Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

Af: Morten Andersen 11.01.2019 @ 19:00

En vinterjakke som er minimalistisk i sin opbygning, men alligevel er proppet med teknologi og kvalitet, så man trygt og sikkert kan køre ud i alle vinterforhold. Langt fra den billigste på markedet, men i vores optik investeringen værd.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Introduktion

Schweiziske Assos er blandt de ældste og mest respekterede producenter af cykeltøj, måske allermest kendte for deres bibshorts.

 

Men Assos er også kendt for at gå op i udviklingen af nye produkter og materialer, som skal gøre træningsturene mere behagelige for os alle. Især når forholdene ikke byder på solskin og medvind. 

 

I vinterkollektionen er seneste skud på stammen en ny vinterjakke i Mille GT-kollektionen. Eller faktisk to, for jakken kommer i to varianter, hvor den ene er gearet til det nordiske vintervejr.

 

Vi har haft fingrene i denne - Ultraz-modellen, som efter sigende skulle kunne klare alle vinterforhold.

 

Fakta:
Farver: Sort / hvid
Størrelse:  XS-XL
Vejledende udsalgspris: 2299,- kroner

 

 

Test

Assos reintroducerede i sidste sæson med stor succes deres Mille GT-kollektion, hvor både design og funktionalitet fik væsentlige opdateringer.

 

Nyeste skud på stammen i kollektionen er vinterjakken. Den er i denne vintersæson lavet i to versioner, hvor Ultraz-modellen, som vi har testet, er den mest kraftige.

 

Som schweizerne har fået for vane, så har produktet i tillæg til sit rigtige navn også fået et øgenavn, som på charmerende vis på det tyske modersmål er lidt mere sigende om funktion og formål.

 

Jakken her kaldes ’Eisenherz’ og fremkalder næsten spontant et lille smil på læben. For hvis det navn ikke indikerer, at man trygt kan køre ud i vinterlandskabet, så ved jeg ikke, hvad der gør. Læg dertil at denne model altså er ’Ultraz’-versionen, så skulle der ikke være nogle undskyldninger for ikke at holde formen ved lige hen over vinteren.

 

Faktisk dækker Ultraz-prædikatet over, at jakkens komfortzone går helt ned til -4 grader, hvilket må siges at dække de flestes behov. Er det meget koldere, er det trods alt ikke mange, der triller ud.

 

Assos arbejder i alle deres produkter med en ’Clima Code’ som indikerer under hvilke forhold, et stykke tøj egner sig bedst. Skalaen har tre trin - et, to og tre - hvor det øverste indikerer det koldeste vejr, man kan køre i. Jakken her rammer 3/3 og er altså gearet til de koldeste dage på rammen.

 

 

Minimalistisk - men masser af tech 

I hovedkvarteret i Schweiz har Assos opbygget et fint ry for hele tiden at udfordre deres tekstiler og skubbe til produktudviklingen.

 

Denne udvikling kommer fint til udtryk her, hvor målet har været at tage alt Assos’ viden og koge det ned til en varm og funktionel jakke, som stadig er let og minimalistisk i sit udtryk.

 

Et andet hovedmål var at sørge for, at jakken kan bruges i alle vejrforhold, så man er beskyttet både overfor kulde og blæst, men også regn.

 

Disse egenskaber er primært bundet op på en konstruktion kaldet NEOS Ultra + RX.


Den består af et softshell-materiale, som er fuldstændig vindtæt, men stadig åndbart.

 

Indeni er der en membran, som sørger for øget vandafvisning, men ydersiden af stoffet også er behandlet til at være vandskyende med den populære DWR-behandling, som får vandet til at lægge sig på ydersiden og glide af stoffet.

 

RX står desuden for, at jakken på indersiden er forsynet med en opbørstet og varm vævning. Det skal give en rar og lun fornemmelse og selvfølgelig en masse isolering.

 

På udvalgte steder benytter Assos en Light-udgave af NEOS-materialet, som stadig er vind- og vandtæt, men som er lidt lettere og som lettere lader rytteren ånde og komme af med varmen, der hvor vinden ikke brydes.

 

Hele pakken er altså designet til at kunne modstå al slags vejr, men samtidig holde rytteren varm og behagelig.

 

Ud over funktionaliteten så er den anden tanke med konstruktionen at lave en jakke, hvor rytteren kan bevæge sig frit uden at være tynget af tunge materialer. 

 

For at sikre muligheden for at regulere sine baselayers, så er jakken skåret i det såkaldte ’regularFit’, som er tanden mere afslappet end ’racingFit’, som er Assos’ mest tætsiddende pasform.

 

Jakken er altså stadig skåret til performance, så den føles bedst i den foroverbøjede cykelposition, men er ikke ekstrem i sin pasform.

 

 

Godt med gods i!

Når man pakker jakken ud, så bemærker man straks, at den er kraftig og bastant. ”Der er godt med gods i ham”, som man ville have sagt i nogle af de sydligste egne i Jylland.

 

Godset kommer primært fra det kraftigste softshell-materiale, som forside, ærmer og skuldre er lavet i.


Det er kraftigt og selv om det strækker i alle retninger, som et led i at optimere pasformen, så er det tydeligt, at er en tæt vævning, for man kan ikke strække det tyndt eller sårbart.

 

Ligeledes er indersiden en lun og kraftig sag. Der er rigeligt af det opbørstede, fleece-agtige materiale, som dækker hele indersiden - inklusive ærmerne - på nær en strategisk placeret, vertikal kile ned langs ryggen, som er tynd og åndbar i sit materiale.

 

Light-udgaven af NEOS-materialet er så brugt på ryggen (på nær den øverste del) samt undersiden af ærmerne. Her giver de lidt mere åndbarhed, men er dog stadig lavet, så de kan tåle en del vand - både fra oven og fra sprøjt fra vejen.

 

Ved nærmere inspektion finder jeg dog, at følelsen af at jakken er lidt kraftigere end så mange andre vinterjakker også bunder i, at Assos har adskilt yderlaget og indersiden. Man kan således tydeligt mærke, at de to materialer er adskilt, snarere end at de er ’svejset’ sammen. Det gør, at når man fingererer med jakken, så kan stoffet godt lægge sig lidt i folder og føles mere kraftigt.

 

Men det er helt bevidst at Assos har konstrueret jakken på denne måde.  På den måde skaber man et ekstra lag, hvor der kan lægge sig luft, som kan opvarmes. En cykeljakke varmer jo ikke som sådan, men lever snarere af, at udnytte kropsvarmen til at opvarme det lag luft, som ligger sig mellem jakken og kroppen.

 

Alt i alt står man tilbage med en gedigen kvalitetsfornemmelse samt forventningen om en vinterjakke, som kan klare en del kulde, blæst og regn. Kvaliteten mærkes i hvert fald til at være til det!

 

 

Pasform

De ’adskilte’ lag gjorde mig lidt bekymret for pasformen, da man godt kunne frygte, at det kunne blive lidt klodset.

 

Det er dog ikke tilfældet, for så snart man tager jakken på, så lægger lagene sig fint ovenpå hinanden uden at man kan mærke, at de reelt er mere adskilte end man normalt oplever.

 

Jeg kan mærke det en smule på ærmerne, hvor den inderste fleece, lægger sig tæt og behageligt om armen, mens yderlaget så kan trækkes lidt frem og tilbage ovenpå. Det er som om, at der er lidt stof i overskud. Først irriterede det mig lidt, men så finder man ud af, at det reelt nok er en fordel. Man får nemlig et varmt og isolerende inderste lag, som ikke bevæger sig, mens man kan justere lidt på ærmet udenpå, for at få det til at passe med sine handsker.

 

Det er også rart, at der er lidt ekstra stof at give af på ydersiden, da det så ikke trækker i ærmerne, når man skifter position på styret.

 

Assos melder ikke noget om, hvorvidt dette er bevidst, men det fungerer ret godt funktionelt.


Æstetisk vil nogle måske mene, at det trækker lidt ned, Men omvendt har vintertræning aldrig været kønt.

 

Ellers er Assos generelt tro mod deres ’regularFit’-pasform. Jakken sidder godt til og er helt klart lavet til den foroverbøjede cykelposition, men den er ikke så tæt, at man ikke let kan have et rigtig kraftigt baselayer under.

 

Med mine 183 centimeter fordelt på 76 (vinter)kilo passer en medium perfekt. Her får jeg et tæt fit, hvor der ikke er noget stof i vinden, men samtidig er der plads til at få skabt det kritiske lag luft mellem jakke og krop, som skaber varmen.

 

Jakken er altså tro mod naturlige størrelser. Er man kraftigt bygget, kan man måske overveje at gå en størrelse op for at få lidt mere plads, for der er tilpas stretch i stoffet til, at jeg mener, at jakken stadig kan holde et tilpas strømlinet snit.

 

Eller vil jeg bemærke, at Assos har arbejdet meget med ærmernes snit og syninger på denne model, hvilket har givet pote. Der er nemlig masser af bevægelighed i dem og absolut ingen restriktioner omkring skuldrene, samtidig med at det tætte snit bibeholdes.

 

Slutteligt vil jeg også bemærke, at jakken slutter godt til i bunden og at elastikken i livet er effektiv.


Det semi-performanceorienterede fit gør, at jakken kan føles bare en lille bitte smule kort i starten, men til gengæld sidder den til og flytter sig ikke, så det er ingen ulempe.

 

 

Klarer det hele

Funktionelt består jakken på alle parametre.

 

Assos angiver selv temperaturspændet til -4 grader til +8 grader.

 

Jeg har primært testet i spændet -1 til +5 grader og her har der ikke været nogen slinger i valsen.


Når jakken er kørt varm i løbet af ti minutter, så holder den rytteren komfortabel i lang tid.

 

Jeg har ikke haft nogle problemer med at holde varmen på de koldeste ture, hvor jeg faktisk kun har benyttet et tyndt base layer.

 

Men der hvor jakken for alvor har vist sit værd, er på ture hvor intensiteten har været skiftende.


Ture hvor lange stykker med rul og hyggesnak er suppleret med skiltespurter og rulleskift, som har banket intensiteten og dermed kropstemperaturen i vejret.

 

Det er disse ture, som for alvor udfordrer en vinterjakke. For den skal være varm, åndbar og regulere sig efter kropsvarmen.

 

Oplevelsen er her, at man faktisk ikke bemærker noget som helst, hvilket er et ultimativt godt tegn. Jeg har følt mig varm og behagelig ved lavere intensiteter, mens jeg ikke har haft fornemmelsen af at koge over efter at have taget sejren om et byskilt (eller forsøgt i det mindste).


Mest imponerende mærker man ikke skiftet fra høj intensitet til lav, hvor man godt kan blive kold - det regulerer jakken her meget fornemt.

 

Effektiv mod vind og vand

Shell-materialet er efterhånden en sikker vinder til produkter mod vind og vand. Også her.


Vinden mærker man ikke - en egenskab man naturligvis forventer at Assos har styr på.


Til gengæld virker det som om, at RX+-materialet er lidt bedre rustet mod vand, end man før har set.


For det første glider regnen af stoffet, som helt tydeligt skyr dråberne. Og selv hvis det regner i en længere periode, så tager stoffet ikke imod.

 

Det er som sådan ikke overraskende, at Assos har styr på denne del, det forventer man naturligvis i et produkt i denne prisklasse, men det er værd at bemærke, at materialer bliver lettere, mere åndbare og endnu mere effektive mod regnen. Jeg tror vi går en fin fremtid i møde på den front.

 

 

Detaljer

En enkelt detalje skiller sig ud. Assos har nemlig leveret jakken med en indbygget halsbeskytter. Den er syet fast på indersiden af nakken og kan gemmes væk indeni, hvis man ikke vil bruge den. Men det vil man som regel gerne i disse måneder, og så er det en kærkommen detalje.

 

At den er indbygget, gør det let at få det hele til at sidde ordentligt og lukke af for kold luft omkring halsen.


Den trækkes i øvrigt let op over mund og næse, hvis man vil have ekstra beskyttelse.

 

Ellers er der tre lommer, som har samme plads, som man kender fra en sommer-jersey. De har ikke fået ekstra ’vinterplads’ fordi deres konstruktion bidrager til den tætte pasform. Assos kalder deres system ’Triple Ramp’ og det er med til at forhindre, at ting kan falde ud af lommerne.


Der er dog stadig plads til fornødenhederne, om end jeg foretrækker at have slanger og dækjern i en saddeltaske på denne årstid for ikke at proppe lommerne for meget.

 

Konklusion

Mille GT Ultraz-jakken er et high-end produkt, som på alle måder lever op til dette prædikat.

 

Den helt korte konklusion er, at det er en jakke, som kan holde dig på landevejen hele vinteren - selv i de hårdeste forhold.

 

Pasformen er perfekt til raceren og dem som kan lide at fittet er performance-orienteret.

 

Jakkens største forcer er sin pålidelighed og evnen til at præstere under alle forhold. Den er virkelig behageligt uanset hvad du måtte udsætte

den for. Især har jeg bidt mærke i evnen til at omstille sig efter intensitet og kropsvarme og levere behagelige forhold for rytteren uanset.

 

Mille GT Ultraz kommer også med et prisskilt. Jakken er ikke billig.


Til gengæld får man en jakke, som kan det hele og som med den rigtige pleje med sikkerhed vil bevise ’Assos-kvalliteten’ og holde i rigtig mange sæsoner.

 

Sådan har vi testet:

Jakken er testet på landevejen under stort set alle forhold. Den har været udsat for vand og regn for at teste vandtæthed samt temperaturer fra 5 plusgrader til lige under frysepunktet.

 

Stillet til rådighed af: Assos

Motionsfeltet.dk's vurdering:

En forårsdag i Hell-singør - godkendt af Cancellara
I år er det 10. gang, CK Kronborg, afvikler "En Forårsdag i Hell-singør". Det sker søndag den 14. april og med sådan et arrangement lige om hjørnet er det naturligvis rart at få et klap på skulderen af en af forårsklassikernes konger, Fabian Cancellara, der i weekenden gæstede Copenhagen Bike Show i Øksnehallen.
Produktnyt: Ny hjelmteknologi fra Trek og Bontrager
Amerikanerne lancerer ny hjelmteknologi, der revolutionerer standarderne for sikkerhed og beskytter mod de farlige skråvinklede slag. Navnet er WaveCel og materialet er op mod 48 gange mere effektiv end almindelige hjelme til at forhindre hjernerystelser.
Øksnehallen skabte den perfekte kulisse for cykelfest
Der var mødt rekord mange udstillere fra ind- og udland op til Copenhagen Bike Show i weekenden, og det samme var Fabian Cancellara. Det var et godt mix, som trak mange besøgende til messen.
Bliv inspireret af Team Motionsfeltet.dk - Touren til Gardsøen uge 6
Som medlem af Team Motionsfeltet.dk PREMIUM har jeg fået mulighed for at køre TransAlp i sommeren 2019. Min tanke er derfor, at jeg løbende vil opdatere på mit lille projekt, om at blive klar til Tour TransAlp her til sommer.  
GOOD VIBES ONLY – Fra cykelmoster til Queen of Mountain?! (Part 1)
I forbindelse med mit medlemskab på Team Motionsfeltet.dk har jeg fået en invitation til at skrive om mit liv og mine erfaringer med motionscykling her på Motionsfeltet.dk. Jeg er ikke journalist, og jeg er ikke licensrytter eller noget, der ligner…
Team Motionsfeltet åbner sæsonen i Jennum
Søndag den 31. marts åbner den danske landevejssæson for alvo, med motionsløbet Gran Fondo Jennum ved Vejle. Det største deltagende hold hedder Team Motionsfeltet.dk.
Jakob Fuglsang medejer af tøjmærke
Cykeltøj-iværksættere får den danske cykelrytter Jakob Fuglsang med på holdet. 
Cancellara kommer til dansk cykelmesse
Nordic Bike Shows A/S er firmaet bag Copenhagen Bike Show, der siden 2015 har arrangeret Skandinaviens største cykelmesse i København med mere end 100 udstillere fra ind- og udland og over 15.000 besøgende.
Test: Bkool Smart Air
Tiden hvor hjemmetrænere var forbeholdt vinteren er forbi. Nye og smart teknologi gør, at man kan få underholdende træning hele året, men måske vigtigst af alt, så er hjemmetræneren blevet et vigtigt våben for dem som træner seriøst og struktureret. Her kan man nemlig træne særdeles effektivt og målrettet og derved få maksimalt udbytte af sin tid.

Instagram #motionsfeltet

Produktnyt: Rapha Custom – teamtøj designet af dig
Nu kan flere af Raphas populære kollektioner fås som teamtøj, som let kan designes af alle med Raphas revolutionerende designmodul.
Aalborg MTB Marathon 2019 giver garanti for gåsehud
27. april 2019 er datoen, hvor det traditionsrige Aalborg MTB Marathon holder sit indtog i Aalborg - og byen fyldes med 3000 MTB-ryttere til en oplevelse, der sætter sig på nethinden.  
Test: Vittoria Barzo 29x2.35
Mange cykelmotionister kender Vittoria for deres landevejsdæk, men faktisk har Vittoria en bred palette af dæk til mountainbike, lige fra de lette XC-dæk til de tunge downhill-dæk. Vi har testet et godt bud på et allround dæk til XC-brug.
Årets største cykeldyst starter klokken 15 i dag
Feltet.dks helårlige spil, Feltet.dk Tour, starter på lørdag, når forårsklassikerne starter med Omloop Het Nieuwsblad. 
Bliv inspireret af Team Motionsfeltet.dk - Touren til Gardasøen uge 4
Som medlem af Team Motionsfeltet.dk PREMIUM har jeg fået mulighed for at køre TransAlp i sommeren 2019. Min tanke er derfor, at jeg løbende vil opdatere på mit lille projekt, om at blive klar til Tour TransAlp her til sommer.  
Cykeloplevelse i Verdensklasse i Odense
Frank Institute of Sports tilbyder nytænkende cykeloplevelse, hvor alt fra bikefit til kaffe gennemsyres af kompromisløs kvalitet.
MTB soloryttere i 2019-udgaven af Bike Transalp
Ruten for 2019-udgaven af mountainbikeløbet Bike Transalp er blevet offentliggjort, og ud over en ny målby kunne arrangørerne også afsløre, at det i år bliver muligt at stille op alene. Der er 1000 startpladser, så vent ikke for længe, hvis du vil prøve kræfter med løbet.
Produktnyt: S-Works EXOS
Specialized har lanceret en ny highend cykelsko, som er den letteste og mest revolutionerende, som den amerikanske gigant nogensinde har skabet. Navnet på skoen er S-Works EXOS. 
Jyllands største cykelmesse har vokseværk
De trange rammer i Ridehuset er skiftet ud med mere end 1.700 m2 i Centralværkstedet og Smedien, når Aarhus Bike Show afholdes den 9.-10. marts 2019. Dermed er Jyllands største cykelmesse blevet endnu større.
Kombinér cykeldrømme med skoleophold
Det pibler frem med talenter på den danske cykelscene. Sejre i både Grand Tours, forårsklassikere, OL, VM og EM vidner om den enorme kvalitet, de danske ryttere besidder. Har du eller en du kender drømme om at opnå det samme, eller er det lysten til socialt samvær i et læringspræget miljø, der trækker i dig, så kunne et efterskole- eller højskoleophold måske være noget for dig.  
Tre cykler på højkant i Feltet.dks Tour
Feltet.dk har startet vores store sæsonmanagerspil kaldet Feltet.dk Tour. Managerspillet starter den 2. marts og kan du køre dig til en podieplacering i spillet, så er du sikker på at vinde en cykel!
Produktfokus: ”Der er en grund til, at aerocyklerne ligner hinanden”
Cannondale SystemSix, det amerikanske mærkes aero-topracer, blev sendt på markedet i 2018, og modellen opnåede hen over efterår og vinter et utal af positive, internationaler anmeldelser samt topresultat i en uafhængig vindtunneltest af aerocykler: som den hurtigste på markedet. Feltet.dk har talt med Cannondale om modellen - og om aerocykler som ny, etableret modeltype.
Cykelbageren i Nørre Aaby har solgt over en halv million romkugler på under et år
Nørre Aaby Bageri har siden marts 2018, hvor de vandt prisen for Danmarks bedste romkugler ved FoodExpo i Herning, solgt over 500.000 romkugler. En stor del af dem er solgt til cykelturister, for det vestfynske bageri har en ganske særlig placering, der gør det nemt at nå på cykel fra flere af områdets større byer.
Python Pro udvider med nyt banebrydende koncept
Den danske cykelproducent, Python Pro, har udvidet deres koncept med et nyt og meget spændende tiltag til forbrugeren, hvor de kan spare 3.000 kroner.
Test: Giant Trance 29 2019
Er du på jagt efter en mountainbike, der kan bruges til at til det meste, er Giant Trance 29 et rigtigt godt bud.

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

En forårsdag i Hell-singør - godkendt af Cancellara
I år er det 10. gang, CK Kronborg, afvikler "En Forårsdag i Hell-singør". Det sker søndag den 14. april og med sådan et arrangement lige om hjørnet er det naturligvis rart at få et klap på skulderen af en af forårsklassikernes konger, Fabian Cancellara, der i weekenden gæstede Copenhagen Bike Show i Øksnehallen.
Produktnyt: Ny hjelmteknologi fra Trek og Bontrager
Amerikanerne lancerer ny hjelmteknologi, der revolutionerer standarderne for sikkerhed og beskytter mod de farlige skråvinklede slag. Navnet er WaveCel og materialet er op mod 48 gange mere effektiv end almindelige hjelme til at forhindre hjernerystelser.
Øksnehallen skabte den perfekte kulisse for cykelfest
Der var mødt rekord mange udstillere fra ind- og udland op til Copenhagen Bike Show i weekenden, og det samme var Fabian Cancellara. Det var et godt mix, som trak mange besøgende til messen.
Bliv inspireret af Team Motionsfeltet.dk - Touren til Gardsøen uge 6
Som medlem af Team Motionsfeltet.dk PREMIUM har jeg fået mulighed for at køre TransAlp i sommeren 2019. Min tanke er derfor, at jeg løbende vil opdatere på mit lille projekt, om at blive klar til Tour TransAlp her til sommer.  
GOOD VIBES ONLY – Fra cykelmoster til Queen of Mountain?! (Part 1)
I forbindelse med mit medlemskab på Team Motionsfeltet.dk har jeg fået en invitation til at skrive om mit liv og mine erfaringer med motionscykling her på Motionsfeltet.dk. Jeg er ikke journalist, og jeg er ikke licensrytter eller noget, der ligner…
Team Motionsfeltet åbner sæsonen i Jennum
Søndag den 31. marts åbner den danske landevejssæson for alvo, med motionsløbet Gran Fondo Jennum ved Vejle. Det største deltagende hold hedder Team Motionsfeltet.dk.
Jakob Fuglsang medejer af tøjmærke
Cykeltøj-iværksættere får den danske cykelrytter Jakob Fuglsang med på holdet. 
Cancellara kommer til dansk cykelmesse
Nordic Bike Shows A/S er firmaet bag Copenhagen Bike Show, der siden 2015 har arrangeret Skandinaviens største cykelmesse i København med mere end 100 udstillere fra ind- og udland og over 15.000 besøgende.
Test: Bkool Smart Air
Tiden hvor hjemmetrænere var forbeholdt vinteren er forbi. Nye og smart teknologi gør, at man kan få underholdende træning hele året, men måske vigtigst af alt, så er hjemmetræneren blevet et vigtigt våben for dem som træner seriøst og struktureret. Her kan man nemlig træne særdeles effektivt og målrettet og derved få maksimalt udbytte af sin tid.

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

AndetBoligadvokat