Motionsfeltet.dk's vurdering:
Vintersæsonen er over os, i hvert fald i den cykelsportsmæssige forstand. Det er sæson for FTP test og planlægning af den nye sæson.
Flere og flere hyrer en personlig træner til at planlægge træningen, om det er for at køre stærkt i de hjemlige licensløb, eller det er for at køre udenlandske Grand Fondo løb i gode tider, så er personlig træning blevet rigtig populært.
Denne bog giver læseren mulighed for at lave sine egne træningsprogrammer med kyndige råd og god vejledning fra én af Danmarks bedste, når det handler om at træne atleter.
Claus Hechman er indehaver af HechmannSport, der er et af de førende testcentre i Danmark, når det gælder test af atleter. Hechmann har tidligere skrevet Løb som eliten.
På centeret bliver der både testet eliteidrætsudøvere og motionister inden for mange forskellige sportsgrene, det er dog fortrinsvis løbere og cykelryttere.
Claus Hechmannn har arbejdet med atleter siden 1995, så det er en mand, der har en stor viden på området. Hechmann har selv brugt cykling som en væsentlig del af sin træning frem mod dyster i speedsskating, som han har opnået flere danmarksmesterskaber indenfor.
Cykeltræning er en bog, der kan læses på flere måder. Først og fremmest kan man læse den fra start til slut.
Det som jeg dog vil fremhæve ved denne bog er, at den også kan læses af den cykelrytter, der ikke har megen tålmodighed med bøger og teori, og som gerne vil i gang med træningsprogrammerne med det samme.
Hvis man allerede har en viden om den anaerobe tærskel og andre fagtermer, så kan man nemt springe kaptitel et over og gå direkte til afsnittet omkring test.
Test og træningsprogrammer
Bogen er fyldt med teorier om fysiologien, rytterprofiler, test og et helt afsnit om træningsprogrammer.
De to kapitler jeg bed særligt mærke i, var kapitlet om test og kapitlet om træningsprogrammer. I bogen tager Hechmann udgangspunkt i en FTP test, som tager en time, og giver en helt præcise måling.
Når man har foretaget testen, det kan enten være udendørs eller indendørs, indtaster man de målinger man får i den beregner, som Claus Hechmann har lavet. Det han kalder Hechmann-metoden.
Det er ret godt beskrevet, hvordan man laver testen, og hvad man bruger resultaterne til.
Kapitlet er, ligesom de andre kapitler, velskrevet og nemt at læse, og man kommer hurtigt igennem siderne.
Når man har lavet testen, kan man springe frem til kapitlet om træningsprogrammer. Her bliver læseren præsenteret for flere forskellige programmer lige fra nybegynderprogrammer til specifik træning til licensrytteren eller den mere øvede cykelrytter.
Programmerne er for 12 uger, så der er virkelig mulighed for at bruge det effektivt.
Som tidligere nævnt er det en bog, man ikke nødvendigvis behøver læse fra start til slut, men en man derimod kan slå op i, i de enkelte kapitler og søge den information, man skal bruge.
Cykeltræning er let at læse, det gælder også de teoretiske afsnit, der nogle gange kan være lidt kedelige at komme igennem. Bogen er på 158 sider, så det er rent indholdsmæssigt én af de mindre bøger om træning.
Claus Hechmann deler ud af sin erfaring om træning, og det er efter min mening en god bog, hvis man gerne vil være mere struktureret omkring sin træning. Bogen giver nogle rigtig gode råd om træning - råd som enhver cykelrytter kan bruge.
Fakta om bogen
Claus Hechmann - Cykeltræning
Forlag: Gyldendal
Forfatter: Claus Hechmann
Motionsfeltet.dk's vurdering:
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger