Anmeldelse: Pro Cycling Quiz
Foto: Packshot Factory
30.11.2022 @ 17:35

Feltet.dk har anmeldt brætspillet Pro Cycling Quiz.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

(8/10)

Pro Cycling Quiz er, som navnet antyder, et quizspil om cykelsport. Og lad det være sagt med det samme:

 

Det er ikke kun om, men også for profferne.

 

Spillets spørgsmål vil nemlig efterlade dig i støvskyen bag konkurrenterne, hvis du ikke har fulgt eller følger cykelsporten rimelig tæt.

 

Er du og dine medspillere derimod mere end blot Tour de France-fans, er timevis af underholdning imidlertid en lige så stor garanti som en Anna van der Breggen-sejr på Mur de Huy.

 

For de 2000 spørgsmål vil bringe dig rundt i hele cykelhjulet: Resultater, ryttere, løb, episoder, trøjer, sponsorer, geografi, kalenderen, udstyr og meget, meget mere. Kun den alsidige rytter kan vinde Pro Cycling Quiz.

 

Elementer

Pro Cycling Quiz er bygget op som et klassisk brætspil. Spillet indeholder:

 

- Et bræt

- Spillebrikker

- Spørgsmål i fem forskellige kategorier (International, Belgien/Holland, Frankrig, Spanien & Italien)

- Tre taktiske brikker (Albuen, Wheelsucker & Sticky Bottle)

- Blokke og blyanter

- Timeglas

- Spilleregler

 

Brættet er fuld af visuelle detaljer relateret til de forskellige løb. Foto: Packshot Factory.

 

Regler og spillets struktur

Spillet går i sin enkelthed ud på at få flyttet sin brik fra start- til målstregen ved at svare rigtigt på spørgsmålene.

 

Brikkerne bevæges på felter, hvilke bestemmer spørgsmålenes kategori/tema. Alle spillere indleder på Strade Bianche, da brættet er bygget op efter rækkefølgen af de største løb i den moderne cykelsports kalender.

 

Brættet vil således tage spillerne forbi de velkendte WorldTour-løb samt verdensmesterskaberne og de nationale mesterskaber. Kun landevejsløb og heraf landevejsrelaterede spørgsmål er inkluderet i spillet.

 

Ved den obligatoriske start på Strade Bianche-feltet vil et spørgsmål fra Italien-kategorien skulle læses op. Det er dog altid op til spilleren med turen at vælge, hvorvidt han ønsker et løbsrelateret spørgsmål eller et spørgsmål relateret til det pågældende land.

 

Spørgsmålet læses op, og så er det bare at få griflet svaret ned, før timeglasset er løbet ud (30 sekunder). Alle spillere kan svare, med undtagelse af den spiller der læser spørgsmålet højt.

 

Pro Cycling Quiz er udviklet af Matti Breschel og Mikkel Damkjær. Foto: Packshot Factory.

 

Antallet af ryk ved et korrekt svar afhænger både af tur og spørgsmål. Spilleren med turen vil rykke tre pladser frem ved et løbsrelateret spørgsmål, mens et landespørgsmål kan udløse to ryk frem. De øvrige spillere rykker under alle omstændigheder kun ét felt frem.

 

På den ”sidste kilometer”, som udgøres af de tre sidste felter (VM i TT og linjeløb samt Il Lombardia), rykkes kun ét felt frem ved ethvert korrekt svar. Denne ”modvind” gør det således muligt at få feltet tættere sammen kort før målstregen.

 

En anden regel for den sidste kilometer er, at de taktiske brikker ikke må spilles. Disse er generelt til for at øge jævnbyrdigheden og spændingen i spillet.

 

”Albuen” bruges til at overtage spørgsmålet fra en modspiller og dermed muligheden for at score point. Et forkert svar giver dog bagslag. Ved brug af ”Wheelsucker” får man samme fremryk (eller mangel på samme) som spilleren med turen. Endelig er ”Sticky Bottle” tre gratis felter frem. Denne er dog kun mulig at benytte for spilleren bagerst i feltet og kan ikke bruges til at rykke forbi modstandere.

 

Alle taktiske brikker kan kun bruges én gang per spil.

 

Hvordan fungerer det så?

Bræt og layout

Feltet.dk har spillet brætspillet en håndfuld gange, og selvom det har sine fejl og huller, har vi været ganske godt underholdt hver gang.

 

Spillets simple struktur gør det nemt at sætte sig ind i, og derfor bliver man hurtigt opslugt af det, som det bør handle om: At svare på spørgsmålene.

 

Selve brættets layout og visuelle karakter bliver måske glemt, når først spillet kører, men dets mange detaljer giver et førstehåndsindtryk af, at spillet er lavet med passion. Det intensiverer naturligvis lysten til at spille - også selvom vi gerne havde set, at der var blevet kælet endnu mere for detaljen ved at skrive det enkelte legendenavn ud for et relevant løb.

 

Ideen med at opbygge brættet efter cykelsportens kalender er et fint touch, men kombinationen af den faste struktur og det at kunne rykke flere felter frem betyder, at visse løb sjældent landes på.

 

Spillet startes på Strade Bianche-feltet. Foto: Packshot Factory.

 

Eksempelvis bliver det med start på Strade Bianche til rigtig mange spørgsmål om det løb, mens Milano-Sanremo to felter længere fremme i alle tilfælde vil blive sprunget over, medmindre man svarer rigtigt to gange udenfor tur uden først at have svaret rigtigt i forbindelse med sin egen.

 

På den anden side giver det faktum, at flere felter, og dermed løb, slet ikke bliver brugt og spurgt til i løbet af et spil, lyst til at spille igen.

 

Når spørgsmålene nu i høj grad er for feinschmeckere, kan det diskuteres, om brættet skulle have været udvidet med løb som Tour Down Under, Omloop Het Nieuwsblad, Baskerlandet Rundt og så videre. Vi er dog af den opfattelse, at ekskluderingen af disse er fint, da de blot vil øge den niveauforskel mellem deltagerne, der allerede meget nemt kan blive.

 

Snarere kunne et forslag være at give enkelte løb, særligt monumenterne, flere felter. Det er kun de tre Grand Tours (tre), der har mere end ét felt. Fordelen er, at man ville få spørgsmål til flere forskellige løb. Til gengæld ville der gås på kompromis med spillets autencitet, da logikken bag selvfølgelig er, at Grand Tours varer tre uger.

 

Spørgsmålene

Spørgsmålene fandt vi til at have en god variation - forstået på den måde, at hvert gennemspil langtfra fik det samme resultat, hvad angik de enkeltes spilleres placering, men at de spillere, som vi på forhånd anså som værende mest vidende om cykelsporten, generelt klarede sig bedst.

 

Vi har dog også et par anmærkninger til spørgsmålene. Det var nemlig muligt at finde et par faktuelle fejl hist og pist, enkelte kort manglede spørgsmål, og i visse tilfælde kunne spørgsmålene også godt have brugt en ekstra grammatisk gennemlæsning.

 

Derudover vil muligheden for tilkøb af spørgsmålskategorier ikke være en dum ide, da vi, trods kun at have spillet en håndfuld gange, formåede at støde på samme spørgsmål flere gange.

 

Alt i alt blev vi både testet og underholdt af spørgsmålene. Selv de inkarnerede cykelfans vil have svært ved at kunne svare på alt, både grundet den generelle sværhedsgrad og variationen i typen af spørgsmål.

 

Vi fandt ikke gevinst-fordelingen for spørgsmålene meningsfuld. At give to-tre felters fremryk for et korrekt svar er helt fint, i forhold til den varighed af et gennemspil det medfører. Vi (tre hold/spillere) kunne komme fra start til mål på omkring 40-45 minutter.

 

Spørgsmålene til de enkelte landes løb er fordelt på fem forskellige korttyper. Alle kort har også et spørgsmål relateret bredt til det pågældende land. Foto: Packshot Factory.

 

Problemet er snarere den interne fordeling mellem løbsspørgsmål og landespørgsmål. For udforskningens skyld prøvede vi indledningsvis landespørgsmålene, men for os viste de sig ikke at være nemmere end løbsspørgsmålene. Med den mindre gevinst ved et korrekt svar blev landespørgsmålene således hurtigt glemt. Efter det første spil brugte vi dem slet ikke.

 

Dermed ikke sagt, at landespørgsmålene ikke har sin plads i spillet. En kategori med lettere spørgsmål, og heraf mindre gevinst, kan hjælpe Tour de France-fanen til at hamle bedre op med eksperterne. 

 

Desuden vil tilstedeværelsen af reelt sværere og samtidig mere belønnende spørgsmål kunne skabe et spændingsfyldt scenarie, hvor spillere skal overveje at satse eller spille mere sikkert.

 

En anden måde at gøre spillet bare en anelse mere bredt appellerende er ved at øge danskerfokusset. Trods at være feinschmeckere savnede vi tilføjelse af en dansk kategori. På den måde kunne man have bevaret spillets internationale snit og samtidig gjort målgruppen bredere.

 

De taktiske brikker

Spillets krydderi er naturligvis de taktiske brikker, der spillet smart/heldigt kan medføre, at en spiller kan vinde uden at svare korrekt på flest spørgsmål.

 

Kort sagt gør brikkerne sit job. De påvirker spillets dynamik undervejs, øger jævnbyrdigheden og sætter mere på spil - uden at gøre det umuligt for nogen at vinde. Dermed ikke sagt, at brikkernes potentiale er maksimeret.

 

Vi synes særligt om ”Albuen”, da denne er high risk high reward. Eftersom alle har ret til at bruge brikken, kan den ikke skabe et afgørende forspring, men med alt fra +3 til -2 felters bevægelse kan den have enorm indflydelse på spillet. Og så kan den endvidere udnyttes af flere spillere til at “rotte sig sammen” mod én bestemt spiller.

 

Også “Wheelsuckeren” har en spændende natur, specielt for den dygtige spiller, der oftest vil score ét felt udenfor tur, men med brikken får chancen for at rykke afgørende fra med tre af slagsen. Til gengæld lægger man sin skæbne i hænderne på en på papiret mindre dygtig modstander og risikerer således i højere grad ikke at rykke frem overhovedet.

 

Modsat er “Sticky Bottle” helt uden risiko, hvilket også er fint, da den er rettet mod spilleren bagerst i feltet. Problemet er, at dens gevinst er “gratis”. Du får tre felter foræret uanset svaret på det pågældende spørgsmål. 

 

Opløbet på den sidste kilometer. Foto: Packshot Factory.

 

Ideen om at hjælpe den bagerst placerede spiller tilbage i kampen er god, men for at øge spændingen burde boostet være under den præmis, at der svares rigtigt på spørgsmålet.

 

I reglerne står anført, at en brik altid skal kastes i “starten af en runde” for at gælde, men regelbeskrivelserne er ikke helt fyldestgørende. 

 

Må man eksempelvis gerne smide en brik, selvom man er den, der læser spørgsmålet højt? Hvad definerer starten af runden? Er det før, at der er valgt et spørgsmål? Eller bare før, at spørgsmålet er læst højt? Kan de spillere, der hverken har smidt “Wheelsucker”-brikken eller har turen, stadig svare? Og må spillere udenfor den sidste kilometer fortsat bruge brikkerne, når én eller flere af de øvrige er indenfor?

 

Disse scenarier er ikke afklaret i reglerne.

 

Kunne der har været andre eller flere brikker i spil? Muligvis, men i vores prøvespil savnede vi ikke flere brikker, og de eksisterende oplevedes at fungere godt trods de små muligheder for fortolkning af reglerne.

 

Konklusion

Pro Cycling Quiz efterlader således et rigtig godt indtryk hos os. Brikkerne tager lige et gennemspil eller to at få under huden, men derefter flyder det bare. 

 

At det er spilleren med de største lår, der må indlede spillet, er en sjov detalje, der sætter stemningen til grin og konkurrence, hvor de(n) mest cykelkyndige i høj grad kommer til sin ret, men hvor det ikke er uvæsentligt at tænke lidt taktisk. Den balance er ramt rigtig godt.

 

Spillet koster 399 kroner og kan blandt andet købes hos ProOwnedshop

Motionsfeltet.dk's vurdering: (8/10)

Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Nu inviterer vi dig til at være med til at præge, hvilken retning Motionsfeltet.dk's nye digitale cykelmagasin skal have.
Skovbrand hærger kendt stigning
Senest i marts satte en 18-årige dansker ny rekord på Coll de Rates.
Andreassen åbner World Cuppen med top 10-placering
I weekenden blev der i Brasilien taget hul på årets World Cup-sæson.
Amstel-fadæse: Se supersprinter juble for tidligt
Lorena Wiebes begik en enorm fejl, da hun jublede for tidligt i spurten i Amstel Gold Race. Det gjorde, at Marianne Vos kunne spurte forbi hende på stregen i en forkortet udgave af løbet.
Følg Amstel Gold Race på Feltet.dk's app
Følg Mattias Skjelmose, Andreas Kron, Alexander Kamp og Mathieu van der Poel i Amstel Gold Race.
Test: Elves Vanyar Pro Disc 2024
Vanyar-modellen fra Elves er et stærkt bud på en landevejs-racer til den performance-orienterede rytter, som er på jagt efter en sjov og hurtig cykel, hvor den samlede pakke står stærkt i billedet.
Køb eller bytte? Mulighederne er mange hos Bike4Sport - valget er dit!
Står du og mangler en kvalitetscykel til billige penge? Så har Bike4Sport helt sikkert den rette cykel til dig.
Danskere vinder VM med sammensat hold: Det var meget overraskende
Simon Nielsen og Aleksej Calmann sammensatte i starten af marts et hold bestående af otte ryttere uden nogen erfaring sammen. En måned senere havde de kørt ét løb - og var verdensmestre.
Kvinden bag kasket-kast identificeret
Det lignende en bevidst handling, men det var en uheldig episode, der næsten forårsagede et styrt for Mathieu van der Poel i Paris-Roubaix, fortæller hovedpersonens advokat.

