Foråret nærmer sig, og det samme gør lysten til at komme ud på cyklen igen.
Motionsfeltet.dk er klar med magasin nummer 16, og denne gang har vi skruet markant op for indholdet. Med over 190 sider får du en af de mest omfattende udgivelser til dato – spækket med inspiration, viden og konkrete råd til din nye sæson.
Læs magasinet her: motionsfeltet.dk/magasiner
Samtidig nærmer vi os en milepæl. Med marts-udgaven runder vi næsten 2.500 sider digitalt magasinindhold siden starten.
En ny sæson starter her
Magasinet er skabt til dig, der vil godt i gang med foråret.
Uanset om du kører landevej, gravel eller bare vil have flere gode oplevelser på cyklen, finder du indhold, der kan løfte både motivationen og niveauet.
I denne udgave kan du blandt andet læse om et e-MTB-eventyr i Norge, hvor rå natur og tekniske udfordringer går hånd i hånd. Vi ser nærmere på nye cykler fra blandt andet BMC og Cannondale, og vi guider dig til en stærkere og mere skadesfri krop med et stort træningstema.
Højdepunkter i marts-udgaven
- Cannondale SuperSix EVO – cyklen bag Valgrens triumf i Tirreno-Adriatico
- BMC Teammachine SLR – hvor meget hurtigere kan en klatrecykel blive?
- Stort træningstema med fokus på core, stabilitet og skadesforebyggelse
- E-MTB-oplevelser i Norge med fokus på teknik og natur
- Læsernes guide: Hvilke graveldæk kører I på?
Især graveldæk-temaet giver et interessant indblik i, hvad danske motionister og vores bruger faktisk vælger, når underlaget bliver mere krævende.
Derfor har vi valgt det trykte magasin fra
Motionsfeltet.dk udkommer udelukkende digitalt, og det er et bevidst valg.
Tryk, distribution og administration af et fysisk magasin er både omkostningstungt og ressourcekrævende. Ved at være 100 % digitale har Motionsfeltet.dk i stedet kunnet prioritere indholdet og udvikle magasinet i en anden retning.
Det betyder ganske enkelt flere sider og mere dybde.
Hvor et klassisk magasin ofte ligger på 100-120 sider, er vores udgivelser i dag vokset til typisk op mod 200 sider. Det giver plads til både flere historier, bedre guides og mere gennemarbejdet indhold.
Et abonnement der er til at forstå
Et abonnement på Motionsfeltet.dk koster: 199 kr. om året eller svarende til 16,58 kr. om måneden
For det får du adgang til et digitalt cykelmagasin med fokus på danske motionister, hvor indholdet er i centrum. Læs mere om at blive abonnent på Motionsfeltet.dk, der er mange fordele!
