel, hvor den samlede pakke står stærkt i billedet.
Køb eller bytte? Mulighederne er mange hos Bike4Sport - valget er dit!
Står du og mangler en kvalitetscykel til billige penge? Så har Bike4Sport helt sikkert den rette cykel til dig.
Danskere vinder VM med sammensat hold: Det var meget overraskende
Simon Nielsen og Aleksej Calmann sammensatte i starten af marts et hold bestående af otte ryttere uden nogen erfaring sammen. En måned senere havde de kørt ét løb - og var verdensmestre.
Kvinden bag kasket-kast identificeret
Det lignende en bevidst handling, men det var en uheldig episode, der næsten forårsagede et styrt for Mathieu van der Poel i Paris-Roubaix, fortæller hovedpersonens advokat.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet