Biografiske bøger om cykelryttere har alle dage været noget særligt, når det drejer sig om de store profiler fra 1990’erne.

Sportens historik tillader simpelthen et spadestik dybere, når snakken falder på præstationer og fremmelsen af denne, som i høj grad har været et tema i litteraturen om 90'ernes helte

Hvad der sker med atleten efter sporten, er dog stadigvæk et relativt ubeskrevet emne, da det af gode grunde kræver tid, før man som person kan komme op af det sagnomspundne sorte hul og op på den anden side.

En mand, der har været igennem hele den mølle, og nu for alvor er klar til at åbne op og fortælle, er den forhenværende cykelstjerne Jesper Skibby, der i samarbejde med forfatteren Tonny Vorm har skrevet bogen ”Engang var jeg Jesper Skibby”.

Jeg vil vove den påstand, at bogen på mange måder er en nytænkning af den klassiske sportsbiografi.

I stedet for at være den klassiske jeg-fortælling, der på mange måder er biografiens største svaghed, hvor man ofte føler, det kun er personens egen fortælling, der kommer frem, er bogen snarere et kig ind i menneskets Jesper Skibby.

Den usynlige forfatters død

I løbet af bogen får vi således anekdoter fra folk omkring Skibby: Brian Holm, Thomas Bay, Peter Meinert, hans kone Mette for nu bare at nævne et par stykker. Derudover får vi også noget usædvanligt forfatterens egne observationer af Skibby under de mange interviews undervejs i bogen.

Væk er den usynlige forfatter således, og Tonny Vorm træder frem som et menneske, der vil forstå Skibby, og det klæder bogen og giver den eksistensberettigelse, da den således opleves noget anderledes end den forrige bog om danskeren ”Skibby-Forstå mig ret”, der læner sig mere op af en klassisk opskrift og i høj grad var forbundet med Skibbys dopingindrømmelse. Helt meta bliver det da også, da Vorm tager kontakt til bogens forfatter Brian Askvig for at få en lille sludder om Skibby.

I modsætning til "Skibby-Forstå mig ret" er emnet doping henvist til bogens sidste kapitler, og de velkendte og anekdotiske fortællinger fra landevejen er strøget med let hånd igennem hele værket. Fokus er nemlig på noget andet og endnu mere personligt.

Artiklen fortsætter under billedet

Jesper Skibby og Brian Holm til Derny sidste år. Begge bliver i løbet af bogen interviewet af forfatteren. Foto: Peter Ebro / Argon 18

Misbrug og nedtur i kølvandet på karrieren

I stedet handler ”Engang var jeg Jesper Skibby” om det sorte hul, som Skibby befandt sig i efter karrieren sluttede, hvor han trådte ind på arbejdsmarkedet og blandt andet medvirkede i tv-produktioner. Dette skridt fra atlet til almindeligt arbejde var ikke let. Jesper Skibby åbner således op for, at han ikke bare en men to gange har danset med døden og været tæt på afgrunden i årene efter hans aktive.

Grunden til disse episoder skal findes i et årelangt misbrug, der for alvor tog fart for Skibby da cykelkarrieren sluttede, hvor han blev afhængig af forskellige præparater.

Her så han blandt andet sig selv overveje selvmord en trist nytårsaften i 2002 i en lille toværelseslejlighed på Amager, samt være tæt på en overdosis på et hotelværelse under Tour de France 2005 da han ikke kunne håndtere gensynet med det Tour-felt, han savnede.

Bogen er kort fortalt en stor revurdering af mennesket Skibby, der er så meget andet, end den sjove fyr med de kække kommentarer. Dette er blot en maske, der nu bliver revet af.

Alt i alt er bogen en glimrende bedrift, da Tonny Vorm skriver med et forfriskende overskud, med referencer til et væld af cykellitteratur samt et levende sprog, der får Skibbys udtalelser til at springe op fra siden, og skaber billeder hos læseren, der får cykelstjernen helt ind på livet.

Ikke bare hører vi ham snakke, men Vorms beskrivelser af interview-seancerne gør, at man som læser nærmest kan visualisere Skibby i baghaven i Gilleleje, levende fortælle om den nedtur han måtte igennem, før han kunne komme oven på og om på den anden side af det sorte hul, der har opslugt mange atleter.

KØB BOGEN: "ENGANG VAR JEG JESPER SKIBBY"