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Skuffet Albert Philipsen reagerer på Paris-Roubaix
Juniorverdensmesteren var blandt favoritterne til det prestigefulde løb, men et brostensstyrt gjorde løbet sværere for ham.
Dansk endagsløb præsenterer ny finale: Giver holdene noget at tænke over
Grand Prix Herning har præsenteret en spændende ny rute til årets løb, som vil udfordre rytterne på de karakteristiske grusveje helt ind i finalen og forhåbentlig skabe endnu mere spænding i det danske UCI-løb.
Positiv opdatering på Vingegaard-operation
”Jonas har gennemgået vellykket operation” sådan skriver Team Visma Lease a Bike via mediet X. 
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Den 11. juni gæster Brian Holm, Rolf Sørensen og Bastian Emil Goldschmidt Det Ny Teater til en snak om cykelsportens barske storhed og varmer op til Tour de France 2024. 
Test: ABUS Gamechanger 2.0
Aerodynamik, ventilation og komfort er i højsædet i den nyeste udgave af ABUS’ populære landevejshjelm Gamechanger. Hjelmen har store ventilationskanaler, flere aerodynamiske features, gode indstillingsmuligheder og er strippet for overflødige elementer, som er med til at holde hjelmens vægt godt nede. Feltet.dk har testet hjelmen - læs med her og find ud af hvordan hjelmen klarer sig i testen.
Startlisten til kvindernes Paris-Roubaix - 3 danskere med
I dag køres kvindernes Paris-Roubaix, og der er tre danskere blandt de deltagende.
Flere brosten end i 30 år: Her er pavéerne i Paris-Roubaix 2024
Pavéerne til årets Paris-Roubaix er blevet præsenteret.
Tour des Stations et cykelløb for motionister med gode bjergben
Er du til højdemeter og stigninger, så er Tour des Stations præcis et løb for dig! Prøv kræfter med en benbrækker.
Første cykelmagasin på gaden
Første udgave af Motionsfeltet.dk's nye magasin er landet på gaden! Læs det nu og få også adgang til 7 tidligere magasinet, som er udgivet af Bikemania Magazine.
Produktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
I dag lancerer Cannondale en helt ny model af deres ikoniske Scalpel. Cannondales ultra lette nye cross-country mountainbike er på vej på markedet.
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Gennem de seneste år er salget af elcykler steget markant, og det kan ses på elcyklernes kvalitet. I år lancerer producenten Gazelle en ny version af deres populære model, Eclipse, som sætter nye standarder og giver bilen kamp til stregen som det foretrukne transportmiddel.
Schurter og Fini ender på podiet – Ghost Factory triumferer på kvindesiden
Det blev til en samlet andenplads for Sebastian Fini og Nino Schurter i Absa Cape Epic.
Chefens hjørne: Feltet.dk startede for alvor på lokummet
Feltet.dk fylder i dag 21 år, men hvordan startede Skandivinaens største cykelside egentligt?
Nyt dansk talent smadrer Vingegaards gamle rekord
Den unge dansker slog den dengang 21-årige Jonas Vingegaards rekord fra 2018 med over 20 sekunder. En rekord, der for bare en måned siden blev taget af supertalentet Juan Ayuso.
Bosch lancerer batteri til elcykler - med fire store nyheder
Bosch eBike Systems lancerer en ny batteriinnovation til el-cykler. PowerPack 800 Frame er navnet på det nye powerfulde batteri, men med batteriet følger flere store nyheder fra producenten.  

ANNONCE

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

ANNONCE

Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Nu inviterer vi dig til at være med til at præge, hvilken retning Motionsfeltet.dk's nye digitale cykelmagasin skal have.
Skovbrand hærger kendt stigning
Senest i marts satte en 18-årige dansker ny rekord på Coll de Rates.
Andreassen åbner World Cuppen med top 10-placering
I weekenden blev der i Brasilien taget hul på årets World Cup-sæson.
Amstel-fadæse: Se supersprinter juble for tidligt
Lorena Wiebes begik en enorm fejl, da hun jublede for tidligt i spurten i Amstel Gold Race. Det gjorde, at Marianne Vos kunne spurte forbi hende på stregen i en forkortet udgave af løbet.
Følg Amstel Gold Race på Feltet.dk's app
Følg Mattias Skjelmose, Andreas Kron, Alexander Kamp og Mathieu van der Poel i Amstel Gold Race.
Test: Elves Vanyar Pro Disc 2024
Vanyar-modellen fra Elves er et stærkt bud på en landevejs-racer til den performance-orienterede rytter, som er på jagt efter en sjov og hurtig cykel, hvor den samlede pakke står stærkt i billedet.
Køb eller bytte? Mulighederne er mange hos Bike4Sport - valget er dit!
Står du og mangler en kvalitetscykel til billige penge? Så har Bike4Sport helt sikkert den rette cykel til dig.
Danskere vinder VM med sammensat hold: Det var meget overraskende
Simon Nielsen og Aleksej Calmann sammensatte i starten af marts et hold bestående af otte ryttere uden nogen erfaring sammen. En måned senere havde de kørt ét løb - og var verdensmestre.
Kvinden bag kasket-kast identificeret
Det lignende en bevidst handling, men det var en uheldig episode, der næsten forårsagede et styrt for Mathieu van der Poel i Paris-Roubaix, fortæller hovedpersonens advokat.

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet