Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

Af: Christian Berg 03.01.2018 @ 13:50

Team Motionsfeltet.dk havde John Myrup til start i Hærvejsløbet 2017, og han har forfattet en løbsberetning, hvor han fortæller om sin oplevelse.

Så blev det lørdag den 24. juni og dagens ret lød på 165 kilometer fra Vingsted til Viborg. Jeg havde starttid kl. 08.50, så jeg sad i bilen lidt efter halv syv. Jeg havde studeret vejrudsigten grundigt de foregåebde dage, og det tegnede til at holde tørvejr. Det fik humøret til at stige et par grader,og forventningerne gav lidt sommerfugle i maven. Den længste distance, jeg på forhånd havde tilbagelagt på MTB, var 50 kilometer i skovene omkring Silkeborg, så tre gange så langt var en smule intimiderende. Jeg syntes, at jeg havde forberedt mig godt, og formen var super god. Jeg krydsede fingre for, at benene ville det samme som hovedet, nemlig at fuldføre, gerne i en tid omkring de otte timer.

 

Jeg rullede ind på parkeringspladsen en times tid før afgang ved Vingstedcenteret, hvor der allerede var et mylder af mennesker med og uden cykler. Jeg fandt let et sted at smide bilen og havde hentet startnummeret inden for fem minutter. Menneskerne i nummerudlevering var glade og smilende, og stemningen i området var god.


Cyklen blev tjekket af, og så kom dagens første kritiske beslutning. Hvad skulle medbringes, og hvad skulle efterlades? Jeg kiggede rundt omkring for at se, hvad andre havde gjort af valg. Jeg kiggede op på en let overskyet himmel og besluttede mig for korte rør, kortærmet trøje, løse ærmer og vindvest. Regnjakke og skoovertræk blev i bilen. Jeg var derfor klar med 40 minutter til afgang.

Foto: Mikkel Beisner
 

Fuld fart fra start

Jeg kørte til startområdet for lige at orientere mig. Det viste sig, at der var flyvende start, så var du klar så var det bare at køre. Super - jeg fik styr på min Garmin og gps, ventede lidt tid, og koblede mig på en gruppe på 10 personer, som kørte sammen.


Der blev lagt hårdt fra land, og der var ikke noget med opvarmning eller social kørsel. Det var fuld blus på puls fra første lille stigning. Da vi ramte asfalt slap jeg gruppen, da jeg var lidt betænkelig ved, om jeg kunne sidde med hele vejen. Jeg fandt mit eget lidt konservative tempo og ramte snart singletrack i Jelling Skov. Det var vådt og fedtet flere steder, så jeg brugte en del kræfter på fremdrift. Det var også begyndt at dryppe lidt fra oven, men skoven gav en smule læ.

 

Skovsti blev til asfalt, og asfalt blev til grusvej. Da regnede det, og en blanding af vand og grus sprøjtede op på cyklen og undertegnede. Jeg sad i stilhed og savnede mine skoovertræk. Gear og kæder knasede lystigt af sand, så jeg krydsede fingre for, at det hele holdt. En gruppe fra Snejbjerg MTB kom forbi, og jeg koblede mig på. De holdt også stram kæde.

 

Depoter i høj klasse

Første depot kom efter 35 kilometer, og hvilket depot. Der var vand til dunken og til at skylle cyklen. Der var også varme hjemmelavede boller med hjemmelavet syltetøj, brownies og andre godter.


Tre boller med syltetøj, brownies og andet godt forsvandt ned i motoren. Lige pludselig var jeg ikke længere helt så våd og kold, så jeg satte mig på cyklen og gav den gas. Nu skulle den have en over nakken.

 

Regnen tog til, og asfalt blev til grus- og stenvej, forhjulet sank i, og farten aftog. Et nyt singletrack i skov kom efter 39 kilometer, og det var virkeligt vådt og fedtet med et par rigtig hårde bakker. Det var tydeligt, at jeg ikke var første rytter igennem skoven. Jeg kom igen ud på grus- og stenvej, som jeg fulgte tæt forbi udspringet af Gudenå og Skjern Å ved Tinnet Krat. Der kom et nyt singletrack, der egentligt blot var et spor, der var lidt bredere end mine dæk. Højt græs omkransede sporet, så mine sokker og sko sejlede, da jeg ramte asfalt og begyndte opstigning til Nr. Snede, hvor næste depot var efter 55 kilometer.

 

Der var kø ved vandslangen, så jeg satte cyklen og kiggede på udstillingen af mad. Sikke et syn det var. Varm suppe, scrambled eggs med bacon, kager, chokolade, brød, småkager var nogle af goderne. Jeg tog mig god tid og prøvede det meste. Det var lige, hvad en kold, våd, lille dreng havde brug for. Jeg sluttede af med en håndfuld småkager og slæbte cyklen forbi vandslangen. Jeg hoppede på cyklen og suste nordpå ud af Nr. Snede.



 

Holder tempoet højt
Jeg kørte på markveje syd om Hampen Sø og ramte asfalt, som førte til Vrads, hvor næste singletrack gemte sig i skoven. Her fik jeg første gang udfordring med min gps og skiltningen. En venlig sjæl fortalte mig, at jeg skulle til venstre gennem skoven, så kom jeg tilbage hertil, og så skulle jeg op til Vrads igen. Jeg rullede ind i skoven og fik pulsen helt op i det røde felt. Op op op følte jeg, men reelt var det bare en blød skovbund, som sugede cyklen til sig plus et par bakker. Jeg kom ud på asfalt igen og ramte så bakken op til Vrads igen, hvor jeg rundede 70 kilometer undervejs. Det var lidt hårdt i skoven, så jeg snuppede en gel inden det lange træk på asfalt til Hjøllund.

 

Modvind, bakket terræn og let regn fik medlidenheden til at snige sig ind i tankerne - hvorfor var det lige, jeg sad her? Langt fremme skimtede jeg en gruppe ryttere, og de blev mit næste mål. Jeg lå hen over styret og trådte hårdt, og derfor lå hastigheden mellem 32-35 km/t. Jeg nåede frem til gruppen kort før depotet i Hjøllund.


Her fik man virkelig en god modtagelse efter 81 kilometer. Der var fyldt med glade mennesker, der hujede, piftede, fløjtede og heppede inde i depotet. Det fik smilet frem igen. Der blev fyldt på motoren og i sadlen igen mod Viborg.

 

Det blev til knap 20 kilometer på skovveje, hvor jeg trådte til og skød god fart. Jeg mødte undervejs forskellige grupper, som forsøgte at sidde med, men jeg var ovenpå og holdet tempoet højt. Da vi rammer asfalt efter cirka 100 kilometer sad vi tre, som kørte rundt og hjalp hinanden. En sløjfe med en heftig lille bakke omkring hallen i Engesvang ledte over en træhængebro med nedkørsel over paller hen til døren ind i hallen. Her blev cyklen sat på bøjle, og menuen blev udforsket.
 

Der var pulled pork, kylling i dressing, brød, chokolade og kager. Det hele blev besøgt og nydt, mens ansigter fra ruten og andre depoter dukkede op. De hvide tænder stod i kontrast til de mørke og beskidte ansigter. Jeg fyldte dunken med vand, vaskede cyklen og begav mig ud på de sidste 55 kilometer til Viborg.

 

Vejret skifter

Solen tittede frem bag skyerne og fik efterhånden magten. Det var dejligt at mærke varmen i hele kroppen, mens jeg næsten fløj hen over grusvejen - nu er det sjovt igen - i hvert fald lige indtil jeg nåede det første åbne stykke land, hvor modvinden ramte som en hammer. Det hele blev lidt mere trægt, og jeg bemærkede nu, at min kæde var begyndt at snakke. Den var simpelthen blevet vasket ren for smøring undervejs. Jeg fangede mine to kammerater fra tidligere, og vi fulgtes til depotet og sporet i Stendal.

 

Trætheden havde meldt sig, da jeg rullede ind på depotet. Her var der musik, feststemning og masser af mennesker. Jeg snuppede en rugbrød og lidt æble, inden jeg satte mig for at finde noget smøremiddel til kæden. Der var desværre ikke meget hjælp at hente, men jeg fik øje på en reparations- og vaskestand, der var rigget til i skoven. Der stod en dunk med opvaskemiddel, og det måtte gøre det ud for smøremiddel.

 

For lidt plads

Med min kæde ”smurt” kørte jeg ud på Stendalsporet og sikke et spor. Jeg havde kun ros til overs for de mennesker, der havde slæbt flere kubikmeter grus ind i sporet, da det var et helt fantastisk spor. Det slog dog noget skår i glæden, at der var rigtig mange på sporet. Det blev næsten til en flaskehals, at alle fra 165, 100 og 65 kilometer-ruterne skulle igennem her. Der var masser af velvilje, men det hele gik lidt i stå.

 

Jeg rundede de 140 kilometer, inden det igen stod på asfalt til Dollerup Bakker. Der var efterhånden en del på vej til Viborg, og jeg så da også flere drabelige overhalinger på steder, som nok kun var beregnet til en af gangen. Det sidste træk forbi Hald Ege var på de store grusveje i skoven. De sidste kræfter blev pumpet ned i pedalerne, og jeg bragede forbi tidtagningen på Koldingvej i Viborg.

 

Havde jeg vidst, at tiden stoppede der, havde jeg taget mig tid til at nyde turen op igennem Viborg midtby. Det var første gang nogensinde, jeg havde kørt på den røde løber til mål. Jeg fulgte en strøm forbi Nytorv, hvor der var gang i byfesten ,og det duftede af grill og pølser. Jeg var tæt på at stoppe og spise her, men strømmen flød videre op gennem byen, hvor flere på racer pressede de sidste kræfter ud i voldsomme spurtopgør, indtil vi svingede til højre og kunne se målet ret fremme lige ud for den gamle kaserne. Endelig var jeg i mål. Der var masser af mennesker ved vejen og inde bagved i kasernegården var der et sandt mylder af mennesker og cykler. Næsten alle smilede og glædede sig over at være kommet i mål, og der var også mange virkelig trætte ansigter. Husk at se de forskellige Betfair Kampagner, hvis du vil spille online.



Jacob "Gulddrengen" fra Team Motionsfeltet.dk er i gang med at vise "Scooter Kim" et par tricks
 

Epilog

Min tid blev på 8 timer og 5 minutter, så jeg var super tilfreds med min kørsel. Det var hårdt og jeg var træt bagefter, men samtidig også tilfreds på en lidt underlig sadistisk måde. Jeg havde tømt min krop for energi for at se, hvor min grænse var. Nu tænkte jeg på den næste udfordring i mit ”løbsprogram”.


Jeg er helt sikker på, at jeg vender tilbage til Hærvejsløbet, ikke mindst på grund af depoterne undervejs, de var fantastiske. Det var en super god rute med masser af tonserstykker, som jeg er glad for.


Der er også lidt skår i glæden først og fremmest de sidste 30 kilometer ind til Viborg. Jeg synes, der var for mange singletrack stykker i forhold til antal mennesker på cykel. Der opstod flere dumme situationer, blot fordi nogle kørte hurtigere end andre, og så kan det ikke være rigtigt, at deltagere i et motionsløb ikke kan tage deres eget affald med hjem. Jeg så flere efterladte slanger efter punkteringer de sidste små fem kilometer før mål henslængte i siden af vejen. Kan man slæbe noget med ud, kan man bestemt også slæbe med hjem efter min mening. Tak for turen til alle.

 

Tilmeldingen til Hærvejsløbet 2018 starter den 24.oktober.

Boganmeldelse: USA på tværs
Bogen USA på tværs er en uskøn blanding af amerikansk politik, lidt cykling, lidt rejseskildring og et skvæt Lars Toft Rasmussen. Bogen efterlader én med en rodet læseoplevelse.
Vind en VIP dag til Tour de France med Team Sunweb
Vild konkurrence! Vind en VIP dag til Tour de France med fly, hotelovernatning og middag.
Stortest: Summer Kits – Push Hard
Veludført og veldesignet kit med udtalte aerodynamiske reference fra spændende italiensk brand, som er nyt på danske breddegrader.
Boganmeldelse: Cykelreparation
En meget fin, dog enkelte steder lidt overfladisk, gennemgang af de fleste vedligehold og reparationsopgaver på cykler. En god bog for folk, som før har haft værktøj i hånden.
GOOD VIBES ONLY – Cykelstafetten Kolding – fællesskabet sejrede
I forbindelse med mit medlemskab på Team Motionsfeltet.dk har jeg fået en invitation til at skrive om mit liv og mine erfaringer med motionscykling her på Motionsfeltet.dk. Jeg er ikke journalist, og jeg er ikke licensrytter eller noget der ligner…
Anmeldelse: Rolf Sørensens store cykelalmanak
En lækker cykelbogen ramte butikkerne her i starten af april måned. Feltet.dk har kigget nærmere på bogen, som rammer toppen af skalaen.
WEEKENDTILBUD: Spar 5000 kroner på fedt hjulsæt
I den kommende weekend vil Feltet.dk have gode tilbud på hjulsæt fra Juhl Cycling. Spar 5.000 kroner på dit kommende hjulsæt, plus du får dæk og slanger gratis til en værdi af 856 kroner!
Boganmeldelse: Vi Var Unge og Ubekymrede
Laurent Fignon blev kendt som manden, der i 1989 tabte Tour de France med sølle otte sekunder på den berømte sidste etape, enkeltstarten på Champs Élysées. I 2009 udkom bogen på fransk og senere engelsk. Nu er den kommet på dansk oven i købet med forord af Mr. Tour De France, Jørgen Leth. Feltet.dk har haft mulighed for at læse den.
Assos præsenterer ny mountainbike-kollektion
ASSOS lancerer nu sin nye og billigere MTB XC-kollektion.

Instagram #motionsfeltet

Seneste indlæg i debatten

Det er ikke sikkert cyklens stel tar skade, men som Harald skriver, kan ungens stel måske lide lidt under det. Prøv det og kom gerne tilbage med dine erfaringer på området.😊Jeg har en mindre bunke af importerede cykler og ingen af dem har dansk stelnummer. Mit forsikringsselskab siger ganske vidst at de kræver dansk stelnummer, men da der ikke står noget om det i forsikringsbetingelserne har jeg svært ved at se dem vinde en sag på det. I øvrigt vil jeg også tro, at det er i strid med EU-reglerne om varernes fri bevægelse at sætte krav om det (det er jo reelt en import-forhindring), såfremt cyklerne er udstyret med et godkendt stelnummer fra et andet EU-land. Og ja, jeg er jurist, så det er ikke grebet - helt - ud af den blå luft.Jeg har god erfaring med en relativt lille håndpumpe til derude, der kan monteres ved flaskeholderen. Den er tynd og ikke ultrakort, og kan derfor give højt tryk.; en Topeak Pocket Rocket. Den Barbierei Pompita, som RacerDan nævner, var også god, men den her har et låsehåndtag, der sikrer at den slutter tæt ved ventilen hele tiden. At du sidder ordentligt på cyklen er det vigtigste. Altså at cyklen har stack og reach, så du ikke senere finder ud af, at du ikke kan justere sadel- og styrposition ind til dit behov. Hvis du med motion mener, at du ikke skal accelerere ekstremt og ikke har brug for at være ekstremt aerodynamisk, vil cykler i det prisleje du nævner være helt tilstrækkelige til at give dig denne fornemmelse af at sidde på en supereffektiv køremaskine, som betyder så meget for éns motivation ... Med hensyn til geargrupper har jeg kun erfaring med Shimano. Nyeste Tiagra og 105 fungerer godt, ser godt ud og holder længe (med et vist niveau af pasning, men det gælder også Dura-Ace). Muligvis er bremsekløerne en smule mere effektive i de dyrere grupper. Og med hensyn til meget dyre hjul: igen som rimelig udynamisk motionist er min egen erfaring, at merudgiften her ikke altid giver et tilsvarende løft i køreglæden. Det kan de bedste dæk og en hysterisk velpasset kæde derimod give. Det lækre og præcise gearskift er nok ofte et spørgsmål om justering og vedligeholdelse, lige så meget som om komponenternes pris. Og har man råd, så skal man da bare gå amok med det lækre grej, hvis det forøger glæden ved éns sport. Men jeg fornemmer, at du gerne vil have value for dine penge ... Og så skal jeg jo ikke glemme betydningen af en god sadel, men det er en videnskab for sig ...

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

ThomasKristensen.com