Ingen atleter starter et løb for ikke at gennemføre. Det gjorde Nortecs Claus Robl heller ikke, da han den 20. juni stod på Europas nordligste punkt, Nordkap.

Her startede ultracykelløbet NorthCape - Tarifa, og rytteren der stammer fra Sønderjylland men til dagligt har til huse i Hillerød, var en af deltagerne, som skulle i gang med de 7.253 kilometer til Spaniens sydligste punkt.

19 og et halv døgn senere cyklede han ind i den franske middelhavsby Nice. På cykelcomputeren stod der 5.283 kilometer, og mens solen bagte ned over ham og Middelhavsbyen stod det bøjet i neon for den 50-årige ultrarytter: hans deltagelse i løbet var slut.

At stoppe sin deltagelse i et løb er en beslutning, som ingen atleter har det godt med. Alligevel var beslutningen ikke svær at tage for Claus Robl. Han var afklaret og sagde stop i Nice, uden at det skar i hjertet.

Det fortæller han til motionsfeltet.dk. Og det handler i høj grad om turens første knap tyve dage, siger Claus Robl.

Hjælp udefra eller ej

NorthCape - Tarifa er et ”unsupported” cykelløb, og det betyder, at deltagerne ikke må få hjælp udefra. Alle rytterne skal selv have alt deres udstyr med på cyklen, men de må gerne gøre holdt for at sove på hoteller og spise på restauranter.

Da starten gik var der forgået gået mange måneder med planlægning og fastlæggelse af den strategi, som skulle holdes igennem løbet.

”Min plan var at finde ind i en rytme med at cykle fire-fem dage, hvor jeg skulle sove i min medbragte sovepose. Og så ville jeg finde et hotel eller motel, hvor jeg kunne få en god nats søvn og et bad og være klar igen. Derefter gik det løs med en ny tørn på egen hånd,” forklarer Claus Robl.

At den plan langsomt men sikkert gik af fløjten, tæller med i det billede, der tegner sig af hans næsten tyve døgn lange dyst for at holde hovedet inde i den hårde kamp med elementerne og mod den uendeligt lange rute.

Claus Robl har en lang karriere i forsvaret bag sig og her bruger man udtrykket at de bedste planer sjældent overlever en tur i slagmarken. Det gjorde den danske rytters slagplan for North Cape - Tarifa heller ikke:

”Der gik ikke mere end 400 kilometer, så var alt mit grej vådt. Det regnede helt vildt fra starten oppe nord på, og jeg må erkende, at jeg ikke helt var dygtig nok til at have det rigtige grej med. Mit tøj og min sovepose var gennemblødt, og der var fire graders varme og ingen udsigt til at det skulle stoppe med at stå ned i stænger. Det var situationen i starten oppe i Norge og Finland, og det slog temaet for turen an: Det blev mere en overlevelsestur end et cykelløb,” fortæller han.

Claus Robl har som en af meget få danskere tidligere deltaget i og gennemført cykelløbet RAAM, som går på tværs af USA. Det løb er ”supported”. Det betyder, at rytterne hele tiden har en følgebil tæt på - og må få støtte hele tiden fra deres hold af hjælpere.

”Efter at have prøvet at køre både ”supported” og ”unsupported” løb, så mener jeg, at man slet ikke kan sammenligne de to måder at køre ultracykling på. Det er to vidt forskellige discipliner, som kræver noget helt forskelligt.

Til et løb som RAAM handler det om fart, og der er man mere en atlet. En cykelrytter. Til et løb som NorthCape-Tarifa, skal man være en urmand. Man skal kunne lide at sove i et skur på en forblæst landevej, og når man vågner så begynde at lede efter mad, så man kan cykle 300 kilometer, inden man skal finde en ny grøft at sove i,” forklarer den 50-årige Claus Robl.

Da han efter tyve dage i løbet sagde stop, var det med en erkendelse af, at lysten var væk.

”Det med at sove i en grøftekant eller på parkeringsplads i et busskur. En måned i træk. Det er ikke mig. Jeg har været soldat i næsten 20 år, og det har jeg prøvet nok. Så efter 5.253 kilometer og 19 dage, så var jeg mæt. Det var nok. Jeg sidder ikke og siger, at det var knæets skyld eller bagdelen eller at energien slap op. Jeg ramte bare barrieren og grænsen for, hvad jeg havde lyst til. Jeg cykler jo og deltager i løb som dem her, fordi jeg godt kan lide det. Her endte det bare som en sur pligt efter tyve dage med udsigten til 2.000 kilometer mere. Da vidste jeg, det var slut, og det har jeg det fint med,” fortæller han.

Målet var vejen - ikke Tarifa

Selvom deltagelsen i NorthCape - Tarifa ikke havde den udgang han havde håbet på, så ser Claus Robl alligevel på oplevelsen i et optimistisk skær. Den har nemlig bekræftet ham i den positive side ved at kaste sig ud i store udfordringer:

”Da jeg kom til Nice, var min glæde ved at cykle på den her måde væk. Og så var der ikke mere at komme efter. Det er ikke det samme som at sige, at hver dag skal være en fest, for at jeg bliver i det. Men lysten i min krop var ebbet ud. Det blev en sur pligt at nå målet, hvis målet er at ende i Tarifa i Spanien. Men det var det ikke kun. Helt overordnet så har det gennem hele det løb været vejen, der er målet. Det, jeg er, ude på vejen og det, jeg oplever på vejen, det er ligeså meget dét, der er målet. Det synes jeg, at jeg havde opnået, og så var der ingen grund til at fortsætte.”

Af samme grund så slår ultracykelrytteren fast, at han da slet ikke er færdig med at cykle, bare fordi han ikke gennemførte løbet. Det illustrerer hans fortælling om hjemturen:

”Jeg bøvlede lidt med at komme hjem fra Nice og med at finde en kasse til min cykel, så den kunne komme med flyet. Mine ting stod jo i Tarifa og ventede på mig, så jeg måtte ud og finde en anden transportkasse. Derfor stod jeg i lufthavnen i København med en kæmpekasse, som ikke kunne være i en taxa. Så jeg tog toget fra Kastrup, og endte faktisk med at samle cyklen og køre noget af vejen hjem. Da jeg satte mig på cyklen igen, blev jeg med det samme ramt af helt meget befriende følelse. Jeg havde pludselig ikke en GPS-tracker på, som fulgte hver kilometer, og jeg skulle ikke præstere, når jeg trådte i pedalerne. Og så var lysten med det samme retur,” fortæller han.

Af samme grund så tager den erfarne Nortec-rytter en masse positive erfaringer med sig efter hans deltagelse.

”Til at starte med var jeg overrasket over hvor frisk, jeg var efter løbet. Faktisk vil jeg mene at jeg blev i bedre og bedre form af turen. Men det vigtigste jeg fik ud af min deltagelse var at jeg fik bekræfter at jeg deltager i så vilde og store udfordringer, fordi jeg elsker at cykle. Og den passion er på ingen måde slukket - heller ikke selvom jeg efterhånden er oppe i årene,” fortæller Claus Robl, som dog ikke kan løfte sløret for hans næste store ultracykelløb.

”Det foregår ikke sådan, at jeg sidder og googler for at finde de løb, som jeg bare skal køre og gennemføre. Nu skal jeg lige sidde og marinere lidt på alle indtrykkene og lade erfaringerne falde på plads. Og så ved jeg at der dukker et nyt og spændende projekt op, som jeg skal i gang med.”

Fakta om løbet:

Startsted: Nordkapp, Norge

Mål: Tarifa, Spanien

Distance: 7.253 kilometer

Antal højdemeter: 78.632 højdemeter

Lande der cykles i: Norge, Finland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Tyskland, Østrig, Schweiz, Italien, Frankrig, Andorra, Spanien.

Hjemmeside: www.northcape-tarifa.com

Læs mere om Claus Robls deltagelse på: www.nortecsports.com