Her vil vores udstyrsredaktør Morten Andersen fortælle om hans rejse mod det italienske løb Maratona Dles Dolomites. Du kan få et solidt indblik i at passe op til 10 timers træning ugentligt ind i en travl hverdag, i selve træningen og det at arbejde med en cykeltræner for første gang.

Du kan også samle nogle fif op til egen træning.

Du kan også læse om udstyret som bliver brugt til projektet og få et indblik i hvilke overvejelser man kan gøre sig omkring grejet, når der står masser af træning og et langt bjergrigt løb på menuen. Vi har fået en række af vores spændende partnere til at være med.

’Vejen til Maratona’ kommer til at køre fra nu og frem til løbet den 1. juli med masser af jævnlige updates.

Maratona i Dolomitterne

Maratona dles Dolomites - tag lige og smag på det navn. Flot, ik?

Well, det har det bare at være, for en temmelig stor del af min fritid de næste 4 måneder kommer til at omhandle løbet ved netop dette navn.

I sin helhed lyder det jo nærmest mytisk - Maratona dles Dolomites - men for nu, så lad os bare kalde det for det mere ordrette Maratona.

Den italienske Gran Fondo-klassiker, som er en af kronjuvelerne i rækken af hårde motionsløb i Europa, som hvert år tiltrækker i titusindvis af cykelentusiaster fra hele Europa. Mere om det senere.

Når 2018-udgaven skydes i gang den 1. juli, så står jeg på startstregen. Det her er min beretning om vejen dertil.  

Hvem er jeg?

Hvem er jeg så, spørger du måske?

Hvis du læser med her på siden og interesserer dig for udstyr, så er der en god chance for at vi allerede har mødt hinanden. Jeg fungerer nemlig som udstyrsredaktør og skriver hovedsageligt masser af tests af alverdens cykelprodukter.

På den mere private side så er jeg hverken ung eller gammel med mine 34 år. Jeg er nok nærmere midt imellem - formentlig ikke langt fra mange af jer der følger med derude.

Jeg har en lille familie med kone og to børn, et spændende og tidskrævende job og som sådan cirka alle andre, så har jeg alt for travlt med at få alle enderne til at mødes, når alle ambitionerne skal indfries.

Nu har jeg så føjet et nyt af slagsen til to-do listen: Maratona.

Om at trænge til et mål

Hvorfor egentlig det? Svaret er både kompliceret og uendeligt simpelt.

Jeg har cyklet i mange år. I starten mest mountainbike, men de seneste 7-8 år næsten udelukkende landevej.

For en del år siden cyklede jeg ret meget. Kun motion vel at mærke, men formen var god.

Så ramte børn og job. Hus og realkreditlån. Du kender den, sangen fra de varme lande om hvorfor jeg ikke længere cykler så meget, som jeg gerne ville.
Om hvorfor formen ikke er, hvad den har været. Jeg skal nok spare dig for min jammer.

Forstå mig ret, jeg får stadig luftet cyklen og triller året rundt. Men der er for mange udfald. For megen delvis tørke i min træningsdagbog og i hvert fald al for lidt struktur i min træning. Ja, faktisk ingen!

Alt for ofte kan jeg kun få kastet en time ind hist og her og kontinuitet er et svært nok ord i sig selv - måske derfor jeg har valgt helt at slette det fra mit ordforråd, når vi snakker træning.

Derfor har der også været et slags mismatch i mit hoved igennem de sidste par år. Det har ulmet lidt det her projekt. For jeg elsker virkelig cykling. Det er min sport. Jeg følger den, jeg dyrker den og jeg identificerer mig med den. Udstyret, fysiologien, kulturen.

Men selvforståelsen har døjet lidt med et dilemma på det sidste: Kan man tillade sig at kalde sig cykelrytter, hvis ens tilstedeværelse på landevejene er sporadisk i forhold til tidligere?

(Egentligt kan man vel kun tillade sig at kalde sig cykelrytter, hvis man kører rundt med et nummer på ryggen. Respekt for det. Så lad os kalde det motionsrytter).

Jeg har i hvert fald været for langt fra efter egen opfattelse og længe pønset på at gøre noget ved det.
Men hvad?

Som så mange andre har jeg valgt at sætte mig et mål. Et mål som skal lappe flere huller i min indre cykelslange og reparere lidt af den punkterede selvforståelse. Jeg skal lidt tættere på at kunne kalde mig rytter med god samvittighed igen!

