30.06.2015 @ 07:35

2550 cykelryttere og 550 MTB-ryttere var med til at omdanne den historiske Hærvej til en kæmpe motionsarena ved lørdagens Hærvejsløb op gennem Jylland.

Lørdag 27. juni blev den historiske Hærvej op gennem Jylland indtaget af ikke færre end 3100 motionister ved Hærvejsløbet.

 

Hele 2550 cykelryttere deltog i Hærvejsløbets cykelløb op gennem Jylland, mens der for første gang også var et MTB-løb med i alt 550 deltagere.

 

Cykelløbet havde start fra tre byer. Fra Flensborg deltog 1315 ryttere på de 270 km, fra Vejen 750 ryttere på 160 km-ruten og fra Funder ved Silkeborg deltog 485 ryttere på den korte 50 km-rute.

 

Alle deltagere ved cykelløbet havde mål i Viborg, hvor de blev modtaget på den røde løber af masser af tilskuere og Viborgs store fest, Snapsting Viborg.

 

En våd omgang for de fleste

Det er tredje gang, Hærvejsløbet afvikles. Og hvert år er antallet af deltagere øget markant. I 2013 deltog i alt 850 motionister, i 2014 i alt 1700 motionister, mens der i år var hele 3100 deltagere.

 

Præcis som de to foregående år var det en fantastisk løbsdag med masser af glade deltagere på trods af nogle meget kraftige byger undervejs.

 

”Det er en fornøjelse at se, hvor godt humør deltagerne har, selv om det til tider var meget vådt ude på ruten. Men selv når himlen åbner for sluserne, er det langt fra nok til at slå vores deltagere ud af kurs,” siger overordnet løbsleder for Hærvejsløbet, Magnus Korsgaard Nielsen.



Foto: Thomas Nyhus
 

Ros til frivillige

Der var syv depoter til rytterne undervejs, og disse depoter var alle bemandet af lokale foreninger.

 

Magnus Korsgaard Nielsen roser de mange hundrede frivillige for, at alt gik som håbet.

 

”Det er i store træk de samme frivillige foreninger som sidste år, der stod for starterne, depoterne, flagposter ude på ruten, servicebiler og i målområdet. De har endnu en gang gjort en kæmpe indsats for at få det til at glide. Uden dem kunne en event med så mange deltagere ikke lade sig gøre,” siger han.

 

MTB-løbet skal evalueres

For første gang havde Hærvejsløbet også et MTB-løb. Der var to ruter, en fra Vingsted på ca. 150 km med 380 deltagere og en fra Silkeborg på ca. 65 km med 170 deltagere.

 

De første meldinger fra deltagerne gik på, at det var et godt løb. Nu skal arrangørerne evaluere, hvordan det hele forløb.

 

”Vi var meget spændte på, hvordan det ville gå med MTB-løbet, da det er første gang. De første indtryk er, at det gik fint for langt de fleste deltagere. Vi vil nu evaluere på løbet sammen med deltagerne for at se, hvordan vi kan gøre løbet endnu bedre næste år,” siger Magnus Korsgaard Nielsen. 

Deltagerbedømmelse
Flere ryttere fra Motionsfeltet.dks motionshold, Team Motionsfeltet.dk powered by Nutrixxion, deltog i løbet. En af disse var Christian Lindholm, som beretter: 

"Super godt løb med rigtig god skiltning og depoter. Alle var glade også selvom det regnede, var der god stemning på depoterne - også hos de officials, som stod langs vejene hjalp os videre. Super godt arrangement, og der var styr på det hele. Fedt løb og super fedt at køre ind i Vojens Skøjtehal," forklarer Christian Lindholm fra Team Motionsfetlet.dk powered by Nutrixxion. 

"Fed fornemmelse og ikke mindst, når man holdt og skulle til at køre på den røde løber, og alle stod og klappede, mens man trillede de sidste km alt i alt et fedt løb. Det eneste minus, der var, er. da vi kommer i mål og skal i bad og vandet er pissekoldt, så hvis man ikke var kold for regnen, blev man det." tilføjer deltageren. 

Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Nu inviterer vi dig til at være med til at præge, hvilken retning Motionsfeltet.dk's nye digitale cykelmagasin skal have.
Skovbrand hærger kendt stigning
Senest i marts satte en 18-årige dansker ny rekord på Coll de Rates.
Andreassen åbner World Cuppen med top 10-placering
I weekenden blev der i Brasilien taget hul på årets World Cup-sæson.
Amstel-fadæse: Se supersprinter juble for tidligt
Lorena Wiebes begik en enorm fejl, da hun jublede for tidligt i spurten i Amstel Gold Race. Det gjorde, at Marianne Vos kunne spurte forbi hende på stregen i en forkortet udgave af løbet.
Følg Amstel Gold Race på Feltet.dk's app
Følg Mattias Skjelmose, Andreas Kron, Alexander Kamp og Mathieu van der Poel i Amstel Gold Race.
Test: Elves Vanyar Pro Disc 2024
Vanyar-modellen fra Elves er et stærkt bud på en landevejs-racer til den performance-orienterede rytter, som er på jagt efter en sjov og hurtig cykel, hvor den samlede pakke står stærkt i billedet.
Køb eller bytte? Mulighederne er mange hos Bike4Sport - valget er dit!
Står du og mangler en kvalitetscykel til billige penge? Så har Bike4Sport helt sikkert den rette cykel til dig.
Danskere vinder VM med sammensat hold: Det var meget overraskende
Simon Nielsen og Aleksej Calmann sammensatte i starten af marts et hold bestående af otte ryttere uden nogen erfaring sammen. En måned senere havde de kørt ét løb - og var verdensmestre.
Kvinden bag kasket-kast identificeret
Det lignende en bevidst handling, men det var en uheldig episode, der næsten forårsagede et styrt for Mathieu van der Poel i Paris-Roubaix, fortæller hovedpersonens advokat.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet