En af de største undersøgelser af danskernes bevægelsesvaner nogensinde tegner et omfattende billede af, hvordan børn og voksne bevæger sig. Tallene fra Syddansk Universitet viser store forskelle på tværs af landet – og samtidig en udvikling, der er særlig interessant set med cykelbriller: Danske unge bruger i mindre grad cyklen til skole, uddannelse og arbejde.
Af Jesper Johannesen, Motionsfeltet.dk
Hvordan bevæger danskerne sig egentlig i hverdagen? Hvad går børnene til? Og hvilken rolle spiller cyklen?
Det har forskere fra Syddansk Universitet undersøgt i den omfattende befolkningsundersøgelse Danmark i Bevægelse.
Godt 198.000 danskere er repræsenteret i undersøgelsen. Heraf er omkring 143.000 deltagere 15 år eller ældre, mens 55.000 børn mellem 3 og 14 år medvirker med hjælp fra deres forældre.
SDU har nu offentliggjort kommunerapporter for samtlige 98 kommuner, og dykker man ned i materialet, tegner der sig et interessant billede af cyklens betydning for danskernes bevægelse. Undersøgelsen er dermed en af de hidtil største nationale kortlægninger af danskernes bevægelsesvaner.
Kun 27 procent lever op til anbefalingen
Et af de opsigtsvækkende resultater i SDU’s nye kommunale opgørelser er, hvor mange børn der får den anbefalede mængde fysisk aktivitet. Blandt de 3-14-årige lever 27 procent ifølge Danmark i Bevægelse op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst én times fysisk aktivitet dagligt. Anbefalingen gælder fra femårsalderen.
Der er samtidig store geografiske forskelle. I hovedstads- og storbykommuner som Dragør, Rudersdal, København, Furesø, Ballerup og Hørsholm lever mere end 30 procent af børnene op til anbefalingen.
I blandt andet Skive, Struer, Kalundborg, Faxe og Frederikshavn er det mellem 20 og 23 procent.
Cyklen er en del af børnenes bevægelse
Undersøgelsen viser samtidig, at børns bevægelse langt fra kun foregår på fodboldbanen, i svømmehallen eller gymnastiksalen. Aktiv leg fylder meget, og blandt andet leg på hjul – eksempelvis på cykel, løbehjul og rulleskøjter – er en del af mange børns hverdag.
Det er interessant, fordi cyklen kan have flere funktioner på én gang. Den kan være legetøj, motionsredskab og transportmiddel. Netop den daglige transport kan være en måde at få bevægelse ind i hverdagen uden nødvendigvis at skulle finde ekstra tid til træning.
Enorm forskel på foreningslivet
Den seneste offentliggørelse fra Danmark i Bevægelse viser samtidig store kommunale forskelle i børns deltagelse i foreningslivet.
På landsplan er 73 procent af de 3-14-årige aktive i en forening mindst én gang om måneden, men landsgennemsnittet skjuler store forskelle.
I Allerød, Rebild, Varde og Ringkøbing-Skjern er mere end 80 procent af børnene aktive i en forening mindst månedligt. Allerød topper med 82 procent.
I Brøndby er andelen blot 58 procent, mens også Glostrup, Høje-Taastrup, Lolland, Ishøj og Næstved ligger under 65 procent.
Ifølge projektleder Jens Høyer-Kruse fra Danmark i Bevægelse spiller børnenes livsvilkår en rolle.
”Livsvilkår giver børn vidt forskellige udgangspunkter for at leve et aktivt liv. Vi kan se, at socioøkonomiske forhold som uddannelsesniveau, privatøkonomi og etnicitet spiller ind på, om børn er aktive i en forening.”
Fodbold og gymnastik dominerer
Ser man på de organiserede aktiviteter, er fodbold den største. 27,5 procent af de 3-14-årige spiller fodbold i en forening mindst én gang om måneden. Derefter følger gymnastik med 22,7 procent og svømning med 18,1 procent.
Håndbold ligger på 10,1 procent, mens 7,3 procent går til spejder eller FDF, men igen er forskellene mellem kommunerne store.
I Ringkøbing-Skjern, Rebild, Lemvig og Jammerbugt spiller mellem 36 og 39 procent af alle 3-14-årige fodbold i en forening.
Gymnastikken står særligt stærkt i Jylland. I Varde, Ringkøbing-Skjern og Lemvig går mellem 39 og 41 procent af børnene til gymnastik.
Mange falder fra, når teenageårene rammer
Foreningsdeltagelsen topper blandt de 9-11-årige. Her er godt 81 procent aktive i en forening mindst én gang om måneden. Blandt de 12-14-årige er andelen faldet til 71 procent.
Til gengæld begynder kommercielle tilbud at fylde mere. 16 procent af de 12-14-årige benytter et kommercielt tilbud, hvilket er omkring dobbelt så mange som blandt de lidt yngre børn. Blandt pigerne begynder blandt andet dans at fylde mere, mens flere drenge begynder med fitness.
Skærme, økonomi og træthed spænder ben
Danmark i Bevægelse har også undersøgt, hvad der står i vejen for en mere aktiv fritid. Behovet for ro og alenetid er den største barriere på tværs af aldersgrupperne.
Blandt de 3-5-årige fylder familiens logistik og barnets træthed. 20 procent peger på, at aktiviteterne ligger på dårlige tidspunkter, mens 16 procent angiver, at barnet er for træt.
Hos de 6-11-årige bliver skærmaktiviteter en større faktor og udgør en barriere for 14 procent. Økonomien går på tværs af aldersgrupperne. For 11 procent spænder udgifter til eksempelvis kontingenter og udstyr ben for en aktiv fritid.
”Set med folkesundhedsbriller er det vigtigt, at børn er aktive hver dag. Spørgsmålet er, om vi har fået lavet en skolehverdag, som er for hård for børnene? Hvis store klasser, larm og pres i skolen betyder, at børnene ikke har kræfter til at deltage i aktive fællesskaber i fritiden, er det en sørgelig udvikling,” siger Jens Høyer-Kruse.
Bekymrende udvikling: De unge vælger cyklen fra
Ser man på de ældre deltagere i Danmark i Bevægelse, dukker en anden markant tendens op. Danskerne bruger i mindre grad cyklen som transport til arbejde og uddannelse.
Blandt personer på 15 år og derover er andelen, der cykler til arbejde eller uddannelse mindst tre dage om ugen, faldet fra 28 procent i 2020 til 26 procent i 2025.
Det svarer til et relativt fald på syv procent. Udviklingen er endnu tydeligere blandt de unge.
Hos de 15-19-årige er andelen faldet fra 38 til 32 procent. Det svarer ifølge SDU til, at 16 procent færre cykler til uddannelse eller arbejde end i 2020. Blandt de 20-29-årige er andelen faldet fra 38 til 34 procent – et relativt fald på 11 procent.
Også blandt studerende er tilbagegangen tydelig. I 2020 cyklede 41 procent til skole eller uddannelse mindst tre dage om ugen. I 2025 er tallet 36 procent.
Ifølge SDU er tilbagegangen blandt de unge særlig interessant, fordi transportvaner, der etableres i ungdomsårene, kan få betydning senere i livet.
Afstanden forklarer ikke faldet
Det nærliggende spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor de unge cykler mindre. Her har forskerne ikke noget entydigt svar.
Afstand og den tid, cykelturen tager, var blandt de største barrierer i undersøgelsen fra 2020. Men ifølge SDU har danskerne ikke fået længere til arbejde eller uddannelse siden da. Tværtimod er afstanden blevet en smule kortere.
Forskerne peger derfor på, at andre forhold må være med til at forklare udviklingen.
Også motionscyklingen går tilbage
Det er ikke kun transportcyklingen, der har mistet terræn. Danmark i Bevægelse viser også tilbagegang for både landevejscykling og mountainbike. I 2020 dyrkede 4,4 procent af de voksne landevejscykling mindst én gang om ugen. I 2025 er andelen 4,0 procent.
Mountainbike er faldet endnu mere markant fra 4,0 til 2,1 procent.
Der er dog et væsentligt forbehold. Gravel er kommet med som selvstændig kategori i undersøgelsen i 2025, hvor 1,2 procent af de voksne angiver, at de kører gravel mindst ugentligt.
SDU peger selv på, at gravel derfor kan have ”opsuget” nogle af de cyklister, som tidligere ville have kategoriseret deres aktivitet som landevejscykling eller mountainbike.
Cyklen kan være en del af løsningen
Samlet tegner Danmark i Bevægelse et interessant billede. Danske børn bevæger sig på mange forskellige måder – gennem leg, foreningsidræt, selvorganiserede aktiviteter og transport. Men kun en del når den anbefalede mængde fysisk aktivitet. Samtidig viser tallene, at cyklen mister terræn, når børnene bliver unge og voksne.
Det er interessant set fra et bevægelsesperspektiv, fordi cykling adskiller sig fra mange andre motionsformer. Cykelturen kan kombineres med noget, man alligevel skal: transporten til skole, uddannelse eller arbejde.
Derfor kan udviklingen i danskernes cykelvaner få betydning, der rækker ud over selve cyklingen.
Med svar fra godt 198.000 danskere og detaljerede rapporter fra hele landet giver Danmark i Bevægelse et usædvanligt omfattende billede af danskernes bevægelsesvaner.
Og tallene viser, at der fortsat er et stort potentiale for at få mere bevægelse ind i danskernes hverdag.
