Lad mig understrege det med det samme: Jeg kører på cykel, fordi jeg synes det er sjovt. Og når jeg stiller op i løb, kører jeg for at have det sjovt, også selv jeg kører mig helt ud for at få så god en placering som muligt.

I DGI MTB Cuppen ligger jeg lige nu nummer 31 ud af 96 i H50 klassen, og det har nok sine årsager. Fra starten af sæsonen havde jeg en ambition om, at nu skulle træningen på rette spor, 3-4 gange om ugen skulle der køres noget seriøs træning på det lokale spor, masser af eksplosive intervaller, kombineret med coretræning et par gange om ugen.

Men det går ikke altid som præsten prædiker; En pludselig beslutning om at sælge vores hus, lagde beslag på min fritid, da huset skulle gøres klar til salg, så blev det solgt, et nyt hus skulle købes, en stor teenager skulle flytte hjemmefra, for mange rejsedage med arbejdet.

Nu var træningsplanen alligevel røget i vasken! Undskyldningerne stod i kø. Sandheden er, at problemet nok var min manglende disciplin.

Nå, men så er det da godt, at jeg kun kører for sjovt. Og sjovt har det bestemt været. DGI MTB Cup er en superhyggelig løbsserie, bestående af seks løb rundt omkring på Sjælland, hvoraf man må smide de 2 dårligste resultater væk. Løbene bliver gennemført i en god og hyggelig atmosfære, hvor man er rigtigt gode til at tage hensyn til hinanden.

Foto: Lasse Hyllehøj/LH-Foto

De langsomme ryttere er gode til at give plads, når de hurtige ryttere kommer bagfra. Og de hurtige ryttere er gode til at anråbe, at nu kommer de ”venstre om” og ikke lave nogle hasarderede overhalinger.

Selvfølgelig er der altid nogle, der er mindre gode til at vise hensyn, men nu er de fem løb kørt og jeg har personligt ikke oplevet hensynsløs kørsel.

Det fede ved at deltage i en løbsserie som DGI MTB Cup er, at man får set nogle spor, som man normalt ikke ville få kørt på. Og hvor er der dog bygget nogle fede spor rundt omkring på Sjælland.

Den første afdeling blev kørt i Dragerup skov ved Holbæk, hvor man har etableret et spor i et pandekagefladt terræn.

Øhh… ingen bakker? Skulle det nu være sjovt?
Faktisk ja! Man har på eksemplarisk vis udnyttet terrænets naturlige features, til at bygge masser af fede sving og hop og der er masser af flow og stort set ingen rødder til at bryde rytmen. Så selv om der ikke er nogle lungeopkastende opkørsler og adrenalin-pumpene nedkørsler er sporet meget underholdende. Og de mange accelerationer efter hvert sving, giver bestemt sved på panden.  

Den anden afdeling foregik på sporet i Fruens Plantage ved Næstved. Her var der til gengæld godt med bakker, der nok skal få pulsen op.

Og med opkørslerne følger der også nogle virkeligt fede nedkørsler med masser af flow og hurtige sving. Og her var der i tydeligt markeret A og B linjer, for dem der ikke var fortrolige med de ”sjove” A-linjer. Til DGI Cuppen var der dog nogle svære features, der var udeladt, blandt andet en lang rockgarden-nedkørsel, som ender i et 90 graders sving. Det var nok en klog disposition, da alle niveauer af ryttere skal kunne føle sig trygge i DGI Cuppen.

De to første afdelinger er, set fra min saddel, de indtil videre bedste spor, vi har kørt på. De andre er bestemt også anbefalelsesværdige spor, men de 2 nævnte spor virker som de mest gennemtænkte og gennemførte spor.

Jeg glæder mig til at se, hvad det sidste løb i Bromme Plantage ved Sorø byder på. Der skulle tilsyneladende være lavet en del nye features, og her skulle der også være A, B og C-linjer, så de mindre frygtløse ryttere kan komme sikkert igennem ruten.

Foto: Lasse Hyllehøj/LH-Foto

Niner RKT 9 RDO, den foreløbige dom.

Den gennemsnitlige præstation må jeg tage på egen kappe; jeg kan i hvert fald ikke skyde skylden på udstyret.

Niner Bikes har været så venlige at stille en RKT 9 RDO 3 star Build  29” full-suspension MTB til rådighed.

RDO står for ”Race Day Optimized” så mon ikke den kan klare opgaven.

Kigger man på geometrien er den lige en tand mere aggressiv end de øvrige XC MTB’er på markedet. Kronrørsvinklen er lige 1-2 grader stejlere, reach er 10 millimeter kortere.

Når man, som jeg, er vant til at køre på cykler med mere afslappet geometri, skal man lige vænne sig til den meget hurtige styring (nogle ville kalde den nervøs). Men når man har vænnet sig til den, kvitterer den med hurtige og sikre styreegenskaber i de snævre sving, og i de lange hurtige sving er den ganske stabil, men nok mest på grund af et 780 millimeter styr.

Det er et forholdsvis bredt styr, og det giver god kontrol, men når man kommer ind på meget snævre spor, hvor træerne står tæt kan det give udfordringer. Til tider skal man mere styre efter, ikke at ramme træerne, end at styre efter sporet.

En af de vigtige parametre for en XC MTB er, hvor effektivt den kan køre opad.

Både geometri og affjedringens evne til at modvirke pedal-bob har en effekt her, og her er RKT 9 ganske effektiv. Den stejle kronrørsvinkel og saddelrørsvinkel bevirker, at du sidder langt fremme over krankboksen, således at du på de meget stejle opkørsler får en god vægtfordeling mellem for- og baghjul.

Kombineret med det effektive CVA-system på bagerste affjedring, er RKT 9 en virkelig effektiv klatrer.

Det som der trækker dig nedad på bakkerne, er det ganske tunge hjulsæt, der sidder på den model, jeg har lånt af Niner.

Stan’s Notubes Arch S1 er et godt og solidt hjulsæt, det er supernemt at sætte op tubeless, men med en vægt på 1942 gram er det ikke beregnet til XC-kørsel. I hvert fald ikke hvis man vil køre stærkt opad. Det bør man opgradere.

Som jeg har nævnt tidligere i artiklen om montering af cyklen (se den her) er forgaffel og bagdæmper taget fra øverste hylde hos FOX. Jeg har indstillet den efter FOX anbefalede indstillinger, og faktisk ikke rørt dem siden. Men jeg har ikke følt det var nødvendigt, da de har klaret opgaven ganske fint.

Forgaflen har remote lockout, og den bruger jeg flittigt, når det går opad, da den lige giver den ekstra effektivitet på opkørslerne.

Bagdæmperne har en lockout, der kan stilles i Open, Firm og Locked. Grebet til at skifte mellem de tre indstillinger sidder i bunden af dæmperen og da dæmperen sidder meget lavt, lige over krankboksen, er den besværlig at nå, så man skifter ikke lige, fordi der kommer en lille bakke.

Til DGI Cuppen tager man som regel en prøve omgang inden løbet skydes i gang, og her vurderer jeg, hvilken indstilling den skal stå på under løbet, og så rører jeg den ikke før målstregen. Det har fungeret fint. Rammen er forberedt for en remote til bagdæmperen, så hvis man ikke kan leve uden, er det muligt at eftermontere en bagdæmper med remote lockout.

Gear og bremser er gode mellemklasse komponenter, hvor fokus ligger på funktionalitet og robusthed, og knapt så meget på vægt og eksklusive materialer. Komponenter i denne klasse fungerer bare rigtigt godt, så man misser sjældent et gearskift, selv om man ikke behandler det korrekt. Og man kan trygt stole på bremserne, de er masser af kraft og god modulation.

Jeg har primært kørt på tørre spor gennem sommeren, men nu går vi ind i en mere våd periode, så det bliver interessant, hvordan cyklen opfører sig under de mere udfordrende forhold, som et vådt efterår i en dansk skov kan tilbyde.

Læs de øvrige blog indlæg:

Motion: Min MTB-sæson

Motion: Min MTB-sæson - Hvor svært kan det være?