Mange motionister kender følelsen. Man kommer godt i gang med træningen, taber nogle kilo og føler sig stærkere på løbestien eller cyklen. Men efter en periode sniger vægten sig måske op igen, og så melder tanken sig: Har jeg gjort mere skade end gavn?
Af Jesper Johannesen, Motionsfeltet.dk.
Ny forskning tyder på, at svaret er nej.
En omfattende gennemgang af den eksisterende forskning viser nemlig, at den såkaldte yoyo-vægt – hvor vægten gentagne gange går op og ned – ikke nødvendigvis er så skadelig, som den ofte fremstilles.
Analysen er udarbejdet af professor Faidon Magkos fra Københavns Universitet og professor Norbert Stefan fra University Hospital Tübingen og er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet Diabetes & Endocrinology.
Vægtudsving er ikke det samme som helbredsskade
I mange år har både sundhedsprofessionelle og medier advaret mod yoyo-vægt. Bekymringen har været, at gentagne vægttab og vægtøgninger kunne føre til øget fedtmasse, tab af muskelmasse, lavere stofskifte og højere risiko for sygdom.
Men forskernes gennemgang finder ikke stærk dokumentation for, at vægtudsving i sig selv skader helbredet.
Tværtimod peger analysen på, at det primært er graden af overvægt – og ikke vægtudsvingene – der har betydning for risikoen for blandt andet type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Når vægten stiger igen efter et vægttab, mister man ganske vist nogle af de sundhedsmæssige gevinster. Men man bliver ikke nødvendigvis dårligere stillet end før vægttabet.
Et vigtigt budskab til løbere og cyklister
For mange motionister kan vægten fylde meget. Nogle jagter en bestemt racevægt til cykelsæsonen, mens andre forsøger at smide nogle kilo for at forbedre løbetiderne.
Men forskningen sender et vigtigt signal:
Frygten for at tage på igen bør ikke afholde nogen fra at forsøge at tabe sig eller leve sundere.
Selv perioder med vægttab kan give markante sundhedsfordele, selv hvis vægten senere stiger igen.
For motionsudøvere er det samtidig værd at huske, at træning giver en lang række gevinster, som ikke kan aflæses på badevægten.
Regelmæssig motion forbedrer konditionen, styrker hjertet, sænker blodtrykket, øger insulinfølsomheden og kan forbedre både humør og livskvalitet – uanset om vægten står stille eller svinger.
Fokusér på vanerne
Forskerne peger også på, at de fleste personer, som lykkes med et varigt vægttab, har haft flere mislykkede forsøg undervejs.
Set i det lys er tilbagefald ikke nødvendigvis et tegn på fiasko, men en naturlig del af processen.
For løbere, cyklister og andre motionister kan budskabet derfor koges ned til noget ganske enkelt:
Bliv ved med at bevæge dig.
Selv hvis vægten ikke udvikler sig præcis som ønsket, giver de mange kilometer i løbeskoene eller sadlen stadig værdi for både helbredet og livskvaliteten.
Forskerne konkluderer
Ifølge forskerne bør personer med overvægt ikke afskrækkes fra at forsøge at tabe sig, selv hvis de tidligere har oplevet, at vægten kom tilbage.
At mislykkes med et vægttab ser ikke ud til at være skadeligt i sig selv.
At opgive sunde vaner og fysisk aktivitet kan derimod være det.
Kilde: Faidon Magkos (Københavns Universitet) og Norbert Stefan (University Hospital Tübingen), publiceret som Personal View i The Lancet Diabetes & Endocrinology.
