Garmin lancerer Bounce 2 – børnesmartwatchet som kan udsætte behovet for en smartphone

Mange forældre kender dilemmaet: Hvornår er det det rigtige tidspunkt at give sit barn en smartphone?

Af Jesper Johannesen, Motionsfeltet.dk

Garmin mener at have fundet et godt alternativ…

Med det nye Bounce 2 børnesmartwatch får børn adgang til en masse sjove funktioner, mens forældrene kan bevare trygheden ved hele tiden at kunne holde kontakten.

Hold forbindelsen – uden smartphone

Bounce 2 er udstyret med LTE-forbindelse, så uret kan bruges til tovejs-opkald og beskeder. Forældrene kan via Garmin Jr.-appen både sende og modtage beskeder, se transskriptioner af talebeskeder og følge barnets lokalitet i realtid.

Dermed kan man nemt holde styr på, hvor barnet befinder sig – uanset om det er på vej hjem fra skole eller på legepladsen.

En af de mest praktiske funktioner er muligheden for at opsætte midlertidige “geofences” – altså zoner, hvor man automatisk får besked, når barnet forlader eller ankommer til området.

Sjov og aktivitet til børnene

For børnene handler Bounce 2 ikke kun om sikkerhed og kontakt med forældrene – der er også masser af underholdning og aktivitetsfunktioner. Uret indeholder en række sportsapps, så børn kan registrere alt fra gang og løb til sjipning, cykling og holdsport.

Derudover byder det på farverige skærmdesigns, animationer og endda stemmekommandoer som “ring til mor” eller “start en timer”. Det gør det både intuitivt og sjovt at bruge.

Et robust og børnevenligt design

Designet er skabt til leg og hverdagsbrug. Bounce 2 har en rund 1,2-tommers AMOLED-skærm, to sideknapper samt touch-funktion, som gør det nemt at navigere. Uret er svømmevenligt og bygget til at kunne holde til børns aktive hverdag.

Batteritiden er op til to dage, og modellen lanceres i tre farver: lys lilla, turkis og Slate Grey.

Pris og tilgængelighed

Garmin Bounce 2 har en vejledende udsalgspris på 2.349 kr. Hertil kommer et månedligt LTE-abonnement på 90 kr., som håndteres af Garmin.

Med dette smartwatch tilbyder Garmin et alternativ til smartphonen, hvor barnet kan være aktiv og tilgængelig, men stadig under trygge rammer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *