”Den føles hurtig,” siger en. ”Jeg er lidt overrasket over, hvor godt den responderer på accelerationer,” lyder det fra en anden.

En tredje slår fast, at ”også på stigningen rullede den bare rigtig godt.”

De positive bemærkninger om Cannondale SystemSix, det amerikanske mærkes første aero-landevejsracer, lød i en jævn strøm, da danske cykelforhandlere sidste år fik lejlighed til at se, lære om og prøvekøre det amerikanske mærkes højteknologiske cykelmodel. Før de fik den i butikkerne.

Det foregik i Heidelberg og i det kuperede terræn udenfor den historiske, tyske universitetsby. Feltet.dk var til stede og udnyttede muligheden til at beundre den strømlinede innovation, lytte med, når andre satte ord på den, og til selv at sidde nogle timer på cyklen. Men også til at tage en snak med Murray Washburn.

Han er Global Director of Marketing for Cannondale og har været tæt på udviklingsprocessen, fra A-Z. Han har fulgt den, været involveret, researchet i konkurrenternes tilsvarende modeller - og han har mere end én gang præsenteret og forklaret, hvori SystemSix både udfylder et kolossalt hul i brandets ’line up’ af landevejscykler - og giver konkurrenterne baghjul.

Det er lykkes, mener Cannondale selv. Men også ifølge flere anmeldere og magasiner er amerikanerne kommet ualmindeligt godt i mål.

Mest bemærkelsesværdigt i den sammenhæng er det, hvad det anerkendte tyske cykelmagasin, Tour, er nået frem til. Tour står for mange som mediet med den mest videnskabelige tilgang til cykeltest, og i deres januar 2019-udgave kåres SystemSix simpelthen som den hurtigste aero-landevejscykel, markedet endnu har set.

Tour har ladet seneste generation af aerocykler teste i vindtunnel, og resultatet viser, at SystemSix er den, hvor færrest watt går tabt alene på grund af cyklens design. Også fornemmelsen på cyklen var tyskerne begejstrede for.

En fabelagtig blåstempling for Cannondale. Men faktisk handler det om mere end ’bare’ det. SystemSix er et første, men afgørende vigtigt skridt for Cannondale: på vejen mod en bredere linje af aeroprodukter.

Kommet for at blive
Murray Washburn er med andre ord den rette at tale med, hvis man vil kende til SystemSix-udviklingsprocessen og de seks aerodynamiske innovationer, som har givet modellen sit navn.

Men også gå skridtet længere end det: På et mere generelt niveau at reflektere over aerodynamiske landevejscykler. Markedet har efterhånden vænnet sig til dem, siden de dukkede op for en lille håndfuld år siden. De er kommet for at blive.

Og vi (os, der køber cyklerne) har også fanget pointen. At de sparer rytteren for sekunder, vinder meter i forhold til konkurrenterne på andre cykler og belønner wattudladningerne. Primært på flad vej, men også når det stiger jævnt med lavere procenter.

Vi kan begynde at se modeltypen mere ’ovenfra’ - en modeltype, hvor det er som om, visionen forud for en udviklingproces hver gang er den samme: At udvikle verdens hurtigste landevejsracer.

Eksempelvis ser vi, at cyklerne i det store og hele ser mere og mere ens ud, trods de enkelte mærkers særlige, designmæssige kendetegn og andre variationer, som kan henføres under æstetik eller gennemtænkte - og gennemtestede - funktionalle løsninger. Eller begge dele.

Naturlig forklaring på ligheder og forskelle
Så skyldes det mangel på kreativitet, at aerocyklerne efterhånden ser så ens ud?

”Når man ser på alle de checkboxe, der skal kunne sættes hak ved på sådan en cykel, og dertil lægger, at den skal overholde alle UCI’s krav og regulativer, og at den skal have en vis stivhed og styrke for at passere sikkerhedstest, men også skal være komfortabel og have ordentlige køreegenskaber - ja, så efterlader det os med så og så mange måder, cyklen kan se ud på,” siger Murray Washburn.

Han fortætter sit svar og den oprigtige og derfor interessante forklaring:

”Samtidig bliver de nye, computergenererede teknologier (hvor man via utallige, forskellige animationer og iterationer simulerer ’vindflowet’ omkring cyklen og dens performace, red.) tilgængelige for flere og flere.”

”Det samme gør vindtunneltests (som er langt dyrere end computersimuleringerne og derfor tages i brug, når computersimuleringerne har givet indikationer, som skal afprøves, inden man vender tilbage til computeren, red.), og vi når en fælles erkendelse af, at der kun er en vis mængde muligheder at arbejde med. En vis mængde knapper at skrue på.”

”Der er en grund til, at aerocyklerne ligner hinanden så meget. Det skyldes ikke, at vi nærstuderer hinandens produkter og så siger, at ’det dér må vi også gøre’.”

”Det er snarere et spørgsmål om, at vi alle vil løse et ens problem, og at der faktisk ikke er så mange måde at gøre det på. Derfor er der så meget ensartethed i det, man når frem til,” medgiver Murray Washburn.

Der er noget om det. Den ekspert i aerodynamik, computersimuleringer og vindtunneltestning, Cannondale har samarbejdet med i udviklingen af SystemSix-modellen, og som har stået for et videnskabeligt ’white paper’ om cyklen, er - ikke overraskende - nået frem til, at cyklen er den hurtigste på markedet. Men kunsten - og hundreddelsekunderne - ligger i detaljen. Den er knap synlig.

Brede dæk, komfort og aerodynamik
Ser man efter, er SystemSix nok innovativ og i sit eget strømlinede design. Cannondales umiskendelige signatur. Men på de fleste andre områder er der også gået en form for standard i ’den’ - fordi den gennemgribende teknologiske udviklingsmetode på sin vis dikterer det.

Blandt andet skivebremserne, som i det rette design har vist sig mere aerodynamiske end traditionelle bremser. Den interne kabelføring, som fjerner ’turbulensen’ primært omkring cyklens front. Det flade, aerodynamiske styr. Rammens geometri og former, groft sagt.

Samt de høje og ikke mindst brede fælgprofiler, med tilpasset dækbredde, som de seneste år har vist sig som en kolosal landvinding, og faktisk var, forklarer Murray Washburn, hvor udviklingen og designet af SystemSix tog sit udgangspunk. Der hvor man startede.

Balancen mellem aerodynamik og komfort vindes navnlig her, hvorfor trenden vinder frem. Men, understreger Cannondales Global Director of Marketing, at udvidde fælg- og dækbredden, ændrer essentielt på cyklens måde at bryde vinden på. Det ændrer mere, end man skulle tro.

Alt sammen er det altså noget, man som producent af aerocykler - som ingeniør, designer, aerospecialist - simpelthen ikke kan bevæge sig udenom. Test viser og afgør, at sådan opnår man den bedste aerodynamik; med disse sammenhængende designgreb. Med hvad der i dag konsekvent omtales som ‘system-integreret design’.

Og det altså uagtet de forskellige testmetoder og testprokokoller, de forskellige mærker bruger, og som de typisk hævder er de bedste og mest præcise.

Vindmodstand og kreative benspænd
Man kan tale om en ramme om kreativiteten. I den forstand, at det ikke længere handler om ’blot’ at nedbringe vægten på cyklen, gøre rammen og de enkelte dele stivere eller øge komfortabilitet. De tre tidligere så afgørende parametre, der skulle skabes balance imellem,.

Som alle, der arbejder med udvikling og innovation ved, opnår man modstridende bevægelser med begrænsende rammer, med kreative benspænd. Man må acceptere alt det, man ikke kan - i dette tilfælde fx ændre afgørende på rammens geometri - og man tvinges til større opfindsomhed, hvor der faktisk er rum til at udnytte den. Med andre ord, man går endnu længere ind og ned i detaljerne.

Det er det, vi ser, når det kommer til aerocyklerne, og det er det, Cannondale naturligvis har både arbejdet intenst med i udviklingen af SystemSix-modellen og, som Murray Washburn engageret og med stolthed fremviser ved en lejlighed som denne.

Det som, de danske forhandlere i Heidelberg og alle andre, der siden har oplevet cyklen, forholder sig til er modellens fremtoning - og dens performance. Innovationen ligger i høj grad i at brugere af cyklen har fået den bedst mulige afstemning mellem fart og anvendelighed.

”Hver eneste gang, vi skulle træffe et afgørende valg for cyklen, gik vi efter det, der ville gøre den hurtigst. Men uden at det samtidig ville drive folk til vanvid”, lyder Cannondale-repræsentantens formulering af arbejdsmetoden.

Som eksempel nævner han kabelføringen gennem frempinden. Den brugte man lang tid på at gøre nem at arbejde med, samtidig med, at de aerodynamiske gevinster på dette punkt er i top. Samme opskrift var i anvendelse på modellens andre innovative områder.

Ensartethed, mest en fordel for forbrugerne
En vigtig pointe for Murray Washburn at fremdrage i snakken om dels det fokus på detaljer, som de nye højteknologiske metoder fordrer, dels den begrænsning og ensartethed i design hos de forskellige producenter, de afstedkommer er: at det faktisk giver forbrugerne en vis tryghed.

Den holdning står han i hvert fald gerne på mål for - at der er både godt og skidt ved aerocyklernes designmæssige sammenfald. Men mest godt, alt taget i betragtning.

”Det dårlige er, at det ikke bliver nemmere at se forskel fra et mærke til et andet.”

”Modsat er det et positivt tegn, og en hjælp for forbrugeren, at når nu forskellige mærker, som benytter højteknologiske værktøjer, ender op med mange af de samme resultater og løsninger - ja, så giver det en forvisning om, at man kan stole på det, man ser. Intet er tifældigt.”

”Man undgår at føle, man tager unødigt store chancer, og i stedet tilbyder det jo en mulighed for netop at vende blikket mod de rafinerede teknikker og detaljer, hvert enkelt mærke har fundet frem til og brugt energi på.”

”De små, men afgørende parametre, som gør, at du som rytter blive hurtigere på cyklen,” siger Murray Washburn.

Fart frem for følelse
Han vil ikke afvise, at man godt kan gå hen og få lidt ondt af de stakkels designere, som på snart alle områder må indordne sig under ingeniørernes teknologiske landvindinger. Men i den nervepirrende proces, det nu en gang er at skabe ’verdens hurtigste cykel’, og hvor hver eneste vindtunneltest opleves som en tyngende eksamen, må det nu engang være sådan.

Designernes input i processen med at finde ’smarte’ løsninger skal man alligevel ikke undervurdere, forvisser Murray Washburn. Han køber ikke idéen om, at al romantik er forsvundet ud af cykeldesign. At alt er blevet til test og tal.

”Den individuelle, kropslige følelse, man opnår ved både at se, føle og sidde på en cykel, kan man ikke regne sig frem til.”

”Computerkræften kan fortælle os, hvor stift noget bliver, hvor aerodynamisk noget bliver - men ikke, hvordan disse elementer i kombination med hinanden og med andre vil føles på cyklen. Når man rent faktisk cykler.”

”For os var det altafgørende, at følelsen omkring Cannondale SystemSix var familiær. At man på og af cyklen fornemmer et fællesskab med de andre af vores cykler,” siger Murray Washburn.

Ikke desto mindre slår han atter mantraet fast: ”The look always follows the function.”