Målet er at stå på startstregen til Maratona i god form og give den en over nakken for at køre en god tid.

Samtidig skal vejen dertil stille min nysgerrighed på egne evner og på - igen - at tage en mere seriøs tilgang struktureret træning.

Motivationen har jeg lige redegjort for - og så hjælper det absolut også at du kigger med over skulderen her på Feltet.dk og jeg står til regnskab overfor andre end mig selv.

Projektet

Projektet - et upassende stort ord måske, blot fordi jeg skal ned og køre en Gran Fondo. Det er der trods alt ret mange danskere der gør hvert år. Men i mangel af bedre, så vil jeg præsentere det som sådan.

Planen er kort og godt, at jeg vil se hvor langt jeg kan drive det med 4 måneders struktureret træning og med mulighed for at køre på og i noget fedt udstyr.

Jeg vil give dig muligheden for at læse og se med undervejs. At høre om træningen, planen og de løbende fremskridt. Skrive om de produkter som jeg bruger undervejs og fortælle om de udstyrsovervejelser man kan gøre sig, hvis man selv har planer om at prøve kræfter med en bjergrig Gran Fondo. Hvor kan man tillade sig at spare og hvor kan man ikke? Hvilke dele kan gøre både træningen og løbet sjovere og optimere præstationen?

Det bliver en fortælling om at komme i form og om alt det der rører sig, når man skal have træning og resten af hverdagen til at gå op. Om udfordringerne, om løsningerne og alt det der rører sig under 4 måneders dedikeret træning. En uhøjtidelig fortælling på godt og ondt.

Meningen er, at det forhåbentligt kan tjene som inspiration eller blot underholdning for andre i samme båd.

Træningen

Øverste punkt på dagsordenen er selvsagt træningen. Den skal struktureres og så skal jeg stille mig egen nysgerrighed og dele mine erfaringer med at træne udelukkende watt-baseret og 100 % struktureret.

Jeg har dedikeret cirka 10 ugentlige træningstimer til projektet, men det er i sig selv ikke nok.

Derfor har jeg allieret mig med ingen ringere end den tidligere professionelle cykelrytter Mads Christensen, som nu er manden bag Cyclo Position. Her tilbyder han både bikefit og træningsrådgivning og jeg er så heldig at få lov til at benytte mig af begge.

Al træning er lagt 100 % i Mads’ kyndige hænder og vi er allerede i gang. Mads har planen, jeg har (måske) benene.

Undervejs i forløbet vil Mads også give masser af gode træningsråd til alle dem, som gerne vil have (endnu) mere ud af deres træning.

Udstyret

Det rigtige udstyr kan gøre en stor forskel.

Derfor glæder jeg mig til at fortælle mere om nogle af de produkter, som jeg synes er allerfedest når der skal trænes og køres i bjergene.

Cyklen til projektet bliver en ægte De Rosa-køremaskine fra Juhl Cycling. Modellen Protos med skivebremser, som jo ser ud til at få det endelige gennembrud i år.

Assos Danmark har leveret tøjpakken og kan om nogle bidrage med masser af teknisk know-how, når der skal trænes i al slags vejr og når der skal køres i de altid lunefulde Dolomitter til sommer.

Trek har leveret hjelm og sko fra deres Bontrager-mærke, så der er styr på både kontakt med pedalerne og sikkerhed på toppen.

Endelig vil jeg køre med en komplet datapakke fra Garmin med Vector3-pedaler og den nye Edge 1030 på styret.

Undervejs vil du kunne læse masser af vurderinger og tanker af udstyret og måske blive klogere på nogle af de valg man kan træffe på udstyrssiden.    

Masser af updates - vi ses snart

Følg med her på siden og hold øje med overskriften ’Vejen til Maratona’.

Der kommer masser af updates - både lidt længere skriv om status og fremgang og mindre indslag om specifikke emner.

Kunne du selv tænke dig at prøve kræfter med det udsolgte Maratona Dles Dolomites, så har du chancen her! 

Jeg håber du har lyst til at læse med.

Læs hele beretningen her:

Vejen til Maratona - kapitel 1: Syrebad hos Cyclo Position

Vejen til Maratona - kapitel 2: Watt i skuret

Vejen til Maratona - kapitel 3: Maveinfluenza - og hul igennem til benene

Vejen til Maratona - kapitel 4: Første dag i Dolomitterne